Du bliver da aldrig til noget!

4 skurke der lurer på dig i mørket

Anne Skare Nielsen fra Future Navigator — Fri, 16 Mar 2018 09:58:25 GMT

Er du en af dem, der vover at stikke næsen frem, kan du ikke undgå også at få

re: Du bliver da aldrig til noget!

Anne Skare Nielsen — Sat, 17 Aug 2013 13:32:07 GMT

Kære Poul Eigil

Wauv! Tusind tak. Det gør mig både glad og stolt. Jeg vil glæde mig til at se dit puslespil beskrevet og delt med verden. Som Svend Åge Madsen har sagt er det kun når vi får lov til at fortælle vores historie, og der er nogen der gør os den tjeneste at lytte, at vi forstår hvem vi er.

God vind

Anne

re: Du bliver da aldrig til noget!

pouleigil — Wed, 14 Aug 2013 11:36:57 GMT

Kære Anne.

Tusind tak for dine helt igennem kloge blog. Den fik en masse ting på plads for mig personligt. Jeg er tidligere lærer og gik på efterløn efter 38 år som lærer på 7-10. klassetrin. Jeg er meget enig i dine betragtninger ang. det med viljestyrken. Jeg så pludselig en masse tidligere elever for mig, og jeg ved, at mange af dem, der har succes i dag ikke nødvendigvis havde det i skolen.

For mit eget vedkommende så ved , hvad et transfomerende mindset er for noget for jeg har selv brugt det for nylig.

Jeg blev syg i oktober måned 2012 med stærke smerter i hofterne. Efter utallige lægebesøg og undersøgelser mv. fik jeg konstateret en aggressiv lymfekræft i december måned. Jeg fattede ikke en skid. Jeg var gået på efterløn i 2009 og havde et rigtig dejligt liv. Jeg var i god form, svømmede, løb og cyklede. Jeg levede rimeligt sundt, drak ikke og røg ikke. Hvorfor fanden skulle jeg have kræft. Jeg fik at vide at det var en kræftform, som kemokure responderer godt på, så det var med henblik på at fjerne kræften at jeg skulle have 6-8 kemokure. Nu skete der det vidunderlige, at jeg begyndte at kæmpe. Som tidligere fodboldspiller (jeg har spillet fodbold siden jeg var 8 år) så ved jeg, at en kamp ikke er tabt før dommerens fløjte lyder for sidste gang, og at det gælder om at fighte, hvis jeg ville vinde. Jeg har altid hadet at tabe. Nu kom det mig til gode. Jeg forestillede mig at jeg skulle spille mit livs vigtigste fodboldkamp mod ham Mr. Kræft og jeg skulle fandme give ham kamp til stregen. Jeg havde også min kone, børn og svigerbørn, venner og personalet på afd. X1 på OUH som medspillere og kemoposerne som hang over mit hoved opfattede jeg også som venner (det var mine fodboldstøvler og benskinner). Efter 6 kure blev jeg scannet og al kræft var væk. Jeg skal spare dig for detaljer om kampen karakter for det er ikke alt sammen smukt, men jeg vandt.

Nu er jeg på vej tilbage igen både fysisk og mentalt, og jeg kan sagtens forstå Mandelas udtalelse om hans fængselsophold. For det er det sammen jeg oplever nu, at jeg er forandret Til det bedre) synes jeg selv. Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtig det er at passe på sin krop og sjæl, hvor vigtig det er at elske livet og glædes over at man kan trække vejret hver dag, og der er så meget du kan give. Jeg har lyst til at holde foredrag, skrive og fortælle om det vidunderlige, der er hændt for mig. Din blog fik en masse brikker i mit puslespil til at samles, og jeg ser nu klare, hvad det var der skete, da jeg blev forelsket i livet - endnu engang.

Du er velkommen til at kontakte mig på pouleigilras@gmail.com

Poul Eigil

re: Du bliver da aldrig til noget!

pgp — Wed, 21 Nov 2012 20:13:20 GMT

@Kenneth og@Jette

Tak for Jeres super åbne indlæg her. Det motivere at blive ved med at holde fast i mine egne nye holdninger og filosofi.

Jeg har også gennemlevet lignende situationer, og er helt enig med Jer. Fokusere på at komme videre.....bearbejde, lære,føle, lytte og benytte det til at starte på ny igen.

