Charlotte fra FreelanceTekstforfatter.dk

Hvem fanden har gemt opskriften på kreativitet?!

2019-01-31T07:57:30Z

Jeg forestiller mig, at mange webside-ejere har stillet sig selv variationer af det spørgsmål. Enten højlydt eller i stille frustration foran et tomt dokument.

Så hvad er problemet?

Jeg ved ikke med dig, men ifølge mine kunder er problemet typisk, at de ikke føler sig i stand til at:

få originale ideer til blog posts
skrive varieret om et stort antal produkter med enslydende egenskaber
lave et nyhedsbrev, der handler om deres produkt og samtidig skaber værdi
finde ud af, hvordan de får liv og personlighed ind i deres webtekster
forfatte tekster, der fortæller frem for blot at beskrive.

Og så ringer de til mig.

Det fik mig til at tænke på, om det mon er muligt at uddele konkrete tip om noget så flyvsk som kreativitet. Det er jo lidt ligesom at lave en guide til kreativitetens finurlige fætter, innovation.

Jeg vil nu gøre et forsøg alligevel. Men først må vi lige være enige om, hvad kreativitet egentlig er, og hvorfor den er værd at ligge på lur efter bag en busk – selvom det er mørkt, og du fryser om fødderne.

Definitionen afhænger af, hvem du spørger, og hvilket opslagsværk du bruger. Men det betyder noget i retning af at få en god ide; at finde på noget nyt og kunne udtrykke det; at skabe noget ud af ingenting; at anskue noget eksisterende på en ny måde; at være kunstnerisk og fantasifuld i sin udtryksform.

Jeg er ret sikker på, at ingen vil definere kreativitet som vrøvl og nonsens, hvis bidrag til menneskeheden kun er et hidtil uset niveau af forvirring. Og slet ikke i forhold til tekstforfatning.

Tekstuel kreativitet er mere fortælling end beskrivelse. Den giver appetit, smil, inspiration, fordybelse og lyst til at læse. Den løfter teksten frem for at sende den derned, hvor ingen fatter en skid af, hvad du snakker om. Eller som min absolutte yndlingslektor fra SDU’s Institut for Kommunikation og Sprog fortalte os så ofte, vi gad høre: INGEN dyt-båt og bling-blong!

Så fik vi det på plads.

Jeg har ikke nogen hellig gral med åbenbaring stående på hylden. Men jeg har forsøgt at samle nogle af mine metoder, som du forhåbentlig kan bruge til at komme videre, når du sidder fast. Nogle af metoderne egner sig godt til alle slags tekster, mens andre er mest anvendelige til bestemte typer tekster.

5 mikro-metoder til en mere kreativ pen

(Disclaimer: Følgende metoder har et absolut minimum af videnskabeligt bevis bag sig, men vil dog med al sandsynlighed have god effekt de første fem dage efter weekenden. Plus lørdag og søndag.)

1) Find din vinkel

Vinklen eller krogen er noget, journalister snakker om. Det er en måde, hvorpå en artikel kan få et unikt præg, en retning. Og det er min påstand, at du kan bruge vinklen til alle typer tekster, der skal engagere, uanset længde.

En vinkel kan være mange ting. Hvis du forestiller dig historien som et fysisk objekt, kan du stille dig på forskellige sider af den. Der, hvor du vælger at stå, er din vinkel.

Så hvordan finder du en vinkel?

Hvis du skal skrive en længere blogartikel, kan du eksempelvis bruge en vinkel, hvor du skaber forbindelser mellem ting, der ikke umiddelbart hører sammen. Herunder er 3 eksempler på overskrifter fra det virkelige internet:

“12 Creative Content Lessons From One of the Most Popular Superhero Movies Ever (Batman)”

“7 ting, datingapps kan lære dig om at skrive bedre tekster”

”3 grunde til, at the Donald burde fyre sin tekstforfatter og ringe til mig”

Den nederste er for øvrigt min.

Sådan nogle usandsynlige sammenligninger fanger læserens opmærksomhed og fastholder den. Hun vil nemlig gerne se, præcis hvor ens de to ellers meget forskellige størrelser er. Denne vinkel giver næsten altid uventede informationer til læseren, og den indbyder til en humoristisk tone. Men husk reglen fra før – ingen dyt-båt og bling-blong. Sammenligningen er rammen om din tekst, og du bruger den kun til at fremhæve dine gode pointer på en sjov måde. Det dur ikke med absurde guides til, hvordan du laver papirklip, der ligner Batmans maske. Medmindre du skriver til legesyge børnehavepædagoger.

Du kan også vinkle produkttekster

Produkttekster er altid en udfordring. Men det er lettere at skrive tekster til produkter, der kun findes én slags af, end at komponere varierede tekster til mange lignende produkter. Her hjælper det mig at brainstorme i nogle sekunder. Jeg bruger sekunderne på at beslutte, hvilket udbytte (for kunden) jeg vil fokusere på i den aktuelle tekst.

Lad os sige, at du har fem hvide V-neck T-shirts til kvinder i din webshop. Dine T-shirts ligner hinanden ret meget. Men de er ikke helt ens, og du vil gerne give dem forskellige produkttekster.

Her er fem hurtige forslag til vinkler:

T-shirt 1: Afhjælp tøjkriserne

Hvis du ikke allerede har en hvid V-neck T-shirt, bør du begave dig selv med et par eksemplarer. Med en T-shirt gør du livet en lille smule lettere for dig selv. For du kender dem jo. Morgenerne foran skabet. Skabet, som er ved at eksplodere af overflod, mens intet alligevel lige passer til i dag. Så får du øje på T-shirten. Hvid, elegant, perfekt. Uanset hvad du sætter den sammen med, fungerer det bare. Afliv tøjkriserne med en hvid V-neck T-shirt … bla bla.

T-shirt 2: Klæd dig casual cool på samme tid

T-shirt 3: Den fremhæver din figur

T-shirt 4: V-udskæringen viser hals og giver plads til smykker

T-shirt 5: Du får et moderne boyfriend-look

Der er utallige vinkler til enhver historie. Når du finder den, har du en retning og et mål for teksten.

Nok om vinkler.

2) Forsøg dig med en anderledes tone

Titlen på Sofie Lindes nye bog er nok kommet bag på nogle. Bogen handler om hendes graviditet. Og når noget handler om graviditet, er tonen typisk blød. Magisk, forventningsfuld og honningsød. Linde har valgt at udfordre den tone med titlen Fårking gravid.

Din tone behøver ikke kollidere fuldstændigt med forventningerne. Den kan også bare være lidt anderledes end den, du plejer at bruge.

Nielsen Norman Group lavede for nogle år siden en undersøgelse, der skulle afdække betydningen af virksomheders tone of voice. Får kunderne en mere positiv opfattelse af en virksomhed, hvis den bruger en mere afslappet, entusiastisk og samtale-lignende tone of voice? Ja, det får de – og virksomhedstyperne i undersøgelsen er hhv. en bank, et hospital, et forsikringsselskab og et sikkerhedsfirma. Altså virksomhedstyper, som ikke ligefrem er kendte for deres imødekommende tone. Undersøgelsen er fra 2016, og du kan finde den her.

Min pointe i forhold til dig og din kreativitet er, at det er meget lettere at skrive i en afslappet tone. Skriv, som om det faktisk er dig, der skriver til et andet menneske. Du kan bruge dine egne ord, og du kan metakommentere undervejs (jeg fortæller dig det her, fordi …; senere vil jeg afsløre …; jeg vil gerne fortælle dig om …; kan du se, hvad jeg mener?).

Ligesom der ikke findes nogen opskrift på kreativitet, findes der heller ikke nogen rigtig tone of voice. Men jo mere du forsøger at få teksterne til at ligne noget, du egentlig ikke ved, hvad er, jo sværere bliver det.

Så vær dig selv.

3) Du skal turde være anderledes

Det er vigtigt at kende sine konkurrenter. Lur lidt på deres hjemmeside, eller tilmeld dig deres nyhedsbrev. Men du må ikke bruge det til at gøre nøjagtig det samme.

Nogle journalister siger, at der ikke findes nye historier, kun nye vinkler. Jeg tror, at det samme gælder for webtekster. Derfor er det aldeles i orden at se, hvad andre i din branche gør. Så længde du gør det med det formål at se på deres tekst fra en ny vinkel. Det er helt okay at blive inspireret – spejder vi ikke allesammen konstant efter sådan en lækker størrelse som inspiration?

Hvis du ser en artikel på din konkurrents webside, er der sikkert noget, du vil kunne bidrage med. Omvendt vil der også være noget, du finder overflødigt. Stjæl skelettet, men giv det nyt tøj på. Eller en kasket. Eksempelvis kan du dele artiklen op i underemner og gå i dybden i en grad, din konkurrent ikke har gjort. Så får du pludselig tre artikler ud af en enkelt ide. Du kan også bruge konkurrentens ide til at diskutere forskellige synspunkter om emnet eller konstruktivt kritisere en tendens.

Endelig kan du også bruge konkurrentens grundide til videre søgning – eksempelvis på answerthepublic.com eller Buzzsumo. Answerthepublic viser dig alle de forskellige konstellationer, hvori dine primære søgeord indgår. Data stammer fra Google og Bing. Buzzsumo viser dig overskrifter på artikler, folk allerede har skrevet, og som hitter på nettet.

