CHRISTIANS VERDEN

Min mor har lært mig...

2019-05-23T07:47:00Z

Hvordan differentierer I jer fra jeres konkurrenter?

Det er et af de spørgsmål som vi relativ ofte får. Det giver rigtig god mening at stille dette spørgsmål når du skal købe et produkt/service, fordi du selvfølgelig ønsker at vælge den helt rigtig udbyder.

Men jeg synes ærlig talt det er et svært spørgsmål at besvare.

Fordi differentierer vi os overhovedet fra konkurrenterne?

I vores (VIGILANT) tilfælde driver vi et PR og kommunikationsbureau og det er langt hen af vejen svært for mig at fortælle hvordan vi differentierer os fra vores konkurrenter. For i bund og grund tilbyder vi det samme og vores arbejdsgang er også ofte meget ens.

Jeg ved (forestiller mig) at kunderne ønsker at høre at vi differentierer os ved hjælp af AI, VR, Blockchain eller noget andet fancy. Men det gør vi ikke.

Vi tror derimod ret meget på vores sunde fornuft og vi forsøger at behandle vores kunder (og alle andre) godt.

Akkurat som vor mor har lært os. Det er det mindste vi kan gøre :)

Derfor differentierer vi os nødvendigvis ikke markant for vores konkurrenter, hvilket vi ikke lægger skjul på. Vi lover ikke noget vi ikke kan holde.

Denne ærlighed er heldigvis i mange tilfælde den rette (se billede) :)

Har du en god pitch klar, når en kunde spørger ind til ovenstående?

Just do it! (med fornuft)

2018-09-26T06:59:00Z

Et udtryk der blandt danske iværksættere er blevet et nærmest dagligt mantra er “just do it”. Et udtryk sagt af mange iværksættere, både danske og udenlandske, men nok mest af alt gjort mainstream af serieiværksætter Jesper Buch. En hurtig disclaimer er, at jeg absolut intet negativt har at sige om Jesper, selvom jeg samtidig heller ikke nødvendigvis er hans største fan. Men at manden har talent og har opnået langt mere end de fleste og langt mere end jeg selv, det kan der ikke være nogen tvivl om. Alligevel har jeg det en anelse svært med udtrykket ”just do it”.

Lad mig forklare hvorfor.

I en del år har jeg nu beskæftiget mig med unge mennesker, som i større eller mindre omfang har været i berøring med iværksætteri. Alt fra 6 klasses folkeskoleelever til gymnasieelever og nu universitetsstuderende på daglig basis, qua mit arbejde på Syddansk Universitet.

Den stadig stigende gruppe unge, som ønsker at være iværksættere, de har personer som Jesper Buch som deres idoler. Hvilket er mere end forståeligt og det mener jeg også de med god samvittighed kan have. Men jeg ser desværre også rigtig mange unge, som ender med at ”brænde fingrene” på iværksætteri og det gør de, fordi det vælger at kaste sig hovedløst ud i det – eller sagt med andre ord ”just do it”.

Jeg synes man bør kaste sig ud i det og man bør også brænde fingrene, for det er på den måde vi lærer allermest. Det er gennem eksekvering, men vi bør samtidig gøre det med fornuft.

Jeg har set efterhånden set rigtig mange tilfælde, hvor en gruppe (måske unge) personer eksempelvis har startet en webshop, som de efter en kort eller lang periode erkender aldrig bliver nogen succes og derfor må lukke. Det samme ser jeg indenfor software verden. Endnu engang en gruppe (måske unge) personer der bygger eksempelvis endnu en ”find en sjov fest en lørdag aften inden du skal i byen” app.

Det ender som sagt ofte med ideer/projekter, som må lukke. Hvorfor så det? I langt de fleste tilfælde, bliver der udviklet et produkt/service, som verden desværre ikke har brug for. Der er højest sandsynligt blevet spurgt ”can we build this?”, men ikke ”should we build this?”, som er det rette spørgsmål at stille.

Endnu en disclaimer. Jeg er selv faldet i denne fælde en del gange for efterhånden mange år siden. Så jeg har selv lavet denne ”fejl” og det er som sagt en lærerig proces. Jeg ville dog ønske at jeg havde lært essensen noget tidligere.

Men hvor stiller det os så og hvad bør håbefulde iværksættere så gøre? Ja de bør kaste sig ud i det, de bør brænde fingrene, de bør ”just do it”, men de bør også gøre det med fornuft. Lad os hjælpe hinanden og ikke mindst os selv, ved at spørge ”should we build this?”. Jeg tror det er vigtig ikke at gøre sig til herre over andres ideer og vurdere om en ide er god eller dårlig. Fordi hvem kan vide det? Men vi bør gøre os selv den tjeneste at gå til vores potentielle kunder. De og (næsten) kun de, kan besvare spørgsmålet. Det er dem du skal gøre tilfredse og det er dem, som i sidste ende skal betale din løn. Så brug dem.

