Anne Skare Nielsen

Hvad skal du stå med om et år?

2020-06-18T07:08:00Z

Jeg har lavet en kunstinstallation. Den hedder “Prioriterer”. Den er ikke til salg, men du kan sagtens lave den selv.

Se hvor fin den er:

For et år siden tog jeg et virkelig skarpt blik på mig selv, mine drømme og det jeg brugte min tid på.

Jeg fandt ud af, at jeg var en tjener for rigtig mange mennesker: for deres forventninger, følelser, agendaer og behov, for kunder der kalder, madpakker der skal smøres, journalister der ringer, for ildebrande der skal slukkes.

Så sad jeg der med min sure kop kaffe, som et rigtig komfortabelt offer, og hyggede mig i min egen selvfedme. Sikke da et godt menneske jeg må være siden jeg fra morgen til aften sørger for at hele verden hænger sammen.

Mit problem er desværre, at når jeg går i offer-mode er jeg en bitch! Jeg bliver en selvretfærdig, kortluntet, bedrevidende, velmenende knæler.

Meget dejlig ægtemand spørger: “hvorfor vrisser du altid sådan af mig”?

Jeg svarer: “nogen skal det for fanden da gå ud over”.

Jeg ved ikke med dig … men jeg synes bare det er et svagt menneskeligt karaktertræk at holde sin galde inde hele dagen, lade sig irritere og pumpe for energi af perifere bekendtskaber, og så komme hjem til dem, man rent faktisk påstår, man elsker og læsse det af i skødet på dem.

Det mest skræmmende jeg måtte se i øjnene var dette: der er aldrig nogen, der har bedt mig om at redde dem!

Uhyggeligt mange af de ting, jeg brugte tid og energi på, var da helt sikkert noget omverden satte utrolig meget pris på … men de havde aldrig bedt mig om det!

Og det er altså virkelig meget træls at være en martyr, når ingen lægger mærke til det!

Så jeg gav mig selv en udfordring:

Den symbolske opgave at lade være med hele tiden at gå og rydde op.

Lad lortet ligge!

Og jeg satte en benhård grænse for, hvor meget jeg måtte (bilde mig selv ind, at min opgave er at) fikse andre (herunder tage ansvar for deres følelser).

Resultatet: et år senere har jeg skrevet og udgivet en bog.

Prioriteter!

Og det roder helt vildt!

Men det er ok.

I’m not a bitch! Jeg synes faktisk, jeg er blevet meget mere venlig og overskudsagtig.

Så min udfordring til dig:

Hvad står du med om et år, hvis du lader <indsæt ditten> ligge og lover dig selv at holde op med <indsæt datten>?

Hvad vil det betyde for din biks, hvis du vælger dig selv til i et år?

Hvor meget succes kan du tåle?

2018-04-10T06:55:00Z

Det spurgte han os om, den dygtige underviser på det meget voksne kursus jeg tog før jeg startede min første virksomhed.

Som en anden Hermione sad jeg med fingeren oppe og sagde “rigtig, rigtig, rigtig meget”. For sådan har jeg altid haft det. En af de historier jeg husker tydeligst fra min barndom var den min onkel fortalte om flødekagerne med kandiseret ananas på. Han havde som lille dreng i Hammershøj storhygget sig med at gnave udenom godbidden. Glææædet sig til at sætte tænderne i den sukkersøde, eksotiske frugt, og så kom hans morbror Eskild ind i køkkenet, frisk fra marken med overalls og jord på gummistøvlerne, greb en gaffel og guffede ananassen og det sidste stykke kage i sig med ordene “a ka’ ikk’ nægt’ mig selv det”.

Det har været en stående vits i min familien lige siden, og kunne være en fin, fin titel på min selvbiografi - “A ka’ ikk’ nægt’ mig selv det”.

Derfor undrede det mig helt vildt, at de fleste andre på kurset kiggede alle mulige andre steder hen i lokalet. “Hvor meget succes kan du tåle”? Åbenbart ikke ret meget.

Nu er jeg gået hen og blevet en del ældre, og derfor også meget klogere (jo de 2 ting hænger sammen, for det har jeg besluttet mig for og så gælder bare om ikke at sande til i egen forældet visdom!).

Så nu kommer der lige nogle observationer, som du skal tage til dig og bruge! For det er ikke meningen, at livet skal være så besværligt, som du har en tilbøjelighed til at gøre det til.

Og fra nu af - Nægt ej dig selv den succes, der er din!!

Det har aldrig været nemmere at få succes end det er i dag. Aldrig! Den største forhindring på den rejse er dig selv. Og 80% af gangene er det fordi du selv bevidst eller ubevidst fucker det op.

F.eks. har jeg mange gange rådgivet en iværksætter eller spirende foredragsholder eller jobsøgende akademiker, klappet dem i måsen og sendt dem i retningen af den rigtige kunde eller arbejdsgiver.

Og hvad sker der så?

For søren da, hvor har vedkommende lige pludseligt fået ondt i halsen, syge børn, ændret holdning til hvad det egentligt var de ville osv osv.

Ved du hvad det er?

Det er selv-sabotage og selv-svigt.

Det kommer af at lave aftaler med dig selv, du ikke holder, og sætte ambitioner for dig selv som du ikke kæmper for. Du gi’r op før du overhovedet er kommet i gang ved at finde en komfortabel måde at tabe på.

Sandsynligvis fordi du tror, du skal være mere dygtig og mere perfekt.

Men hvad tror du er vigtigst? At du er dygtig og perfekt og ikke møder op? Eller at du møder op, og gør det bedste du kan?

Jeg ser det helt ufatteligt tit. Og jeg mener - ufatteligt tit! Du selv-saboterer og bruger herefter al din kreativitet på at forklare, hvorfor du ikke greb livet ved bollerne, og hvorfor det på en eller anden mystisk måde ikke er din egen skyld. Men tror du Anne Skare med egen virksomhed, kunder i hele verden og 4 børn ventende derhjemme er ligeglad?

