Christina Klitsgaard

Får du for få (eller slet ingen) tilmeldinger til dit nyhedsbrev? Her er årsagen

2017-11-09T07:50:00Z

Pling!

Hver eneste morgen ved 8-tiden får jeg den samme mail.

Jo, nøjagtig den samme mail.

Den er fra mit e-mailsystem, og den fortæller mig, hvor mange nye læsere, jeg har fået på mit nyhedsbrev det seneste døgn.

Her er den, jeg fik her til morgen:

I gennemsnit får jeg 9 nye læsere om dagen.

Det er blevet til nu godt 12.000 abonnenter.

Jeg kender e-mailmarkedsførere, som får markant flere.

(Endda en som i gennemsnit får 300 (!!) om dagen).

Men jeg kender også e-mailmarkedsførere, som får ... – nul.

Eller tæt på ingen.

Måske 2-5 stykker. På en uge.

'Jeg forstår ikke hvorfor', sukker de.

'Jamen, jeg gør alt det rigtige', siger de.

* * *

Jeg forstår godt hvorfor.

Og nej, du gør ikke 'alt det rigtige', siger jeg.

I den her mail viser jeg dig:

A) Hvad det er for en fejl, du sandsynligvis begår.

B) Hvordan du retter den.

Lad os starte med A – årsagen.

Der er 2 årsager til, at det går galt.

Årsag nummer 1: Du skriver 'Tilmeld dig vores nyhedsbrev' (hint: læseren vil hellere køres over af en traktor)

Nej, der er ingen mennesker (udover måske lige din mor), der besøger dit website, ser dit 'Tilmeld dig vores nyhedsbrev'-felt - og tænker: 'Åh, det er svaret på mine hedeste drømme! Jeg elsker at få masser af kedelige nyhedsbreve! Det der ser tilpas kedeligt ud, så jeg tilmelder mig straks'.

Sandheden er, at din besøgende hellere vil køres over af traktor.

Se med her:

* * *

Hvad skal du så gøre?

Du skal forstå, at du skal give noget i bytte for din læsers e-mailadresse.

Formlen er den her:

At give noget i bytte for en e-mailadresse kaldes i nørdtermer for 'at give en freebie' eller en ’lead magnet’.

(Og nu nærmer vi os med raske skridt problem nummer 2 – så bliv hængende).

En freebie er fx:

En gratis e-bog

Et gratis mini-kursus (fx leveret som videoer på mail).

En tjekliste

En guide til ...

osv.

Driver du en webshop, så kan din freebie mere oplagt være:

50, 75 eller 100 kroner i rabat på første køb i shoppen (hint: specifikke beløb konverterer bedre end procent - det vil sige, at 100 kroner konverterer bedre end fx 10 procent).

En konkurrence (jo, de virker stadig).

En gave.

* * *

Konceptet at give en freebie har mange heldigvis forstået.

Men de oplever stadig, at skidtet ikke virker.

Det bringer mig til ...

Årsag nummer 2 til, at du mangler tilmeldinger: Din freebie stinker

Beklager, hvis jeg er lige barsk nok i retorikken – det er kærligt ment.

Det skal du vide.

Hør her:

Hvis du har lavet en freebie (fx en e-bog eller en guide), og du oplever, at ingen tilmelder sig dit nyhedsbrev for at få den, så er der ikke ret mange andre måder at sige det på end:

Din freebie duer ikke.

Jeg ser dagligt freebies, som knuser mit e-mailhjerte.

Fx freebies med titler a la de her:

Få tips og tricks til et liv i balance.

Gode råd til et liv med hund.

Tips til jobsamtalen.

Tips til din rejse til Berlin.

– Og jeg ku' blive ved ...

Kan du se, hvad problemet er med dem?

Her er svaret:

De er ukonkrete.

Nej, jeg gider ikke at give min e-mailadresse for at få 'tips og tricks'. Jeg kan selv google 'tips og tricks'. Jeg gider heller ikke at give min e-mailadresse for at få 'gode råd' - det kan jeg google hurtigere end du kan nå at sende mig din freebie. Og desuden sidder jeg lige midt i en rapport, jeg skal aflevere - jeg magter simpelthen ikke at forholde mig til noget så stort som hverken universet eller 'et liv i balance'.

Skriv ikke:

Gode råd til ...

Tips og tricks til ...

For:

Gode råd er nice to have.

Tips og tricks er nice to have.

Din freebie skal være need to have.

– 'Jamen, Christina – din egen freebie er da 'Tips og tricks til at skrive nyhedsbreve'.

Nej.

Min freebie indeholder ordet tricks.

Men den er formuleret med et 'need to have'-element.

Min freebie hedder:

9 tricks til dit nyhedsbrev, du kan tjene penge på

Hvis titlen var:

9 tricks til dit nyhedsbrev

... så var min freebie nice to have.

Men ved at supplere med ordene ' ... du kan tjene penge på', så bliver den need to have.

Kan du se forskellen?

Her får du et eksempel mere:

Nice to have:

Sådan får du følgere på Facebook

Need to have:

Sådan får du dine første 5000 følgere på Facebook

Og et mere:

Nice to have:

Gode tips til jobsamtalen

Need to have:

10 ting, du aldrig må sige til jobsamtalen

* * *

En sidste ting:

Hvorfor overhovedet lave en e-bog?

Må jeg foreslå dig, at du splitter din e-bog (hvis du allerede har skrevet en sådan) ad i atomer - og deler den op i 7,8,9 eller 10 mails, og leverer den som en autoresponder-serie.

Det øger din chance for, at din læser reelt kommer til at læse det, du så gerne vil give. Fordi, din læser nu får din viden i overskuelige bidder.

(Hvor mange e-bøger har du selv downloadet, men ikke lige fået læst endnu?
Tro aldrig, at bare fordi, de downloader den, så sidder de også derude og læser den).

* * *

Nå.

Du.

Kig på tilmeldings-feltet på dit site:

Består det 'jeg vil hellere køres over af en traktor'-testen?

Er det, du tilbyder i bytte for en e-mailadresse, specifikt – nok?

Altså er det nice to have - eller need to have?

Sæt i gang.

/Christina

Kreative e-mails virker ikke

2016-04-22T11:52:00Z

Kender du det her:

Du skal skrive en mail.

Du ved godt, hvad du skal skrive.

Alligevel sidder du og tygger lidt på din kuglepen.

Så taster du et par sætninger.

Læner dig tilbage i stolen, og betragter ordene på skærmene.

Sletter dem igen.

Skriver noget nyt.

Bytter lidt rundt på ordene.

Går i kantinen efter kaffe.

Kommer tilbage.

Herefter gentager ovenstående sig.

I mens den her scene udspiller sig, så kører din hjerne på højtryk.

Den er gået på jagt efter …

… den kreative ide.

Eller … det er faktisk en underdrivelse.

Din hjerne er gået på jagt efter …

… den helt vildt kreative ide.

Kender du det?

Hvis du gør, så gætter jeg på, at du enten:

a) Knus-elsker den proces.

Eller

b) Hader den.

Tilhører du gruppe a, så har jeg en nedslående nyhed til dig.
Tilhører du gruppe b, så har jeg en virkelig god nyhed til dig.

Her kommer den:

Du skal ikke være kreativ i dine e-mails.

Kreativitet er det værste, du kan udsætte de mennesker, der skal læse dine mails, for.

Hvorfor?

Fordi kreativitet (næsten altid) ender med, at ingen læsere fatter et ord.

Din ’vildt kreative tekst’ bliver en vildt uklar tekst, som giver nul mening ude hos dine modtagere.

Problemet med mails, der giver nul mening, er det her:

De bliver ikke læst.

De dør.
Af ensomhed.
Og mangel på kærlighed.
De får ikke engang en nekrolog.

Krea-problemet optræder ofte allerede i emnelinjen.

