Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Fra lønslave til selvstændig Motivation til at tage springet - forretningsplanen og outsourcing

Motivation til at tage springet - forretningsplanen og outsourcing

1.451 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 December 2008

Hvordan bliver man selvstændig? Hvad skal der til for at gå fra ide til produkt? Hvordan lokker man penge ud af banken? Hvordan laver man seo optimering?

Alle disse spørgsmål er noget som en iværksætter skal besvare eller klare for at komme ud på den anden side og blive sin egen herre. Jeg vil i denne blog beskrive processen jeg var igennem, og fortælle om de udfordringer jeg gennemgår i min hverdag som iværksætter.

Hvordan får man ideen til at blive selvstændig? Jeg har i nogle år vidst at jeg skulle være direktør i mit eget firma, jeg har bare manglet ideen. Eftersom jeg var i IT-branchen blev folk ved med at spørge, "Jesper kan du ikke lave en hjemmeside?". Til sidst tænkte jeg, nå der er måske noget der. Så jeg besluttede mig for at så skulle jeg lave et CMS, altså et hjemmesideværktøj. Dem var der vel ikke så mange af...

En ting er at få en ide, en anden ting er at vide noget om det område man går ind i. I starten anslog jeg udviklingen af sådan et CMS til at tage et par uger. Hvor svært kan det være? Men efterhånden som jeg undersøgte markedet, voksede mine krav, og det gik op for mig at det kunne jeg ikke lave selv. Jeg måtte have nogen til det.

Ved et tilfælde kom jeg så i kontakt med nogle indere, som sagde at de godt kunne nøjes med en timeløn på 47,5 kr, og så ville de levere weltklasse software. Det lød så fedt, så jeg kom helt op og køre. Jeg tænkte, "det tager vel 3000 timer gange 47,5 kr, det giver 142500 kr.". Pengene låner jeg af banken, og det der outsourcing tænkte jeg, hvor svært kan det være at styre?

I april 2008, var jeg klar til at gå igang for alvor. Dog manglede der liiige nogle få detaljer inden jeg kunne gå igang. For nu at tage første ting først.. Penge. Dem måtte jeg jo så bede en bank om, så jeg gik igang med at gøre det første jeg havde hørt man skulle gøre, skrive en forretningsplan.

At skrive en forretningsplan er ikke kunst, det er derimod et stykke arbejde som simpelthen skal laves, hvis i spørger mig. Jeg hører mange iværksættere, og folk der giver god råd til iværksættere, at det skal man ikke. Jeg aner ikke hvad de snakker om. Jeg downloadede en skabelon fra www.startvaekst.dk og brugte den, og det hjalp mig til at komme igennem alle aspekter af mit fremtidige virke. Det har nok taget mig sammenlagt 40 timer at skrive den

Jeg anskuer det på denne måde. Hvis man vil leve af noget resten af sit liv, så har man nok også tid til liiige at vente de 40 timer det tager at skrive en forretningsplan. Mange siger, "Jamen man skal jo bare derudaf. Man bruger aligevel ikke den plan, når man har skrevet den.". Til det vil jeg kun sige. Hvis man skal et sted hen, hjælper det at vide hvordan man kommer derhen, og hvad vej man skal gå/køre/cykle.

Jeg har læst i min forretningsplan mange gange siden, og udover at man får klarhed på sine tanker, og kan nedskrive sine strategier, så duer forretningsplanen også til en rigtig god ting. Man kan bruge den når man skal låne penge af banken!

I mit næste blog-indlæg vil jeg komme mere ind på hvordan jeg greb samtalen an med banken, og hvilke praktiske forberedelser jeg foretog mig i den forbindelse.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op