Start med at holde de aftaler, du laver med dig selv.

Lav små aftaler du ved, du kan holde.

Sæt dig gerne store mål og hav store ambitioner men vid at vejen til din succes er din at gå, og den eneste måde du kan gøre det på, er ved at sætte den ene fjumrede fod foran den anden.

Den gave du gi’r dig selv på vejen er tillid til at du kan stole på dig selv - selvtillid, det giver selvrespekt og det betyder at folk som jeg og andre potentielle mentorer gider at bruge tid på dig.

Og når succesen så kommer, så tager du imod den, for du ved at du fortjener den!

Du hører det garanteret alt for sjældent - at du er god nok som du er. Men du skal sgu turde at være den du er! Herunder f.eks. mene noget, du selv har tænkt dig frem til. Du skal ville skabe noget og bidrage med noget DU er stolt af. Også selvom du lige nu ikke aner, hvad det er.

2. Heldet er der hele tiden. Hårdt arbejde går aldrig af mode, men held er den magiske ingrediens som betyder alt, og som du ikke kan planlægge efter.

Held er som en flod. Den er derude, du kan finde den men kun hvis du leder efter den, og når du finder lykkens flod, så skal du hoppe ud i den og se, hvor den tager dig hen.

Du kan ikke møde en eneste succesfuld iværksætter, der ikke tilskriver en del af sin succes til held. Og det de ofte undlader at sige (sikkert fordi de tager det for givet), er at de var modige nok til at træffe en beslutning, hvor de fulgte med heldet - OG at de var villige til at arbejde for at gøre den beslutning til den rigtige.

Mange iværksættere tror de skal træffe “rigtige beslutninger”. Men det er sjældent muligt.

Som iværksætter træffer du uvisse, usikre, uafprøvede beslutninger, og så GØR du dem til de rigtige. På samme måde som vi - hvis vi 2 skulle på bilferie - kunne diskutere om vi skulle køre til Berlin eller Paris. Jo mere vi skændes om hvad det rigtige er, jo mindre lyst får vi til rejsen. Og hvis du skærer igennem og siger “luk måsen moster, vi kører til Paris”, så må du godt forvente, at jeg retter ind og ikke sidder og bitcher hele turen. Sammen GØR vi rejsen til det rigtige for os. Den ene beslutning er ikke mere rigtig end den anden.

Heldet elsker mennesker, der træffer beslutninger. Mennesker der vil noget! Ofte laver man hensigtserklæringer som ligner beslutninger, men egentligt bare er vage intentioner.

Det kan heldet ikke li' - heldet synes det er for fesent.

Så start med det: Beslut dig!

Træf et valg, hvor du sætter dig selv i spil.

Det er helt ok at leve et trygt liv med skrivebord og pensionsopsparing. Det er bare supersvært for heldet at finde dig, hvis du gemmer dig bagved din skærm og potteplante.

Heldet er hele tiden derude. Hele tiden i bevægelse. Heldet ser bare meget ofte anderledes ud, end du lige regner med. Så hold øjenene åbne, og beslut dig for, at du vil være et heldigt menneske! Lad være med at nægte dig selv den energi og glæde og lethed, der ligger i at heldet følger dig.

Jeg har stået ved siden af iværksættere på messer og konferencer, der ikke fatter at personen de står og snakker med prøver at købe noget af dem. Jeg griber fat i dem, rusker dem, og siger "dude, ham der prøver faktisk at købe dit produkt, så sælg det dog!". Det sker fordi, man har overbevist sig selv om, at salget skal være svært, og man skal overbevise folk.

Prøv at sig til dig selv, at salget er let og kunderne elsker dig.

Og nægt ikke dig selv alle de dejlige penge, du modtager i den forbindelse. Det er bare kundens måde at sige tak til dig på.

3. Tag ansvar! For dit eget humør, din egen lykke og dit eget liv. Verden er - undskyld jeg bander - pisseligeglad med at du tabte sutten i fjerde klasse, at dine forældre blev skilt da du var spæd, at du har en kronisk sygdom, at din gamle chef var psykopat, at din bedste ven har flere eurobonuspoint end dig, at dit køle/fryseskab stod af i nat, eller at du føler livet behandler dig uretfærdigt.

Når jeg kommer ud til en kunde, bliver jeg nogle gange mødt med et “du skal lige høre om hvor skidt det går her” eller et “vores medarbejdere er ret sure/slidte/fortørnede for tiden for vi har lige haft fyringsrunde/nedskæringer/toiletskade”.

Og mit svar er altid det samme “tak, men nej tak”.

For andre menneskers humør, tilstand og problemer kommer ikke mig ved. Hvad andre mennesker har rodet sig ud i og måske har brugt 10 år på at gøre forkert er ikke dit problem, ikke dit ansvar og ikke din opgave. Jeg er personligt rejsende i fremtid, muligheder, håb, nye løsninger og konstruktive veje.

Og mit standardspørgsmål til alle, der vil starte samtalen med brok (om folk jeg ikke kender, historier der ikke interesserer mig og problematikker jeg ikke kan gøre noget ved) er: “hvad kunne du godt tænke dig, der skulle ske?”.

Og det undrer mig at ca. 80% af dem jeg spørger ikke kan svare på det - endsige udviser nogen interesse i overhovedet at tænke på den måde.

Men nu skal du høre Kaptajn Klagebæk. Der er ingen, der synes det er synd for dig. Og der er rigtig, rigtig mange der har stillet sig op i velfærdssamfundets Piv&Klynke-kø. Vi andre har også hovedpine, stress, barndomstraumaer, skæl, ondt i ryggen, minus på kontoen, lavt batteri på mobilen og vi får lige så mange p-bøder som du gør. Oprah blev misbrugt som barn og Stephen Hawking blev dødsdømt med ALS da han var 21. Og jo måske er det synd for dig. Rigtig, rigtig synd og øv altså xoxo, kram og likes, men hvilken forskel gør det så for dig?

