Dovenskab forklædt som håb!

re: Dovenskab forklædt som håb!

Christian Campbell — Sun, 22 May 2011 07:27:27 GMT

Hej Kenneth - havde oveset dit svar - sorry. Men tak for input og god søndag

re: Dovenskab forklædt som håb!

Kenneth — Tue, 03 May 2011 22:46:53 GMT

Hej Christian

Jeg er egentlig ikke uenig, men du må også give ret i at det er nemmere at ændre vaner, tendenser, når ens liv er i balance. For så er ens fokus med til at kunne etablere ændringer.

Problemet er tit, hvis man tager overvægt, så er nogle psykisk ude af balance, også derfor at de søger opmærksomheden, søger at få bekræftigelse, for deres projekt. Skal lige sige at jeg ikke mener at alle overvægtige er ude af balance.

Som jeg ser det, så er det altid nemmere når man er psykisk i balance. At man ikke har masser af ting der stjæler ens fokus. For tager man fx at en nær er død af lungekræft, så vil det give et insitament for at stoppe med at ryge, men da ens fokuspunkt her ikke er at holde med at ryge, men mere i sorgen af denne, fokus på den lærte begrundelse, så vil det med stor sandsyndlighed stoppe før at man får begyndt. Da man ikke er i psykisk balance.

Mens den der vågner af hoste om morgen, og pludselig få en angst at dette kan udvikle sig til at man ikke oplever sine børn/børnebørn udvikle sig, vil have en større chance, da man på dette tidspunkt, alt andet lige, er mere i balance. Og derfor bedre kan fokucere.

/Kenneth

re: Dovenskab forklædt som håb!

Christian Campbell — Tue, 03 May 2011 22:15:06 GMT

Kenneth:

:O) Cool - jeg er overbevist om, at der er noget essens i at arbejde med konceptet omkring at vi bytter vaner ud med andre, hvis vi kan se de står i vejen for vores ønsker. Som Jimi skrev tidligere - med at ryge cigaretter f.eks. Ingen kan dømme det, men er dit mål at være sund - stop.... og gør noget andet i stedet for. Vi vil ofte gerne tricke os frem - så vi undgår "afvænningen", men sådan virker reglerne ikke :O)(tror jeg, tænker jeg, sådan helt på egen regning)

re: Dovenskab forklædt som håb!

Kenneth — Tue, 03 May 2011 16:35:27 GMT

Hej Christian

Det citat, er fra dit svar til teddy. Så du trækker jo vaner med ind i at man ikke kommer vidre. Og det er egentligt bare det svar som jeg kommenter på.

/Kenneth

re: Dovenskab forklædt som håb!

Christian Campbell — Tue, 03 May 2011 06:48:42 GMT

Amaris:

Ja, som også der skrives tidligere, så er psykoterapeut titlen ikke beskyttet, hvilket betyder at alle i bund og grund kan bruge den. Udover det er mange af de kortere uddannelser kende tegnet ved manglende fagligt indhold og overdreven fokus på praktiks behandling. Forstår man ikke sammenhænge og nuancer er det en udfordring. I årene hvor jeg studerede 1994 - 1998 (grunduddannelsen) blev psykoterapeutforeningen oprettet og bl.a den skole jeg gik på blev godkendt som uddannelsessted. Foreningen har gjort et fantastisk arbejde for at sætte faglige standarder, som også er godkendt af staten og derfor kan vi bl.a. give terapi på samme momsmæssige vilkår som psykologer. Men alt dette er ingen garanti for noget som helst som du også selv er inde på.

Jeg tror på, at en af de største udfordringer vi alle har lige nu er, at psykologi er blevet alle mands eje, og at folk vitterligt tror, at fordi de har en mening om det, eller et kursus i det, at så er det automatisk en kvalificering. Men det er heller ikke en kvalifikation i sig selv…..

Kenneth:

Tak for kommentar – men jeg skriver INTET om at bryde vaner??

re: Dovenskab forklædt som håb!

Kenneth — Mon, 02 May 2011 19:17:21 GMT

Citat

Pointen er mere, at konfrontere sig selv med muligheden for, at vi kan blive afhængige af dårlige vaner af den simple grund... at de er blevet vores hverdag..... og står de vaner i vejen for vores ønsker, kan det være en rigtig god idé, at bytte dem ud med nogle nye...

Citat slut

Hej

Det er jo altid simpelt at sige at man skal bryde vaner. Problemet er tit at vaner er opbygget gennem et liv. Og af de oplevelser, som man har fået. Det vil sige nederlag og succeser.

Problemet er ikke at bryde en vane, eller få fokus fordi at man evt vil slanke sig. Problemet ligger i at med det erfarings grundlag som folk har, så kan springet ud mod et nyt nederlag gøre at man ikke kan samlesig.