Men hvordan tænker du så? Der findes forskellige metoder du kan gøre brug af, men som jeg i første omgang ikke vil gå i dybden i (måske i et senere indlæg). Men grundlæggende handler det om at være nysgerrig og spørgende. Har dine potentielle kunder det behov du tror de har? Eller kan de slet ikke se nogen værdi i din ide (forhåbentlig er det ikke tilfældet), fordi så er det jo en stærk indikation om, at du måske er på vej af den forkerte sti. Så brug dine potentielle kunder. Lyt og lær af dem, inden du kaster dig hovedløst ud i et iværksætterprojekt. Det er som sagt i sidste ende dem, som du skal gøre tilfredse.

Jeg synes bestemt du skal forfølge din drøm og jeg synes også du skal ”just do it”, men jeg synes også du bør gøre det med fornuft.

En sidste disclaimer. Jeg ønsker med ovenstående ikke skabe nogen form for debat. Det har jeg intet behov for, om end du selvfølgelig er mere end velkommen til at give din mening med. Det er blot et forsøg på et lille opråb. Jeg ser dagligt iværksættere, der har brugt halve til hele år med at arbejde på ideer, som deres potentielle kunder i sidste ende ikke ser nogen værdi i. I stedet for at bruge alt den tid, så kunne samme konklusion måske være opnået på kun et par uger, hvis processen var grebet anderledes an. Det ville i så fald frigive tid og energi til et nyt projekt og vi ved jo alle sammen at vi generelt ikke rammer rigtigt i første forsøg. Det er den pointe jeg gerne vil have frem og håber at kunne give videre.

Den gode intention, hvor blev du af?

2018-06-26T06:56:00Z

I starten af året besluttede jeg mig for at jeg igen igen, skulle til at blogge. Så det begyndte jeg med og det gik ganske godt. Lige indtil den dag jeg stoppede…

Jeg har ofte tænkt, at jeg skulle til at skrive lidt igen og jeg har samlet lidt noter omkring hvilke emner jeg ville skrive om, men har jeg fået det gjort? Nej.

Jeg har selvfølgelig haft en masse undskyldninger for mig selv, den ene bedre end den anden. Klart.

Resultatet er nu, at jeg sidder her, efter 4 måneders inaktivitet og forsøger at skrive lidt igen. Bedre sent end aldrig!

Det positive er dog, at jeg nu sidder med et stort spørgsmål: Hvaaa gik der lige galt?

Det spørgsmål kan jeg vel forsøge at besvare – skrive lidt om. Win-Win.

Jeg tror svaret er ganske klart for mig. Det bunder i to ting tror jeg. For mange bolde i luften og for dårlig målsætning og indfrielse af disse. Især den sidste er noget, som jeg dagligt oplever rigtig mange kæmpe med. Hvilke mål skal jeg sætte mig og hvordan følger jeg op på dem?

For mit vedkommende er jeg ofte alene i de projekter jeg kaster mig over. Såsom at blogge eksempelvis. Det betyder, at der kun er en der kan holde mig op på mine mål og om de indfries eller ej og det er Hr. Christian ”Jeg har lige andre mere spændende ting at tage mig af” Fuglsang.

Jeg sætter en dyd i personligudvikling og tror langt hen af vejen jeg er på rette vej. Men man an altid blive bedre. Jeg læser og lytter en del omkring netop personligudvikling og personligeffektivitet. For nyligt har jeg lyttet mig gennem bogen ”My morning Routine: How Succesful People Start Every Day Inspired. Noget jeg synes er super interessant.

Så hvordan dælen sikrer jeg mig (og andre i samme situation) at der fortsat sker en progression og at de mål jeg (og andre) sætter bliver indfriet?

Ja svaret har jeg ikke, selvom jeg med de mange timer jeg har lagt i emnet, efterhånden kan kalde mig ekspert.

Men svært er det, især når jeg kun står til ansvar over for mig selv og jeg lidt for ofte, har for nemt ved at snyde mig selv med en suuuper god undskyldning.

Svaret på problemet har jeg nok ikke (endnu) og helt skidt går det jo heller ikke.

Samtidig har jeg æren af at kende en flok virkelige dygtigere iværksættere (mange yngre end mig) og det der gør dem stærke er ofte én overordnet ting. Det er fokus på få, ofte kun én ting og så er det klare mål, som de formår at indfri.

Det har jeg stor respekt for!

Hvad er så konklusionen? Kom jeg frem til noget fornuftigt? Måske, måske ikke.

Det er let at sætte mål, det er (kan) være svært at indfri dem.

Men forsøge er vel det mindste jeg (og andre) kan gøre.

Hvad med dig. Får du sat dig mål og endnu vigtigere, opnår du dem? Har du ét super råd, som du vil dele med mig og andre?

Drop nu de underbukser!

2018-03-27T07:13:00Z

Til dagligt arbejder jeg med en lang række startups. De fleste af disse er drevet af studerende. De unge mennesker som står bag hver enkel startup, arbejder alle på en idé. Stor som lille – god som dårlig.