Din succes, din lykke og din glæde er dit eget ansvar. Dine problemer er måske ikke din egen skyld, men det er stadig dit ansvar at fikse dem. Og kun dit! For evigt!

Vi kan ikke gøre andre mennesker lykkelige! Vi kan komme med brænde til deres bål, men de skal selv holde ilden i gang. Så pis ej på dit eget bål. Den eneste der kan gøre dig rigtig ægte grundglad er dig selv. Fuldstændig ligesom andre ikke kan gå ud og tisse for dig, uanset hvor meget de elsker dig, og hvor end de gerne vil.

I livet kommer vi alle ud for stor sorg. Sorg der kan ramme umenneskeligt hårdt, og som kan vende tilbage og true med at kvæle os år efter år. Når du er i sorg skal du have kram, kærlighed og omsorg (det er derfor det hedder om-sorg).

Lidelse er derimod noget andet. Lidelse er når du lader sorgen definere dig. Når du lader dig selv blive et offer for omstændighederne, og måske oplever at få en masse dejlig opmærksomhed, fordi det er “synd for dig”.

Men det er en fuldstændig forfejlet form for empati, der ikke gør dig stærkere, men kun æder din styrke, din selvtillid- og den person du er kommer her på planeten for at blive sygner hen i processen.

Jeg kan huske engang jeg var indlagt på privathospital. Med eget værelse, menu, søde sygeplejersker og fuld narkose. For saddan det var en dejlig lur. Jeg tog mig selv i mange gange efterfølgende at tænke "hmm, ku' vi finde noget der kunne opereres, så jeg kan komme tilbage og få noget dejlig, dejlig opmærksomhed". Min krop længtes virkelig efter anæstesi og TLC.

Men så hankede jeg op i min voksenbuks og tænkte "det er sgu nok meget godt at det offentlige hospitalsvæsen er lidt gråt. Ellers var der sgudda ingen af os, der ville udskrives".

Så når du hører dig selv - om du taler eller tænker det - og det du siger er brok, lidelse, selvpineri og tomgangssnak du har sagt 1.000 gange før. Så se det som den dæmon det er. Giv den et navn (f.eks. Ananas-æderen onkel Eskild) og råb HØJT inde i dit hoved: “Hold din fede kæft! Jeg har hørt det, og jeg skal ikke bruge dig til noget længere”.

Så bliver der så dejligt stille.

Du vil nærmest kunne se cowboybuskene blæse hen over dine indre stepper.

Og så får du fred - fred til at tænke over, hvad DU vil. Hvad der gør DIG glad. Hvad DIN definition er på succes.

For det har ALDRIG i verdenshistorien været nemmere at skabe den succes, du gerne vil. Der har aldrig i verdenshistorien været kortere afstand mellem at nogen tænker stort - og det rent faktisk kan lade sig gøre.

Det er ikke nemt, det kommer ikke af sig selv, og du får masser af op og nedture - men hele verden står klar til at hjælpe dig.

Und dig selv det.

Du fortjener den succes der er din.

Med masser af dejlig syltet ananas på toppen!

Perfekte iværksætter-julegaver

2016-12-15T06:35:00Z

Perfekte iværksætter-julegaver

Intet siger “jeg orker ikke julegaver” bedre end den højglanspolerede gaveæske-sampak med shampoo/balsam fra Matas. Og intet spreder mindre julestemning end at føre overfladiske samtaler, mens man i hemmelighed skammer sig over at man glæder sig til at holde fri fra julen, så man kan komme tilbage til det, der virkeligt rykker i en.

Det er hårdt arbejde, at holde fast i julen som hjerternes tid — hvor vi tænker lidt mere på hinanden, hjælper dem der trænger, giver af vores overskud og nyder de sidste rester af året sammen med dem vi allerbedst kan li’.

Men fortvivl ikke — for her er løsningen på begge dele: bedre julegaver med mening i, der støtter entreprenante mennesker, og som samtidigt flytter samtalen i en retning, du synes er spændende. OG du kan købe det hele over nettet.

Til de små størrelser:

Hvem: Hepper Planet
Hvad: Udklædningstøj og bamser til børn

Udklædningstøj — WTF!? Af en eller anden grund laves det altid af et materiale, der minder om spundet rockwool i utroligt hysteriske farver. Og hele julen går man rundt og skriger “neej, lille Bubsi, du må ikke komme så tæt på adventslyset!!”. Nu ikke mere, for du har købt det kæreste, lækreste, blødeste, mest anvendelige udklædningstøj ever!

Bag Hepper Planet står Anne Kirstine Ellegaard som fik blod på iværksættertanden efter at have syet superheltekostumer til hele familien, som de iførte sig på legepladsen — hvilken småbørnsfamilie drømmer ikke om det?

Anne Kirstine er i år gået fra at have hele huset fyldt med kasser til at få egne lokaler. Hepper Planet er på vej ud over rampen — med bamser og tøj, der skal fortælle børn, at de ikke skal sammenligne sig med andre, men bare være den bedste udgave af sig selv. Det kan fremtiden li’. Er du også med på den galej, så køb din julegave og gør en iværksætter glad her:

Hvor: www.hepperplanet.dk

Til øko-elskeren

Hvem: the organic company
Hvad: Håndklæder, viskestykker og andet namnam i bomuld

Fra en tryg og sikker stilling i APMM til selvstændig butik på gyngende grund. The organic company er historien om en virksomhed skabt på en fundamental indignation over ikke at kunne købe en økologisk vatpind.

Det første succesprodukt var de farvede babyklude, og sjældent er der i verdenshistorien blevet kælet så meget for håndkæder, viskestykker, forklæder, tæpper og sengetøj som når Joy Vasiliev kører varerne gennem sine designerhænder.

