Feel Inspired To Live Your Best

If you want to be rich, stop taking advice from broke people

2013-12-09T13:31:00Z

For nyligt delte jeg et blogindlæg, jeg har skrevet, der handler om, hvordan mindset og succes hænger sammen, på en facebookgruppe, der overvejende består af iværksættere. Jeg fik en masse positive tilkendegivelser på denne side – endda fra én i USA – det var historien om en dansker, der havde slået sig ned ”Over There” og nu levede den amerikanske drøm. Han kunne så meget godt følge mit blogindlæg og det var præcis de selvsamme tanker, der i sin tid havde banet vejen for succes for ham.

Jeg skal med det samme sige, at jeg altid synes det fedt, når folk læser hvad jeg skriver og føler sig inspireret – ligesom det altid er en fornøjelse, når folk skriver, hvilke tanker det sætter i gang hos dem eller kommer med en personlig historie.

Der gik yderligere en dags tid og så kom der en ny besked tikkende ind som svar på mit indlæg – denne gang fra en kvinde i midt 50´erne. Hun syntes at mit blogindlæg var ok og så blev der ellers åbnet op for Pandoras Æske. Hun mente i korte træk jeg brød alle grænser for hvordan man skriver blogs (tænkte fedt – elsker at bryde grænser) og skulle jeg få succes med det (okay tonen bliver skærpet nu), ja så rådede hun mig til at læse alt den frie litteratur, der ligger tilgængeligt på nettet . Og hun kunne ellers fortsætte med at skrive spalte op og ned om, hvad der var galt med mit blogindlæg, selvom det pt. rangerer som det mest populære blogindlæg på bl.a. Amino.

Jeg skrev så tilbage til hende og sagde tak, fordi hun havde læst mit blogindlæg og blev naturligvis nysgerrig på at finde ud af, hvad hun selv var forfatter til, for med alle disse ”råd”, så måtte hun da være forfatter til noget, ikke sandt? Jeg så på hendes Linkedin profil at hun var jobsøgende inden for jobs som sekretær mv., men spurgte til om hun ikke havde et link, hvor jeg kunne se noget af hendes forfatterskab skrevet ud og gerne inden for de ”korrekte rammer” af blogindlæg. Jeg venter stadig på svar og håber hun svarer kunderne hurtigere, hvis hun på et tidspunkt får et job som sekretær.

For nogle år tilbage kan jeg huske, at jeg skulle investere nogle penge, og i den forbindelse rettede jeg henvendelse til min bank. Jeg tænkte det kunne være interessant at se, hvad de kunne tilbyde og mødte op til det aftalte møde. I banken blev jeg mødt af en elev – en dreng i skjorte og slips og som mest af alt lignede en konfirmand. Nu skulle jeg som voksen pludselig tage råd fra en der ikke bare nærmest kunne være en efternøler af en lillebror, men også råd fra en på elevløn – jeg afbrød mødet og forklarede jeg kunne gøre bedre på egen hånd.

Da jeg sprang ud som selvstændig stod folk også i kø for at give mig råd. Det var folk, der pludselig vidste alt om iværksætteri i kraft af deres mange års stillinger som alt fra kontorassistenter til lærere over til de mere akademisk krævende konsulentjobs. Alle havde de det til fælles, at ingen af dem nogensinde havde prøvet at starte egen virksomhed – pånær en enkelt, der i en uge havde forsøgt sig som hjemmesidedesigner, men fandt ud af, at dette alligevel aldrig ville blive en succes. Og de fleste ved jo, at får man ikke succes allerede første uge, ja så får man det nok ikke.

I min verden skal jeg ikke have råd fra folk omkring at skrive blogs eller bøger, når disse personer dårlig selv har sat en selvstændig tanke på et stykke papir og det nærmeste de kan komme på at kalde sig skribent, er når de laver en ønskeliste til jul. Ligesom at få råd fra en bankelev, omkring investering af frie midler, runger en anelse hult, når han selv lige har opsagt sin Pondus konto. Hvis jeg skal have råd omkring investering, skal det være fra en, der har mere succes end mig, hvad angår penge. Med andre ord – er du rigere end mig, så lytter jeg gerne.

Og sidst men ikke mindst, hvis jeg skal have råd om iværksætteri, så kræver det som minimum, at du selv har succes som iværksætter.

Mit bedste råd, er at omgive sig med mennesker med samme mindset, som en selv, uanset hvad det handler om at opnå. Og lad så for fanden være med at tage råd fra folk, der ikke aner en disse om det du præsenterer dem for. Det fastholder dig i middelmådighed og gør du aldrig går fra at leve godt til fantastisk, fordi du omgiver dig med tvivlere. Og det er ikke for at være ond, fordi disse mennesker har sikkert ifølge dem selv, de bedste interesser i dit liv, men virkeligheden er bare, at det er et tilbageskridt at omgive sig med folk, der bremser ens succes.

I BELIEVE IN YOUR SUCCESS, BECAUSE I BELIEVE IN YOU.

Charni

Your mindset determines your success

2013-11-12T11:36:33Z

Jeg har altid tænkt på, hvorfor nogle får succes i livet, imens andre ikke gør. Ligesom jeg altid har tænkt på, hvorfor nogle vælger at udleve deres drømme, imens andre ikke gør.