Og mange af de ting, som man begår sig med, er jo netop arvlig eller social miljø i omvæksten. Det vil sige at man som fattig, fra en arbejder familie, har været van til en meget fed kost, da det var det som arbejderen havde behov for. Mens en fra en højre social rang, måske havde en mere fedt og kulhydrat fattig kost, da der ikke skal fødes ret mange muskler.

Det betyder også at man udvikler en vane, men også en form for trykhed i den kost. Specielt i situationer, eller tidspunkter af livet hvor man ikke har det store overskud.

Der er mange faktorer der spiller ind når man vil bryde en vane, og den vigtigste er at man skal være i balance på det tidspunkt, jo mere, jo dybere forplantet vanen er.

/Kenneth

re: Dovenskab forklædt som håb!

Amaris Charvell — Mon, 02 May 2011 19:16:32 GMT

Hej Christian.

Tak for de pæne ord først og fremmest, dem er jeg oprigtigt glad for. Jeg deltager pt. i Greg Habstritt's "The Authority Formula" kursus (kan i øvrigt varmt anbefales alle virksomhedsejere), der handler om netop autensitet indenfor kommunikation. Så jeg må jo være på rette vej ;)

Det var nu på ingen måde med det i baghovedet at jeg skrev ovenståede, synes generelt altid at jeg bestræber mig på at være åben og ærlig, men kom blot til at tænke på det, da du nævnte autensitet.

Som nævnt vil mit ovenstående indlæg muligvis provokere visse personer en smule, og det er egentlig også præcis det der er hensigten med det. Jeg tror fuldt og fast på at man har behov for at blive provokeret lidt i en sådan situation. Hvorvidt man så er på et stadie, jævnfør Glenn's kommentar foroven, hvor man er modtagelig for det eller ej, det er så en anden snak.

Jeg skal blankt erkende at min første og eneste personlige oplevelse med en psykoterapeut ikke var til den positive side. Kvinden mente kort og godt at jeg bare skulle tage lyserød neglelak på tæerne og gå ud og gynge, så blev alt godt igen (ja, virkelig - og hun var endda på kommunens lønningsliste).

Jeg ved også at det er en meget omdiskuteret stillingsbetegnelse, netop fordi det på ingen måde er en beskyttet titel. Jeg ønsker dog personligt ikke at støtte op om-, eller bidrage til "hetzen" af disse. Psykoterapeuter er lige så vidt forskellige som alle andre mennesker i alle andre stillinger.

Selv til trods for mit eget knap så seriøse møde med ovennævnte af slagsen, så er jeg da ikke et sekund i tvivl om, at der også findes yderst kompetente mennesker med de bedste intentioner indenfor dette fag.

Og selvom det er et lidt mere kompliceret spørgsmål når det drejer sig om mennesker i en yderst sårbar situation, så mener jeg egentlig heller ikke at man kan tale om faren for at nogen i en sådan situation, skulle kunne forvolde skade på nogen som helst, sådan som Birgitte er inde på. Teoretisk set jo, men praktisk set er vi dog alle selvstændige mennesker, med evnen til at tænke og tage stilling selv. Der er ingen der tvinger nogen til at opsøge en psykoterapeut (havde det været tilfældet havde det været en anden diskussion), og man må blot tage stilling til om det vedkommende fremlægger, virker fornuftigt og brugbart for en. Hvis ikke, så er det jo blot ikke der man skal bruge sin tid og energi.

Det virker på mig som om du vitterligt brænder for det du laver Christian, det lyser jo langt væk blot ud fra dine indlæg her, og det er fedt.

Jeg glæder som sagt til at læse de kommende også, indtil videre er din blog i hvert fald røget et godt stykke op på min foretrukne liste blandt ekspertbloggerne herinde.

re: Dovenskab forklædt som håb!

Christian Campbell — Mon, 02 May 2011 18:48:30 GMT

Teddy:

Jahh Johhh - potentielt... jeg vil nok sige, at alle dem - der har et håb kørende rigtig længe - uden rigtig at få gjort noget ved det - kan være potentielt dovne... men det er nu ikke pointen :O) Pointen er mere, at konfrontere sig selv med muligheden for, at vi kan blive afhængige af dårlige vaner af den simple grund... at de er blevet vores hverdag..... og står de vaner i vejen for vores ønsker, kan det være en rigtig god idé, at bytte dem ud med nogle nye...

PS. Jeg vil citere F. Pearls; "Jeg vil hellere være en gammel gris, end jeg vil være guru"!

Glenn:

;O)

Joakim:

Tak for input :O)

re: Dovenskab forklædt som håb!

Joakim Kruse — Mon, 02 May 2011 09:50:44 GMT

Spændende indlæg.