The organic company er især fed, fordi djævelen hele tiden frister dem. De vil sagtens kunne sælge meget, meget mere, hvis de bare går en lille, bitte smule på kompromis med de organiske principper — men nej, som den reinkarnede udgave af Jean d’Arc Joy er, skal man gøre livet så besværligt for sig selv som overhovedet muligt — for det, der virkeligt betyder noget i denne verden, er også det der er værd at kæmpe for.

Elsker du den hardcore iværksætter, der nok holder udsalg men aldrig sælger ud, så træk hævekortet igennem her. Jeg kan især anbefale Big Bag som er luksusudgaven af den uundværlige blå IKEA-pose:

iloveecoessentials.com
Cahetu.dk
Kaiku.dk

Til, dem der ønsker sig ingenting

Hvem: Cyklingudenalder
Hvad: Cykelpiloter kører friske ture med plejehjemsbeboere

Det er aldrig nogensinde i verdenshistorien sket, at 2 mennesker er gået en tur, kommet hjem igen og udbrudt “det sku’ vi aldrig ha’ gjort”. Frisk luft er dejligt, men nogle mennesker magter ikke at gå, og nej hvor bli’r de derfor glade, når der kommer en futnisse med en cykelvogn og “bortfører” dem.

Cykling uden alder henter beboerne på plejehjemmet og gi’r dem en tur i det lokale (altså en cykeltur, og det skal lige koordineres — du må ikke bare snuppe dem, så bli’r det mærkeligt). Min egen mand er cykelpilot, og jeg skal hilse fra ham og sige, at det er en god idé at tage et barn med i vognen, gerne af egen avl, da man ikke kan høre, hvad de gamle siger, når det blæser. De snakker åbenbart konstant og hele tiden. Og så skal man ikke være for snerpet, for der fortælles både røverhistorier og drikkes gibbernakker, men det er jo det der meningen — de gode samtaler, de gode relationer og det nye medborgerskab.

Du kan gi’ et bidrag, eller melde dig selv og gavemodtageren som piloter så I kan cykle sammen hele næste år, eller — hvis du er kommunaldirektør — fyre resten af budgettet af her: Cyklingudenalder

Til din favorit mamil

Hvem: Swimears
Hvad: Ørepropper til svømmere

Mamils står for “middle aged men in lycra” et velfærds-verdensomspændende fænomen af ofte småfrustrerede karrieremænd og -kvinder der løber fra overgangsalderen ved at se deres værste frygt, begrænsninger og skrabesår i øjnene. Og jo, vi er lidt trætte af deres instagram-opdateringer hvor de for 5. gang i år gennemfører en marathon eller poserer svedige og rødmossede efter ugens 7. spinningtime udlevet kl 6 om morgenen, mens de bare har det noget så pivsjovt. Mest af alt har vi lyst til at råbe: “så slap dog for helvede af og æd den risalamande uden at prale med din evne til at loade carbs”. Men det gør vi ikke, for inderst inde elsker vi dem, og er egentligt bare dybt misundelige. At være en mamil er trods alt sejere end at være konge af hjørnesofaen.

Swimears er udviklet af Hans Henrik H. Heming, og han er faktisk ikke en Mamil men en Mamis (middle age man in Speedos). Han Henrik var træt af at få vand i ørerne og han kunne heller ikke høre noget, når han svømmede rundt om Amager (for man er vel for sej til en almindelig ironman …). Et kickstarterprojekt og en Løvens Hule senere kan hans ørepropper — der holder vandet ude og slipper lyden igennem — købes i 90 lande. Og selvom jeg ikke kan lade være med at drille Hans Henrik med lige at smide et #firstworldproblem, så er jeg heller ikke for fedtet til at gi’ ham et #fandmegodtgået #hanshenrik.

Beskyt din mamis/mamil mod at blive spist af en sæl eller svømme ind i en færge (eller dit barn mod tis-bassins-ørebetændelse)her: Swimears

Til design-elskeren

Hvem: Little Sun
Hvad: Solcellelamper, der holder

Jeg elsker, elsker når mennesker brænder for noget. Passion! Mmmh, det er en dejlig frugt. Når man kan se, at et menneske er sprunget ud i livet fuld af tro på at faldskærmen nok skal folde sig ud. Med villighed til at æde alle de skrammer og skrald de får af livet i processen. Første gang jeg mødte Frederik Ottesen var på DTU, hvor han med glade, flagrende arme fortalte om sin livsdrøm: at bygge fly der kan flyve på solenergi. Og for at financierede det, har han sammen med kunstneren Olafur Eliasson udviklet solcellelamper, som på Hus Forbi manér kan købes og sælges i de fattige egne af verden efter princippet Trade Not Aid. Little Sun er det ypperste af dansk design: smukt, robust, funktionelt, lækkert og med mening. Jeg køber 20 af gangen, og giver dem i stedet for vin og blomster til fester og receptioner. Til jul kan du give 1 Little Sun eller 10 og modtageren vil blive lige begejstret!

Hvor: Little Sun - samtidigt kan du donere en lille sol til et barn i Sydafrika som pga. dig kan finde vej hjem fra skole i mørket og få mere tid til at læse og lege. Ooooooorhhh :)

Til den bekymrede sjæl

Hvem: Klude med kærlighed
Hvad: Næsten håndstrikkede karklude — og andre klude

Hænger du stadig på Ondskabens Karklud — aka de pastelfarvede mikrofiber-uundværligheder, der ellers længe har ligget i bunden af Maslows husholdningspyramide — så er det nu, du skal slå et slag for klimaet, kloden og verdens have. For hvis ikke vi holder op med at bruge Ondskabens Karklude, er der om 2 generationer ikke længere nogen fisk tilbage (okay, det var måske lidt overdrevent… men vi forestiller os her, at du har fået en lille smule for meget rødvin).