Prøv at se den her emnelinje:

Mailen er fra Secret Escapes, som gerne vil sælge mig et eksotisk hotelophold.

Og det forsøger de altså at gøre med emnelinjen 'Loyale tilbud til royale priser'

Problemerne med den emnelinje er de her 2:

Problem # 1:

Der bliver sendt 2,8 millioner mails i sekundet.På verdensplan. Det betyder altså, at vi må formode, at der er rift om opmærksomheden ude i indbakkerne hos Secret Escapes læsere.

Emnelinjen ’Loyale tilbud til Royale priser’ er nu i konkurrence med fx de her:

Ses vi i weekenden?
Jeg mangler svar fra dig.
Reset your password
Du har fået en ny besked fra SKAT

Ja, det er 4 emnelinjer, jeg har fundet på.

Men de er et meget godt billede på, hvad der ligger og roder rundt i en læsers indbakke.

Kan du se, hvad de 4 emnelinjer i øvrigt har tilfælles?

Ellers kommer svaret her:

De indeholder alle sammen et ord, der taler direkte til – og involverer – modtageren:

’Vi’, ’dig’, ’your’, ’du’.

Kig nu på Secret Escapes emnelinje.

Den handler ikke umiddelbart om dig, vel?

Hvorfor skulle du så åbne den?

Problem #2 er det her:

Modtageren af en mail bruger maksimalt 2,7 sekunder til at a) læse en emnelinje og herefter b) afgøre om han ud fra det, der står i emnelinjen, har lyst til at åbne den mail.

2,7 sekunder.

That's it.

Kan du på 2,7 sekunder afkode hvad ’Loyale tilbud til Royale priser’ betyder?

Jeg kan ikke.

Det giver nul mening for den umiddelbare del af hjernen.

Og fordi det giver nul mening, så beslutter min hjerne i samarbejde med mine øjne og min pegefinger at slette den mail.

Jeg må videre.
Jeg har et møde, jeg skal til.
En rapport, jeg skal aflevere.
En bus, jeg skal nå.
Et forkølet barns næse, jeg skal tørre.
En bil, der skal hentes på værksted.

Fortsæt selv listen over dagligdagsbegivenheder, der optager din læser i det øjeblik, din mail rammer hans indbakke.

Pointen er:

Livet kører på højtryk omme i din læsers virkelighed.Og ingen læsere bruger tid på at afkode, hvad du mon mener med din kreative emnelinje (udover måske din mor).

Prøv nu at se den her emnelinje:

Den er fra .Jetsetter.

De sælger også eksotiske hotelophold.

'Du fortjener en ferie', skriver de.

Det kan jeg være uenig eller enig med dem i (jeg hælder til enig:-)

Men det er ikke pointen.

Pointen er, at den emnelinje er glasklar.

Jeg fatter den.

Jeg kan endda mærke den i maven.

I har ret, jeg fortjener en ferie helt vildt.

Man kan jo altid åbne mailen.

Om ikke andet så for at drømme sig væk til billederne …

Ikk?

* * *

Er alt det her noget, jeg bilder dig ind?

Spørg Aweber.

Aweber er et amerikansk e-mailsystem.

I 3 måneder testede de kreativitet op i mod klarhed i alle mails, de sendte ud.

Testen foregik helt enkelt:

De skrev en mail.

Så fandt de først på en kreativ emnelinje.
Den fik halvdelen af deres læsere.

Så fandt de på en klar emnelinje.
Den fik den anden halvdel af deres læsere.

Indholdet i de to mails var nøjagtigt det samme.
Kun emnelinjerne var forskellige.

Resultat efter 3 måneder:

Samlet fik de klare versioner 1107 % flere kommentarer fra læserene, 315 % flere tweets og 331 % flere likes på facebook.
På deres site skabte de klare emnelinjer 617% højere trafik – og gav 366% flere nye tilmeldinger til deres nyhedsbrev.

Det er da meget godt gået, ikke?

* * *

Tilbage til dig:

Elsker du at skrive kreativt, så begynd at skrive digte.

Lad være med at gøre det i dine e-mails.

Hader du at skrive kreativt, fordi du dybest set ikke føler dig særlig kreativ, så ånd lettet op.

Du skal ikke vinde krea-konkurrencen.

Du skal tabe den.

/Christina

Ps. Før, jeg får storm i tråden under dette indlæg, så lad mig understrege, at den form for kreativitet, jeg taler om i indlægget her er 'krea for kreaens skyld'.

Du MÅ gerne være kreativ. Bare din kreativitet er klar.

Løgnen, du fortæller dig selv – og hvordan den går ud over andre mennesker (plus din forretning)

2015-06-16T07:00:00Z

Jeg læste engang i et dameblad, at det er ok at lyve.

Det var hos frisøren, jeg læste det.

Eller …

Well, det er faktisk løgn.

Jeg havde selv købt og betalt det skide blad.

Fordi, mit hoved sommetider bare har brug for, at blive forført af banaliteter og løgne a la:

’Se – et samtalekøkken! Du vil blive så lykkelig for det!’

(Note: Sidst, jeg havde sådan et blev jeg skilt. Og de der grebsfri skuffer var i øvrigt et helvede at gøre rene).

Nå. Men du ved – dén slags løgne.

Små, uskyldige af slagsen – ligesom du muligvis roser dine venner for det hæslige tapet, de lige har dekoreret hele stuen med.

Og når du og din mand/kone kører hjem, er I ved at kaste op af grin – både af tapetet og den lammebov, de serverede, som I heller ikke kunne li …

Det er ok.

Synes jeg.

Ingen grund til at såre.

Men …

Der findes løgne, som er altødelæggende.
Løgne, som har omfangsrige konsekvenser.

En af de løgne, jeg møder hver eneste dag, i mit professionelle liv, er den her:

'Jeg må ikke være for sælgende'.

Ofte ledsaget af bisætningen:

'… for det er klamt'.

Eller:

'… jeg bryder mig ikke om det'.

Eller:

'… for det passer slet ikke til min branche'.

(Arbejder du i en større virksomhed, så erstat ’jeg’ med ’vi’ i eksemplet herover – løgnen er nemlig nøjagtig lige så udbredt i virksomheden med 50-100-til +300 ansatte, som den er i en-mands-firmaet).

Oftest kommer de her ord ud af munden på en bestemt type virksomheder: Dem, der beskæftiger sig med at hjælpe andre mennesker med enten …

a) at få et bedre arbejdsliv

eller

b) få et bedre privatliv.

Den løgn er ikke god.

For den går ud over andre mennesker.

Plus din forretning.

Hvordan og hvorfor?

Lad mig give dig et eksempel fra mit seneste live-kursus i emailmarkedsføring:

I kursuslokalet sidder medarbejdere fra 16 vidt forskellige virksomheder.

De er alle sammen kommet for at blive bedre til det der med e-mails.

En af dem er ansat i en virksomhed, hvor de hjælper misbrugere, primært alkoholikere, ud af misbruget. Tilbage til livet. Uden alkohol.

Den her medarbejder fortæller passioneret om, hvordan de i virksomheden har så høj en succesrate, at de tilbyder behandlingsgaranti.

Det betyder, forklarer medarbejderen, at hvis man falder tilbage i sin afhængighed, så får man hver en krone tilbage af de 55.000 kroner, behandlingen koster.

Begejstret fortæller hun om den nyeste forskning, behandlingsmodellen er baseret på.

Alle i lokalet mærker tydeligt, at dét her, det brænder hun for.

’Men …’

... siger hun så...

’…. Jeg bryder mig altså ikke om at være for sælgende.
Det er jo mennesker, som virkelig har det svært, det her handler om’.

* * *

Hvis du ikke allerede har lugtet lunten – og regnet min pointe ud – så kommer den her:

Hvis du sælger noget, der kan hjælpe andre mennesker til et bedre liv eller en bedre forretning, så har du et ansvar for at sælge det.

En forbandet pligt til at markedsføre og sælge det.

