At finde sin rette hylde - The long story

2015-01-08T13:22:00Z

Jeg kan se der findes "Ekspertbloggen" og "Iværksætterbloggen", men jeg er ikke kommet dertil endnu hvor jeg kan kalde mig nogen af delene. Jeg arbejder stadig helt på bunden, en drøm, men kastet ud i den før jeg egentlig var klar.

Jeg er kvinde, i denne uge fyldt 43 år, og helt på bar bund karrieremæssigt.

Jeg ved ikke hvad jeg troede da jeg var teenager og ikke havde valgt vej endnu, jeg havde ikke de store ambitioner og var ikke dygtig i skolen, kun til at flytte fokus fra de lektier jeg ikke havde lavet og de regnestykker jeg ikke kunne forstå. Jeg drømte om at blive ejendomsmægler, fordi jeg synes det måtte være spændende med de mange smukke huse, at sælge dem bedst muligt. At føle succes når et salg gik igennem. At gøre både køber og sælger glade for deres handel. Men min regnelærer sagde at det kunne jeg glemme, med mine evner kunne jeg blive "lokumsrenser". Så det blev jeg. 9. klasse og så ud og tjene penge. Som rengøringsassistent.

Jeg kom i huset, tre steder henover to år. Aftalte perioder og derfor uden en langsigtet plan. Jeg var 15 år da jeg flyttede til det første sted, knap 60 km fra mine forældre. Da det første halve år var gået i Aalborg, flyttede jeg et par måneder hjem til mine forældre, for derefter at flytte i en delt lejlighed med min 3 år ældre søster i Hobro. Her boede jeg, mens jeg fortsatte med min videre karriere som "ung i huset" og rengøringsassistent.

Da jeg var 18½ blev jeg gift, da jeg var knapt 20 år fik jeg min søn, og lige fyldt 22 fik jeg min datter. Fem - seks år hjemme hos dem og så var jeg faktisk gået bagud af dansen på arbejdsmarkedet i forhold til mange af mine jævnaldrende.

Jeg fik en juleassistance stilling hos JYSK, det første bekendtskab jeg stiftede med salg. Jeg kunne lide salget og blev tilbudt fast stilling. Jeg var der i lidt mere end et år, så sagde jeg op og byttede det ud med fabriksarbejde, for at kunne få mere tid med mine børn. For mig kunne butikstider, med en bustur hjem, på ca, 40 min. - og små børn, ikke harmonere. Fabriksjobbet havde jeg knap et halvt år, så gik ordrerne ned, og som en af de sidst tilkomne var jeg en af de første der røg i fyringsrunden. Jeg kom på dagpenge og tog kurser for at forbedre kompetencerne, at skrive i en ansøgning at man havde en 9. klasses eksamen og stort set ikke andet end rengøringsarbejde siden, gjorde ikke noget godt for antallet af invitationer til jobsamtaler. Jeg tog ”internationalt pc kørekort” (det hedder det vist ikke mere) bestod 7 eksamener og følte mig dygtig.

Forskellige praktikpladser gav ikke arbejde, indtil Handelsskolen en dag fik besøg af en iværksætter som præsenterede en ny virksomhed, som ville formidle erfaringsudveksling til ledere. Han skulle bruge to praktikanter til at ringe ud og kontakte alle ledere og mellemledere i bestemte brancher, for at sælge dem et medlemskab i en erfa gruppe.

Vi var to der blev valgt ud af ansøgerne. Det gik godt. Jeg blev fastansat, ideen var god, en virksomhed kom op at stå. Det var spændende at være med til, iværksætteren brændte for ideen, indtil den kørte, Så solgte han virksomheden til en ven, som i tre - fire år kørte den videre, med kun mig ansat. Jeg kunne se det tyndede ud i nye medlemmer, større netværksudbydere havde mere at tilbyde. Jeg tænkte at det nok var et spørgsmål om tid før jeg stod uden arbejde så jeg søgte nyt, hos en af de ledere jeg havde solgt medlemskab til og haft god kemi med, det endte med en voksen-elevplads på kontor, med salg som speciale. Min løn havde i knap fire år ligget på 19.500, jeg blev tilbudt 20.000 som elev og sparede bussen til Aalborg, så det var en forbedring.

Et par år forinden var jeg blevet alene mor med mine to unger, så nu levede vi altså tre på min elevløn i to et halvt år frem. Da jeg havde bestået sidste prøve i marts 2010 stod jeg igen uden arbejde, der var krise og rigtigt mange stod uden arbejde - og det gjorde jeg i ca. et år. Som nyuddannet fik jeg ca. 80 % af højeste dagpengesats, og de hårde år bringer mig frem til i dag. I den periode hev og strakte og skubbede jeg med pengene for at få dem til at række. Men jeg kunne ikke. Jeg søgte hjælp hos kommunen og i banken. Kommunen vurderede at mine problemer ikke var akutte eller kritiske nok. Banken synes de havde hjulpet mig nok i forbindelse med min skilsmisse. Jeg havde jo ingen aktiver at stille som sikkerhed. Jeg smed sidste stolthed over bord og sendte en desperat mail til kommune, bank, rådgivere og endda nogle politikere (jeg aner ikke hvad de skulle have gjort og de svarede heller aldrig) En professionel økonomisk rådgiver vendte tilbage med et tilbud om en halv times gratis rådgivning, jeg skule bare sende alle budgetter og gældsposter inden mødet. Han anbefalede mig at stoppe alle betalinger, også til banken. "ingen kan jo plukke håret af en skaldet". Så jeg stoppede. Og kom i retten og blev erklæret insolvent. Og blev registreret i RKI. Jeg fik arbejde, søgte gældssanering, min gæld siden skilsmissen var endt i lidt over 200.000 kr. i alt. Men det var for lidt og jeg var for ung, så en gældssanering blev afvist. Det var bunden.

