Fokus på TID

Hvor mange sekunder skal jeg bruge på at vurdere om dit budskab er relevant?

2022-03-21T22:24:27Z

Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at viden om Visuelle Hierakier kunne øge dit salg? Så ville du formentlig læse resten af dette indlæg. Ja hvis altså ikke du har for travlt med finde ud af hvorfor din bounce-rate er højere end den burde være, nå nu du har lagt så mange kroner i SEO.

Du ved at i alle former for visuel kommunikation og specifikt ift online medier, bruger den besøgende kun få sekunder for at overveje, om det er værd at bruge mere tid på indholdet.

Så hvordan kan du sikre dig, at dine besøgende på en hjemmeside ikke bouncer videre med det samme? Eller at en potientiel kunde overhovedet gider klikke på din dyrt indkøbte SoMe annonce?

Det kan du ved at vide noget om VISUAL HIERACHIES.

På dansk: Visuelle hierakier. Også selvom du vælger at hyre en professionel designer til opgaven fremfor at bakse med det selv. Eller måske NETOP når du vælger at hyre en professionel.

Visuelt Hieraki er et grundbegreb indenfor grafisk design, webdesign og UX.

Begrebet Visuelt Hieraki refererer til organiseringen af design elementer, sådan at beskuerens øje bliver guidet I retning af hvert individuelt element, I den rækkefølge som designeren har valgt.

Ud fra hvad afsenderen af budskabet har prioriteret som værende den vigtigste information.

Den vigtigste information bør være “ i toppen af hierakiet”.

Fordi brugeren/læseren vil opfatte den information som visuelt er mest fremtrædende, først.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at den allervigtigste information altid skal placeres som det absolut øverste på en hjemmeside, annonce, flyer eller andet grafisk design.

Nogle gange er det smartest, men langtfra altid. Begrebet “øverst” eller “toppen” af det visuelle hieraki, refererer blot til den rækkefølge af information som brugeren læser/opfatter.

Tænk på en avisforside i trykformat: Her står den “største historie” midt på den øverste del af siden. Typisk med meget store skrifttyper. Eller man bruger et billede som “blikfang”. Tabloid aviser har ofte få ord med MEGET STORE typer på forsiden.

Hjemmesiders logoer, placerer vi i vestlig kultursammenhæng næsten altid enten øverst til venstre eller i midten, øverst i headeren. På denne måde kan brugeren hurtigt orientere sig ift afsender. Det ville virke underligt, hvis vi først skulle scrolle helt ned i bunden af siden, for at finde denne information. Netop fordi vi intuitivt opfatter information der er placeret synligt fremtrædende ved første øjekast som mest væsentlig.

Uddybende og/eller mindre vigtigte informationer placeres “below the fold”, dvs den del af siden der i gamle dage ville være usynlig, når avisen lå sammenfoldet i pæne stakke nede i kiosken.

Begrebet below the fold bruges stadig indenfor UX og webdesign, hvor det refererer til den del af siden som først bliver synlig for os som læsere/brugere, når vi scroller.

HVIS vi altså scroller.

Det gør vi jo kun, når vi forventer, at den øvrige information på siden er værd at undersøge nærmere.

Den evindelige diskussion mellem grafiske designere og deres klienter omkring størrelsen på et fx firmalogo handler essentielt set om forståelsen af det visuelle hierakis funktion.

Klienten synes måske, at deres superfine logo da helt bestemt må være det allervigtigste, og derfor skal være MEGET større.

Den grafiske designer som ved noget om UX, vil holde på at det nok er mere væsentligt at den besøgende på siden hurtigt kan afkode hvad virksomheden rent faktisk sælger - og finde ud af hvordan de kan købe det.

Se fx https://www.nngroup.com/ og

https://www.nngroup.com/articles/principles-visual-design/

Når vi opfatter et visuelt design som værende mere brugevenligt og hurtigt at afkode end andet, er det ofte fordi der er er tale om et tydeligt visuelt hieraki.

Også selvom designet i sig selv kan være komplekst opbygget med mange forskellige elementer.