Sender rigtig glade hilsner :)

re: Du bliver da aldrig til noget!

Daniel S — Thu, 28 Apr 2011 13:11:04 GMT

Rigtig godt indlæg, mange tak for det! :-)

re: Du bliver da aldrig til noget!

Arash Saberi // Baam Clean — Thu, 28 Apr 2011 13:00:03 GMT

Meget inspirende! rigtig godt og velformuleret :-)Man skal gøre hvad man tror på og brænder efter, meget andet er ligegyldigt så længe selvtilliden og gejsten er der.

Arash Saberi Esfarjani

re: Du bliver da aldrig til noget!

Kenneth — Wed, 27 Apr 2011 18:23:24 GMT

@Jette

Først tak for dit fine indlæg.

Nu har jeg jo nettop accepteret de forhold jeg er under. Og også de voldsomt økonomiske forandringer.

Selvom jeg startede mit firma, på forkerte forhold, to tidligere kunder der ville flytte med, som de så ikke gjorde. Så har jeg accepteret det. Og har argeret ud fra det.

Jeg har idag kunder overalt i landet. Og rigtig mange danskere har mødt de ting jeg trykker i deres hjem, i butikker eller messer.

Jeg har accepteret de forhold jeg har idag, og jeg agerer udfra dem. Jeg leder ikke efter det positive, selvom jeg bliver glad, når jeg får en ny kunde. Eller at mine kunder konstant vender tilbage....af en eller anden grund.

Det som egentligt er grundlaget i mit indlæg, er at man ikke altid skal spilde sin tid med at lede efter det positive. Men at man skal accepterer de forhold man er under. Sådan at man kan agerer. For er en situation, rigtig mørk, og man prøver at lede efter noget positivt, så vil man hurtigere gå ned med depresion, som efterhånden også er en folkesygdom.

Det er meget coache agtigt at man skal lede efter det positive i alle ting. Hvor en psykolog mere vil have at man fronter tingene. Og bearbejder dem. Sådan at man kan handle.

Man skal ikke være bange for at møde mørke ting. Man skal være bange for at være handlingslammet. Men tør man at se tingene i øjenene som de er, så vil man også lettere kunne håndtere de nederlag som man møder. Istedet for at man konstant skal holdes i hånden og hører om blomster, og hvide skyer på himlen.

Mange af alle de coaching bøger der er skrevet, er skrevet af folk der aldrig har mødt nederlag. Aldrig har mistet en nær. Eller oplevet at stå hjemløs, og kæmpet sig op igen. Har man først prøvet det. Så hved man også hvad man snakker om.

/Kenneth

re: Du bliver da aldrig til noget!

Jette Andersen — Wed, 27 Apr 2011 10:50:59 GMT

Kære Kenneth, fulgte hele Annes blog og endte med dit indlæg. Øv.. det er da virkelig ærgerligt for dig - at have oplevet så megen modgang, og opleve at du føler dig snydt og fejlopfattet efterfølgende. Det gør ondt..

Tænker at det er virkeligt flot at du har lavet en salgsfremgang på 40 procent i dit tidligere firma. Det er bestemt ikke alle der kan lave sådan en præstation. Faktisk kun meget få der har prøvet det..

Jeg håber du har tænkt igennem hvad det var du gjorde der var så unikt. Fik fat i halen af hele din succes, din handlekraft, din ihærdighed, dit positive jeg, din drøm om målet og ønsker for at skabe en bedre fremtid for dig selv, dit firma, din familie og dit land. Hold da op.. sådan en evne forpligter.. ved du det? :) Der er rigtig mange der ville elske at have den erfaring med i bagagen - at have lavet et sådan resultat. Du må have gjort et stort indtryk på dine og jeres kunder dengang. Som sælger, som værdiskaber - og som menneske.

Man kan tage det hele fra et menneske - firma.. hus... bil.. penge til rejser og oplevelser.. omdømme og status.. det renomme man har knoklet for.. men mennesket Kenneth. Kan de tage det fra dig? Dem der elsker dig og ved hvad du står for? I det Anne kalder cirkel 1-4.. de allernærmeste som er ligeglade med succesKenneth..? Jeg tror måske at det Anne siger kunne være følgende.. :)

1) du kan fokusere på at du engang har prøvet at lykkes BIG TIME - eller du kan fokusere på at du oplevede at du blev ført bag lyset - hvad giver den fedeste følelse i maven hvis du lige lukker øjnene et øjeblik og mærker efter?