Så satte jeg mig ned og ringede til alle jeg skyldte penge. Jeg havde intet betalt i et stykke tid og nu kontaktede jeg dem på eget initiativ, de var positivt stemt, alle gik med til rentefrie, meget små afdrag. Jeg stod på det tidspunkt i RKI for tre gældsposter. Det har været lidt af en nedtur, Jeg synes jo at man på det tidspunkt i livet burde have fundet sin hylde, leve et stabilt kernefamilie liv og have råd til en rejse eller to om året. Men jeg følte jeg stod forfra, som mange lige efter folkeskolen og skulle vælge vej, og have en fornemmelse af hvem jeg var og hvad jeg var/er god til. I stedet stod jeg med personlige, karrieremæssige og økonomiske nederlag. Det mærkelige er, at jeg siden skolen inderst inde har troet jeg havde et (godt) skjult talent og på et tidspunkt skulle få en eller anden form for succes.

Status er nu, at jeg mangler at betale en sidste RKI gældspost. Jeg er netop blevet ledig igen, da den virksomhed jeg var i, er vokset til det dobbelte og de skal bruge en der kan overtage bogføringen, som hidtil har været ude af huset. Uden matematisk forståelse skulle det ikke være mig. Det vidste begge parter uden bitterhed. Jeg bad om at blive fritstillet og har nu en måned med løn foran mig til at finde mig selv og min vej frem.

Som mange andre, vil jeg gerne være min egen herre, finde ud af hvad jeg er god til og skabe min egen succes. Jeg behøver ikke blive rig, min drøm er vel egentlig at føle mig fri, lave noget jeg føler mig tilpas med og er god til. Og især ønsker jeg at blive gældfri. Måske harmonerer det sidste ikke helt med at drive virksomhed, og det er måske også okay at have (virksomheds) gæld, bare ikke denne trælse fortids-nederlags-gæld. Den tynger på alt for mange måder. Det er som at trække vejen efter sig, i stedet for at gå på den.

Fordi jeg står i RKI vil ingen bank hjælpe mig på nogen måde. Jeg har ringet til kreditoren og spurgt om de vil slette registreringen, mens jeg fortsætter mine afdrag, det vil de ikke. De anbefaler at jeg kontakter min bank og låner af dem til at betale ud. Men banken vil ikke hjælpe fordi jeg står i RKI. De anbefaler venligt at jeg får betalt min gæld ud lidt hurtigere. Jeg har således økonomisk brækket begge ben på mig selv, så jeg ikke kan løbe med i noget løb. Fair nok at man skal betale, pengene er jo brugt. Situationen er selvskabt.

Så hvad skal jeg nu, hvad er min rette hylde?

Jeg meldte mig ind i Amino og holdt øje med webshops på virksomhedsbørsen, mens jeg sorterede det fra, som det ikke skulle være. Møbler og indretning har altid interesseret mig, så da jeg fandt en webshop som var billigt til salg, forberedt til at handle med møbler via dropshipping, slog jeg til.

Jeg er godt nok helt på bar bund, men selvtilliden skal nok komme. Det her kan jeg godt finde ud af, jeg tager det stille og roligt og lærer alt fra bunden.

Der er selvfølgelig et par udfordringer, som at få et cvr. nr. og en virksomhedskonto når man står i RKI. Det store arbejde med at finde ud af om webshoppen kører i det rigtige system, hvilket design jeg kan få det ændret til, indenfor min økonomi, samt få oprettet varer fra den leverandøraftale der fulgte med i handlen, ligger nu foran mig. Jeg skal også lige lære hvordan jeg undgår svindlere, da det er en af de ting der bliver talt mest om, når man søger på dropshipping på nettet. Derefter handler det primært om at have noget interessant at vise og sige, og at få det gjort på en måde, så min webshop bliver set i mængden.

Lige nu står jeg på en måde meget blottet over for de af Aminos læsere der er fulgt med så langt som her til. Men det betyder ikke noget. Jeg har gjort mig nogle erfaringer, og står stadig op. Man siger at de fattige altid vil være fattige, mens de rige vil blive rigere. For mange er det rigtigt. Uden noget at investere, skal man arbejde ekstra hårdt for at skabe fortjeneste. Jeg står i en situation hvor jeg skal knokle helt fra bunden for at skabe min succes, men det gør ikke noget. Det skal alle iværksættere vel? Og det er jeg helt klar til. Det her er en langsigtet plan.

Denne første måned får jeg løn, i næste søger jeg dagpenge og skal derfor også sætte mig ind i dagpengesystemets regler om bibeskæftigelse. Jeg håber jeg hurtigt kan komme ud af det system og tjene min løn. Derudover har jeg investeret i Martin Thorborgs to bøger "Iværksætter til jeg dør" og "E-pusher". Det bliver jeg ikke ekspert af, men jeg slipper måske for at lave et par fodfejl, jeg kan vel lige så godt lære lidt af dem, der har gjort sig nogle erfaringer, ikke?

Amatørbloggen

At finde sin rette hylde - The long story