Sælger du køkkenredskaber, vil en hurtig søgning på Buzzsumo (på engelsk) give dig overskrifter som:

22 små køkkenredskaber, du faktisk kommer til at bruge

13 køkkenredskaber, der er alle pengene værd

16 smarte køkkenredskaber, der scorer bedst i test

På min egen blog skrev jeg engang en artikel, der listede 15 grunde til, at folk ikke skal vælge en tekstforfatter. Det er en af de artikler, jeg har fået mest respons på. Jeg tror, det skyldes, at virksomheder er ivrige som små hundehvalpe efter at fortælle dig, hvorfor du skal vælge dem. Jeg tænkte, at jeg ville prøve det modsatte.

4) Prøv at tænke i billeder

Hvor finder vi allerflest billeder på skrift? I skønlitteraturen. Så lyt godt efter med øjnene, når du læser eller lytter til bøger. Nu tænker du måske, at det lyder vanvittigt at kæde litteratur sammen med webtekster.

Men det er ikke vanvittigt. Det er genialt.

Lad mig forklare dig hvorfor.

Når du læser en bog, skal du ikke anstrenge dig for at forstå, hvad der sker foran dig. Sproget, scenerne og historien er skitser, du automatisk fylder ud med farver. Det flyder med billeder. Det er grunden til, at du kan stryge igennem en roman på ganske få dage (timer måske), hvorimod en fagbog kan tage flere uger. En fagbog har godt nok en indholdsfortegnelse, men her er ingen fortællinger. Ingen dialog. Ingen inddragelse. Og ingen billeder. Du skal selv hænge alting op på de rigtige hylder og koncentrere dig om at få det til at sidde fast.

Du betyder ikke, at du ikke skal tænke, når du læser skønlitteratur. Men du bliver hjulpet godt på vej af netop historierne og skitserne, som kravler ind under huden på dig. Derfor er skønlitteraturen lettere at bearbejde – og huske.

(Psst … Hvorfor tror du, at storytelling er så utrolig hypet inden for markedsføring?)

Tag et kig på følgende miniature-uddrag fra Katrine Engbergs Blodmåne, som er den seneste bog, jeg har læst:

”Betragtede mylderet af rejsende og tænkte på kærligheden som et træ, der enten kan vokse sig stort og stærkt eller rådne indefra og vælte i blæsten.”

”Rodrigo var træt og havde det som en appelsin uden skræl.”

”De tre kvinder, han havde kørt rundt med siden klokken otte i morges, var stået ud i deres højhælede sko fremstillet af udryddelsestruede dyr og havde fotograferet drankerne, som var de eksotiske indslag i deres perfekt redigerede verden.”

Hvis vi ser bort fra melankolien, er der masser af inspiration at hente til både sproglig variation og elegance. Læg mærke til brugen af billeder, mens du læser. Det vil hjælpe dig, når du selv skal skrive.

(Lige et par forslag til intens læsning, som jeg også har anbefalet andetsteds:

Grief is the thing with feathers. Den her lille bog er ét langt, sjovt, stærkt sprogligt billede af sorg.

En kulturreportage fra Politiken med titlen Varulven drikker og taler med de døde. Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet den.)

Du har naturligvis fuld frihed til at vælge litteratur med en mindre dyster slagside end eksemplerne herover.

Hvis du ikke er kæmpefan af ideen om at lede efter inspiration i litteraturen, så brug ordnet.dk/sproget.dk. Når du slår et ord op, får du blandt andet vist en lille boks, der hedder ’ord i nærheden’. Den boks er en perle, når kreativiteten svigter og monotonien ånder din tekst i nakken.

5) Skab ikkespildtid

Ja, det er meningen, at det står som ét ord.

Værdi er en sjov størrelse, for det betyder ikke helt det samme for dig, som det gør for mig. Det vil sige, at det kan forstås på mange forskellige måder. På nettet er det nærliggende at forstå værdi som ikkespildtid.

Din tekst må gerne handle om dig. For når du kommunikerer, er der trods alt et produkt og/eller en betalende kunde for enden af bordet, der kræver et bestemt budskab belyst. Men din tekst skal også give noget væk i form af en eller flere af følgende:

Oplysning
Underholdning
Inspiration.

Den første er den nemmeste – og den kedeligste i sin rene form. Prøv derfor at kombinere den første med en af de to andre. Underholdende oplysning er bedre end bare oplysning. Endnu bedre er inspirerende oplysning og/eller underholdning.

Det er store ord, som sagtens kan vise sig i små tekster, som eksempelvis nyhedsbreve.

Hvordan er det så lige, jeg tilsætter underholdning og inspiration til min oplysning, spørger du.

Du tager punkt 1-4, ryster dem godt og hælder dem ned i oplysningen. For mens en lille del af værdien gemmer sig i selve den information, du kan tilbyde, gemmer resten (størstedelen) sig i måden, du afleverer den på.

Det gælder for stort set alle webtekster.

Her er et par eksempler.

Følgende er et uddrag af en produkttekst om sæbe. Virksomheden anvender humor for at gøre en triviel oplysning underholdende:

DET HER ER IKKE MAD – DET ER BODYSHAMPOO.

(Det vil altså sige, at det svier, hvis du får det i øjnene, og det smager forfærdeligt på toastbrød.)

Uddrag fra produkttekst om Adidas fleecetrøje, hvori skribenten har turdet lege med ordene:

Så grå. Så varm. Den gør dig kælen med det samme – men ikke på en uforskammet måde.

Den slags tekster bliver hos læseren. Det gør rene beskrivelser ikke.

Siden der nu findes så kolossale mængder indhold på nettet, holder jeg mig til min definition af værdi: ikkespildtid. Gør dig umage for at servere dit budskab på en interessant måde. Der findes tusinder derude med det samme budskab som dig, så vælg en anden indpakning.

Hvis du kan det, skal du nok få noget igen.

3 fiffige ting, som kommende (og nuværende) selvstændige kan lære af Charles Iversen

2018-11-28T10:35:00Z

Den her historie handler hverken om topaktuelle iværksættere eller hippe influencere. Historien om Charles Iversen er nemlig mere end 40 år gammel. På overfladen er det en underholdende historie om en snedig og samvittighedsløs svindler. Men bagved den historie ligger en anden historie. Nemlig historien om, at hvis vi tør, kan vi leve efter vores egne værdier og vores eget foretrukne narrativ.

Lad mig forklare.

Inden for både psykologi og filosofi fylder begrebet ’identitet’ en hel del. En af måderne, hvorpå vi kan forklare vores egen identitet for os selv og andre, er ved hjælp af narrativer. Narrativer er fortællinger, som vi hver især skaber. I centrum af dit narrativ er dine værdier og de ønsker, du har for dit liv. Og jo mere du tør arbejde for at leve i overensstemmelse med dine værdier og dine ønsker, jo mere tilfreds vil du føle dig.

Hvis du er selvstændig eller har en drøm om at blive det, vil ord som frihed, ansvar, medbestemmelse, skabertrang, initiativ og nysgerrighed fylde meget i den historie, du fortæller om dig selv. Og det er den skabelon, du forsøger at dreje dit liv efter.

Men det kræver mod.

Og så er vi tilbage ved Charles Iversen. Ved du stadig ikke, hvem han er?

Hjælper det, hvis jeg fortæller dig, at han bor på Neurosestien 13, 2300 København S, og at han i løbet af historien ’overtager’ en brysk håndlanger fra en lånehaj?

En håndlanger, som i øvrigt ynder at stille et ganske bestemt spørgsmål, nemlig:

"Ska’ jeg stikke en arm igennem ham, boss?"

Hvad nu, hvis jeg også fortæller dig, at Charles Iversen undervejs skifter efternavn til Gyldenkål?

Du skal finde inspirationen mellem ølbajerne

Så hvad kan Charles ’Sjas’ Iversen, en arbejdsallergiker, en snyder og en nasser, nogensinde lære selvstændige? Naturligvis ikke den usle kunst at snyde og nasse. Og desuden kan vi vist godt blive enige om, at numrene er skarpt karikerede. Nej, det, der derimod er ret troværdigt, er, at Charles kan ændre sit liv ved at ændre sit narrativ.

#1) Tro på dig selv

Efter en omgang nedture og ydmygelser beslutter Charles, at det fremover skal være anderledes. Han vil ikke længere være den, der får bøder, bliver smidt ud og ikke kan betale sine regninger. Ikke være den, der ser passivt til, mens andre beslutter, hvilken retning hans liv skal tage.

Han vælger derfor at trække på – og tro på – al det potentiale, der gemmer sig i ham. Det viser sig hurtigt, at Charles er ressourcestærk og særdeles lærenem, og det tager ham ikke længe at afkode de velstilledes attitude. Og selvom Charles’ nye opførsel er påtaget, hviler den stadig på hans ressourcer og hans tillid til, at egne evner nok skal bære ham frem til målet. I hans nye narrativ er han er nemlig lige så god og lige så dygtig som de andre.

Hvis du kan noget, så bland dig med de bedste inden for dit felt. Er du den introverte type ligesom mig, kræver det en dyb indånding og et langt tilløb. Jeg ved det. Men hvis du også er ambitiøs og lærevillig, er det den bedste måde at blive endnu bedre på.