Mere "enkle" designs anvender samme princip, og det er netop det tydelige hieraki i informationen der gør, at vi opfatter et design som enkelt og let at afkode.

De primære metoder til at skabe visuelt hieraki:

Størrelse
Farver
Placering
Kontrast

Alting kan jo ikke have den same “vægt” – så vil designet fremstå rodet og uden struktur.

Med Gruppering (dvs elementers relative placering ift hinanden) skaber vi også det visuelle hieraki. Hvadenten du er bevidst om det eller ej.

Man kan ved en forkert placering af elementer overfor hinanden komme til helt utilsigtet at sende det HELT forkerte budskab. Mere om det i et senere indlæg.

Elementer som opfattes ens i farve og størrelse og/eller er placeret tæt på hinanden, forstår vi som tilhørende den samme kategori af information. Dvs de læses som værende på samme “niveau” i informations hierakiet.

Derfor er det altid en dårlig idé at bruge for mange forskellige skriftyper og -størrelser i visuelt design, medmindre der er en mening med det.

Ligesom brugen af farver i godt informations design er konsevent ift hvilke kategorier og emner de henviser til eller repræsenterer.

Placering af elementer sålededes at der er relativt meget plads omkring dem, kalder vi “negative space” eller “white space” (man kan nok indvende, at negative space både mere PC såvel som mere retvisende end "whitespace", så jeg kalder det negative space).

Negative space er endnu en måde at skabe konstrast til de omkringliggende elementer, og dermed fremhæve elementet.

Negative space øger samtidig læsevenligheden, idet brugeren/læseren hurtigere kan overskue mængden af information, når billeder/tekst ikke er “klemt for meget sammen” i én stor blok.

Når brugeren interagerer med et interface eller lander på en hjemmeside, kan de jo ikke vide hvad designeren (afsenderen) har haft af intentioner.

Brugeren kan allerhøjest som modtager af budskabet vurdere hvordan blikket bliver guidet af de individuelle design-elementer. Mere sandsynligt er det dog, at brugeren kun forholder sig til spørgsmålet:

Ligner dette noget af det jeg søger – ja/nej?

Når du vurderer om din annonce, hjemmeside eller grafiske brugergrænseflade i en app er brugervenlig, så start med at dekonstruere designet:

IDENTIFICÉR hvilke elementer brugeren/den besøgende lægger mærke til som de første.

Hvorfor og hvordan.

Hvordan bliver blikket guidet gennem designet?
Hvilken historie /budskab fortælles ved hjælp af den rækkefølge de individuelle elementer opfattes/læses i?
Hvor er CTA's placeret, og hvordan er de visuelt fremhævet?
Kan det gøres mere tydeligt?

Smid en kommentar, del en historie om dårlige designvalg - eller følg med næste gang hvor vi ser på visuel støj, vildledende data-visualiseringer og hvorfor begge dele er væsentlig viden for dig som er iværksætter, selvstændig eller freelancer ...

Sammenligner du også lidt for ofte dig selv med andre?

2022-01-17T23:13:44Z

Faldt over denne fine visualisering inde på Facebooks IVN gruppe ...

Tegneren hedder Maria Amtkjær Rasmussen og er du til håndtegnede motivations indspark, kan du finde hende her: https://www.facebook.com/genlyd

Elsker du også Nytårsdagene?

2022-01-02T17:29:00Z

Der er en helt særlig stilhed efter December måneds hektiske løben rundt efter forbrugstemplernes bedste bud på frelsen fra vinterens kedsommelige mangel på sollys. Januar venter med stadig tiltagende dagslængder, regnskabet fra året der er gået er gjort op og venter nu på nye tal der kan blive til det vi kalder bundlinien for det kommende.

I disse ansigsmaske, næsepind og Coronapas inficerede tider, er det at bruge tiden mellem to års-tider som stille reflektions-tid, fremfor brag-og-ballade tid, noget der vinder frem. Eftersom de store vilde abefester hvor man danser på borde og slikker på mere eller mindre tilfældige mennesker alligevel ikke er det der giver mest mening i en pandemi-tid, kan man jo ligeså godt prøve noget nyt. Hvem ved, måske var det i virkeligheden meget rart.