Hør her hvorfor:

Hvis du sidder med nøglen til, hvordan jeg kan komme ud af mit alkoholmisbrug, så er du ikke ’en klam sælger’, fordi du markedsfører dig direkte op i mit fjæs (eller i mine pårørendes ansigter).

For sådan her er mit situation:

Jeg har som misbruger 2 muligheder:

# 1:

At miste min ægtefælle/partner
Mine børn
Mit hjem
Mine venner
Mit job
… Og til sidst mig selv

Eller ...

# 2:

At komme i en behandling, der rent faktisk virker.

Måske har jeg allerede mistet noget af ovenstående, men der findes noget, der hedder ’resten af livet’ – og det er aldrig for sent, vel?

Lad os tage et knapt så tungt eksempel:

En amerikansk guru (jeg kan ikke huske hvem) fortalte i et blogindlæg om et ven, han havde. Den her ven bed negle.
All the time.

Det var han ked af. Men han ku’ ikke rigtigt lade være.

Guruen der sagde til vennen:

Gå ind i den her webshop, som sælger et produkt, jeg ved virker.

Det gjorde vennen.

Han købte ikke produktet (det gør de færreste når de rammer et website, de ikke har været på før).

Men (!)

... han skrev sig op til nyhedsbrevet inde på sitet, fordi de lokkede med 20% rabat på det her ’stop-med-at-bide-negle’-vidundermiddel.

Der gik ikke mange sekunder, så modtog han første mail.

I emnelinjen stod der:
Still biting your nails?

3 dage senere fik han nøjagtig samme mail:
Still biting your nails?

Nøjagtig den samme emnelinje.
Nøjagtigt det samme indhold.
Nøjagtigt det samme tilbud.

Og sådan blev det ved.

Dag 6:
Still biting your nails?

Dag 9:
Still biting your nails?

Dag 12:
Still biting your nails?

De blev ved. I ugevis.

Lige indtil en dag, hvor vennen sad med hele klør fem i munden og grovåd af sine negle, lige i det sekund mailen igen tikkede ind:

Ding!

Still biting your nails?

Guess what?

Han købte skidtet.
(Og har muligvis verdens længste negle i dag).

Min pointe?

Nej, den er ikke, at du skal sende den samme mail med den samme emnelinje og det samme budskab igen og igen og igen og igen …

Det er spam.
Og lige dét kan vi godt blive enige om er klamt.

Min pointe er:

Mennesker skal påvirkes adskillige gange, før de reagerer.

Dvs før de:

Trykker på købsknappen
Griber røret og ringer
Bestiller tid
Rækker ud efter hjælp

Nogen siger, vi skal påvirkes 5 gange, andre 7 og andre igen 12.
Glem tallet – men forstå det essentielle: Vi skal påvirkes adskillige gange.
(Og hver gang på en ny måde).

Lige præcis dét salgsarbejde kan du sætte på autopilot med e-mails.

Det vil sige automatiserede mails, du kun skriver én gang, men som bliver spyttet ud automatisk hver eneste dag til mennesker, der rammer dit website og skriver sig op til at få dine mails.

Ikke med klamme ’køb nu eller jeg dræber en babyenhjørning’-mails.

Men med intelligente content-baserede mails, der – mail for mail - får din modtager til selv at forstå behovet for det, du sælger.

Læs lige sidste del af sætningen igen:

Der. Får. Din. Modtager. Til. Selv. At. Forstå. Behovet. For. Det. Du. Sælger.

I min forretning sender jeg mange mails.
Og jeg bliver ved.

Fordi, jeg ved, at det jeg sælger, gør en forskel.
Og det er mit ansvar at få mine læsere til at forstå det.

Jeg håber, du kan se pointen.

Please, lad være med at se dig selv som en klam sælger.
Hvis du ved, det du sælger, gør en forskel, så tag ansvar.

Eller skift job og begynd at sælge noget, du tror på.

Det er den sandhed, du skal bruge som benzin i din markedsføring.

Hvis du ikke gør det, så risikerer du, at de mennesker, du gerne vil hjælpe - og som du reelt kan hjælpe - ryger i kløerne på nogen, der måske er knapt så gode til det, som du er.

Udelukkende fordi, du ikke markedsfører dig.
Fordi, du synes det er klamt at sælge.

See the point?

We need you.

Så please – hjælp os med at forstå, at du er' the-go-to-person'.

/Christina

Ps. Jeg får sindssygt mange hade-mails fordi jeg skriver mange mails.
For få dage siden skrev en læser det her til mig:

'Tomme tønder bulderer mest'.

Wrong.

Det er lige præcis omvendt: Når du HAR noget
GODT i tønderne, så SKAL du buldre med dem.

Well, det gad jeg slet ikke diskutere med ham.

Så jeg svarede bare:

Det staves 'buldrer'.

Læs kun, hvis du er e-mail-rookie, og kan finde på at sende kommercielle mails til folk, du fx har mødt på en messe

2014-06-05T07:00:00Z

’Må jeg sende mails til folk, jeg har mødt på en messe?’

’Må jeg sende mails til dem, jeg er i netværksgruppe med?’

’Må jeg sende mails til mine kontakter på Linkedin?’

’Må jeg sende mails til mine facebook-venner?’

’Må jeg sende mails til mine twitter-følgere?’

’Må jeg sende mails til forældrene i mine børns børnehave?’

’Må jeg sende mails til alle e-mailadresser i mit private kartotek?’

’Må jeg sende mails til alle, der har handlet i min webshop?’ 

NEJ!

Du må ikke sende så meget som antydningen af en (kommerciel) e-mail til nogen, der ikke selv har skrevet sig op til at høre fra dig.

Ikke engang til naboens Koi Karpe.

Til nød kan du sende til den gulerod, der er på vej op af jorden i din have.

For hør her:

E-mailmarkedsføring er permission marketing.

Det betyder, at du ikke engang må overveje at sende en kommerciel mail til nogen, der ikke selv har rakt ud efter dig, og med det mener jeg: Skrevet sig op til din e-mailliste.

Det er det smukke ved disciplinen.

Og det er årsagen til, at e-mails giver mere dramatiske resultater end noget andet markedsføringsværktøj.

Bruger du din tid på at udtænke planer for, 'hvordan du kan snige dig ind i andre menneskers indbakker mens de sover', så har du misset hele pointen med – og præmissen for – e-mailmarkedsføring.

Det er dårlig stil.

Det er ulovligt.

Det kan udløse (kæmpe) bøder.

Og selv hvis du har råd til det, så vid:

Det virker ikke.

Det eneste, du vinder, er din modtagers irritation.

Forstå 2 ting:

1) Dine modtagere er uhyre følsomme i forhold til deres indbakke (ligesom du ganske givet selv er?).

Ved siden af den pegefinger, de bruger til at åbne din mail med, sidder den finger, de bruger til at trykke spam (eller hænge dig ud som en tosse på sociale medier) med.

2) En kommerciel e-mail til et andet menneske, som ikke har skrevet sig op til at modtage e-mails fra dig, er det samme som at jeg næste gang, jeg møder dig, slikker dig i øret – uden, du som minimum har peget på din øregang og sagt: Please.

 Så …

Spørg ikke dig selv:

’Må jeg sende mails til ….’

 Spørg dig selv:

’Hvordan kan jeg gøre mig fortjent til at  få travle menneskers e-mailadresser?’

* * *

Orker du ikke at bygge en e-mailliste – the  permission based way – så skal du finde en  anden måde at markedsføre dig på end med  mails.

 /Christina

Gæt: Hvilke læsere er værre (og farligere) end dem, der afmelder sig dit nyhedsbrev?

2013-10-18T06:00:00Z

A-f-m-e-l-d-i-n-g ...

Tyg lige på ordet.

Det er ikke rart, vel?

Det rimer næsten på 'afvisning' – en af de sværeste følelser, du kan deale med som menneske (hvis ikke dén sværeste).