Inden jeg startede op som selvstændig foredragsholder, havde jeg ligesom mange andre et fast job med faste kollegaer, som jeg ofte prøvede at tale med om succes og det at turde udleve ens drømme. Når jeg spurgte dem, hvad de betragtede som succes, var svaret altid noget med en blanding mellem at please chefen og få familielivet til at balancere. Drømme var ikke noget der blev talt om. Det blev egentlig bare pakket væk uden udsigt til nogensinde at blive pakket ud igen. Og det var bestemt ikke fordi mine tidligere kollegaer ikke havde drømme – de havde masser. Jeg husker én fyr, der gerne ville starte med at læse HD om aftenen, men var aldrig rigtigt kommet i gang. Det var faktisk en drøm for ham. Han havde en studentereksamen, så det var egentlig bare at søge ind og oveni ville virksomheden også hellere end gerne betale, men så stoppede det også med at ligge ligefor med den der videregående uddannelse, fordi selvom han gerne ville have en HD, så var det pludselig ikke så let – i hvert fald ikke når jeg spurgte ham. Jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvorfor han ikke bare kom i gang? Men nu var det nu engang sådan, at han havde rundet de 40 og derfor mente det var lidt for sent. Da kunne jeg ikke lade være med at fortælle om dem jeg havde læst HD med, som typisk var over 40, og det fungerede fint – de havde både krævende fuldtidsjobs og familieliv oveni, der begge skulle passes oveni et tidskrævende studie. Så blev han stille – ikke reflekterende stille, men bare stille og bagefter udbrød, at nu det var også lige meget nu, fordi det var også svært med lige præcis hans familie at kunne udleve den drøm og oveni ville han nok alligevel ikke kunne bruge HD til noget. Han ville hellere bare blive i sit nuværende job. Det gav ham nemlig en form for tryghed også selvom jobbet inderst inde gjorde ham ked af det, fordi han hadede det for at sige det mildt. Jeg kunne ikke lade være at tænke på at livet for mig indeholder mere end skulle være ulykkelig og leve fra mandag til fredag i stille desperation for at kunne opnå en vis form for frihed, når det så endelig bliver weekend. Men min tidligere kollega havde valgt at acceptere at sådan skulle det være – hellere et fast job som kunne betale husleje og give mad på bordet til ham og familien – om det så kostede ham alt andet: Desperation, frustration og en stille accept af aldrig at flytte sig som menneske og turde leve sine drømme ud – om det så handler om uddannelse, kærlighed eller finde et job i livet, der faktisk giver mening og glæde og som man hver morgen elsker at stå op til – også selvom det er januar måned og der ligger en meter sne og klokken er 6.

Jeg kan nævne de første hundrede mennesker, som jeg har mødt på min vej, der har tænkt og følt på præcis samme måde som min tidligere kollega. Som vælger at stille sig tilfreds i livet med noget som de dybest set hader – og ikke noget de forsøger at skjule – det lyser nemlig ud af dem som en lygte i natten – kraftigt og klart.

Og jeg kan med hovedet på blokken sige, at hver og én af disse hundrede mennesker, hverken har følt sig lykkelig eller som om de har succes i livet. De har haft et begrænset nærvær og tilstedeværelse af dem selv i forhold til deres omgivelser, som har smittet af på kollegaer, familie og venner.

Jeg tror på ”The Law of Forgiveness” – jeg tror på at ens hjerte og det der driver vores handlinger mod at finde glæde og give os følelsen af lykke bliver forstyrret, hvis vi skal håndtere flere store følelser på en gang. Det er svært at finde ultimativ glæde, hvis vi samtidig skal være ked af, være sur på chefen, hade vores kollegaer og det ensformige arbejde og kun have weekender og ferier at se frem til.

Mange mennesker jeg har mødt lever i stille desperation, hvor de forsøger at please andre, og fuldstændig har glemt det vigtigste – nemlig dem selv. Og det mest skræmmende er, at det samme gør alle andre.

Vi handler ikke mere – vi reagerer bare. Vi prøver ikke at være outstanding, men bare at passe ind. Vi er i stand til at reagere, men ikke til at vælge.

Et træ vokser på den måde det gør uden mulighed for at blive andet end et større træ. En hvalp kan ikke vælge at blive andet end en stor hund, men vi mennesker kan vælge at vokse på præcis den måde vi ønsker, og præcis derhen vi ønsker.

Jeg tro på ”The Law of Use” – What you don´t use you lose. Manglende brug af evner forårsager tab af evner. Ambitioner, der ikke bliver udnyttet, forsvinder. Hvis du ikke bruger dine færdigheder, mister du dine færdigheder. Din tro i livet, som ikke bliver udnyttet, aftager. Hvis du ikke bruger din frihed, så mister du din frihed.

Husk på, at hvor der ligger de største udfordringer, er der de største muligheder. Hvis alle går én vej, så gå den anden vej – der er nok størst sandsynlighed for at du vil lykkes her.

Det der bliver et breaking point ml. at have succes og ikke have succes, er valget, men valget er dit!

Valget tror jeg på bliver taget, når man ikke længere ønsker at stille sig tilfreds i livet. Når man ved at der er mere man kan tilbyde sig selv og dem man elsker. Brug ikke dine børn som en undskyldning for ikke at udleve dine drømme og få succes – brug dem som en undskyldning for netop at få succes!

Jeg har også taget et valg og har aldrig fortrudt det. Da jeg valgte at blive selvstændig foredragsholder var mit mål at inspirere mennesker og jeg fortalte alle – I am going to the top and I am not coming back. Enten ser I mig stående på toppen af bjerget og vinke eller også er jeg faldet død om på siden af bjerget, men jeg kommer ikke tilbage. Jeg har taget et valg og hver dag husker jeg på, hvor privilegeret mit liv er blevet. Mit mindset er blevet min succes og jeg fortryder det ikke et sekund.

/Charni