Og apropos at lære, så husk på, at alle (også dem, du regner for at være de dygtigste i din branche) selv er midt i en læringsproces. Alle, som vil udvikle sig inden for deres fag, må være åbne for at lære nye ting. For at ændre på opfattelser og fremgangsmåder. Derfor kommer det hele branchen til gode, når nogen starter fra scratch og tør være kreative. Hvem ved, måske er det dig, din måde at tænke på og dine gode ideer, der spreder friske ringe i vandet.

#2) Kræv det, du er værd

På snedigste vis får Charles lokket den brede direktør Blaskenberg til at sælge sig en stor grund. Men direktørens motiv for at sælge er skam alt andet end altruistisk. Charles’ lille nummer med Blaskenberg efterlader direktøren med den overbevisning, at udsigten til fortjeneste på grunden er pist væk. Og så kan Charles jo lige så godt være den, der brænder sig på den.

Da grunden så pludselig igen står til at være en masse penge værd, beder direktøren Charles om lov til at købe den tilbage. Blaskenbergs tilbud giver Charles en fortjeneste på en million kroner. Men Charles tænker over sagerne og kræver to.

Og det får han.

Som tilskuere ser vi det hele udefra, og vi holder naturligvis med Charles. Vi ved, at han fortjener gevinsten lige så meget (eller lidt!) som direktøren. Men Charles er alene og helt grøn i gamet og kunne være blevet angrebet af mindreværd. I stedet vælger Charles at tro på, at han er direktørens lige. Og han forlanger, hvad han og produktet er værd.

Hvis du sælger en service, en specialviden eller et custom-produkt, skal du som selvstændig pludselig til at sætte pris på din egen tid – bogstavelig talt. Det er svært, og det kræver selvtillid. For der er altid nogle, der er billigere. Altid nogle, der påstår at kunne levere højeste kvalitet til nærmest usynlige priser.

Som du nok ved, er det uhyre vanskeligt at vinde de kunder, der kun sammenligner på ét eneste parameter: prisen. Lad de kunder blive nogle andres, og lad dem, der skal arbejde for de kunder, spilde deres tid.

Du og din tid er mere værd. Det bliver du nødt til at tro på.

#3) Vis, hvem du er, og hvad du laver

Da Charles første gang møder emsige direktionssekretær Sørensen, går han ind med en plan om at blive sat ned i skat. Men han undlader at træde i karakter, og der opstår lynhurtigt ubalance i samarbejdet. Da han går derfra, har den dominerende sekretær sat Charles op i skat i stedet for ned. Heldigvis er situationen en anden, da han møder hende næste gang. Her melder Charles klart ud om sine ønsker og forventninger – og går tilfreds derfra.

Det her kunne selvfølgelig godt være et billede på en kunde, som ikke formår at være tydelig omkring sine behov og den opgave, han eller hun præsenterer for dig. Men jeg vælger alligevel at vende den om, så den peger på dig.

For jo mere åben du er omkring, hvem du er, og hvordan du arbejder, jo større er chancen for et godt samarbejde med kunden. Omvendt risikerer processen at udvikle sig til den berygtede ’kunde fra helvede’, hvis du skubber dine fremgangsmåder i baggrunden for kun at fokusere på at lukke salget.

Spil WYSIWYG-kortet, og vær med til at bane vejen for det gode samarbejde.

Charles er ikke en ener

Charles Iversen, aka Gyldenkål, er ikke et unikum. Der findes masser af bøger og film med karakterer som ham. Karakterer, som har et stærkt ønske om at handle på en drøm, og som derfor først må ændre deres fortælling om sig selv. Charles kunne have været Chris Gardner fra The Pursuit of Happyness. Han kunne have været Joy. Eller Erin Brockovich.

Det betyder ikke så meget.

Det, der betyder noget, er at lade sådan nogle karakterer inspirere dig til at komme op af sofaen. Hvis du har et mål om selvstændighed, må du fortælle dig selv, at du er sådan en, der går aktivt efter drømmen. At du ikke hører til den store gruppe, der nøjes med at tænke på den. At du er eller kan blive lige så dygtig som de bedste. At du tør fokusere på dine ressourcer i stedet for på det, du ikke kan. For det, du ikke kan nu, kan du lære undervejs.

Desuden er det, der er allerhårdest at lære, også det, der gør dig allerklogest. Fejl er uundgåelige. Og som Oscar W. sagde, så er erfaring bare et blidere ord for alle de fejl, vi allesammen begår.

SEO-tekster: Sådan bør NLP forandre din måde at skrive dem på

2018-09-12T06:52:00Z

Er forkortelser ikke irriterende? Det er de i hvert fald, når man ikke kender dem så godt. SEO behøver nok ingen yderligere introduktion, men så var der den anden i overskriften. NLP står for natural language processing. Egentlig er det en sprogfilosofisk disciplin, og jeg ved, at det lyder lidt som en buzzkiller. Men som filosofibachelor kan jeg afsløre, at det er ret spændende. Og meget anvendeligt har det vist sig.

For da NLP mødte computervidenskab, skete der ting og sager. Før det møde, var det svært for os at forstå computersprog bestående af 0’er og 1’er i varierende antal og kombinationer. Og en computer kunne ikke smalltalke på menneskesprog. Men op ad gryden med teknologi, semantisk analyse, AI (kunstig intelligens) og NLP kommer pludselig værktøjer som Siri, Alexa og andre assistenter. NLP har ikke kun muliggjort stemmesøgninger og -kommandoer. Sammen med Hummingbird og RankBrain har NLP nemlig allerede revolutioneret skrevne søgninger. Stemmesøgning og -styring er blot en nemmere måde at interagere med elektronikken på. Og da teknologi og bekvemme løsninger er noget af det, vi allerbedst kan lide, spår eksperter en blændende fremtid for stemmesøgninger.

Nu er det op til dig at fremtidssikre dit tekstindhold! Her får du 4 tip til at skrive moderne, NLP-venlige SEO-tekster.

Omfavn det naturlige sprog

Nu hedder det jo natural language processing, og hele formålet med sliddet er, at søgemaskinen skal kunne bearbejde hverdagssprog – samtalesproget. Hvorfor? Fordi det er sådan, vi foretrækker at tale. Og jeg er sikker på, at det er sådan, du foretrækker at skrive. Det er intuitivt, og det føles behageligt og ikke opsat. Som om du snakker eller skriver med en ven i et sprog, der er ærligt, personligt og følsomt i en eller anden grad og retning. Google-ingeniørernes fokus på NLP er netop motiveret af ønsket om, at deres søgemaskine skal være et behageligt sted. Et sted, hvor man kan henvende sig med alt og på alle måder. Det skal være et sted, hvor mennesker taler til mennesker og inspirerer hinanden. Og man kan se i bøger som "Danmarks spørgsmål", at vi danskere har taget det der med venskabsforholdet til os, når vi søger i Google.

Kravet om et naturligt sprog udelukker selvfølgelig alt, hvad der har at gøre med keyword stuffing, målsætninger om en bestemt søgeordstæthed i tekster og også tanken om én (landings)side pr. udgave af dine primære søgeord. Hello, freedom!

Husk alle de andre ord

Det virker måske umiddelbart kontraintuitivt, at du kan gøre dit primære søgeord mere synligt ved at putte det ind i en kontekst med en masse andre ord. Men sådan hænger det sammen. Jeg selv lærte begrebet ’saliens’ at kende i forbindelse med et eksamensprojekt i digital billedanalyse. Hvis et objekt har høj eller stor saliens, betyder det, at det er meget tydeligt og iøjnefaldende. Saliensen skyldes objektets beskaffenhed, men også hvilke andre objekter det optræder sammen med. Og du kan gøre dit keyword og dermed tekstens emne tydeligere for Google ved at medtage relaterede ord og emner i din tekst. Dem kalder man nogle gange for LSI-ordene. LSI står for latent semantic indexing, og LSI-ordene er dem, folk bruger og/eller forventer at se i en tekst om et givent emne. Googles ultimative målsætning er at forstå intention og kontekst, og er du snedig i din brug af LSI-ord, giver du din tekst en fordel.

En moderne søgeordsanalyse er altså en analyse, der afdækker alle de ord, folk bruger om dit emne, og hvilke interesser og spørgsmål de måtte have i forbindelse med det. Læg mærke til Googles autoudfyld-funktion, konsulter området med alternative forslag i bunden af SERP (search engine results pages), og vær kreativ i din søgning efter relaterede ord og long-tail-keywords. En anden stor fordel ved dit nye, varierede sprog er, at din tekst rammer flere menneskers måde at tale på, og den bliver interessant for flere at læse.

Svar på spørgsmål

At du skal svare på læserens spørgsmål hænger sammen med ovenstående punkt. Men når du svarer på spørgsmål, så medtag hele spørgsmålet i teksten, og formuler svaret så enkelt som muligt. Google er stadig langt fra målet, og noget sprogligt geni er den ikke. Den skal ind og skille dine sætninger ad og fordele ordene i klasser for at kunne regne ud, hvordan ordene står i forhold til hinanden. Er dit svar for langt eller for knudret, opgiver den og konkluderer, at et andet resultat indeholder et bedre svar. Også selvom dit er meget mere nuanceret og velovervejet end konkurrentens! Jep, surt show ☹

Særligt er der én konkret, skriveteknisk ting, du skal være opmærksom på i dine sætninger, når du svarer på spørgsmål: stedordene. Stedord er de små ord i sætningen, der peger tilbage på noget, der stod tidligere. Det er ord som som, der, den, hvilket mfl. Og de kan give læseren vanskeligheder med forståelsen, hvis skribenten ikke tænker sig om.

