I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Brita Starcke — Thu, 22 Aug 2013 00:37:02 GMT

At stifte familie er uanset køn en udfordring for karrierelivet. Især hvis man påtager sig det primære familieansvar. Altså ikke det med at tjene til huslejen, men det med snotnæse, lektielæsning, madlavning, rengøring og omsorg.

Men det tænker man jo ikke over, når man ligger der og øver sig i at lave børn.

Pludselig en dag er der bare to streger, og så skal man vælge til eller fra. Et valg de færreste i virkeligheden aner en dyt om, hvad egentlig betyder.

Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Det lyder fantastisk, at man skal familieplanlægge og aftale arbejdsfordeling osv, men livet er sjældent så snorlige i virkeligheden.

I mit tilfælde dumpede min skønne guldklump ned i en totalt og aldeles enlig mors arme uden skyggen af en weekendfar. En mor, der selvfølgelig ville gøre alt for at skabe de bedste rammer for guldklumpen, men som også havde ambitioner og lyst til at udfolde sit eget potentiale.

Og det er altså en konflikt. Hvordan man end vender og drejer det.

Jeg valgte ikke noget, men forsøgte bare hele tiden at få kabalen til at gå op. Tog de muligheder, der bød sig, og som kunne passe ind i vores begrænsede rammer. Dvs ingen after-work-møder, ingen aften- eller weekendarbejde og ingen udenlandsrejser. På den måde har jeg skabt mig et CV, der rummer titler som journalist og designer og fine navne som LEGO, Zentropa, Læger uden Grænser og Andelskassen, men ingen af de ledende stillinger, jeg gerne ville have haft. Men ikke kunne få til at passe ind.

For guldklumpen kom altid først. Selvfølgelig.

Nu er guldklumpen så småt ved at være flyvefærdig. Det er en fantastisk guldfugl. Vellykket på alle måder, og jeg er helt tryg ved, at vingerne nok skal bære.

Selv øjner jeg derfor igen mulighed for at kunne gå efter drømmene. Problemet er bare, at jeg er 15 år bagefter. Og jeg har så travlt, at jeg næsten ikke kan fokusere og vælge mellem alle de opsparede drømme.

Jeg ved, der findes masser af forældre, der kører med karriereklatten, mens børnene er små. Dejligt. Men for børnene er det ikke dejligt, hvis de ikke også har mindst en forælder, der i højere grad kører med familieklatten.

Det bliver bare ikke værdsat af samfundet, selvom det er samfundet, der kommer til at betale for problemerne, når forældrene ikke lever op til deres ansvar.

Det her handler i virkeligheden ikke om kvinder og mænd, men om hvorvidt man tager ansvar for sine børn. Og om det bliver belønnet med andet en smil og våde børnekys, når man gør. Altså med kroner og ører og hæder og ære. Og nej, det gør det ikke. Og det burde man måske have forstået dengang, man lå og øvede sig uden kondom!

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

BusinessMaroc — Wed, 21 Aug 2013 21:54:25 GMT

Jeg kan faktisk ikke helt forstå din 10 punkt agenda, eller hvorfor du prioriterer som du gør - det virker som om at et barn bare er et produkt der skal organiseres "omkring" - Jeg er faktisk overrasket over du skriver du er feminist, lyder mere det er din mand der er det :)

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Poul Madsen — Wed, 21 Aug 2013 20:58:22 GMT

Jeg går ud fra, at du spørger til min kommentar på Birgittes anden blog, Kald mig bare Feminist...

Jeg generaliserer ud fra personlige erfaringer, hvad jeg hører kvinder snakke om, hvad jeg hører mænd snakke om og ... hvad jeg hører kvinder kritisere mænd for.

Nej, det er ikke en "personlig mangel" (mener du projetion?), det tror jeg ikke i hvert fald.

Om mænd kun går med til at få børn for kvinders skyld... mjøeh, det tror jeg heller ikke. Jeg tror gerne, at mænd vil have børn også, men babyers skrigen og skrålen vinder ikke helt samme gehør hos mænd. Det kommer senere, når far skal læse Lille Peter, hvordan man bruger en svensknøgle...

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Fru Hartmann — Wed, 21 Aug 2013 19:47:28 GMT

Poul... jeg ved ikke hvor du har fra, at mænd ikke har samme interesse i børn som kvinder. Kan være det er din personlige "mangel" du giver udtryk for?

Som du skriver det, får du det jo til at lyde som om mænd kun "går med til" at få børn for kvindernes skyld! Det tror jeg simpelthen ikke på.

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Sue Bergmark — Wed, 21 Aug 2013 19:23:32 GMT

Må igen skrive en kommentar... synes virkelig du rammer plet med dine indlæg og især dette emne.

Jeg er lykkeligvis blevet mor til to de lige på falderebet, så som "gammel" mor og med en alder hvor jeg er parat og moden til at etablere en virksomhed som jeg nu er i gang med, kan jeg godt mærke presset. Min mand er heldigvis med 50/50 og det har hjulpet meget at vi lavede den arbejdsfordeling efter nr. 2 kom til verden. For med to små med kun 13 mdr. imellem, kan nætterne blive det rene cirkus, og ja, så er det svært at være 100% på og klar i bøtten når der skal arbejdes som iværksætter.

Havde jeg ikke videreformidlet mine behov til min mand, i form af mere støtte både nat og dag, og var det ikke etableret således at vores fordeling med børnene er noget lig 50/50 (også selvom jeg måske er der mere på det mentale plan - mor altid glad, forstående, formulerende, legende osv. med overskud) så var jeg helt klart ikke i stand til at starte som selvstændig.