2) du kan fokusere på at du er et handlekraftigt menneske, der takler modgang ved at starte din egen virksomhed - eller et menneske der lægger dig hen på sofaten og græder - prøv lige at mærke lukke øjnene - mærke handlekraften der bobler i maven.. er den der? du er på Amino! Du har søgt Annes indlæg.. du har læst hele hendes blog.. du blev på den.. i hvert indlæg.. undrende? forbavset ? hvad tænker du om de andres begejstring? ønsker du det var dig der kunne blive begejstret? Du må gerne.. hvad sker der hvis du bliver det?

3)Du kan fokusere på at du oplever at der er en del af virksomhederne i Århus du ikke kan røre.. eller du kan fokusere på at der er ret mange byer i Danmark hvor du er helt ny og ukendt og sikkert en kæmpe gave - lige fra du ankommer.. måske du endda kunne sælge til andre byer fra Århus.. måske benytte internet og globalisering.. - hvad vælger du? Vil du vende alle sten? Eller vil du bekræftes i historien du fortæller dig selv? at de ikke vil dig?

Og endelig kan du vælge hvilken historie dine kunder skal fortælle om dig de næste ti år og resten af dit liv. Skal de fortælle hinanden om Kenneth der var utroværdig og ikke til at regne med? Eller skal de fortælle hinanden om Kenneth, som de måske vistnok havde hørt havde et tvivlsomt omdømme.. men det kan da ikke passe, for de har jo selv oplevet at Kenneth fra den 27. april 2011 og lige siden har været ærlig, ambitiøs, troværdig, leveret lige det han sagde og faktisk oplevedes det endda som lidt mere.. hvilken historie vil du fortælle om dig selv? hvilken skal verden fortælle om dig - fra idag?

Jeg tror de (og vi) vil dig - jeg håber du også tror det - jeg håber du lykkes! Rigtig god dag!

Jette

re: Du bliver da aldrig til noget!

Kenneth — Mon, 25 Apr 2011 23:16:36 GMT

Når man engang er blevet voldbollet i røven, så ser man ikke lige det positive ved en sprængt ring muskel.

Oversat, når man har oplevet falskhed i ens erhvervs karriere og bagefter er blevet udpeget som synebuk, så er der altså ikke ret meget positivt at se.

Jeg kæmper stadig mod de rygter der blev lavet da jeg arbejdede ved et firma, hvor ejeren døde og firmaet blev solgt. Det hele skete bag min ryg, samt at den nye ejer gik bag min ryg og informerede de ansatte, sådan at jeg stod som idiot foran kunderne.

Det positive ved det er, at jeg ikke bliver taget seriøst nogen steder idag. Selv ikke engang der hvor jeg er ansat. OG så er ens meritter, med at have øget omsætningen med 40% mens man nedsatte arbejds styrken med 30% heller ikke noget værd. For når folk ikke lytter til en, men kun tror på løgne, så er det skutte nemt at se det positive i det.

Også derfor at jeg har startet min egen virksomhed, men problemet er bare at alle de løgne, der blev lavet dengang er fuldt med. Og det betyder at jeg ikke kan røre en rigtig stor del af virksomhederne her i Århus.

Og alt det her, har jeg faktisk ikke indflydelse på. Og det er heller ikke noget som jeg kan ændre. Eller bruge postivt mere.

/Kenneth

Ps. God bedring med ungen.

re: Du bliver da aldrig til noget!

Louise Lamberth — Mon, 25 Apr 2011 21:31:46 GMT

"Mennesker er ikke lavet af glas."

Jo, nogle mennesker er faktisk sartere end andre. Det kan der være mange grund til, men jeg synes så, det ville klæde dig at anerkende det som et faktum.

re: Du bliver da aldrig til noget!

Anne Skare Nielsen — Mon, 25 Apr 2011 21:23:00 GMT

Kære Mette

Tak for dine kommentarer.

Jeg går ud fra, at det er sætningen med opskriften på depression, du henviser til. Du har fuldstændig ret i at det godt kan lyde arrogant, så det beklager jeg - det er bestemt ikke min hensigt at træde på andre.