Se eksempelvis følgende sætninger:

Han skyndte sig at vaske bilen, mens han tænkte på aftensmaden, men den var ikke klar, da han kom hjem. (Hvad var ikke klar, da han kom hjem - bilen eller maden?)

Hvis du vil skrive en moderne SEO-tekst til søgemaskinen, må du tilpasse den til NLP. (Er det mon søgemaskinen eller teksten, du skal tilpasse?)

Det her kan godt være svært, for du ved jo godt selv, hvad du mener. Men hvis andre kan blive i tvivl, bliver Google det helt sikkert. Det kræver en grundig gennemlæsning af egne tekster, hvis man skal fjerne uklarhederne omkring stedordene. Jeg fanger ofte mig selv i at begå den slags fejl i mine udkast – men som Hemingway vistnok sagde, så er alle første udkast noget skidt, indtil vi polerer dem blanke.

Skriv længere, dybere tekster

Ingen kan give dig et tal, når du spørger, hvor lang en SEO-tekst skal være for at virke. Men de fleste vil fortælle dig, at 300 ord ikke længere er godt nok for en landingsside eller anden tekst, der skal ranke godt i SERP. Statistikker over længden på de bedst placerede sider inden for stort set alle brancher og emner understøtter kravet om lange (indholdsrige!) tekster.

Selvom de sektioner i teksten, hvor du svarer på spørgsmål, skal koges ind til en kraftig og velformuleret bouillon, må du godt slå dig løs alle andre steder. Og som tidligere antydet, vil du opleve, hvordan det at skrive i et naturligt sprog gør skriveprocessen mere fri. For det er svært at trylle en lang, velformuleret og interessant tekst frem på baggrund af ét eneste keyword.

NLP = win-win-situation!

15 tip til at lyde mere interessant (og begavet!) på skrift

2018-07-17T06:55:00Z

Content is king.

Jo, mange tak. Men åbn en historiebog, og du vil finde stribevis af eksempler på konger, der er lige så skarpe som en klump lunken feta. Og det var nok ikke lige dem, onkel Bill tænkte på tilbage i ’96, da han skrev sit essay.

Jeg ved, at du er skarp. Og jeg ved, at du gerne vil fremstå sådan på skrift. Nogle gange er du bare ikke lige klar over, hvad du skal skrue på for at få det hele til at flyde. Du er presset på tid, og cursoren bliver en pisseirriterende lille modstander. Brug for assistance? Hvis du har, så tag et kig på følgende 15 punkter – allesammen anerkendte skriveråd fra dygtige mennesker.

Jeg har forsøgt at være konkret, og der er eksempler til de fleste punkter. Rådene kræver ingen forhåndsviden, og de skulle være direkte anvendelige. Er du uenig, må du skælde mig ud i kommentarfeltet. Det er et frit land, og jeg lover at tage det pænt :)

#1: Varier form og længde på både sætninger og afsnit

Lad os starte med et eksempel:

Der var engang en abe, og den boede i en skov. Den kunne svinge sig mellem grenene, og den kunne tage bananer. Den havde en lang hale, og aben kunne sno sin lange hale. Den havde et lyserødt bagparti, og det var sjovt at kigge på.

(Jep, jeg har små børn!)

Se nu, hvad der sker, hvis vi ryster posen og smider noget dynamik ind i teksten:

Der var engang en abe. Dybt inde i skoven boede den. Abens hale var så lang, at han kunne sno den om grenene og svinge sig frem og tilbage. Sådan fik han fat i bananerne. Masser af lækre, modne bananer. Og hans lyserøde bagdel var vældig sjov at kigge på imens.

Den første tekst er monoton. Det er den, fordi alle sætninger er lige lange, og fordi jeg har konstrueret dem på nøjagtig samme måde. Det dur ikke. Den anden tekst er mere livlig, fordi jeg har både korte og lange sætninger. Desuden har jeg valgt at starte sætningerne på forskellig vis.

Der skal faktisk ikke særlig meget variation til, før du står med en helt anden tekst. En tekst med puls, frem for en flad kurve. Det er også en god ide at variere længden på dine afsnit. Det skal du gøre med tanke på læsbarheden, men også på artiklens æstetik. Artikler med 5 afsnit på hver 7 linjer drager ikke så meget, som havde du haft 3 afsnit på 8 linjer, 2 afsnit på 3 linjer og et enkelt på 5 linjer. Eller noget i den stil. Prøv selv at se efter, når du laver afsnit næste gang.

#2: Vælg aktiv i stedet for passiv

Vi får allesammen post fra vores banker, forsikringsselskaber og kommuner. De tre institutioner er dem, der oftest gør sig skyldige i at skrive, så ingen fatter noget som helst. En af grundene til at deres kommunikation er så uklar er brugen af passiver. Passiver er forbeholdt paragrafferne i Karnov. Ikke dine webtekster.

Man skelner mellem aktive verber og passive verber. Aktive verber udtrykker, at nogen gør noget. Passive verber indikerer, at der bliver gjort noget ved nogen/noget. På dansk har vi to passiv-former: udsagnsord, der ender på -s, og udsagnsord kombineret med ‘bliver’.

Eksempel (aktiv):

Forfatteren skriver bogen.

Moren bærer barnet.

Eksempel (passiv):

Bogen bliver skrevet af forfatteren.

Barnet bæres af moren.

Du har sikkert set den her i din by:

Cykler fjernes uden ansvar

Nå, da! Af hvem dog? Før vi overhovedet kan diskutere, hvor ansvaret er henne, må der da først være nogen, der har lagt det fra sig. For eksempel politiet, banegårdspersonalet, p-vagten eller kommunens ansatte. Hvem det end er, leder passiv-formen opmærksomheden væk fra aktøren. Kedeligt.

Jeg har endnu ikke fundet en autoritet inden for tekstforfatning, som ikke advarer mod passiv-formen. Selv de jurister, jeg kender, synes, at kancellisproget er en killer. Så hvorfor gøre det mod menneskeheden? Interessante tekster er fyldt med handling. Nogen, der gør noget. Hvis du har tendens til at skrive i passiv-form, så omskriv til aktive sætninger. Det er indsatsen værd.

#3: Erstat tillægsord med udsagnsord, og spar på adverbierne (biordene)

Forestil dig, at en vens ven fortæller dig, at han er modig. Mod er jo som udgangspunkt dejligt, men det er først, når han har reddet dig ud af en brændende bygning eller sagt sit job op for at rejse jorden rundt, at du tror på ham.

Du kan med garanti finde ordet ‘kreativ’ på min webside om tekstforfatning. En talblind astrofysiker er en skidt astrofysiker. Det samme gælder for tekstforfattere, for hvem kreativitet er et fremmedord. Men jeg nøjes ikke med at skrive det, jeg forsøger også at være det.

Det vil altså sige at frem for at skrive:

Jeg er kreativ.

… ville jeg skrive:

Jeg følger ofte med i, hvordan de andre gør. Men ikke for at kopiere. Tværtimod prøver jeg bevidst på at træde ved siden af, når jeg skriver. Jeg vil altid forsøge at overtale dig til at løsne slipset og dæmpe din trang til corporate snak. Og mangler du illustrationer til din tekst, siger du bare til – for inde i mit hoved lever ord og billeder side om side i massevis.

Du kan gøre det samme med 'kvalitetsbevidst', 'resultatorienteret', 'innovativ', 'omstillingsparat' og alle de andre ord uden tyngde, som findes overalt.

Biord har heller ikke nogen høj status på skrift. Særlig (biord!) Stephen King er kendt for sin fordømmelse af dem:

“The road to hell is paved with adverbs.”

Grunden er, at de tit er overflødige fyldord, som du kan slette fra teksten, uden at den mister sin mening. Siger de. Det er rigtigt, men jeg er kun 85 % enig. En tekst uden adverbier er mange gange en fattigere tekst. Trim det værste ukrudt væk, og lad resten stå i charmens navn.

#4: Start for pokker nogle af dine sætninger med og/eller/men/fordi!

Hvem har sagt, at du ikke må indlede dine sætninger med og? Eller men? Sandsynligvis din dansklærer. Eller din mor?

Uanset hvad, er det et skidt skriveråd. Man må nemlig gerne starte sætninger med alle fire ord, og det giver dig flere muligheder for at konstruere interessante sætninger ind imellem alle de andre.

#5: Det er ok at afslutte sætninger med forholdsord, hvis alternativet er en krukket sætning

Reglen om, at der ikke må være præpositioner i slutningen af en sætning, bed sig fast hos mig i folkeskolen. Men jeg har opdaget, at mine sætninger kan blive ret så latterlige, hvis jeg slavisk overholder “reglen”. Jeg løser problemet med ord som hvorpå og hvori eller med konstruktioner som i/på hvilken. Nogle gange går det fint, andre gange bliver det krukket.