At nogen vælger dig fra.

Ikke vil have dig.

Ikke har brug for dig. Mere.

* * *

Som e-mailmarkedsfører dealer du med – om ikke afvisninger – så i hvert fald afmeldinger hver eneste gang, du sender en mail til dine læsere.

'Hvor mange afmeldinger fik vi?', spørger nørderne i virksomhedens e-commerce afdeling hinanden om, når de har skudt en mail afsted.

Og er du solo-selvstændig er det næsten værre: Du har kun din egen tynde cafe latte at hulke ned i, når antallet af afmeldinger næsten bliver for ubærlig at se på i statistikken over seneste udsendte e-mail.

Men hør her... (og nu skal du spidse ører):

Du.

Kigger.

Det.

Forkerte.

Sted.

Der findes en gruppe modtagere af dit nyhedsbrev, som er langt værre (og farligere for dig), end dem, der gider besværet med at trykke 'afmeld'.

Nej, det er ikke dem, der kopierer dit indhold og bruger det som deres eget.

(Hvis nogen gider gøre det, så tag det som et udtryk for, at du gjorde noget rigtigt der. Alternativt ring til din advokat).

Nej, det er ikke dem, der åbner og læser, men aldrig køber.

(Den læser kan være din bedste ambasssadør, for en dag får hun råd – ind til da sender hun engageret dine mails videre til andre – som har pengene, eller kender nogen andre, der har).

Og nej, det er heller ikke dem, der elsker at hade dig i en sådan grad, at de følger dit nyhedsbrev – bare for at tale grimt om både det og dig til andre.

(Dem skal du hylde og elske – når nogen begynder at hade dig, så er det et udtryk for, at du er så meget på rette vej).

Dem, du skal frygte, er ...

...

...

... de mentale afmeldere.

Den mentale afmelder er ham, der modtager dit nyhedsbrev – uge efter uge, måned efter måned – men umotiveret sletter det i samme øjeblik, det rammer hans indbakke.

Han åbner aldrig.

Han læser aldrig.

Han klikker aldrig.

Han sletter bare.

Igen ...

... og igen ...

... og igen ...

... og igen ....

... og igen ...

Fordi, det er så meget nemmere for ham at trykke 'delete' med højre pegefinger end det er at åbne din mail, scrolle ned i bunden, finde afmeldings-linket og klikke på det.

Det orker han ikke.

Så uengageret er den mentale afmelder.

Eller den ondskabsfulde formulering:

Så ligeglad er den mentale afmelder.

Han vil hellere stirre ind i en hvid væg, end læse dit (og mit) nyhedsbrev. Han vil hellere gøre toiletter rene med en brugt børnetandbørste på 37 lejrskoler, end læse dit og mit nyhedsbrev. Og han vil hellere ... – well, jeg ved, du forstår pointen.

* * *

Er det så ikke bare hans eget problem?

Nej – problemet er dit. Og mit. Og det kan være større end du lige nu aner – og har lyst til at høre.

Hør her hvorfor:

Mentale afmeldere er modtagere, der synes, dit indhold har kedet dem så meget, at de er nået dertil, hvor de ikke engang orker at åbne dine e-mails for at afmelde sig.

Du kan sammeligne det lidt med kæresten, der engang var tændt. Nu er han der bare, fordi 'det er det nemmeste'.

Forestil dig, at du har 5.000 modtagere af dit nyhedsbrev, men halvdelen af dem er mentale afmeldere.

Kan du se, hvordan det påvirker din åbnings- og klikrate – og av – dit salg, eller mangel på samme?

Fordi, du tror, du har 5.000 potentielle kunder på dit nyhedsbrev.

I virkeligheden har du kun det halve (eller endnu færre), for resten har du kedet ihjel i en sådan grad, at de er blevet til rallende mumier.

Hvad du stiller op med den mentale afmelder?

Du kan gøre som min gode ven og kollega, Morten Vadskær, gjorde så sent som i sidste uge:

Slet dem.

I sidste uge fjernede han 1.200 læsere fra sit nyhedsbrev. Det var de 1.200 læsere, som ikke havde åbnet en eneste af hans mails i det seneste år.

Som han sagde bagefter: 'Ahh, det var dejligt. Nu glæder jeg mig til at se mine åbnings- og klikrater stige igen'.

Problemet er bare, at det Morten – muligvis – gør der, er som at t*sse i sine marineblå jeans.

For hvor lang tid går der, før dem, der er tilbage, og som lige nu stadig gider at åbne, også bliver mentale afmeldere?

Mit gæt er, at der ikke går længe.

Så her er, hvad jeg ville gøre:

1) Vær super relevant overfor din modtager.

2) Skriv fede nyhedsbreve.

Hvorfor? Fordi ...

'E-mailmarketing isn't dead. It's being killed'.

Af ...

1) Irrelevans.

2) Kedelige tekster

3) Kedelige tekster

4) Og irrelevans.

Tag et kig på din e-mailstatistik, og spørg dig selv:

1) Hvor mange mentale afmeldere dealer du med – uden måske lige nu at vide det?

2) Hvad kan du gøre for at 1) reaktivere dem og 2) sikre dig, at dem, der lige nu stadig er tændte, forbliver engagerede og interesserede?

* * *

Ja, det var et lang blogindlæg fra mig.

Men det var relevant.

I hvert fald hvis du vil noget seriøst med dine e-mails.

Og det vil du vel, ikke?

Kh

Christina

3 chokerende basale ting, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring

2013-03-04T09:52:00Z

Min mor er 64 år.

Hun har ikke noget kørekort og har aldrig haft det.

Det eneste sted, hun nogensinde har siddet i en bil, er på passagersædet.

Hun har heller ikke noget dankort. Hun foragter netbank. Og hun er den eneste kunde i Spar Nords samtlige 115-16 filialer, som truer med at hæve hele sin formue og lukke kontoen den dag, de tvinger hende til at skifte bankbogen ud med et tarveligt hævekort i plastik.

Da internettet kom ringede hun til mig for at høre, hvordan hun fandt den kanal på sit tv. Og hun tror stadig, at en mail er noget, man henter i morgenkåbe ude i postkassen.

Hvis din mor ligner min bare det mindste, er hun nok et af de sidste mennesker, du vil ringe til for at få sparring på din e-mailmarkedsføring. Hun aner ikke hvad en splittest er. Og hun vil muligvis gætte på, at ROI er navnet på en ny spændende wok-ret.

Til gengæld mestrer hun 3 ting, som 9 ud af 10 af de virksomheder, jeg møder, kan lære meget af i deres e-mailmarkedsføring.

De er (chokerende) basale.

De er nemme at implementere.

Og det er fatalt, hvis du lader være.

[Ting nummer 1, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal altid være der

Hvis din mor er et lige så kærligt og omsorgsfuldt menneske som min, så kan du nok godt være enig med mig i den her: Hun har altid været der for dig.

Hun ville aldrig åbne døren, kigge køligt på dig og h-a-m-r-e den hårdt i igen med et ’klar dig selv!’, før du overhovedet nåede at åbne munden.

Hun er der. Altid.

Præmissen for at få succes med din e-mailmarkedsføring er den samme: Du skal være der, når dine modtagere rækker ud efter dig. Det er grundregel nummer 1.

Alt for mange virksomheder er fraværende i deres e-mailmarkedsføring. Den største og mest fatale fejl, jeg ser, er den her: noreply@virksomhedsnavn.dk

Nyhedsbreve og kampagnemails sendt fra en ’noreply’ eller ’Do Not Reply’-adresse. ’Jamen, vi har 30.000 abonnenter – vi har ikke kapacitet til at gøre det anderledes’ eller ’Jamen, jeg orker ikke at få alle de autosvar ind i min indbakke’.

Så drop e-mailmarkedsføring. Virkelig. Og gå over til annoncer. Eller tv-reklamer. Eller busreklamer.