Tak for et godt indlæg og jeg håber de kommende og eksisterende forældre der starter karriere, læser indlægget med forståelse og tager dine råd til sig.

Mvh Sue

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

ainodk — Mon, 19 Aug 2013 15:40:25 GMT

@Louise, det håber jeg nu ikke at jeg vil. Det skal jo tages med, og handler ikke om mig.

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Martin Thorborg — Mon, 12 Aug 2013 09:47:24 GMT

Ja det er et super indlæg og meget relevant.

Det er virkelig svært at balancere arbejde, børn og hustru.

Jeg vil så gerne være der for alle, men det er super svært.

Min kone gav den en skalle på hjemmefronten de første mange år, men i dag deler vi det meget bedre. Jeg arbejder mindre og hun arbejdere mere, det betyder så at jeg har dem hver morgen og også et par eftermiddage hver uge.

Jeg er meget gladere for den fordeling vi har i dag, bedre balance hjemme og mere energi på jobbet.

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

TinaFA — Mon, 12 Aug 2013 09:37:33 GMT

Birgitte, det er et dejligt indlæg du har lavet !

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

TinaFA — Mon, 12 Aug 2013 09:33:30 GMT

3) den indre kamp - Mor eller Karirrekvinde, redefinering af mig selv og hvordan skal kagen skæres ?

Puha, en lidt skræmmende proces. Hvorfor skal børn sætte så mange tanker og følelser igang ? Hvorfor kan jeg ikke bare have mit normale liv med børn ? Hvorfor skal alting redefineres, omdefineres og tilpasses ? hvorfor skal jeg træde et skridt tilbage fra karrieren/arbejdsglæden/arbejdsandrenalinen og ønsket om at ændre afdelingen og påvirke mine kollegaers arbejdsdag til noget bedre i 2-5 år ?

Hvorfor blomstre det her Mor-gen op og bliver større og stærkere og sætter spørgsmålstegn ved min priotering af energi/tid, rollerne i vores forhold, måden vi har vores dagligdag på, valg og brug af penge, og ikke mindst værdier ?

Det var jo så dejligt inden det her Mor-gen blomstrede - der var en plan for karrieren der så dejlig skindende ud, rollefordelingen på hjemmefronten var god - det hele passede sammen og det kørte bare....

Så kommer Mor-genet : Hvad med at stoppe op i karrieren og NYDE at gå hjemme og være på barsel, NYDE at lave børneværelse, NYDE at bringe og hente fra børnehave og NYDE at lave lektier med dit barn ?

Det vil selvfølgelig medføre et par SMÅ ændringer i dit liv og i dit forhold men det vil være det værd ;-)

Der vil være en sandsynlighed for at du mister din integreditet i dit arbejdsliv eller at du vil få en helt anden - hvilken er der ingen der ved og mist af alle dig, Du vil ikke have så mange lommepenge som før, du vil ikke have så meget kærestetid, du vil miste din nattesøvn, du vil være rastløs, have humørsvingniger, ændre din fritid, din socialeomgangskreds vil måske ændres.......

Det er selvfølgelig liiiige et par små ting men så vil du også NYDE at være Mor !!

Når det nu kun er et par små ting så er det jo ikke svært eller uoverskueligt og følelser som frustration, angst, vrede, sorg, tab af identitet er jo små ting.....

Det handler jo om at NYDE at være mor og virkelig mærke GLÆDEN....

Gidselfølelse....YES BIGTIME .......

Min kæreste ... ja jeg ser ham på en sidelinje lang væk, varm og kærlig og siger det hele nok skal gå og giver mig et stort knus.... men benene ryster stadig

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Louise Lamberth — Sat, 10 Aug 2013 12:27:11 GMT

Slippe kontrollen derhjemme - altså, hvilken kontrol? Med to børn på fem og seks synes jeg, min kontrol er begrænset sommetider, så hvis farmand vil supplere, er han mere end velkommen -ja, han skal faktisk. Nej, han er ikke hverken dårligere eller mindre engageret, end jeg selv er. Jeg hverken kan eller vil have fuld kontrol over afkommet, og jeg forstår faktisk ikke helt, hvordan kvinder har fået det image, at undertrøjerne skal stå ret, og bleerne skal stryges, før de er tilfredse. Synes, det hører fortiden til. :)

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Poul Madsen — Sat, 10 Aug 2013 12:14:10 GMT

Din blog har klart relevans, yes, jeg ville nok bare formulere den, så den er mere relevant for aminos læsere.

Jeg er helt enig i når du skriver om dit arbejde med kvinder: "...at arbejde med at SLIPPE kontrollen hjemme, så der også bliver PLADS til, at far tager mere over."

Banko! Far får altid at vide, at han aldrig gør tingene rigtigt. Hvorfor fanden skulle han så deltage? Okay, mænd har ikke samme interesse som kvinder i børn og familie, men når kvinder forlanger det af ham, bliver det endnu værre...

re: I det sekund du bliver mor, bliver du gidsel

Louise Lamberth — Sat, 10 Aug 2013 11:22:50 GMT

Selvfølgelig er man ikke nødvendigvis en ulykkelig fiasko, fordi man sidder i joggingbukser med et barn i stedet for at pleje sin interessante karriere. Men hvis man bare en gang har siddet med et skrigende barn med ondt i ørerne, har man i hvert fald en gang prøvet at føle sig som en stor fiasko. ;)