Winston Churchill var heller ikke meget for det krukkede. Ann Handley har foræret mig følgende lille, sarkastiske kommentar, som Churchill efter sigende kom med, da en redaktør insisterede på reglens rigtighed:

“This is the kind of impertinence up with which I shall not put.” / “Det er den slags uforskammethed, i hvilken jeg ikke vil finde mig.”

Ret krukket, ikke?

#6: Om overskrifterne

Sikket ansvar du der har taget på dine skuldre – at skulle finde den rigtige overskrift til en lækker artikel.

Overskriften skal have opmærksomhed, for hvis den ikke formår at trække læseren til sig, kan det hele være lige meget. Overskriften er en særskilt del af tekstarbejdet, og jeg har netop skrevet en artikel om overskrifter på min egen blog. Derfor kan du smutte derover, hvis du vil vide mere. Desuden kan jeg se, at den her artikel bliver lang nok uden en uddybning af den gode overskrift.

#7: Spørg mig om noget

Hvis du stiller dine læsere spørgsmål i din tekst, har det følgende positive virkninger:

Du beder læseren om at være aktiv og tage stilling til noget.
Du sikrer dig, at læseren føler sig inddraget.
Du skaber en relation til læseren, fordi spørgsmål er samtalesprog.
Du tvinger dig selv til at være mere nærværende, fordi du skriver til nogen.
Du får en mere varieret tekst, når nogle af dine sætninger er spørgsmål.

#8: Brug du i stedet for andre pronomener (stedord)

Den kommer i direkte forlængelse af punktet herover. Vælg du, når du skriver artikler. Hvem gider høre om, hvad man kan. Hvem er man overhovedet? Ingen ved det.

#9: De mest almindelige stave- og grammatikfejl

Den hyppigst forekommende fejl i danske tekster sker i forbindelse med nutids-r.

Den klassiske:

Jeg køre vs. Jeg kører

Lidt mærkeligt, når fejlen er så nem at kvæle. Mange ord lyder ens i deres infinitivform (at køre) og i formen med jeg foran (kører). Men andre gør ikke, og dem er der nok af – så hvorfor ikke lave prøven med en af dem?

Prøve
Cykle
Spise
Danse
Smile
Lammetæve
Knuselske.

Nu ved jeg godt, at der går folkeskole i den, men ved du hvad? For 10 år siden kunne kun 40 % af folkeskoleelever bruge nutids-r korrekt. Og det har sgu nok ikke ændret sig så meget siden da. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tit bruger prøven, når det kommer til nutids-r. Igen handler det om at være sig sine egne svagheder bevidst.

Jeg gætter på, at den næste på listen over danske sprogfejl er vores enorme trang til at skille ord ad. Det skal man på engelsk, men ikke på dansk. En ældrebolig er således noget helt andet end en ældre bolig. Hvis menuen er lamme koteletter, kan du ikke vide, hvilket dyr kødet stammer fra – kun at koteletterne er enten dumme eller ikke bevæger sig. Og når du skriver til nogen, at det er super fint, mener du, at det er superfint. Kan du se pointen?

Lyt til ordet. Er der mere tryk på første del end på anden del, er det ét ord. Er der lige meget tryk på hvert ord, ja, så er det to ord. Prøv med ældre bolig/ældrebolig. Eller koteletterne. Den er god nok.

I tvivl? Slå det op! Selv har jeg et dagligt forbrug af sproget.dk, der svarer til en colajunkies indtag af Pepsi Max.

#10: Søgefunktionen og synonymordbogen er dine venner

Vi har alle vores skrivestil. Vi har ord, vi er særligt forelskede i. Forelskelsen kan være bevidst eller ubevidst, men den sørger for, at vi bruger nogle ord (mange) flere gange end andre.

Word har en søgefunktion, så du kan finde bestemte steder i teksten. Men du kan også bruge den til at kigge dig selv i kortene. Du vil blive overrasket over, hvor mange gange du bruger bestemte ord og vendinger. Hvis du har skrevet det samme 5-10 gange i en tekst på 500 ord, er det værd at omskrive. Drejer det sig om enkelte ord, så slå dem op i en synonymordbog. På den måde lærer du også flere nye ord at kende, end hvis du holder dig til dem, du plejer at bruge.

#11: Billedsprog og analogier

Undskyld, men her må jeg starte med nej-hatten. Klicheer bliver skabt (passiv!) med det formål at male et billede. Desværre er billedet så forvasket, at ingen gider det mere. Se bare her:

Du skal op på hesten igen.
Tænk ud af boksen.
Slå koldt vand i blodet.
Hun vil gå gennem ild og vand.

Listen er endeløs, og de her er blot nogle af de forfærdelige eksempler på absolut fravær af originalitet. De er grimme – især på skrift. Klicheer er en endnu større forbrydelse mod menneskeheden end passiver. Væk med dem!

Pyh … Det lettede. Nu til noget mere positivt.

Billedsprog og analogier kan vende en kedelig tekst til en tur i sansetivoli. Forfattere bruger dem hele tiden, fordi de arbejder efter den regel, der hedder ‘show it, don’t tell it.’ Nu må du ikke blive tvær og tro, at du skal have alle farver i brug på én gang. Du kan male et billede ved hjælp af et enkelt ord. Skift læse ud med sluge, indsæt antænde i stedet for starte. Kraftfulde verber kan gøre en stor forskel.

Jeg har også fundet et tilfældigt eksempel fra Ann Handleys bog om at skrive:

Becoming a better writer – working the muscle – takes some commitment to simply show up, not unlike the commitment I kept with my gym trainer, Dorothy. Both writing and strength training can feel awkward and a little painful at first: I felt like a total poser donning spandex and sneakers, and I felt idiotic grunting under the weight of the barbells that seemed seized for an undernourished eight-year-old. But the point is to keep at it, even when it’s uncomfortable and you’d rather quit.

Man kan se billedet for sig. Og jeg ved ikke med dig, men jeg kan godt relatere til den følelse, Handley beskriver med sin analogi mellem styrketræning og skrivetræning. Desuden er passagen et godt eksempel på noget, Handley er speciel kendt for: sin humoristiske tilgang til at give sin viden videre til de begærlige.

#12: Humor

Der findes barnlig humor, og så er der den mere modne af slagsen: Humor er bedst, når den peger på dig selv og ikke på andre. Selvironi er også med til at give dine tekster en ydmyg tone. Du kan sagtens udstråle troværdighed og autoritet uden at være selvfed. Fedme er ikke specielt charmerende, men ‘selvfedme’ … Ad!

#13: Tekstmuren – alletiders dårlige ide i webtekster

En tekstmur er en helt tætskrevet tekst uden hverken underoverskrifter eller white space. Husk på, at ‘enter’ er din ven, når du skriver. En tekst med flere, mindre afsnit er lettere at gå til end en stor klump ord på én gang. Det betyder ikke, at du skal trykke enter, hver eneste gang du har skrevet en sætning. Det efterlader læseren med en tekst fyldt med enkeltstående sætninger, der ikke ved, hvem de skal lege med. Det er uskønt og rodet.

Som jeg fortalte dig tidligere, er det bedre at skrive afsnit af varierende længe – og en gang imellem kan et afsnit sagtens bestå af en enkelt sætning.

Når du skriver, skal du sørge for at dele teksten op i afsnit på en meningsfyldt måde. Hvis noget hænger sammen, må du ikke bryde det op i æstetikkens navn. Vent hellere, til der kommer en naturlig overgang i tekstens indhold. Sørg i øvrigt også for at skabe overgange mellem afsnittene, så du fører læseren hele vejen igennem din artikel. Det kan du gøre med bucket bridages – det sidste punkt på listen med skriveråd.

#14: Med bucket brigades giver du spanden videre

Forestil dig en ildebrand og en række brandmænd. Den første brandmand sender spanden med vand videre til sidemanden, som igen giver den til sin ven. Til sidst når den frem og gør sit til at slukke branden. Heraf navnet bucket brigades.

Overgangene er små sætninger, du indsætter imellem dine afsnit. Som fx dem her:

Nu skal jeg forklare det.
Det kommer jeg til om lidt.
Lad mig vise dig hvordan.
Så hvordan hænger det sammen?
Her er grunden.
Men vent, der er mere.
Og det bliver bedre endnu.
Nu tænker du måske …
Men du må ikke glemme …

Det er et gammelt, men effektivt copywritertrick. Brug dem, når det giver mening, og udelad dem, når det bliver for meget.

#15: Lyst til mere?

Har du et nørdegen? Vil du noget med dit indhold? Så grib fat i dem her – men kun hvis du tager din tekstforfatning sådan rigtig seriøst.

William Strunk, The Elements of Style

Det er en gammel svend – fra 1918! Alligevel ser jeg henvisninger til den overalt. Specielt i engelsk og amerikansk litteratur, men jeg har fundet finurlige referencer til bogen i jobannoncer fra danske virksomheder, der søger skribenter. Det er da herligt.

Stephen King, On Writing

Du kan bruge Kings bog, uanset om du vil være forfatter eller en bedre tekstforfatter. Derudover gælder det samme for Kings bog, som jeg lige har fortalt dig om Strunks. Læs den.