Eva Kron er tidligere kontanthjælpsmodtager, misbrugsbarn og har haft svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet — måske fordi, der ikke var noget job, der passede med hendes moder natur-følsomme skaberkraft. Hvad der startede med et oprør er endt som en virksomhed. Og sådan nogle menneskehistorier skal vi ha’ mange, mange flere af!

En glimrende mandelgave, værtindegave, gaven fra børnene til bedsteforældrene osv. — men ikke til hende du elsker! Ikke med mindre du vil sove med fiskene.

Køb klude og red fisk her: Klude med kærlighed

Til den kloge, let bedrevidende type

Hvem: Ryk Verden
Hvad: En bog om fremtidens journalistik

Vi tager 2 dansklærere, der er trætte af deres af deres egen undervisning, mikser med nogle fremtidsforskere, en flok journalistiske eksperter og en hel gymnasieklasse. Tilsætter 3 års con amore energi og ender med Ryk Verden — Konstruktivt undervisningsmateriale til en ny generation af journalister og medienavigatører. Lang titel, ja men det er ikke noget en prof dansklærer frygter.

Et af de sjoveste projekter vi har været med til i Future Navigator, og et skridt på vejen til en ny tids fagforeninger, der gør deres medlemmer dygtigere og rigere.

Astrid Lakjer og Anne Müller fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole er tæt på at kunne skabe arbejdspladser med deres værk, og eleverne der har været til eksamen i konstruktiv journalistik siger, at det er bedste, mest relevante fag nogensinde.

Astrids far var ikke helt med på idéen om at bogen var 100% virtuel, og da man skal gøre sine forældre glade, var vi nødt til at skrive en bog. Noget så retro som en helt almindelig fysisk bog.

Undervisningssystemet og dets proaktive, fremtidsorienterede lærere kører ikke på likes og velmente statusopdateringer alene, så smid nogle grunker efter dem. Alt overskud går til kaffe og kage — den energikilde som lærere kører på.

Bogen kan købes her: Ryk Verden! Konstruktiv journalistik og medienavigation.

Til resten

Hvem F.eks. Brød & Co

Hvad: Alle mulige ting — af kvalitet og med sjæl

Hvis høj kvalitet var et succeskriterie var der ikke noget, der hed McDonalds, Fætter BR eller H&M. Høj kvalitet er megabesværligt at vedligeholde endsige skalere. Og derfor bør de mennesker, der satser på høj kvalitet have et særligt support system. Brød & co i Vejle bager dejligt brød i de 3 stenovne: Willy, Betty og Christian. Og de har lært vejlenserne at plukke ramsløg i skoven og lave urban gardening. Så er der jo ingen grænser for hvad man kan udrette. Forbrugersamfundet fungerer kun, hvis den vare der efterspørges ligger langt over kategorien “jammerligt bras”, så det der fremmes er godt håndværk, gode ingredienser og stærke, gerne lokalt forankrede relationer.

Så find nogen i dit lokalsamfund, der trænger til en julekrammer. Køb en stor skinke, en julefrokost, en bænk til haven eller et gavekort. Eller tag de store voksenbukser på og grundlæg en lokal investeringsforening.

Dette var nogle af de seje, danske iværksættere jeg har mødt — skriv gerne, hvem du tænker fortjener en jule-booster.

Læs også om den ressourcebevidst pakkeleg, hvis du helt vil undgå at have penge op af lommen.

Lyt og forhold dig neutral

2015-07-16T07:00:00Z

Hvad skal du gøre, hvis der er en i din omgangskreds, der gerne vil lave noget andet, f.eks. blive iværksætter, men har rigtigt svært ved at tage springet?

Hvordan hjælper man personen på rette vej og får dem til at tage springet, hvis det er den rigtige beslutning?

Det har jeg svaret på her - Lyt og forhold dig neutralt.

Hvorfor skulle det dog hjælpe? Se nu bare videoen og find ud af det.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Man kan dø af at sidde stille

2015-07-09T06:00:00Z

Vi er alle sammen i frit fald, ja det lyder negativt, men det positive er, at der ikke nogen bund er.

Jeg oplevede at min rigtigt gode vens mor døde, da hun sad i en sofa og så TV.
Det fik mig til at indse hvor skrøbeligt livet er og at der ikke er nogen garanti - Du kan dø af at sidde i en stol.

Er du lidt forvirret, hvor jeg vil hen med dette?

Så se videoen og få svaret.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Hvad er du villig til at ofre?

2015-06-24T07:00:00Z

"En iværksætter er en person, som er villig til at leve en periode af sit liv, som ingen har lyst til at leve på, sådan at man kan leve resten af sit liv på en måde, som alle mennesker vil leve på"

Mange er misundelige på den frihed, der ligger i at være succesfuld iværksætter, men de er ikke villige til at ofre ting for at komme dertil.

Folk har en lang liste med "men":
- Men vi har jo det der hus
- Men vi har jo de to biler, der skal finansieres
- Men jeg ved ikke om jeg kan sende min første faktura
- Men, men, men, men...

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Hvor meget kritik kan du tåle?

2015-06-09T08:30:00Z

Der er mange mennesker, der ikke kan tåle at få kritik, og rigtig mange tager det personligt, når de får kritik for det de har lavet.

Det er super vigtigt at kunne tage imod kritik, tager det med sig, som man kan bruge, men samtidig kan give slip på nogle af de ting, som man bliver kritiseret for.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Lad nu vær med at være kreativ

2015-05-28T06:30:00Z

Her får du lige et godt råd, som jeg super gerne ville havde haft, da jeg selv startede virksomhed op.

Lad vær med at være kreativ! Se videoen og hør hvad jeg mener med det.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

De 6 typiske fuck-ups for teams! Og de tilhørende hemmelige turbo-hacks

2015-03-29T17:55:00Z

Der er rigtig mange måder at få succes på. Men når man fejler skyldes det som regel en forholdsvis. begrænset mængde af fuckups. Find din fuckup, hack din egen begrænsning og giv dig selv og dit team et ordentligt vitamin-boost!