Selv har jeg den seneste gode håndfuld nye år holdt af at køre det jeg kalder Jan Grarup-stilen. Det er formentlig noget nær det eneste denne privindende danske krigsfotograf og jeg har tilfælles. Jeg ejer hverken et Hasselblad eller modet til at rapportere fra verdens brændpunkter. Grarup har efter sigende en fast årskifte tradition med at kravle op på taget af sin lejlighed i indre by, og bruge natten på stille at skue ud over tagene. Uden fest, ballade og skøre hatte, men alene i en stille reflektion over året der er gået. Jeg forstår så udemærket hvorfor.

Længe inden corona var andet end noget man bestilte i baren, har jeg brugt tiden mellem årets sidste aften og det nye års første morgen på at se så få mennesker som muligt. Men tilgengæld lade tankerne vandre frit igennem natten fremfor at være noget man distraherer sig selv fra. I år var ingen undtagelse. Selvom man måske nok kunne have ønsket at det var mere et aktivt tilvalg, end som sagen nu nok har været for de fleste - en af udefra kommende omstændigheder påtvungen nødvendighed.

Men derfor kan Nytår som reflektions-tid nu sagtens være en god idé alligevel.

Udover at man åbenlyst undgår det stress moment det alt andet lige altid når at blive, når man sætter alt ind på at NU skal den dælme have så den sjove hat passer fordi - hey det er jo Årets Fest (men ærligt, det kan jo sjældent ret meget andet end egentlig at skuffe bare en smule ) så har det at lade Nytåret være reflektion fremfor hyperhysterisk festivitas den yderligere fordel, at årets første dag kan indledes uden dunken i hjerbarken og lommen fuld af dyre taxaboner til steder man ikke rigtig kan huske at man vistnok nåede at besøge.

Nytårsdagene - for der er jo mere end én, kan bruges på stille og roligt at komme op i omdrejninger efter Julens flere dages fladen-ud foran flimmeren efter de rituelle indtag af mjød, marcipan og alt andet end moderate mængder af dyrekød og sovs. Ja medmindre man er veganer og har udskiftet stegen af and med en solid nøddepostej og økologiske rosenkålsmoothies. I hvilket tilfælde jeg forestiller mig, at juledagene dufter af andet end gran.

Om man er til aktiv lytning af den direkte transmission af Nytårskoncerten fra Wien, doven kigning på spandex og hjelm klædte og med på fødderne fastspændte brædder ballet agtigt flyvende sneakrobater i Garmisch-Partenkirchen - en rask lille løbetur i de fyrværkeri-affalds bestrøede gader eller noget helt femte.

Årets Første Dag er på en måde altid en lille smule magisk.

Om Januar har fået sit navn efter den romerske gud Janus (ham med de to hoveder der kan skue både frem og tilbage) eller fra det latinske navn for en dobbeltsidet dør (iānua) er noget der debatteres i kredse hvor man finder den slags etymologiske spidsfindigheder værd at beskæftige sig med. I alle fald skulle det være ganske vist, at den romerske konge Numa Pompilus i det 6. århundrede før fødslen af ham hvis fødselsdag vi fejrer ugen før kalenderårets slutning/begyndelse, tilføjede to måneder til den romerske kalender. Februarius og Ianuarius. Nogle århundreder senere, blev Ianuarius så til den første måned i kalenderåret. Som ellers indtil da, havde været Marts. Hvor romerne havde for vane at indlede sæssonen for deres diverse erobrings- og krigstogter. Det var de gode til, romerne. Indtil de ikke var så gode til det længere. Men måden at opdele solåret i et passende antal faser efter månens bevægelser - det vi kalder en kalender - som romerne designede, bruger vi til dels den dag i dag.

At man lod året starte i Ianuarius (Januar) fremfor Marts, passede så ganske fint med, at Vintersolhverv sådan cirka passede med tidspunket for førnævnte fødselsdagsfejring.