Ann Handley, Everybody Writes

Handleys bog henvender sig til virksomheder, der skriver længere artikler til nettet, primært content marketing. Som du måske fornemmer, er Handleys tone hyggelig og morsom. Og i forordet står der, at havde Elements og On Writing fået en baby, ja, så ville det være Handleys bog. God fornøjelse.

Jon Franklin, Writing for Story + Lisa Cron, Wired for Story

Franklins bog er en klassiker, når det kommer til tekst og storytelling. Lisa Crons udgave er lidt mere moderne, og du får en spændende indsigt i hjerneforskning og dermed i årsagerne til, at vi elsker de gode historier. Begge to er fantastiske bøger til dig, der vil være bedre til at fortælle gode historier i dine artikler.

Mangler du også den her supervigtige ingrediens i dine SEO-tekster?

2018-06-12T06:50:00Z

Hvis vi ser bort fra alt det der GDPR-halløj og anden grålig lovsnak, er alle tekster på din webside SEO-relaterede: Dine webtekster, kategoritekster, produktbeskrivelser, landingssider og blogartikler (content marketing) er sat i verden med tanke på SEO. Google skal kunne finde dem på søgeord i metadata og brødtekst og via god linkstruktur. Derfor stiller du, virksomhedsejer, store krav til teksternes udformning.

Klogt.

Men hvilke andre krav stiller du til dine tekster?

Måske ynder du at bruge dit fagsprog i så stort et omfang som muligt, så dine kunder kan se, at du er godt inde i sagerne. Det kan være, at du er en af de mange, der stræber efter en ekstrem grad af professionalisme i deres udtryk. Og måske foretrækker du at træde et skridt tilbage fra teksten, fordi en semiobjektiv tone understøtter det professionelle udtryk.

Kan du genkende dig selv i søen af fagsprog, professionalisme og standardvendinger?

Hvis du kan, er det ikke så underligt, for de fleste af os tager en tur i den en gang imellem. Jeg selv prøver at begrænse mine svømmeture til et minimum. Ved du hvorfor? Fordi vandet er forurenet med anonymitet, og det lugter gammelt. Brugeroplevelsen er ad helvede til.

Skriv til mennesker – som et menneske

Jeg startede min lille forretning med missionen om, at webtekster skal være mennesketekster. I et så konkurrencepræget miljø som internettet, må man skille sig ud fra mængden og turde være anderledes – ved at være sig selv. Jeg vil da godt indrømme, at jeg stadig kan blive lidt usikker på mit projekt. Men samtidig tror jeg på, at webtekster med personlighed og kant er fremtidssikrede tekster.

Derfor blev jeg også svært fornøjet, da jeg for nylig modtog et af Copybloggers nyhedsbreve, hvori de gode mennesker viste sig at være på min side. Hør bare en gang, hvad de svarer, når deres kunder spørger dem, hvad de dog gør forkert:

“The content has no life, no personality, no usefulness to the reader, no entertainment value, and a terrible headline.”

Av, for en syngende lussing.

Men ret har de. For tænk på, hvem slutbrugeren egentlig er …

Hvis du skriver tekster efter den ide, at Google ser dine ordkaskader som mål i sig selv, har du vendt verdenssituationen på hovedet. Hos Google er teksterne blot midler, som i sidste ende skal hjælpe dem med:

at kunne imødekomme søgeforespørgsler uden at sende folk videre til andre ressourcer – du er sandsynligvis allerede med til at fremme det projekt ved at implementere strukturerede data! (Sikken snylter, ham Google).
at sælge flere annoncer (en grisk én).

Nej, dem, der bruger tid på at læse dine tekster, er mennesker. Dem, du i virkeligheden skal koncentrere dig om at skabe værdi for, er mennesker.

Hvad vil mennesker have?

Nøjagtig som vi bør være, er mennesker krævende, og når det kommer til webtekster, er der ét krav, der trumfer alle andre: Vi forlanger, at teksten rører ved et eller andet i os – den skal kunne skabe en forbindelse. Og SEO-tekster har fået deres dårlige ry af en årsag: Uhyggelig mange af dem virker komplet hjernedøde for andre entiteter end søgealgoritmer. Mekaniske tekster er der ingen fremtid i.

Jeg tillader mig igen at læne mig op ad Copybloggers filosofi:

“If you’re trying to sound “professional” or to create content that looks like a big company created it … stop now. You’re going in the wrong direction. Your content should look, feel, and sound personal … like a friendly, smart figure who’s got your prospect’s problems all figured out.”

Det er godt, ikke?

Ligesom jeg selv, har Copyblogger-folkene tillid til menneskets sans for kvalitet.

Hvad har det at gøre med SEO?

Alt.

Nok behager det Google Almighty at se perfektionistisk udførte søgeordsanalyser, keywordplaceringer, metadata og linkstrukturer, men vi andre gider ikke engagere os i din SEO-tekst, hvis du ikke gider engagere dig i os. Vi har ikke tænkt os at gøre, hvad du beder os om, hvis du ikke smider noget på bordet først. Heller ikke selvom du har en stor, fed, rød CTA-knap.

Er det mon her, du undrer dig over, hvorfor der overhovedet ikke er nogen eksempler på den type webtekster, jeg taler sådan imod? Beklager, du får ingen. For uanset om jeg skriver kilden på eller ej, kan du jo bare copy/paste eksemplet ud i Google og finde afsenderen selv. Og ville det ikke være dårlig stil af mig? Desuden kan du åbne 10 websider og finde eksempler på 9,5 af dem, også min. Bare fordi man er idealist, kan man godt være langt fra målet :)

I stedet for får du et par tip til, hvor du kan finde inspiration til at skrive som et menneske – og sørme om ikke også der er et teksteksempel lidt længere nede.

Inspirationskilder, du roligt kan bade i

Jeg modtager en hel del nyhedsbreve. Så mange, at jeg ikke kan nå at læse dem allesammen. Der er dog nogle af dem, jeg altid åbner. Og det er dem, der er finurlige, humoristiske, selvironiske, underholdende og samtidig udstråler autoritet. Mennesketeksterne.

Det er blandt andet Copybloggers, men også Smartbloggers. Som bekendt klæber de nye tendenser sig først fast på den anden side af Atlanten, hvorefter de aser sig over mod Kontinentet. Men der findes skam danske eksempler. Her fortjener BRO at få sit navn nævnt. Jeg går altid fra bordet med redskaber i hånden, og de får mig stort set altid til at smile lidt med. Nogle gange mere end det, og det er fandeme ikke let i en webtekst (hov, må man bande i en webtekst?).

Det behøver ikke at være kedeligt for at være professionelt (eller gør det?). Se bare BROs lille GDPR-notits:

PS: Apropos kancellisprog, lagde du så mærke til det der GDPR-dims i fredags? Vi har også sat os ind i sagerne, og vi lover dig, at vi ikke bruger din mailadresse til andet end fortsat at sende dig den her type mails. Du kan som altid framelde dig, hvornår det skal være, men vi skal nok lade være med at misbruge den data, vi har på dig. Ikke mindst fordi vi ikke aner, hvordan vi skulle bære os ad med det.

Ret forfriskende i den storm af juridisk sovemedicin, der lige har ramt alle med en e-mailadresse.

Engagement som en storyteller

Der er meget at hente fra det håndværk, der hedder storytelling. Helt fra den tidlige begyndelse har historiefortælling været en del af det at være menneske. Det har den, fordi vi elsker at følge med fra sidelinjen, når et andet menneske gennemgår et forløb, der påvirker ham eller hende. Vi bliver høje af at opdage, hvordan vedkommende reagerer på det, der sker. Det lærer vi af, og det husker vi.

Derfor findes også en regel inden for storytelling: Når du fortæller en historie, så lad være med at inddrage noget, der ikke har betydning for dig. Du må altså ikke forholde dig neutralt til handlingsforløbet. Hvis du gjorde, ville det eneste eventyrlige ved historien være graden af kedelighed. Og hvordan skulle du så nogensinde udvikle dig? Og mig?

Den regel kan man snildt overføre til webtekster: Vær ikke bange for at være til stede i dine tekster. Hav en mening, vær begejstret (eller mopset), ærlig og følsom. Lad være med at skrive om noget, du er ligeglad med. Og hvis du er ligeglad, så find en skuespiller (læs: tekstforfatter), der er stjernedygtig til at lade som om i dit navn. Overbevis mig om, at du også skriver til mig og ikke kun til Google. Vis mig, at du er et menneske med en personlighed og ikke et ansigtsløst, digitalt spøgelse. Så bliver brugeroplevelsen pludselig ovenud fantastisk.

Psst! Eksperter mener, at brugeroplevelsen og de efterfølgende brugersignaler får en langt mere betydningsfuld rolle i fremtidens SEO, end de har i dag. Derfor er det bare med at komme i gang med de der mennesketekster …

5 uimodståelige grunde til at begynde med content marketing

2018-04-24T06:45:00Z

Jeg siger ikke, at PPC (pay per click) er ineffektivt. Jeg siger heller ikke, at traditionel markedsføring er død.

Jeg siger bare, at folk er skidetrætte af at skulle styre uden om aggressive annoncer – uanset om de færdes i en digital eller en analog verden. Derfor er de (vi!) blevet hammerdygtige til enten at parere eller ignorere reklame i sin reneste og mest irriterende form, og annoncer får slet ikke den opmærksomhed, de engang fik.