Desuden er jeg ikke depressionsforsker og skal bestemt heller ikke bryste mig af at have nogen som helst ekspertise i andre mennesker lidelser.

Pt sidder jeg på hospital i Tyskland med min lille dreng, der i går brækkede sit ben på ski og har meget svært ved at se det positive i dén situation.

Når jeg tager min egen medicin - efter at have slået mig selv i hovedet 100 gange og ligget vågen det meste af natten med sort samvittighed tænker jeg:

* Livets dunkle perioder bliver ikke bedre at min egen selvmedlidenhed. Det handler lige nu ikke om mig, men om min søn. Jeg hjælper ham bedst ved at fokusere på, at der er en periode han nu skal igennem og som vi alle skal få det bedste ud af. Vi lavede i morges to lister: en møgliste med alle de ting han ikke kan lave de næste 6 uger, og en guldliste med alle de sjove ting han kan. Og den sidste liste er både lang og sjov. Han blev f.eks. helt vild glad, da han fandt ud af at han både kunne se tegnefilm, komme i zoologisk have og have mange gæster.

* Op på en 3'er - nu får vi de næste mange uger tid og mulighed for at prioritere hans skolegang og lektielæsning. Vi kan sidde masser af timer i forårssolen på terrassen og læse sammen og så har han tænkt sig at han vil lære at spille guitar. Hver gang han jamrer, fordi det gør ondt, siger jeg til ham, at det er fordi benet vokser sammen, og så siger han "mor, det er godt det ikke var min lillebror, der brækkede benet" :o)

I forhold til dit spørgsmål har jeg i næsten 11 år arbejdet med den menneskelige natur. Jeg er herudover uddannet biolog og kandidat i statskundskab, så jeg ved rigtig meget om hvad der driver mennesker individuelt og i grupper - selvom jeg aldrig bliver færdig med at undre mig. Artiklen her bygger jeg på både teori og praktiske erfaringer med at arbejde med fremtid og forandring, hvor jeg ved selvsyn har set og oplevet, hvilke mennesker der - mod alle odds og på trods af modstand og modgang - lykkes med det, de sætter sig for. Herudover har jeg det held gennem mit arbejde at møde superdygtige mennesker, der har stået i kriser, brændpunkter, katastrofer og sammenbrud og er kommet igennem dem bl.a. vhja. ovennævnte teknikker. Og ved at have nære venner og familiemedlemmer omkring sig (mange af dem siger faktisk at de skulle have lyttet endnu mere til dem i krisesituationerne).

Ovennævnte citat stammer fra en af Danmarks førende krisepsykologer.

Jeg møder også ofte mennesker, der sidder i de såkaldt "svage grupper" og bliver altid vildt imponerede af deres evne til at tage sig af selv - fordi de ikke VIL have det klistermærke på sig.

For tiden er jeg meget inspireret af en fantastisk bog, der hedder "Feeling Good" af David Burns. Et digert værk, der bl.a. dokumenterer at langt den største del af mennesker med depressioner har bedre effekt med "biblioterapi", samtaler og støttegrupper end af medicin (eller en kombination af begge dele). Medicin virker ifølge Burns på en begrænset gruppe, og mange der kun får medicin får det kun bedre i kortere tid. Hans egen bog koster ikke mere end et lille glas hovedpinepiller.

Hans hypotese er at vores tanker ikke er produkt af depression, men at det er omvendt. Og ved at lære at tænke anderledes kan man ved hjælp-til-selvhjælp træne sig selv ud af depressioner. F.eks. vil han til ovennævnte sætning om at opskriften på at en depression er mig, mig, mig sige at det netop er beviset på samme. Man kan læse sætningen og tænke:

1. Sikke en arrogant og ufølsom formulering. Det er at træde på folk, der i forvejen ligger ned.

2. Det er ubehageligt men sikkert sandt - men hvad hjælper det, hvis jeg er helt alene?

3. Hvis man selv kan vælge sit humør, er det at være i dårligt humør et mere eller mindre bevidst valg - og alle valg har fordele, ulemper og konsekvenser. Også for mennesker omkring mig.

4. Tænk hvis det er rigtigt - så har jeg jo selv alle redskaber til at få noget bedre ud af mig selv.

osv. osv.