Og så er vi tilbage ved i dag. Hvor på den sidste aften i den måned der betyder den tiende, en stor del af landets befolkning andægtigt venter på det sidste slag fra den malmtunge klang af Rådhusklokkerne, nogle indsynger året med Vær Velkommen Herrens År (jeg mangler stadig at finde ud af, hvem ham der Herr Hid egentlig er) og herefter går kollektivt balalajka med røgslør, raketter og romerlys.

Når den bliver lidt i fem en Nytårsmorgen. Champagnen er drukket og krudtrøgen har lagt sig - så er det som om skuldrene sænkes rundt i landets små enklaver af mere eller mindre festlige fejringer.

Det er her, at Nytårs dagene, starter.

Og jeg elsker det nye års første dage.

Også selvom det reelt set bare er noget vi leger.

Strengt taget, er dagen efter "Årets Sidste Aften" jo bare den dag der helt naturligt følger. En dag ligesom alle andre. Hvis ikke lige det var fordi den af kalenderen dikterede kulturelle norm tilsiger, at lige præcis HER er en vigtig skæringsdato. En dag der skærer en skive af den kronologiske tidsregning, og åbenbarer "Årets Første Dag" som en frisk snitflade gennem strømmen af dage som de er flest. At der er gået 365 dage siden sidste gang, kan jo fejres på et hvilket som helst vilkårligt tidspunkt på året. Afhængigt af hvilken trosretning eller kultur man vælger at høre til. Ideen om et Nyt År er et universelt socialt objekt. Jorden drejer jo omkring den stjerne vi kalder Solen uanset hvad man om man tror på.

Ideen om, at der åbner sig en dør til noget nyt er alt andet lige en rar tanke.

Jeg holder vældig meget af dagene omkring, men mest lige efter Nytår. Før Januars første bankdag begynder. Mellemstationen.

Hverdagene indfinder igen. Holder du ligesom Dan Turell af hverdagen, er det ikke så ringe endda.

Jeg holder af i dagene der er årets første at ønske venner, familie og forretningsforbindelser et oprigtigt

Godt

Nyt

År.

Ikke bare det der småfesne fuldemands gennem larmen fra klirrende glas og bombastiske nytårsdansebeat skrålende "gååårdt nytårrrrhhhhhh" som bestemt også har sin beretigelse, men som jo alt andet lige bare er den momentært opståede udbasunering af en feststemning.

Anderledes er Nytårshilsenen der lander i din indbakke, eller udveksles på et gadehjørne en kølig morgen i Januar, ved kaffemaskinen på et kontor eller som del af small-talk introduktionen på et af året første arbejdsmøder. Med sætningen "Godt Nytår" er vi ligesom i gang. Det er nyt, det er et år vi kalder 2022 - og lad os håbe det bliver godt.

Det er som om, det fremadskuende i sætningen er mindre forventningstungt end "Glædelig Jul" eller det mere inkluderende "Seasons Greetings". Det er jo bestemt ikke for alle, at julen er en glædelig højtid. Den kan være forbundet med sorg, savn eller bare generelt mismod over ikke at have nogen man for alvor kan dele den glæde som efter sigende er Jordens gæst på den aften vi kalder Julens.

Derimod indeholder ønsket om Det Gode Nye År en god portion uvished. Vi aner jo ikke, hvad fremtiden bringer. Men vi kan ønske for andre, at det må bringe noget godt.

Vi kan sætte en aktiv intention om at gøre det bedre, som vi ikke nåede at gøre bedst i året der gik.

Og vi kan bruge de dage som vi kalder årets første på at lade drømme, ambitioner og mål få så tilpas meget plads i bevidstheden, at der er en reel mulighed for at de får så meget luft under vingerne at de bærer os hele vejen igennem til næste års første dage.

Godt Nytår og ønsker om en god første Mandag Morgen i 2022!

Hvad skal du bruge december til?

2021-12-08T17:19:00Z

Regnskabsåret går på hæld og uanset om du til rigeligt overmål har nået dine mål eller stadig mangler et par ordrer eller flere for at banken stadig gider have dig som kunde er en ting ganske sikkert. December er en god måned. At gøre status i.

Hvad er dine planer for resten af året?