Ud fra mit arbejde med disse studenter-iværksættere, såvel som mit arbejde med ikke-studerende, har jeg kunne erfare at rigtig mange af dem samler på underbukser. Ja du læste rigtig – underbukser. Indrømmet, det er ikke i bogstavelig forstand, så lad mig forklare hvad jeg mener.

Mange af de teams jeg arbejder med, besidder nogle gode og kompetente evner, samtidig med de arbejder med, hvad jeg mener er en god idé. Derfor er der altså et potentiale for at udrette noget STORT. Selvom mindre også kan gøre det.

Jeg ser desværre ofte for lidt progression hos mange af disse teams. Dette skyldes ud fra hvad jeg kan observere, manglende eksekvering. Ofte investerer det enkelte team en stor arbejdsindsats i deres projekt, men tiden og ressourcerne bliver desværre anvendt forkert. Min fornemmeste opgave er at tiltale denne problemstilling for de teams jeg arbejder med, så de forhåbentlig kan rykke sig endnu hurtigere fremad med deres startup.

Fornyligt fandt jeg en sjov formulering af samme problemstilling. I bogen “Level Up Your Life: How to Unlock Adventure and Happiness by Becoming the Hero of Your Own Story” af Steve Kamb, tegner Steve et billede, der illustrere ovenstående på genial vis. Bogen kan jeg iøvrigt anbefale.

Han refererer til et ældre afsnit af komedieserien South Park, hvori der stiftes bekendtskab med en flok “Underpants Gnomes”. Hver nat stjæler disse gnomer underbukser, fra intetanende sovende mennesker. Det fremgår ikke helt hvad de skal bruge disse underbukser til, men de stjæler dem altså hver nat.

De bliver dog på et tidspunkt konfronteret med, hvorfor de stjæler disse underbukser? Det leder til at de giver et indblik i deres “masterplan”, som kan ses på billedet nedenfor.

Deres plan er inddelt i 3 faser.

Collect underpants
?
Profit

De bliver spurgt ind til fase 2, men kan de ikke forklare denne fase nærmere. De indsamler altså en masse underbukser, med det mål at skabe profit i fase 3, men vejen dertil kender de altså ikke.

Fase 1 bliver af Steve Kamb beskrevet som fasen hvor der indsamles en masse viden og vi arbejder på at dygtiggøre os indenfor et specifikt område. Fordi vi fokusere alt vores tid i denne fase (indsamle underbukser), kommer vi aldrig til selve eksekveringen (fase 2). Det er i denne fase vi skal teste vores idé og den viden vi har, ved at turde involvere omverdenen, herunder vores kunder og modtage deres feedback.

Uden denne eksekvering (fase 2), vil vi aldrig nå til fase 3.

Derfor er mit råd til dig.

Hvis du bruger alt din tid på at indsamle underbukser, så sørg for hurtigst muligt at komme videre til fase 2. For kun ved at teste din idé og din viden kan du komme videre med dit projekt (fase 3) og forhåbentligt opnå store ting!

Gør det nu bare…

2018-02-15T08:01:00Z

Gør det nu bare…

Kom nu, hvad kan gå galt?

Jeg skrev fornyligt et indlæg på min private blog om at turde foretage en handling, i dette tilfælde skrive et blogindlæg, hvilket for mig har været svært. Jeg har haft en indre kamp med mig selv om at få skrevet et indlæg. Men hvorfor er det så svært? Og hvad holder mig (og andre) tilbage? Er det frygten for at fejle? Måske...

Hvad jeg har erfaret i livet er, at denne "frygt" kan ramme os alle, uanset hvem vi er og hvad vi står overfor. Det kan være noget så simpelt som at skrive et blogindlæg, eller en større beslutning, som at kaste sig ud i livet som selvstændig. Jeg tror ofte vi skaber en mental barrierer for os selv og skaber problemer, hvor der faktisk slet ikke er problemer. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om udtrykket "Just do it", men jeg må jo også medgive at ofte er det det som skal til. Altså - bare gør det!

Jeg tænker i denne sammenhæng ofte på et citat fra Tim Ferriss, forfatteren af "The 4 Hour Workweek", som lyder: "What we fear doing most is usually what we most need to do".

I mine år som selvstændig, såvel som lønmodtager, har jeg gjort mange grænseoverskridende ting. Alt fra at afvikle en workshop for 4-5 personer, til at tale foran direktører og ledere i store danske virksomheder. Jeg har gjort grænseoverskridende ting og kommer helt sikkert til at stå overfor mange flere grænseoverskridende situationer. Det samme gør du sikkert. Uanset hvad du begiver dig ud i her i livet.

Hvordan klarer vi os så igennem de situationer?

Tja - måske vi bare skal springe ud i det?

Bare gøre det...

Forresten velkommen til min blog! Jeg håber du fik lidt ud af at læse med og kommer igen næste gang jeg har været ved tasterne :-)