Den mest banale fuckup er, at du tror at du skal gøre alting selv. Måske er du småperfektionistisk anlagt, og mener dybest inde, at de andre aldrig kommer op på dit niveau. Det er muligt (måske er du en gud? Og det er da fedt). Måske har du før været en del af et professionelt team, da du dyrkede sport eller var i militæret eller på din gamle arbejdsplads, eller måske ved du slet ikke hvad et godt team er, og laver derfor alle fuckups på listen herunder.

Nuvel, det er ikke din skyld.

Eller er det?

STORE DRØMME - FEDE TEAMS

Det er ikke sikkert, at nogen nogensinde har fortalt dig, at det at være en del af et dedikeret, forpligtende fællesskab er fuldstændig afgørende, for at lykkes med det du sætter dig for. Både som iværksætter, visionær leder, afdelingschef eller frivillig i foreningslivet. Folk vil købe ind på din drøm, hvis du selv tror på den, men det er dit team, der får dem (kunderne, samarbejdspartnerne, investorerne) til at blive i lokalet - eller vippe på hatten med et “see you later, babe”.

Jeg har selv altid været en asocial enspænder, en lone wolf, en enlig, ensom svale. Jeg er klart mere fuckoff end come-on, og måske netop derfor har jeg først ret sent lagt mærke til, hvor ufatteligt afgørende det gode team er, når der skal skabes whatever, der nu skal skabes. Det er det bedste i hele verden at være en del af et godt team - og se andre mennesker lykkes!

Og hvis du også har det sådan, hvis du også mener at livet er for kort til små og kedelige ambitioner, hvis du gerne vil udvikle dig sammen med fede mennesker og bruge dit liv på at skabe værdi og komme stolt hjem til venner og familie, og tjene mange dejlige penge på det du er stolt af - så er den her liste til dig.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad et godt team er i de etablerede virksomheder, og hatten af for konstruktiv psykologi og coaching, men nogle gange går tingene altså bare for ømt og langsomt for min smag.

I stedet vil jeg give dig de 6 typiske fuckups, som teams falder i, sammen med 6 nemme “genvejstaster” til, hvordan I kommer op af hullet igen.

SO LETS GET STARTED

—————————————————————

Fejl er ikke det samme som fuck ups. Fejl har meget dejlig progression og skaberkraft indbygget, og vi skal lave nye dejlige fjel hele tiden.

Fuck-ups er noget andet. Det er der, hvor du graver dit eget hul, og selv falder i det. I dit livs tilstandsrapporten er det K3’eren (K3 beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. red som f.eks. samfund, virksomhed, kunder, hunden, cyklister, familie og venner. Og dig selv sjeføli).

—————————————————————

Man hører altid at det at lave fejl er fuldstændig uundværligt for iværksætteren, innovatøren og den visionære leder. Fejl er vores trademark. Vores cowboyhat - den brede skygge af lort i karry som vi kan skule ud under, og hvisle som Al Pacino i Scent of a woman: “I made many mistakes in my life. I always knew what the right thing was. But I kept fuckin' it up”.

Al Pacino kommenterer dansk politik i Deadline

Okay, det var så ikke det han sagde. Og han var heller ikke cowboyder i Scent of a woman. Men wåddefuck, du forstår sikkert hvad jeg mener…

Eller også gør du ikke.

Og det bringer os direkte til fuck-up nr 1:

FUCK UP NR. 1: "UBEGRUNDEDE ANTAGELSER"

Også kendt som If you assume you make an ASS out of U and ME.

"Undskyld, jeg kommer for sent; Jeg troede ikke det tog SÅ langt tid at komme gennem byen"

"De gode borgere i Danmark bliver ved med at stemme konservativt"

"Nå, der troede jeg ellers godt man måtte parkere"

"Jajajada, farverne på det nye børneintra vil da gøre brugeroplevelsen helt vildt nem og intuitiv”.

"Lalala et stænk pyskosegrøn, lalala et frisk pep med den azulblå gosh mascara fra 80erne, lalala et burst af galdegult og babylyseblåt og en snas bæ-rosa. Og så giver vi den lange finger til alle de forældre der lever af at designe æstetiske brugervenlige hjemmesider. Her skal de ind hver dag og skrige højt i deres egne hjerner. Hahahaha"

KMD, der ejer Børneintra har i øvrigt et billede af deres egne kuglepenne på deres forside. Godt tænkt KMD, godt tænkt. Jeg forstår det ikke, men jeg går udfra at det er godt tænkt.

Skal jeg selv se tilbage på de forgangne gloværdige Future Navigator år, så har vi fucked up med den fuckup helt uf, uf ufatteligt mange gange. “Jeg troede du da du tog diskokuglerne med? Jeg troede kunden ville have det på fredag og ikke i dag? Jeg antog ligesom, at du havde forstået, hvad det var vi aftalte du skulle gøre, på sidste møde”.

Men nu er der jo ligesom en grund til at prototype og tidlige brugertests vinder frem. I militæret har de af samme årsag et begreb der hedder “overlevering”, hvor man forklarer for hinanden, hvad det er man har hørt (vildt sjovt at lave med sine børn eller sit team. Dvs sjovt på en deprimerende måde).

Kan du huske i biologi, at der var et begreb der hed osmose, og vi skulle lave et forsøg med nogen kartofler og salt i vand (og læreren antog sikkert, at vi forstod hvad forsøget gik ud på ..). Nuvel osmose er et princip om, at vand diffunderer fra der, hvor koncentrationen er høj til, der hvor den er lav.

Sådan er det ikke med viden - hvis en person i lokalet har meget viden og de andre mindre, vandrer viden ikke automatisk fra den kloge til de knap så kloge.