Virksomheder, der bruger ’noreply’-adresser …

Baserer deres e-mailmarkedsføring på envejskommunikation.

God e-mailmarkedsføring er baseret på dialog. Envejskommunikation er ingen dialog. Det er en monolog.

Behandler deres abonnenter som en udgift så snart de gør noget, som ikke handler om at købe. For dem er feedback ikke gratis research på, hvordan de kan gøre det endnu bedre. Det er en udgift, som de ikke orker at bøvle med.

Gør deres abonnenter vrede; og sure abonnenter nøjes ikke bare med at lade være med at købe noget, de klikker på ’spam’-knappen.

Gør som mor:

Vær der for dine abonnenter når de griber ud efter dig. Skift din ’noreply’-adresse ud med et ægte menneske. Opret en e-mail-adresse, dine modtagere kan trykke ’besvar’ til – og lad gerne et rigtigt navn optræde som afsender.

Fx sådan her: ole@firmanavn.dk

Vil du give den en ekstra skalle på nærværs-kontoen, så skriver du også under med Ole inde i mailen. E-mailmarkedsføring er dialog mellem to mennesker. Den, der sender og den, der modtager. Også selv om der er 140.000 andre, der får samme mail i samme sekund.

[Ting nummer 2, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal bekymre dig

’Pas på når du cykler i dag. De siger, at cyklisterne kører vildt i København’.

Sms’en var fra min mor (jo, sjovt nok har et af hendes børnebørn med succes lært hende at bruge en mobil). Den tikkede ind, mens jeg var i bad tidligt om morgenen på hotellet, sidst jeg var i København for at undervise. Hun hader det. Altså det faktum, at jeg altid lejer en cykel på hotellet og cykler gennem indre København i morgenmyldret til kursusstedet.

Grin bare. Jeg gjorde. Men jeg blev da også lidt varm indeni …

Forestil dig, hvad der ville ske med din ROI, hvis dine e-mails bar karakter af ægte omsorg og bekymring.

Det er ikke så svært, fx ville jeg mægtig gerne have haft en omsorgsfuld mail fra Toyota da jeg for et par år siden investerede i en RAV4. Du ved sådan en firehjulstrækker med en noget mindre bagrude, der sidder en del højere oppe end i en personbil. Fire (4!) gange i løbet af den første måned, jeg havde den, bakkede jeg ind i det samme træ på vores stikvej. Fjerde gang, jeg dukkede op på værkstedet med en smadret bagende, sagde mekanikeren til mig: ’Du skal ikke være så ked af det… det sker faktisk for de fleste (kvinder) når de skifter til en firehjulstrækker. Indtil de har lært den at kende’.

Dét ville jeg da gerne have haft en mail om fra Toyota. Bare noget med:

’Christina, tillykke med din fine nye bil – vi ved, at der er stor risiko for, at du lige om lidt torpederer det samme birketræ syv gange. Det synes vi, ville være rigtig synd for både dig og bilen, så her er en ’how to bakke i en firehjulstrækker’-guide, som vi tror, du vil blive glad for. Den kan i hvert fald spare dig for en del værkstedsregninger (og hån fra din mand). Kør forsigtigt. Vi elsker dig. Kærlig hilsen Toyota.

Gør som mor:

Udvis bekymring og ægte interesse for dine abonnenter. Hvilke udfordringer kan dine kunder fx tænkes at have i forbindelse med det, de køber hos dig? Og på hvilken måde kan du forebygge/imødekomme de udfordringer via mails? Kig på de kunder, som allerede har købt hos dig: Hvilken information kan du sende dem på mail efter, de har købt hos dig, så de a) vil få endnu større udbytte af det, de har købt og b) samtidig oplever dig som ægte interesseret i, at de rent faktisk bliver glade for produktet? Er du helt blank, så spørg dem.

[Ting nummer 3, du kan lære af din mor om e-mailmarkedsføring]: Du skal forskelsbehandle

Enhver god mor forskelsbehandler sine børn. Min mor gør, og har altid gjort det.

Da min bror flyttede hjemmefra lavede hun mad til ham og frøs det ned i portioner. Hun vaskede også hans tøj. Hun vidste, at den slags husligheder ikke var hans stærke side. Jeg har aldrig fået så meget som en gryderet af min mor. Til gengæld lå der ret ofte en kuvert med hundredekronesedler i min jakkelomme, når jeg som ludfattig 18-19-årig havde besøgt hende. Hun vidste, at jeg altid manglede kontanter.

I e-mailmarkedsføring kaldes den slags segmentering. Dine abonnenter er ikke ens. Derfor skal de heller ikke tilbydes det samme. Forestil dig, at du fx driver en butik eller webshop med løbeudstyr. Halvdelen af dine kunder er ambitiøse, mandlige maratonløbere. Den anden halvdel er sådan nogen som mig, der stadig sidder i sofaen og kigger på æsken med løbesko, der aldrig har været pakket ud.

Vores behov kan ikke være mere forskellige. Mens du kan ramme den mandlige maratonløber med specialiserede mails med nørd-udstyr, der hjælper ham til at præstere endnu bedre, så vil jeg bare gerne vide om den der løbebuks også findes i pink, og hvordan i alverden, jeg overhovedet får både den og løbeskoene på og kommer op af den sofa?

Prøv at skriv til os begge to på en gang. Du vil ikke ramme nogen af os.

Gør som mor:

I hvor høj grad forskelsbehandler du dine abonnenter? Hvis du lige nu har en stor liste, som de alle sammen er stuvet ind på, så opret underlister – og inviter dine abonnenter til at skrive sig op på dem, der matcher deres behov bedst. Kig også på dit website: Kan du allerede der give nye abonnenter mulighed for at skrive sig op til målrettet information om lige netop deres specifikke behov?

Grundreglerne i e-mailmarkedsføring er ikke raketvidenskab. Vær tilstede, vær ægte og udvis forskelsbehandling. Ligesom mor.

Disse 5 mennesker læser dine mails

2012-12-17T08:51:00Z

I dette blog-indlæg vil jeg præsentere dig for 5 mennesker, der læser både dit, mit og alle andres nyhedsbreve i hele verden. Og give dig forklaringen på hvorfor, det er afgørende, at du kender dem.

Men først en lille historie:

 For et par år siden blev jeg ringet op af en bank.

(Det sker desværre jævnligt, men det er en anden historie).

Den her bank var ikke min egen.

Det var en bank med et stort blankpoleret hovedkontor langt væk fra den lille jyske provinsby, jeg bor i.

Og det var en bank, som var godt og grundigt træt af det.

Kørt sur i at sende mails.

"Hver gang, vi inviterer vores kunder til et arrangement, så kommer der alt for få – vi forstår det ikke, det er jo ikke noget, de skal betale for. Og de får pindemadder", pointerede bankens marketing-dame.

 Medarbejderne synes også det var irriterende.

Selv dem, der arbejdede i kassen, og som intet havde med bankens fine arrangementer at gøre, synes det var op ad bakke.

For når banken havde sendt en e-mail ud om et arrangement, som kun få responderede på, så blev de søde damer i kassen og alle andre medarbejdere sat til at ringe rundt til kunderne og rykke dem for et svar:

"Nå, hvad så – kommer I, eller hvad? Vi har pindemadder. Og pæne bukser på".

Det bryder bankfolk sig ikke om.

Jeg tror faktisk ikke nogen slags mennesker bryder sig om det.

Og endnu færre bryder sig om at blive ringet op af deres bank.

Det plejer ikke at være godt nyt.

* * *

Jeg bad om at få lov til at se deres seneste mail.

Da den landede i min indbakke vidste jeg med det samme, hvad forklaringen var.

Banken begik den fatale fejl, som jeg også ser mange andre mail-skrivere begå:

De skrev kun til den ene af de 5 bevidstheds-typer, der findes på enhver e-mailliste.