Vil ikke gå ind i debatten, da jeg ikke har den store holdning :)

Men syntes det er meget rammende her på Amino, og derfor super sejt at lægge det ud - helt sikkert brugbart for rigtig mange her.

God dag til alle.

re: Dovenskab forklædt som håb!

Glenn Kibsgaard — Mon, 02 May 2011 09:37:17 GMT

Til Teddy.

Super gode spørgsmål, selvom jeg ikke kender motivet bag. Jeg opfatter, at dit motiv ligge bag din sætning "Kan man bruge påstande til ret meget hvis man vil fremtræde som seriøs terapeut, coach, guru?"

Svaret er både "ja" og "nej". For det kan skabe indsigt, hvis du er modtagelig for påstanden. Er du det ikke, så kan du "forsvar" din egen holdning, som du gør nu, ved at stille åbne spørgsmål omkring indholdet.

For dem som ikke kan bruge indholdet i et indlæg, skriver aldrig en kommentar.

re: Dovenskab forklædt som håb!

Teddy Carlsen — Mon, 02 May 2011 08:25:25 GMT

Jeg har lige nogle opklarende spørgsmål

Endnu en ønske-historie

Tankerne kredser om målet, ønsket, drømmen. Følelserne resonerer, vi fortæller os selv og omverdenen endnu en ønske-historie. Det føles så rart, når andre møder vores ønsker, og en ven eller venindes støttende hånd i ryggen får vores medlidenheds-gener til at feste. Men er det i virkeligheden det vi har brug for?

Er mål, ønsker og drømme det samme?

Hvordan møder andre vores ønsker? jeg har aldrig mødt et ønske?

Hvordan resonere følelser?

Har du en henvisning til noget forskning i medlidenheds gener det lyder interessant??

10 kg pay-off

Nej, det er det ikke! Håb er en livgivende størrelse, men håb der ikke bliver til konkret drive, er ofte vores dovenskab forklædt som ”voksen”. Hvis vi f.eks. de sidste tre år har ønsket os at tabe 10 kg, men vi stadig er det samme ”vægt-sted”, er vores virkelige ønske ikke at tabe os. Ønsket er alle de pay-off de 10 kg ekstra giver os; medlidenhed, undskyldninger og selvkritik!

Hvad er drive? og hvordan bliver håb til drive?

Er det universelt at 10 kg overvægt automatisk giver medlidenhed, undskyldninger og selvkritik, er det noget du har undersøgt eller har en undersøgelse på?

Er alle ønsker noget andet end det udtalte, eller findes der særlige sande ønsker?

Alt mellem himmel og jord

Inden vi hidser en følelsesmæssig stemning alt for meget op – lad mig forklare. At være doven er ikke en dom. Vi er alle dovne forskellige steder i vores liv. Dovenskab er ofte et udtryk for afhængighed. Vi kan blive afhængige af alt muligt mellem himmel og jord; cigaretter, chokolade, adfærd og sex. Dovenskaben er den lille djævel der sidder på vores skulder og fortæller os, at ja, vi skal da tabe os, vi skal bare lige æde de her flødeboller først. Eller den der fortæller os, at inden vi begynder at spare op på mandag, skal vi lige ud og power shoppe det sidste par sko først.

Hvad vil det sige at være afhængig af adfærd?

Dovenskab er det det samme som overspringshandlinger?

Hvordan forvalter du din frihed?

Dovenskaben er også den, som ikke vil konfronteres og bevæge sig. Det er den der bliver sur på Christian Campbell fordi han er så pisse rethaverisk, og fyrer den veninde der siger, at nu gider hun ikke høre mere om slankekure fra vores mund.

Er dovenskab ikke at undlade at handle, eller gøre en halvhjertet indsats?

Rethaverisk er det ikke et andet ord for påståelig?

Kan man bruge påstande til ret meget hvis man vil fremtræde som seriøs terapeut, coach, guru?

Du er selvfølgelig fri til at gøre lige præcis det du vil. Du må have dine følelser, du må være lige præcis den du er…… din rettigheder er intakte. Jeg vil ikke dømme nogen, men stillet spørgsmålet: Er du tilfreds med den person (dig selv) du bruger din frihed på at være, og har du overgivet dig til dovenskaben, men kalder den håb?

Jeg troede dommen var at alle der har et håb er potentielt dovne?

Mvh. Teddy Carlsen

re: Dovenskab forklædt som håb!

Christian Campbell — Mon, 02 May 2011 07:10:38 GMT

Hej Amaris,

Respekt for at du vælger at give dig selv, og tage de eventuelle "tæv" der er i det! Autensitet er både inspirerende og udfordrende og jeg personligt - er fan af lige præcis det.

Tak fordi du kaster dig selv ind :O)