Ingen har lyst til at give en sjæleløs sælger et bamseknus!

For en virksomhed er bamsekrammere lig med leads, og hvis du kunne tænke dig mange flere af dem, kan du med fordel begynde med content marketing allerede i dag.

Som lovet følger her 5 gode argumenter for at vise en helt ny, næstekærlig og særdeles attraktiv side af din virksomhed.

#1: Content marketing er et must for SEO

Gode og relevante artikler på din egen webside er den mest effektive teknik til SEO. SEO uden content marketing er som Tom uden Jerry. Eller Ben, hvis du er mere til den slags. Det siger jeg helt uden at blinke eller ryste på hånden.

Websider med meget kvalitetsindhold ranker meget bedre end websider, der ikke kan præstere andet end forkrøblede og halvdøde landingssider på 13,5 linjer. Utallige statistikker viser, at længere, dybdegående artikler har de bedste placeringer i SERP. Med flere sider i Googles indeks har du også større chance for at blive fundet, når folk søger på noget, der har at gøre med dit fagområde. Alle dine artikler indeholder masser af søgeord, long-tail-kombinationer, spørgsmål/svar og relaterede ord, som den mere og mere intelligente kernealgoritme Hummingbird (ofte med hjælp fra RankBrain) kan matche søgninger med.

Og din content marketing er ikke en tidsbestemt kampagne. Dine artikler udløber ikke. De bliver ved med at arbejde for dig, når eksempelvis din AdWords-annonce udløber.

Det vil altså sige, at, ja, du skal tænke søgeord og søgevolumen, når du skriver content marketing, men SEO må aldrig forvrænge kvaliteten af en artikel, der er til for brugerens skyld. Heldigvis er det sådan i dag, at de bedste SEO-tekster er dem, der ikke ligner SEO-tekster.

Desuden virker de gode og interessante artikler som fluepapir på dine besøgende. De sidder fast i inspirerende og læsevenlige tekster, som de bare må læse. Det giver dig supereffektive SEO-point på det område, der hedder brugeradfærd. Og den gode brugeroplevelse er noget af det vigtigste for Google at kunne tilbyde.

Som om alt det foregående ikke var herligt nok, kan content marketing hjælpe dig med de meget eftertragtede backlinks. Glem alt om kvantitet i forhold til linkbuilding i fremtiden. Kvalitet er vejen frem, og solide, relevante og velskrevne artikler vil gøre det lettere for dig at få links fra de rigtige steder. Også fordi du kan tilbyde nogle af dine gode tekster som gæsteartikler på troværdige blogsites og andre eksterne platforme.

#2: Content marketing giver en højere ROI end PPC over tid

Statistikker viser, at content marketing er en eventyrlig effektiv måde, hvorpå virksomheder kan generere leads. I denne undersøgelse har Kapost/Eloqua sammenlignet content marketing med PPC (betalt marketing) for at finde ud af, hvilken type markedsføring der har den bedste ROI – altså hvordan du får mest værdi for pengene. Og ved du hvad? I løbet af relativ kort tid vinder content marketing det kapløb og viser sig at give virksomheder mere værdi i form af leads end PPC i forhold til udgifterne.

Godt nok er det to amerikanske virksomheder, der står bag undersøgelsen. Og de medvirkende virksomheder er alle mellemstore eller store foretagender. Det må ikke tage motivationen fra dig. Tværtimod. For de amerikanske virksomheder i undersøgelsen opererer uden tvivl i et mere konkurrencepræget miljø, end du gør. Derfor har deres udgifter til content marketing været større, end dine vil være. Desuden har de skullet producere en markant større mængde indhold, end du skal for at mærke effekten. Det betyder, at for et beskedent beløb og en overkommelig indsats kan du få mere relevant trafik til din hjemmeside, flere leads og mere loyale kunder. Måske kan du endda nøjes med at betale med din tid, hvis du kan skrive dine artikler selv. What’s not to like?

#3: Du kan ikke styre salgsprocessen, men du kan styre samtalen

Der var engang, hvor du nogenlunde kunne styre salgsprocessen – deraf udtrykket salgstragten. I dag er kunderne ret ligeglade med salgsprocessen, som derfor ikke er helt så lineær, som den var engang. I stedet for at gå fra opmærksomhed til interesse til information til køb, afbryder brugeren måske processen i sidste øjeblik for at søge på konkurrerende produkter eller for at søge mere information. Det er ikke nødvendigvis din skyld – information er bare til stede i så store mængder og lige ved hånden, at det kan være svært at fastholde brugerens interesse.

Når du nu ikke helt kan kontrollere salgsprocessen, kan du sørge for at samtale med brugeren og altid være klar med svar på de spørgsmål og løsninger på de problemer, som han eller hun sidder med før et køb. I dag, hvor man kalder tiden for ‘age of the customer’, forventer – og forlanger - forbrugere mere personligt indhold. Det gælder begge veje: Du skal skrive dit indhold, så det bliver tydeligt, at det er et menneske, der står bag. Og du skal skrive til mennesker, ikke maskiner. Heraf min kommentar om SEO-tekster i #1.

Content marketing er den bedste måde, hvorpå du kan kaste dig ind i samtalen og interaktionen med kunderne og servere det indhold, de forventer, på de tidspunkter de søger, og på de søgninger de foretager sig.

Content marketing er en langsigtet strategi, men tålmodigheden betaler sig. Når du kommer til bordet med noget, der har værdi for dine besøgende, er de langt mere villige til at opgive deres informationer for at få mere af det. Informationerne kan du så senere bruge til mere direkte og målrettet markedsføring. Det er en alternativ salgsproces, som ofte viser sig mere effektiv end den traditionelle salgstragt.

#4: Content marketing er helt nede på jorden

Du har måske hørt ordet storytelling i forbindelse med content marketing. Måske i udgaven brand storytelling. Og man bliver lidt nervøs, gør man ikke? Præstationsangsten kommer snigende.

Det er rigtigt, at content marketing og brand storytelling er bedste venner, men historiefortællingen er toppen af kransekagen. Du ved, den øverste og mindste ring som er allersværest at score til ringridning. Frygt ej. Glem storytellinghåndværket indtil videre. Du skal først have de store ringe på plads. De er meget lettere at få på krogen. Når du starter med content marketing, vil du ofte være på det stadie, der hedder ‘brand awareness’. Det vil sige, at du skriver for at øge kendskabet til din virksomhed blandt dine potentielle kunder. Det kan være på SoMe, gæsteblogs og naturligvis via den organiske trafik fra Google.

Her betyder content marketing helt fredelige, men passionerede blogartikler om dit emne. Artiklerne handler om din hverdag, dine kundeoplevelser, din faglige ekspertise, og de indeholder dine ypperste forsøg på at svare på alle de spørgsmål og løse alle de problemer, dine kunder nogensinde har betroet dig. Når du er skarp på dette niveau, og kransekagens fundament er solidt, kan du gå videre til det niveau, der hedder ‘thought leader’. Her er du mere original og kreativ i din tilgang til dit emne, så andre i branchen begynder at anse dig som en autoritet og en inspiration inden for jeres fælles område.

Det er først på det sidste niveau, ‘brand storytelling’, at du skal op på hesten. Her kan du begynde at formulere virksomhedens egentlige eksistens- og værdigrundlag og skabe følelsesmæssige historier, der kommunikerer værdierne ud til kunderne. Men det ligger langt ude i fremtiden, og for mange virksomheder forbliver content marketing på det første niveau. Ikke fordi virksomhederne ikke er dygtige nok til at nå til det sidste, men fordi det ikke er nødvendigt, og de bruger derfor ikke ressourcer på det. Så effektivt er content marketing.

#5: Content marketing giver bamseknus

Til sidst skal vi tilbage til det med bamsekrammere. For når det kommer til at skabe positive og længerevarende relationer til dine nuværende og kommende kunder, findes ingen bedre metode end content marketing. Første regel i content marketing er nemlig: You do not talk about yourself. Selvom det ultimative mål med al markedsføring er salg, så har direkte salg ikke noget at gøre her. Fokus er på kundens behov, kundens spørgsmål og den kontekst, han eller kun befinder sig i, når han/hun søger. Og her skal du være klar – ikke med dine produkter eller services, men med den ekspertviden der gør, at du kan sælge dem.

Når du er så gavmild i din content marketing, at du nærmest føler dig blottet; når du synes, du næsten har givet for meget væk, ved du, at du har gjort det rigtigt. Brugerne vil belønne dig for det.

Og de luner, de bamseknus…

Hvad er content marketing? Et casestudie – fra 1732

2018-03-20T07:35:00Z

Stakkels Richard.

Så fattig, at det eneste, han kan gøre for at tjene penge, er at skrive.

Nej, det her er ikke en historie om fattigdom. Det er en historie om en snedig content marketer, som drev forretning for næsten 300 år siden. Han hed Benjamin Franklin.

På den amerikanske 100$-seddel sidder han, Ben Franklin. Han sidder der, fordi han var en stor kanon i den voldsomme proces, der endte med amerikansk selvstændighed. Men han startede sin rejse mod storhed som iværksætter.