Det er den type, jeg kalder type 1. Eller Bevidste Bent.

Han er kunden, eller abonnenten, som allerede ved alt om afsenderens produkt eller ydelse. Han skal bare have et godt tilbud – eller i dette tilfælde en invitation – så slår han til.

Problemet er bare, at der ikke er ret mange Bevidste Bent’er på en e-mailliste.

De fleste af de mennesker, som modtager dine, mine og bankens mails, er ikke klar over, hvad vores produkter eller ydelser præcist kan gøre for dem. Og når de ikke ved det, så kan tilbuddet være nok så godt – hvad ska l da med det?

Lad os tage et eksemplet fra banken:

En af deres mails var en invitation til et foredrag om nye arveregler.

Kedeligt? Muligvis.

Men relevant for en stor gruppe af deres kunder. Mange nok til at fylde alle stole til foredraget. Og rydde alle fade med pindemadder.

Problemet var bare, at størstedelen af deres modtagere ikke kunne se at, det var vigtigt for dem at vide noget om de arveregler. Fordi, deres bevidstheds-niveau var lavere end bankens.

De synes, det var vigtigere at putte deres børn den aften.
Eller tage til forældremøde ovre i skolen.
Eller løbe en tur i skoven.
Eller se en god film og drikke et glas rødvin med deres partner.

Herregud. Ingen er døde. Endnu.

* * *

Det er dem, jeg kalder type 2, 3, 4 og 5:

Bent vil bare have dit tilbud – Linda aner ikke hvad dit produkt kan gøre for hende

Type 2: Produkt-Per – kender godt nok til dit produkt eller din ydelse, men han ved ikke rigtigt hvad, det egentlig kan gøre for ham.

Type 3: Løsnings-Linda – ved hun har et behov, men hun er ikke klar over, at dit produkt eller din ydelse kan løse det behov for hende.

Type 4: Problem-Pernille – ved at hun har problem, men hun aner ikke, at der findes en løsning på det, hverken hos dig eller andre.

Type 5: Ubevidste Ulrik – ved ingenting. Hverken at han har et behov, et problem, eller at der findes en løsning på det.

Skriver du kun til Bevidste Bent rammer du altså statistisk set kun hver femte af dine læsere.

Da banken blev opmærksom på de 5 bevidstheds-typer skete der ting og sager.

I stedet for at fokusere på et foredrag, en dato og et fad med pindemadder omlagde de deres strategi til at tale om de problemer, deres kunder havde – eller kunne risikere at få. Og om de løsninger, de kunne skabe for dem.

Så blev fadet med pindemadder ryddet.

 Og de søde damer ved kassen fik igen lyst at gå på arbejde.

Før du sender din næste mail, så spørg dig selv ...

1) Hvad vil jeg sælge her?
2) Hvilket behov, problem eller udfordring, som min kunde muligvis ikke er opmærksom på, løser mit tilbud?
3) Hvordan kan jeg kommunikere det så klart, at også kunden med det laveste bevidstheds-niveau tydeligt ser pointen?

Du vil muligvis blive overrasket over responsen.

* * *

God fornøjelse!

– Christina

E-mail-marketing ferie-tip: Fang dem på mobilen

2012-07-18T08:00:00Z

Hvis du sender e-mails ud i disse uger, så får du sikkert en hel del 'Jeg er på ferie'-autosvar retur. (Heldige dem der har været så forudseende at booke en billet til solen).

Det betyder heldigvis ikke at du ikke kan eller skal e-mailmarkedsføre dig i ferien hvis du har et relevant og aktuelt tilbud eller budskab.

Det betyder bare at mange af dine kunder læser mails på mobilen. Mens de sidder ved poolen og holder øje med ungerne i vandet. Mens de sidder i skyggen på den lokale tapasbar. Eller mens de sidder i sommerhuset i Blåvand og venter på at regnen vil stoppe.

Når de henter mails ind på mobilen, er det første de ser, selvfølgelig din emnelinje, men mange mobiltelefoner er indstillet så dine kunder også kan se de første 3-5 sætninger uden overhovedet at åbne din mail.

Det kan du 'udnytte' i din e-mail-markedsføring ved at bruge din pre-header strategisk.

Din pre-header er den linje der står øverst i dit nyhedsbrev. Typisk er den indstillet med en standard-tekst a la 'Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig på [adresse på dit website]. Ser mailen underlig ud? Klik her og se den i din browser'.

Det geniale ved at bruge pre-headeren er at du kun kan sige meget lidt i din mails emnelinje. Men når du integrerer pre-headeren, kan du folde dit budskab endnu mere ud og dermed friste flere til at åbne.

Herunder er 3 hurtige tips til hvordan du oplagt kan bruge din pre-header strategisk:

Tip 1: Skriv telefonnummeret

Hvis du i din emnelinje kommunikerer et helt konkret tilbud, så brug din preheader til fx at skrive telefonnummeret dine læsere skal ringe på for at få fingre i det.

Fx sådan her: 'Ring til os på tlf [indsæt nummer] for at få tilbuddet'.

Hvis tilbuddet er tidsbegrænset (er de fleste ikke det?), så inkluder den information i den pre-header.

Fx sådan her:

'Ring til os på tlf. [indsæt nummer] inden kl. 18 i dag for at få fingre i tilbuddet'.

Det eneste dine læsere skal gøre, er at klikke på nummeret for at ringe. De behøver altså ikke engang at åbne din mail.

Forestil dig fx at du driver en restaurant – en smart måde at præsentere dagens menu på.

Tip 2: Skriv din næstbedste overskrift

Hvis dit nyhedsbrev indeholder en artikel eller en guide, så skriv din næstbedste emnelinje i pre-headeren.

Emnelinjen til dette nyhedsbrev er:

'E-mail-marketing ferietip: Fang dem på mobilen'

Og i min pre-header skriver jeg:

'En mini-guide til hvordan du får flere til at åbne dine mails på mobilen'.

Hvis nummer 1 ikke får dem til at åbne, så gør nummer 2 måske.

Tip 3: Link til din mobilvenlige version

Hvis du har en mobil-version af den landingpage du vil have dine læsere til at gå over på fra dit nyhedsbrev, så link til den mobile version i din pre-header og til den almindelige version inde i selve mailen.

Du vil muligvis opleve en markant større konvertering.

* * *

Det er super nemt at bruge pre-headeren strategisk i din e-mail-markedsføring. Og husk: Der er ingen grund til kun at gøre det her i ferien. Der går rygter om at tre fjerdedele af os bruger vores mobiltelefon til at læse mails. Hele året.

God fornøjelse – og god ferie hvis du har mere til gode. Selv er jeg helt nede i gear til midten af august. Men jeg læser da mails. På mobilen.

Christina

[Hvor kan du bedst sælge]: På sociale medier eller via mails?

2012-06-01T08:00:00Z

Tryk 'synes godt om' – og vind ...

'Tryk 'synes godt om' inden middag – og deltag i konkurrencen om ...

'Tryk 'synes godt om' – please, please ...

Du kender dem sikkert.

De utallige opfordringer og sukkende bønner på Facebook om at 'synes godt om'.

Tryk synes godt om Bennys Biler

Tryk synes godt om Toves Tekstiler

Tryk synes godt om ... og ... well – bare tryk for pokker!

Men virker det? Sælger det? Konverterer det?

Hvis du er i tvivl, så er du ikke den eneste.

I morges fik jeg en venlig mail fra 'Claus' – en (tro)fast læser af mit nyhedsbrev.

Prøv at høre her hvad han skriver:

'En kollega og jeg har diskuteret hvorvidt et nyhedsbrev bør eller skal være baseret på mails (a la dit) eller om man skal konvertere det hele til Sociale Medier (f.eks. LinkedIN)…? Har du et godt argument eller bud…? Umiddelbart er det ikke særlig effektivt at håndtere det begge steder, da det blot har en tendens til at give dobbeltarbejde…'

Her er mit svar:

Sociale medier er som udgangspunkt ... s-o-c-i-a-l-e medier. Det gælder Facebook. Det gælder Twitter. Det gælder LinkedIn. Og alle andre sociale online-medier.