Er det noget med små men festlige julefrokoster, gran og nissehygge, kagebagning, julebrygsmagning samt indkøb af de gaver du ikke nåede til Black Friday?

Eller - er december mest af alt der hvor du sætter spurten ind i forhold til at binde sløjferne på de opgaver der har været i gangværende, udsende reminders på udestående fakturaer og tælle alle de grå hår du har fået ved udsigterne til endnu en Covid19 inficeret vinter?

Om ganske få uger er det solhverv, og så bliver dagene længere. Indtil da, er vintermørket et fremragende tidspunkt at gøre status. Ikke bare rent regnskabsmæssigt - forhåbentlig balancerer dine indtægter som minimum bare nogenlunde med udgifterne. Men hvad om de ikke gør? Måske er det tiden til at tage et kritisk blik på din forretning og hvad du EGENTLIG bruger din tid på.

Måske er det forgangne år gået bedre end du forventede. I hvilket tilfælde du vil holde fast i det der fungerede.

Her er 4 spørgsmål du med fordel kan stille dig selv, inden dagene igen bliver længere og vi udskifter det sidste cifre i årstallet fra ét til et to-total:

1) Hvad vil du gerne FORTSÆTTE med?

Hvad har du lavet i det forgangne år, som fungerede og som du med fordel kan blive ved med at gøre?

Kan du gøre med fordel gøre mere af det samme?

Er der projekter stadig er i idéfasen, men som du vil fortsætte med fordi du tror på at de vil lønne sig i det lange løb?

Er der forretnings samarbejder, måder at sælge og arbejde på, som du gerne vil forsætte med i det nye år?

Har du i året der er ved at være gået indført nye vaner/ rutiner i forhold til dit daglige arbejde som har virket for dig?

2) Hvad vil du STOPPE med?

Hvilke opgaver/aktiviteter/ansvarsområder har du brugt tid på i det forgangne år som du - givet du kan vælge - nok egentlig ikke behøver at gøre igen?

Det kunne fx være at du sagde ja til en opgave, som umiddelbart så ganske attraktiv ud, men ved nærmere eftersyn kostede dig mere end den var værd.

Samarbejder som ikke var optimale? Projekter du med fordel kan skrotte? Forretningsidéer du har afprøvet, men ikke virkede?

Var der en læring i det (andet end at du gerne vil undgå at gøre det igen) som du kan bruge næste gang du står overfor lignende valg eller situationer?

Daglige vaner som bare er dumme, og som du med fordel at sætte fokus på ganske simplet at stoppe med at gøre - så du kan fokusere på at gøre noget du grundlæggende HELLERE vil opnå?

3) Hvad vil du gerne ÆNDRE?

Ikke alting der fungerer suboptimalt, er nødvendigvis ting vi behøver at arkivere lodret. Måske er der bare behov for en mindre justering for at tingene spiller.

Det samme gælder for personlige vaner. Måske har du bare brugt lidt for mange penge på Take Away og brugt for lidt tid ude i den friske luft (det kan jo ske .. )

Måske har du brugt lige vel mange timer på at se på "inspirational entrepenuership" videoer som i bund og grund alle siger den samme ting, bare på 20 forskellige måder. Men har sjovt nok alle i reglen en eller anden bog eller et kursus som du bare for alt i verden da bestemt ikke må gå glip af det lige-nu-skynd-dig limited time only fantastiske tilbud på.

Eller måske vil du bare være bedre til at styre den frie tid du har til din rådighed på en helt almindelig torsdag?

Søvnmønstre, daglige rytmner og motion. Klassiske nytårs-forsæt kandidater, men nye vaner skal jo starte på et tidspunkt.Årskiftet kan jo være et lige godt tidspunkt som nu.

Måske vil du gerne ændre din personlige branding eller ændre i den måde du kommunikerer med dine kunder på?

Eller - måske er det på tide at revurdere dine langsigtede mål?

Er det stadig den samme passion der driver værket, eller er der behov for at ændre i den historie du fortæller dig selv om hvorfor du har valgt at arbejde som selvstændig, iværksætter eller freelancer?