Det er således IKKE ordene der skaber meningen - det er folks individuelle tanker. Burns lister 10 kognitive forstyrrelser, som alle mennesker har godt af at lære, så man bliver bedre til at skelne sine tanker fra det der sker i virkeligheden, og den måde man fortolker virkeligheden på. De fleste kender garanteret til, at man - hvis der sker én noget dårligt - pludseligt kan huske 10 eksempler på andre dårligdomme: "Øv, hvor er det jeg laver dårligt. Jeg er totalt elendig til alting. Jeg ved ikke hvad jeg laver, og jeg bliver aldrig til noget!". Sådan tænker alle mennesker til tider i større og mindre grad. Og hvis man retter blikket indad (nedad) - tænker mig, mig og så mig, så bliver det kun værre. Hvis man derimod retter blikket udad / opad og siger til sig selv "Nu tager jeg lige listen frem med alt det, jeg gør godt og husker på alle de pæne ting folk har sagt til mig, så bliver det bedre" - og så tør man prøve igen. Og igen. Og igen.

Jeg har selv en mailbox til alle de dejlige, rare hilsner jeg har fået gennem tiderne, og når (ikke hvis) jeg har en dårligt oplevelse, så læser jeg disse mails igennem. Jeg vælger at bruge min begrænsede energi på den mest konstruktive og lyse side af virkeligheden. Og af erfaring ved jeg at det tager mig 3- 24 timer at få en dårlig oplevelse vendt til noget positivt. Ting tager tid - men at bruge et helt liv på at være nede / depressiv kan jeg ikke se megen mening med. Hvis det virkeligt er sandt at man kan forkorte livets mørke perioder med teknik og tanker er det jo superfantastisk! Og meget billigere for samfundet.

Forskellige mennesker har forskellige tanker. Jeg kan som forfatter ikke kontrollere, hvad folk tænker. Jeg kan kun håbe på at jeg inspirerer et par læsere eller 3 ligesom andre har inspireret mig. Det er mit personlige succeskriterie - ikke at jeg pleaser alle, men at jeg når nogle få.

Sad i øvrigt i går og funderede over hvor mange ukvemsord og beskyldinger jeg har taget imod gennem tiderne. Bare i år er jeg blevet kaldt uvidende, arrogant, manipulerende, upædagogisk, fagligt inkompetent, underholdende (ment på den dårlige måde), uinteressant og meget meget mere. Det er helt vildt, hvad folk kan finde på at sende videre ud i universet af dårlig karma - per mail, telefon og op i ens åbne ansigt.

Heldigvis kun af folk i cirkel 47! Jeg er ligeså sensitiv, følsom og menneskelig som alle andre. Jeg snakkede engang med Martin Thorborg om hvordan han tacklede det, og han sagde præcis det samme. Han bliver også ked af det. Og det syntes jeg var vildt fedt at finde ud af.

Mennesker er ikke lavet af glas. Livet i dag er ikke fysisk hårdt for de fleste af os. Det er følelsesmæssigt hårdt. Vi får alle lussinger livet igennem, vi er alle usikre, og føler os voldsomt inkompetente i perioder og vi møder alle modstand. Antallet af mennesker med ondt i sjælen er i voldsom vækst - og hvis vi dyrker offerrollen tror jeg vi får rigtig store problemer som samfund i årene, der kommer.

Derfor skal vi også tage os godt af hinanden, søge dem der giver os god energi, lære af vores fejl og ikke tage os selv alt for alvorligt.

Synes jeg :o)

PS : Lars - tusind mange tak. Den mail ryger lige i feel-good-mailboksen.

re: Du bliver da aldrig til noget!

Mette — Sun, 17 Apr 2011 15:24:54 GMT

Hmm!

Allerførst. Du skriver fantastisk med nogle rigtigt gode pointer, som vi alle kan lære mere af.

Du er bare en anelse hurtig i din konklusion vedr. depression og kommer en anelse arogant omkring emnet i de sidste 4 linjer i dit indlæg under nr. 1!

Hvilken depressionsforsker henviser du til? Jeg kunne godt tænke mig nogle referencer og kilder til den påstand du kommer med i forhold til depression? Det vil klæde, dit ellers velskrevne indlæg, at lave lidt research på de fysiologiske og neurologiske ændringer i hjernen hos mennesker med depression. Ellers kommer det til at lyse langt væk af uvidenhed.