Det er her vi udveksler og deler bageopskrifter, løbeskader, kærlighedsop- og nedture, børneopdragelse, interessante links på nettet – og nogle af os kommer af med fugle, fisk og hunde vi alligevel ikke har plads til i vores liv.

(Jo, jeg har engang foræret min søns 3 guldfisk med tilhørende sugemalle til den første der rakte hånden op).

Men ...

Vi kommer der for at være – sociale. Ikke for at blive solgt til.

Forestil dig at du er rejst på ferie med familien. Du sidder på en fantastisk restaurant, nyder den lokale mad og vin, skuer ud over Middelhavet ... og skal lige til at fortælle din kone hvor højt du elsker hende, og hvor meget du drømmer om at kvitte det s*ide job og flytte ind i en spansk hasienda med skæve trapper du kan gå nøgen rundt i resten af dit liv ...

... og ritszj (!) – så står han der: Med Rolex-ure, Lacoste-polo'er og alt i bling-bling-halskæder:

"Where do you come from? Denmark? Ah (!) – I have a cousin there ..."

Det er selvfølgelig en grov overdrivelse. Men princippet er det samme: Du gider ikke at blive solgt til når du går ud for at spise, lige så lidt som du gider at blive solgt til når du går på sociale medier for at connecte med andre mennesker.

Så nej: Sociale medier er ikke stedet du sælger.

Det gør du med e-mails hvor dine abonnenter selv – og frivilligt – har skrevet sig op til at høre fra dig og dermed også om det du tilbyder.

Betyder det så at Claus skal glemme alt om LinkedIn?

Nej, for pokker da! E-mails og sociale medier er en ekstrem powerfuld cocktail. Hemmeligheden ligger i hvordan du får de to medier til at spille sammen i din markedsføring.

Det kan du gøre på mange måder (også uden dobbeltarbejde) – herunder er 3 af dem:

Tip # 1: Del dit gode indhold på sociale medier

Brug sociale medier til at give godt indhold væk. Jo bedre dit indhold er, jo mere flittigt vil det blive delt.

Dit indhold kan være mange ting, fx:

Et interessant link
En video
En artikel
Et blogindlæg
En guide
En mini-rapport
En quiz, en test, et fedt citat – fortsæt selv listen ...

Har du fx skrevet et nyhedsbrev, så del det selv på sociale medier i samme øjeblik du sender det ud til dine læsere.

Er det dobbeltarbejde? Nej, bestemt ikke.

Se fx hvordan ham her gør det:

Bemærk: Han skriver ikke "Så er der halv pris i webshoppen indtil midnat". Han deler – sandsynligvis (og forhåbentligt) – et interessant nyhedsbrev. At det så muligvis også indeholder et godt tilbud, markedsfører han som noget sekundært. Det er ikke noget hans followers præsenteres for før de kommer ind i hans e-mail.

Her er et eksempel fra min egen Facebook-profil, hvor jeg bruger samme metode:

Tip # 2: Få dine modtagere til selv at dele

Der er ikke noget bedre end når andre deler dit indhold på sociale medier. Hvis det giver mening for dem, så gør de det.

Prøv at se her hvordan et af mine nyhedsbreve (det er et dårligt screendump fra mit udsendelsessystem, beklager kvaliteten) blev delt 55 gange:

Tip: Hvis du vil have din læser til at dele, så indsæt ikke kun link til sociale medier. De små blå ikoner i dit nyhedsbrev gør det ikke alene. Suppler med et call to action a la det her: "Kunne du li' dette nyhedsbrev, så del endelig med vennerne".

(Sprog og tone afhængig af din målgruppe, selvfølgelig).

Tip # 3: Gå efter abonnenter – ikke 'likes'

Hvad vil du lige med alle de 'likes'?

Få dem hellere over på din mailliste hvor de faktisk er købsstemte – og forventer at du ind i mellem rent faktisk har noget at sælge.

Du kan fx gøre som dette firma, bruge sociale medier til at konvertere læsere til dit nyhedsbrev:

... Og husk: Sociale medier kan gøre hvad der passer dem, med alle dine 'likes'

Facebook kan lukke din profil om en time hvis de har lyst. Uden at spørge dig (det er lige sket for en af mine bekendte. Uden varsel. Og uden pardon – av).

Linkedin, Twitter og alle de andre kan gøre det samme.

Men dit nyhedsbrev – din e-mailliste – er din. Ingen kan tage den fra dig. Ingen kan lukke din liste ned. Ingen kan knipse med fingrene og fjerne dit publikum fra dig mens du er til frokost.

Du er redaktør på dit eget medie. Byg det med godt indhold. Og leg med de sociale medier alt det du vil.

Men giv dem aldrig magten over din online-markedsføring.

Christina

[Den lille nørd-guide]: 6 supertips til at få flere til at åbne dine e-mails

2012-05-22T10:31:00Z

Rygter har svirret om at e-mailen er død.

Det er omtrent lige så stor en overdrivelse som at påstå at tyngdekraften er forsvundet når vi står op i morgen tidlig. Eller at solen aldrig står op igen når den går ned i aften.

E-mail-markedsføring slår klassisk markedsføring med meterhøje bølger. Det er den mest direkte form for markedsføring jeg kan komme i tanke om (og den billigste). Du kan nå titusindvis af modtagere med et enkelt klik – og gør du det rigtigt, får du øjeblikkelig respons. Også af den slags der kan måles og vejes på en bundlinje.

I min egen forretning eksploderede min indtjening med 115 % det å, jeg begyndte at markedsføre mig med mails. Og i de 3 år jeg har rådgivet selvstændige og virksomheder i mailmarkedsføring, har jeg gang på gang set dramatiske resultater (senest en lille restauratør som aldrig før havde skrevet ét eneste nyhedsbrev. På sin allerførste mail, og den var langt fra ’perfekt’, lavede han 35.000 kroner – og som han skrev til mig ’det havde kostet ham under 150 kroner’).

Men.

Hvad er alle anstrengelserne værd hvis din e-mail aldrig bliver åbnet? Eller kun åbnes af under halvdelen af dem du sender til? Eller foruroligende færre endnu?

Av… (!)

Mange af de virksomhede jeg møder, ømmer sig over alt for lave åbningsrater. (Og så kan jeg godt forstå de dømmer e-mailen død).

Hvis du genkender problematikken, så er det muligvis fordi du har overset den psykologi du og din e-mail er oppe imod, i det øjeblik du trykker på send-knappen.

Jeg kalder den ’hvad-rager-det-mig’-psykologien.

’Nyhedsbrev nummer 117 fra [afsender]’

Hvad rager det mig?

’Så er der nye varer i shoppen!’

Hvad rager det mig?

’Liselotte er tilbage fra barsel’

Hvad rager det mig?

Kan du se pointen? De 3 eksempler er fra min egen indbakke og handler alle sammen om afsenderen, men giver ikke modtageren en eneste grund til at åbne den mail. Og slet ikke nu og her.

Desværre en klassisk fejltagelse.

Men.

Her er hvad du er oppe i mod når du sender din mail:

Hvert eneste sekund døgnet rundt bliver der sendt 2,8 millioner mails.

Det betyder at også dine modtagere er ved at d-r-u-k-n-e i mails. Og dem de allerhelst vil åbne, er dem de modtager fra familie og venner, fra kolleger og chefer, fra deres børns skole, fra deres kærester, mænd og koner – og fra deres elskere og elskerinder … (jo, ifølge utroskabsstatistikkerne er 3 ud af 10 af dine læsere involveret i den slags. Om du vil forholde dig til det eller ej).