Hvad er det helt grundlæggende for et aftryk du gerne vil sætte i verden omkring dig? Ja, på et dybere plan - er der noget i verden du gerne vil være med til at ÆNDRE?

Sidst men ikke mindst, er det en god ide at spørge sig selv:

4) Hvad vil du gerne BEGYNDE på?

Har du brug for at opkvalificere dine kompentencer? Er der kurser du har overvejet at tage, eller er der kompetencer du ved at du vil få brug for, når du skal løfte en idé fra tegnebrædtet til flyvefærdig forretning?

Er der rutiner/vaner i din hverdag som du gerne vil i gang med?

Eller er der en idé som du har gået og nusset med i dit hovede, uden at komme sådan for alvor igang med at realisere den?

Var det fx på tide at begynde at inddrage nogle brugere i din produkudviklings-process? (det er aldrig for tidligt)

Måske vil du bare gerne begynde på en gang om ugen at stoppe op.

Trække vejret, holde en pause. Overveje hvad der er gået godt, hvad du lærte og hvad du gerne vil være bedre til.

Og det er du jo sådan set allerede godt i gang med, hvis du læste med, hele vejen her til ...

Så hvad vil du bruge resten af december 2021 til?

Hvad ved du allerede nu, at du i det næste kalender år gerne vil justere, ændre, stoppe med eller begynde på?

Del gerne dine tanker herunder i kommentar feltet : )

Jamen det koster jo ikke andet end ...?

2020-01-17T02:58:00Z

2020 er godt i gang. Det lokale erhvervsråd havde inviteret til Nytårskur. Som det fornuftige menneske jeg er, havde jeg naturligvis takket ja til invitationen. Da den ankom i min indbakke i december. Jeg tænkte, at en torsdag midt i januar var et fint tidspunkt at hoppe i et par ubekvemme sko og en varm pailletkjole. Og hvem siger forøvrigt nej til gratis bobler og muligheden for "netwörking"? Måske har du et nytårs-forsæt om at blive mere effektiv og mindre stresset i 2020. Hvis ja, og du ikke allerede har nået et droppe det igen - så har jeg et par spørgsmål til dig ...

Der er jo netop aldrig noget der reelt er gratis - for alting koster som minimum noget i TID.

Derfor endte min deltagelse til nytårskuren med et afbud. Fordi jeg havde i mellemtiden sagt ja til et andet arrangement. Næste tirsdag. Som i parentes bemærket oprindeligt var en dag der var sat af til at forberede en præsentation til fredag i samme uge. De to dage der var indlagt som "buffer-tid" i projektet, var allerede blevet opslugt af bøvl med adgangen til den database hvor filerne til projektet havde hjemme. Nåja, det er jo trods alt derfor man indlægger buffertid i en projektplan. Fordi ting aldrig går så enkelt som du håber, og der altid er noget der ikke virker som det burde. Medmindre dine eneste arbejdsredskaber er en blyant og et stykke papir ...

Lidt lynhurtig hovedregning fortalte mig, at selvom boblerne var "gratis", og transporttiden til og fra venuet var under en time - ville min nattesøvn formentlig lide overlast næste uge, i fald jeg nåede at komme bagud med projektet jeg sad med. Erfaringen fortæller mig, at er der bobler i farvandet er muligheden for en improviseret fest med mennesker man ikke kender som regel også til stede. Det værste der kan ske, er ikke at arrangementet er kedeligt og der ikke er nogen der er sjove at tale med. Næh, det værste er vel snarere, at det er umanerligt hyggeligt, og at man begynder at forhandle med sig selv om, hvor tidligt man egentlig BEHØVER at være hjemme på sin pind igen.

Nattesøvn kan man ikke rigtig få mere af, ved at blive ude længere -

Og så kan man jo forresten heller ikke betale regninger med gode oplevelser.

SÅ LAD MIG SPØRGE DIG, KÆRE IVÆRKSÆTTER ...

Hvor ofte husker du at spørge, hvad et tilbud om deltagelse i et netværks-møde, et "gratis" arrangement, et inspirerende foredrag eller - find selv på flere - reelt koster dig, i effektiv arbejdstid og potientiel fremtidig stress?