Skriver som en gammel dame

Franklins storebror ejede en avis, og unge Ben ville så frygtelig gerne se, om han kunne fange avisens læsere med sine ord. Men ak, ingen adgang for mindre brødre på en seriøs platform. Og hvad gør man så, når man har et eksperiment, der er ved at brænde hul i lommen? Man skaber et alias, der giver adgang til spalterne, og håber på det bedste. Franklins alias blev Silence Dogood – en gammel enke, som tog kolonilivet under humoristisk behandling. Den lune, satiriske tone og de mange veldrejede observationer tiltrak læsere. Eksperimentet lykkedes.

Med ægte iværksætter-vilje kanaliserede Franklin al sin energi ind i at starte en virksomhed. Han blev trykker med eget trykkeri.

Såh… Hvordan får man folk til at opdage, at man er byens bedste trykker? … Uden altså at bjæffe det i hovedet på dem fra en sæbekasse som en rabiesramt hund?

Konkurrenterne

“The way to see by faith is to shut the eye of reason.”

Franklin vidste, at han ikke var alene i kampen om opmærksomhed. En af de største konkurrenter var kirken.

Men kirkens kommunikationsform var kedelig. Monoton. Så formel og belærende. Fyldt med uhåndgribelige formaninger. Upersonlig.

Jeg ser det samme hos nogle af mine konkurrenter i dag. Det gør du sikkert også.

Franklin så allerede dengang, at hvis man vil have folk til at lytte – til at huske – må man give dem noget til gengæld. Noget, de kan bruge, og som interesserer dem. Og man må levere det med en personlig stemme, de kan spejle sig i.

Franklin havde afprøvet sin stemme. Han vidste, at den virkede. Derfor skabte han endnu et alias, den kunne tale igennem: Stakkels Richard Saunders.

Stakkels Richard

Richard fortæller folk, at han er nødt til at tjene penge til sig selv og sin fattige kone. En ærlig erkendelse og en situation, målgruppen kender til. Richard opnår med det samme en stærk relation til sine læsere. Richard nævner, nærmest som en sidebemærkning, at han har fundet en trykker, der er villig til at hjælpe ham med projektet. Et stk. genial selviscenesættelse. ‘Poor Richard’s Almanack’ udkom første gang i 1732.

En almanak er egentlig en slags kalender og vejrudsigt på tryk. Almanakken er som udgangspunkt let at lave. En art masseproduceret information uden nogen egentlig værdi, der koster næsten ingenting og er lige til at gå til. Lidt ligesom det meste onlinecontent i dag…

Men Richard bruger almanakken til at fortælle om sit eget liv. Han serverer konkrete spareråd og opskrifter. Han bruger personlige historier til at inspirere læserne til at blive mere arbejdsomme og produktive – og tjene flere penge. Richard skriver humoristiske historier og satiriserer over samfundet og dets karakterer.

“Three may keep a secret, if two of them are dead.”

Han forstår, hvad der vil gøre en forskel for læserne. Alt det, der vil få dem til at ændre deres måde at tænke og handle på, indfanger han i sine tekster. Og Stakkels Richards lille guide til et bedre liv bliver revet væk.

Hvis content marketing var et menneske

Franklin arbejdede altid ud fra den overbevisning, at andre skulle have glæde af de erfaringer, han gjorde sig. Han forstod, at humor, varme, historiefortælling og konkrete værktøjer til at løse aktuelle problemer var way to go.

Stakkels Richard satte Benjamin Franklin i scene som en kompetent fagmand. Almanakken gav kunder i butikken og dollars i kassen, for den der trykker – han kunne sit kram.

Franklin var gavmild, troværdig, intelligent og imødekommende. Unik i sin stemme og kreativ i sin udførelse. Han forstod sin målgruppe og de problemer, den havde behov for at løse. Han skrev tekster, som folk opsøgte helt af sig selv.

“If you would not be forgotten, as soon as you are dead and rotten, either write things worth reading, or do things worth writing.”

Content marketing er Benjamin Franklin.

Alle, der har lysten, kan starte virksomhed

2018-03-19T09:06:00Z

Mange kvæler deres lyst til at starte egen virksomhed, fordi de har hørt, at det kræver arbejde i døgndrift.

Det er ærgerligt. Især fordi det, de har hørt, er forkert.

Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil arbejde. Det handler om at passe din virksomhedstype og din målsætning ind i din livssituation. Hvis du gør det, kan du vælge iværksættervejen, uanset om du er studerende, småbørnsforælder, lønmodtager eller pensionist.

Jeg skriver det her indlæg med tanke på noget, Jonathan Løw engang sagde. Nemlig at iværksættere skal holde igen med at dyrke historien om, at man ikke kan starte virksomhed uden at have alle døgnets timer til sin rådighed.

Jeg er helt enig.

Jeg udgiver det her – mit første indlæg – netop i dag, fordi mange af dem, der sidder med lysten til selvstændighed uden at handle på den, stadigvæk er kvinder. Kvinderne er bagud, når det kommer til at tro på egne evner. Og kvinderne er nok også dem, der bekymrer sig mest om at skulle stjæle tid fra studier, familie eller job for at starte virksomhed. Sådan har jeg det også selv.

“Det bliver aldrig stort, hvis du ikke giver dig 100% til din virksomhed”

Okay så.

Men hvad vil det sige, at noget er stort? Og hvad betyder 100%?

Hvis man definerer ‘stort’ som millionindtjeninger, børsnoteringer og internationale satsninger, er det op ad bakke – uanset døgnets længde. Det er dejligt, at vi danskere er glade for iværksættere og iværksætteri, men der er en kraftig tendens til at fokusere på den målbare del af opstartsforløbet. Hvor mange penge kan de indbringe. Hvor mange arbejdspladser kan de skabe. Og hvor hurtigt kan de gøre det. Det går naturligvis ikke, at kasseapparatet runger alt for hult alt for længe, for man skal have mad på bordet og helst bidrage lidt til husholdningen. Men det kan også lade sig gøre, selvom man kun får ganske få opgaver i hus de første måneder.

Heldigvis kan ‘stort’ også betyde andre ting.

Det er stort at turde gøre et forsøg på at indrette sit liv, præcis som man gerne vil have det. Stort er at turde sætte sig selv i front og tilbyde noget, man tror på. Det er at kunne skabe en positiv interesse omkring og ved hjælp af sine egne kompetencer. At være villig til at kaste sig ud i noget, der kan virke skræmmende, men som ender med at fyre maks. op under den personlige udvikling. At stå foran en næsten lodret læringskurve og begynde klatringen. At kunne tjene sine penge på noget, man helt selv har skabt – og det er meget sjældent en million til at starte med.

Det er muligt uden at arbejde altid. Jeg har to små børn, som jeg har sat i verden for at være sammen med. De får mange af mine timer. Derfor er der langt imellem arbejdsweekenderne hos mig. Og mine arbejdsdage er ikke 12 timer lange. Men jeg har startet en lille virksomhed, og jeg lever af den. Jeg kunne tjene flere penge, hvis jeg havde flere timer at bruge på den. Det får jeg en dag. Indtil videre får min virksomhed 100% af den tid, jeg har afsat til den.

Du opdager slet ikke, at du arbejder meget

Jeg hører ofte folk (læs: lønmodtagere) sige, at de har brugt deres aftener og weekender på at arbejde. De har brug for at italesætte det, fordi de er trætte af det. Det er først, når jeg hører det, at jeg kommer til at tænke på, at jeg egentlig også arbejder ret meget. Men jeg gør det frivilligt. Jeg gør det, fordi jeg gerne vil. Jeg kan slet ikke lade være.

Når lysten driver dig til at starte virksomhed, forsvinder behovet for at se på uret. Passionen får dig til at arbejde om aftenen, i weekenden eller tidligt om morgenen, mens alle andre sover. Men det er noget, du vælger til. Og du vil opdage, at skærmarbejdet pludselig giver dig energi og inspiration i stedet for at tappe dig for det.

Før alle I erfarne iværksættere herinde begynder at råbe ad skærmen, skal jeg være den første til at indrømme, at, ja, der følger administrativt arbejde med. Der er noget, der hedder regnskab. Fakturaer. Rykkerskrivelser – før undertegnede fandt ud af at kræve pengene up front. Mails. Vedligeholdelse af hjemmeside. Markedsføring. Jep, alt det skal man finde tiden til, selvom man helst vil arbejde på at forbedre det produkt, man sælger. Men du skal vende det på hovedet og i stedet tænke på, hvor ressourcestærk det gør dig at skulle dække alle de områder selv. Det er der da sjældent nogen i et 8-16 job, der skal. Desuden er nysgerrighed og lærevillighed to ekstremt gode egenskaber at have, når man er selvstændig.

Det er klart, at jo hurtigere din to-do-liste krymper, jo hurtigere vil din virksomhed vækste og få opgaver og synlighed. Og der findes også virksomhedstyper, der kræver mere tid end andre at få til at vokse. Men hvis du er vant til at jonglere med studieopgaver, børn eller fast arbejde, er du helt sikkert allerede skarp til at strukturere din tid og prioritere opgaverne. Og så skal din virksomhed nok nå derhen, hvor du gerne vil have den.

Du er ikke iværksætter, fordi du gerne vil arbejde hårdt. Du vil gerne arbejde hårdt, fordi du er iværksætter. Det er en meget vigtig sondring.