For at få succes med din e-mailmarkedsføring må du altså allerførst lægge en strategi der får dine modtagere til at åbne din mail. Det kræver kun én ting: At du skriver din emnelinje på en måde så din modtager a) føler sig fristet til at åbne den nu med det samme, og b) i høj grad føler at det ’rager ham’.

Her er en håndfuld tips:

1. Skriv til din modtagers hjerne (og hjerte)

Ikke sådan her: ’Workshop for par’

Men sådan her: Forstår din partner dig ikke? Find ud af hvorfor …

2. Pir nysgerrigheden

Fx sådan her:

’68 procent af alle mænd har den. Har du den også?’

3. Vær personlig – og dril (lidt)

Fx sådan her:

’Jeg har booket et hotelværelse til os’

(Emnelinjen stammer fra et af mine egne gamle nyhedsbreve – åbningsraten var skyhøj. Og jeg løj selvfølgelig ikke: Jeg HAVDE booket et hotelværelse. Til de 8 læsere der hurtigst tilmeldte sig et meget lille kursus jeg holdt på Hotel Ferdinand i Århus. Vi endte med at blive 26, så jeg måtte finde et nyt og større sted).

4. Skriv de vigtigste ord inden for de første 30-35 anslag

Ikke sådan her: ’Hele dagen i dag giver vi dig halv pris på din nye vinterjakke

Men sådan her: [I dag]: Få halv pris på din nye vinterjakke

5. Tænk kontekst

Din emnelinje skal kun én eneste ting: Sælge lysten til at åbne din mail. Har du fx en video du gerne vil dele med din læser, så skriv fx sådan her i emnelinjen:

[Video]: Du vil tabe kæben!

* * *

6. Keep it short

Fx sådan her:

’Hvad rager det mig?’

… eller som der stod i emnelinjen i en af de mails, jeg modtog for ikke så længe siden:

’Det vil jeg da skide på!’

Da jeg åbnede, faldt 10-øren: Det var et slagtilbud på et væghængt toilet …

* * *

Undgå at falde i ’Hvad-rager-det-mig’-fælden. Forskellen på en god og en dårlig emnelinje kan være helt op til 50 procent i åbningsrate.

God fornøjelse!

Christina

2012-trend: Har du modet til at være flawsome over for dine kunder?

2012-01-09T10:00:00Z

Jeg kører sommetider over for gult.

Nogle gange aner jeg ikke hvad jeg skal skrive om.

Jeg er bange for at dø.

Engang parkerede jeg 2 kilometer væk fra min kunde og tog en taxa resten af vejen, fordi jeg var flov over min bil.

Så er det ude …

* * *

Det føles slet ikke så tosset. Altså at være ærlig. Bare en lille smule. Mere. Ærlig. Det kaldes flawsome. Og det er den nye sorte. Trendfirmaet Trend Watching, der lever af at spotte upcoming forbrugertendenser, spår at en af de allerhotteste trends for 2012 er at være Flawsome.

FAKTA: Flawsome er en sammensmeltning af det engelske ord ”flaw” (svaghed/fejl) og ”awesome” (fantastisk), og det betyder, at det bliver cool at turde flashe sine fejl og mindre flatterende sider.

Når man driver egen forretning, er det fristende at tænke, at man for at vinde både kunder og goodwill, kun skal vise sit bedste ansigt udadtil. Men dine kunder gider ikke høre om hvor "fantastisk" alting går i din virksomhed, hvor "perfekt" du gør det, og hvor "ufejlbarlig" du er.

Tværtimod.

Kunder er trætte af firmaer, der pudser glorien og fremstår perfekte og ufejlbarlige. Det virker uautentisk, og vi bliver mistroiske og mister tilliden til dem. Fremover vil vi ikke længere forvente at virksomheder - hverken store eller små - skal være fejlfri. Der vil vi hylde, tale om og lægge vores penge hos dem, der tør være flawsome – altså menneskelige, på godt og ondt.

 Jeg tror på, at det har været sådan længe. Inde under den perfekte lak. Vi har bare forført os selv og hinanden til at tro det modsatte. At ’perfektion’ sælger. Eller i hvert fald bildt os det ind.

 Et godt eksempel på, at det allerede har virket længe at være flawsome, er den amerikanske butikskæde (for at være ærlig, så har jeg glemt navnet), som sidste år havde fået over 1.000 dunjakker hjem. De viste sig desværre bare at være i en rigtig dårlig kvalitet.  Kæden indrykkede en annonce med en overskrift tæt på den her:

'Vi har fået 1.000 dunjakker hjem – kvaliteten er elendig, så vi sælger dem til spotpris’.

Alle jakker var udsolgt på få timer.

Et andet eksempel er pizzakæden Dominos, som i sommer lejede lystavlen på Times Square i New York og live-streamede - god som dårlig - kundefeedback via Twitter.   Hvad de fik ud af det, er der skrevet utallige artikler om. Prøv selv at google det.

Spørg dig selv:  Hvordan kan du turde være en lille smule mere “flawsome" i dit firma i 2012?

Er der nogen steder i din kommunikation og markedsføring, hvor kan du være mere menneskelig og mindre “rigtig”?

Dine kunder vil formentlig elske dig for det.

K.h.

 Christina

PS: Ærlighed er ifølge Trend Watchers kun ét af flere business buzzwords i 2012. Andre er: Autenticitet, empati, generøsitet, ydmyghed, modenhed og humor.

Sig bye bye til dine nyhedsbrevsmodtagere

2011-08-20T18:35:49Z

Tjekker du jævnligt hvor mange nyhedsbrevsmodtagere, du nu har på den der liste? (Ja, du gør – jeg ved det). Og har du det sådan lidt ligesom små børn har det med slikkepinde: Du vil meget nødig af med en eneste af dem (altså læsere, ikke slikkepinde).

Breaking news (for nogen):

Det kan du måske blive nødt til.

Why?

Fordi, der ude på Internettet *løber nogen små emsige hjemmeværnsklædte myrer rundt, som holder øje med dig og dit nyhedsbrev. De tager noter og registrerer bl.a.:

Hvor stor en del af dine modtagere, som ikke åbner dit nyhedsbrev

Hvor stor en del af dine udsendelser, som ikke kan leveres

Hvor mange, der anmelder dit nyhedsbrev som spam (Av!)

Jo flere inaktive modtagere, du har på dit nyhedsbrev – altså folk, som gang på gang ikke åbner det – jo større er risikoen for, at dit nyhedsbrev ender som – well … spam - eller slet ikke engang bliver leveret. Heller ikke hos dem, der sidder og hopper i stolen og meget gerne vil læse det.

(*I virkeligheden er der tale om filtreringsteknikker … og hvis du er helt vild tekniknørd og ikke kan sove i aften uden den tekniske forklaring, så vil jeg foreslå dig at slå et smut forbi google.com).

For dig – og mig – som bare vil vide hvad det her betyder i praksis, short and sweet:

Du skal rydde op på din liste:

Fjern de adresser, dit udsendelsessystem ikke kan levere til

Fjern dem, der ikke har bekræftet modtagelsen af dit nyhedsbrev

Og …

Sig bye, bye til de modtagere, som alligevel aldrig læser med. Du har ikke brug for at 2, 3 eller måske 500 modtagere ødelægger festen for de andre (og dig).

Sådan gør du:

Opret en ny nyhedsbrevsliste og opfordr i fx dine næste 3 – 4 nyhedsbreve dine læsere til at skrive sig op, hvis de fortsat vil høre fra dig. Dem, der efter sidste udsendelse IKKE har skrevet sig op, skal du glemme.

Ja, du KAN ende med at stå tilbage med en liste, der pludselig er skrumpet til halv størrelse.

So what?

De andre ville alligevel ikke noget med dig. Og jeg kan ikke sige det tit nok: Det er ikke antallet af dine læsere, der gør dit nyhedsbrev til en god forretning – det er kvaliteten af din liste, du skal interessere dig for.