NU VED JEG SELVFØLGELIG GODT HVAD DU TÆNKER

Du tænker "jaja - det er fint med dig, du - men netværks-events er altså en skidegod investering i min forretning, og så kan man altså ikke stille det så firkantet op".

Joooo det kan man, og det har jeg lige gjort. Selvfølgelig KAN et netværks-arrangement være en fremragende mulighed for at møde nye kunder, samarbejdspartnere, blive opmærksom på muligheder man ellers ikke ville have anet eksisterede og meget mere. Hvis man er heldig, og strategisk, og husker at følge op - og ved hvad man søger, så man ved om man har fundet det, når det står foran én.

Det er da altid godt at komme ud og møde nogle nye mennesker. Eller rende ind i nogen man kender lidt i forvejen. Måske stod de lige tilfældigvis og prøvede at komme i tanker om, hvorvidt de kendte nogen, der kendte nogen - der lige rent tilfældigt kunne udføre noget, som du tilfældigvis er eksperten i at kunne. Eller kender nogen der kan. Det vi bare i daglig tale kalder for "networking".

MEN HÅNDEN PÅ HJERTET

Hvor mange gange har du ikke drysset ud af døren med en god stak visitkort på lommen, og den helt rigtige åbne attitude under den til lejligheden nystrøgne skjorte - og alligevel endt med allerhøjst at have haft en hyggelig eftermiddag/aften, væk fra skrivebordet?

Det er der absolut intet galt i. Som iværksætter, selvstændig eller freelancer bliver man ør i bøtten af at sidde og lumre for længe på kontorstolen, uden at komme ud og møde andre end kontor-palmen. Man er nødt til at snakke med andre end barristaen eller dem du evt deler kontor-miljø med, hvis du er sådan en der arbejder fra et fælles-kontor. Jovist. Der findes selvstændige, iværksættere og freelancere der glemmer at fysiske møder, i den fysiske verden er vigtige. At man ikke kan nøjes med at stalke folk på LinkedIn og kalde det "lead-generering". (hint: Det er det ikke.)

Måske er det bare en god idé at huske at spørge sig selv, HVAD det helt præcist er man siger ja til. HVORFOR - dvs hvad håber du på at få ud af det. Og så selvfølgelig udgangspunktet: Hvad KOSTER det dig. Reelt. I timer og minutter. Hvad kunne du ellers bruge den samme tid til, og hvad burde du hellere koncentrere dig om. Lige nu.

Jeg møder mange selvstændige, iværksættere og freelancere som glemmer at "fakturere for eget tidsforbrug". Og så undrer de sig over, at de tjener mindre, end de synes at de burde.

De glemmer at holde regnskab med hvor tiden bliver af. Timer brugt på en opgave til en kunde eller klient - jo, dem kan man som regel godt finde ud af at holde sådan nogenlunde snor i. Timer brugt på opsøgende salgs-arbejde skulle gerne stå bare nogenlunde mål med det resultat man ender op med ved slutningen af kvartalet. Så langt er de fleste heldigvis med.

Alt hvad der hedder noget med hygge, familie, venner - er for de fleste det som hører under kategorien "fritid", og derfor ikke noget man tænker på som en udgift. Det ville da også være jævnt ærgeligt, for ens familie, partner og venner hvis man gjorde ...

Men hvad nu med alle de aktiviteter der er ikke-helt-direkte-arbejde, men på den anden side heller ikke 100% kun-for-det-sociale?

HVAD MENER DU?

* Hvor hører de til, i det =tidsmæssige= regnskab?

* Tænker du over den potientielle ROI, når du vælger at pille fem timer ud af kalenderen for at gå ud og "netværke"?

* Holder du overhovedet regnskab med, hvad du bruger dine dage og vågne timer på - når du ikke lige kan fakturere nogen for dem?

HVIS NEJ - hvorfor egentlig ikke?

OG HVIS JA; hvad har til dato været det mest tåbelige event du har brugt tid på, men alligevel fortalte dig selv, at det "nok var en god investering"?

Læs i mit næste blog-indlæg:

"Derfor skal du stoppe med at følge din passion ..."