Selvom det ellers godt nok ville være smart

FUCK UP NR. 1: "UBEGRUNDEDE ANTAGELSER" TURBOHACKES MED: LYT HØJERE OG GIV SLIP!

Eller med Bertel Haarders ord: Spørg for satan!

Bertel er ikke vred. Bertel er bare skuffet. En lille smule over DR og rigtig meget ift risengrøden.

Hvor mange virksomheder er gået ned, fordi de ikke kunne give slip på de antagelser, de startede op med? En del, ikke sandt? Hvor mange mennesker har leveret en clusterfuck af fuckups, fordi de antog at nogen andre, nok havde ret?

Det står sgudda for helvede lige her i manualen: Skibet KAN IKKE SYNKE!!!

80% af alt fremskridt menneskeheden har gjort, har bygget på misforståelser. Så det gør ikke noget, hvis dine antagelser makes you and me and ass. Men man skal give slip på dem, for antagelser er fordomme, ignorance og selvfedme man bliver dum af at holde fast i. Antagelser er en rulletrappe, der er gået i stå. Mark Twain sagde: “Never argue with stupid people, they will drag you down to their level and then beat you with experience.” Eller med Einsteins ord: "Sund fornuft er samlingen af fordomme erhvervet som attenårig

Alternativt er, stædigt at holde fast i at ens grundholdninger om hvordan verden hænger sammen, er de rigtige. Klubben for mørkemænd leder altid efter nye medlemmer. Behøver vi nævne mediebranchen, det konservative folkeparti og fagforeningerne?

Giv slip, vær nysgerrig og spørg!

For satan!

FUCKUP NR. 2: I KOMMER IKKE NOK UD

Også kendt som “jeg kan ikke rigtig se det …”

Nej, der jo nok fordi du kommer for lidt ud.

At skabe en succes er ligesom at bygge et kæmpe puslespil. Når I er om 10 år ser tilbage på, hvad I har skabt, vil I kunne pege brikkerne ud, og sige “den kom derfra, og den kom derfra”. At hvad I skal bruge er her allerede, men det er teamet, der skal sætte det sammen på jeres egen originale måde. Og det team skal skabes.

Men hvad nu hvis man ikke har ret mange brikker, eller alle brikkerne ligner hinanden… ?

Personligt har jeg måtte erkende, at mennesker, der kommer for lidt ud ofte er fuldstændig umulige at arbejde med. Tit tror de, at de kommer meget ud, men sandheden er at de færdes i de samme selv-refererende cirkler: den samme kommune-ghetto, det samme advokatbroderskab, det samme trosfællesskab; og lærerne og kommunikationsbranchen er helt slemme. De opfatter sig selv, som helt vildt åbne og tolerante. Så længe de er sammen med dem, der er åbne og tolerante på præcis den samme måde som dem selv ..

Da jeg var i starten af 40erne havde jeg den frygtelige erkendelse, at jeg selv ikke kom nok ud. Jeg sad til konferencer og hørte andre mennesker holde oplæg, og lige pludseligt kunne jeg mærke min egen hjerne tænke “ja, den bog har jeg også læst, det citat har jeg hørt før, den case kender jeg godt, og den historie er godt nok gammel”.

Hver gang jeg åbnede en avis eller så nyheder, handlede det enten om Lars Løkkes bilagssag eller nye opdagelser i Marilyn Monroes forhold til JFK.

Shit!

Jeg var blevet gammel…

Fy fån!

Hvad gør vi nu… tænke, tænke?

Strategi 1: meld dig ind i klubben af klogeåger inden for eget felt, og brok dig over verdens tilstand, mens du selv fastholder illusionen om, at der åbenbart ikke er mere viden i verden, og at “det hele er set før”.

Hmm. En velafprøvet strategi, men ikke attraktiv. Alle dem jeg kender, der har forfulgt den er blevet kedelige, grimme, tykke eller er døde.

Strategi 2: Dræb gammelt ego. Ansæt to mini-me’s og lær dem alt, så jeg er tvunget til at genopfinde mig selv. Opsig abonnementet på det traditionelle mediebillede (radio, avis, tv) og opsøg nye kilder til viden og mennesker, der laver noget helt andet end mig.

Nice!

Det gjorde jeg. Det er 2 år siden, og det der med at genopfinde sig selv, kan altså varmt anbefales.

Nu er jeg jo sådan en ADHD-OCD-agtig type, der har det bedst med at gå all-in. Men der findes mildere varianter..

FUCKUP NR. 2: I KOMMER IKKE NOK UD. TURBOHACKES MED KOM MERE UD! (no shit Sherlock...)

Også kendt som “Yes, man”

Ha. Jeg har engang lavet præcist det samme med Prins Haakon af Norge.

Prøv bare at sige ja noget mere, og se hvor livet bærer dig hen. Læs bøger du ikke normalt ville læse, tal med folk der mener noget andet end dig. Gå en tur hver dag og kig på folk. Det kan godt være at verden er opdaget, men den er ikke oplevet. Rejs! Læs bøger! Tag kurser! Sug nye brikker til dig hver eneste dag, og und dig selv at være mere dig selv.

Og det der med at komme ud gælder selvfølgeligt hele teamet. Ud af hulen og oplev den virkelige verden. Men husk at opføre jer ordentligt. Torben Steno siger at voksne danskere er nogle uhøflige hippier, der er pinlige at rejse med i udlandet. De unger er meget mere galante, så tag gerne nogle af dem med.

FUCK UP NR. 3: DU BLIVER SUR, VRED ELLER GÅR HJEM NÅR DE ANDRE ER IRRITERENDE

Også kendt som “Jeg går lige op og lægger mig”

For nogle år siden havde jeg en kunde, der havde udviklet en dims, der kunne sættes på en iPad. Den var smart og opfyldte helt klart et behov, men den første ting jeg sagde, da jeg fik den i hånden påmonteret min egen iPad, var “den er godt nok tung, hva?”.

Hele holdet af ingeniører begyndte i kor at messe “den er ikke tung, den er ikke tung, vi har prøvet at veje den, men den er ikke tung, arrrrrgh hvor er det irriterende, at folk altid siger at den er tung, for den er ikke tung”.

Øh, jo det er den så…

Hvis alle potentielle kunder, der har haft den mellem hænderne siger “den er tung”, så er den faktisk tung. Og grunden til at det er irriterende, er fordi de rent faktisk har ret.

Fandme smart. Og alle der synes noget andet er nogle røvhuller.

Se nu kunne jeg skrive 25 sider om hjernen, og fænomenet cognitiv dissonans, og gorillaer der spiller basket, og at det at kunne opsøge irritation frustrerer og træner hjernen på samme måde som en løbetur træner ens muskler. Jeg kunne forklare hvordan det at opsøge og tale om det, der pisser én allermest af, er det samme som at orientere sig i de blinde vinkler når man kører bil, så man ikke kommer til at køre nogen ned. Jeg kunne også forklare at dem, der træner at give irriterende mennesker ret, bliver utrolig meget klogere, visere, mere visionære og mere succesfulde end andre mennesker.

Men det gør jeg ikke her, for min erfaring er, at det kun virker, hvis du prøver det selv:

FUCK UP NR. 3: DU BLIVER SUR, VRED ELLER GÅR HJEM NÅR DE ANDRE ER IRRITERENDE. TURBOHACKES MED: IRRITERENDE IDIOTER HAR ALTID RET

Også kendt som "aaaaaarrrgghhh"

Irriterende mennesker er kun irriterende af én årsag, og det er fordi de har ret.

Og hvis jeg er irriterende nu, så er det bare fordi, jeg har ret (ha!)

Irriterende mennesker er bærere af budskaber, vi ikke vil have, for hvis vi virkeligt lytter efter, skal vi til at lave om på rigtig, rigtig mange ting, og måske endda vores grundlæggende antagelser om hvordan verden hænger sammen (tilbage til fuck up 1).

Og ja, nu sidder du og tænker “naaaah, i hvert fald ikke ham!”

Jo, også ham.

Oh, do shut up, Carl.. Det er jo det, jeg lige har sagt.

Nogle gange er det, de irriterende idioter prøver at fortælle dig, at de rent faktisk er idioter, som du ikke bør bruge tid på, og at du ikke får sat dine egne grænser godt nok.

F.eks. - du bliver irriteret når en telefonsælger ringer og vil have din tid. Måske er du irriteret i flere timer efter. Nuvel, der er intet der forhindrer dig i at sige “nej tak du”, og så lægge på. Og det tager 5 minutter at melde dig selv til Robinsonlisten, og så har du helt fred for dem.

Sæt dine grænser. Og hjælp de andre med at sættes deres.

Stress får man i øvrigt ofte af at man går på kompromis med sine principper, af konsekvent at sælge ud af det, man tror på og når man ikke får lov til at skabe det man brænder for. Vi har f.eks. en grænse i Future Navigator for hvem vi vil arbejde sammen med (vores kunder skal ville noget godt for verden). Og alle holder øje med, hvornår en af de andre begynder at blive for presset, så vi kan hjælpe hinanden med at sætte de konstruktive grænser for, hvad man kan rumme. For når man ved, hvad man kan rumme, så kan man udfolde sig helt fantastisk sammen.

Irritation på en løbetur kan du få af strømper, der gnaver - dem skal du af med. Men der er også den gode irritation, der bygger muskler op. Og sådan skal du have det med dem du holder af - venner, familie, kollegaer, ansatte. Og især med dit team!

Vi gør det selv i Future Navigator. Og det er nok den egenskab, der flytter os mest: både sammen og i den retning vi gerne vil. Nogle gange får vi champagne til. Det kalder vi chamarbejde.

7 fremtidsforsker-praktikanter drikker champagne - og bliver meget mindre irriterende

Så prøv at give dem, der irriterer dig ret. Skriv alt det, der irriterer dig ned i en notesbog, og når du har fyldt nogle sider og drukket en flaske rødvin, så spørg hvad det egentligt er universet prøver at fortælle dig.

And then prepare for radical change!

(Et fif, hvis du er irriteret over folk i trafikkn, dem der står stille og fylder på rulletrappen, eller alle dem der bremser dig, er det generelt fordi du ikke er tilfreds med den retning dit liv har, eller inderst inde ikke har lyst til at komme frem til destinationen).

At kunne opsøge irritation er nok den egenskab, jeg får mest modstand på når jeg underviser, men det slår aldrig fejl - efter 2-3-4 måneder kommer folk tilbage og fortæller de mest fantastiske historier. De chefer, der kan opsøge irritation, lytter efter budskabet og anerkender de andres visdom, er verdens bedste chefer. Og de bliver verdens klogeste chefer, fordi de samler visdomsbrikker hver eneste dag.

Og så er de dejlige at være gift med (bare spørg min mand, han har stort set altid ret. Selvom jeg synes det er pisseirriterende at indrømme).

Det er en fantastisk egenskab at have som visionær leder og entreprenør; at kunne opsøge irritation. For let’s face it.. irritationsmomenter er der nok af. Resultatet bliver ikke, at de forsvinder. Man holder bare op med at lade sig styre af dem, og bruge negativ energi på dem. Teamet, der kan det, får et boost af læring, nye perspektiver og en meget federe måde at samarbejde med hinanden på. Og så hjælper det også ift. fuckup nr 2: at I kommer mere ud af jeres hjerner og de begrænsende historier, den har fundet på for at passe på jer.

FUCK UP NR. 4: MANGLENDE EVNER

Også kendt som “det kan vi altså ikke finde ud af”

Fuck up nr 4 er hele Danmarks allerstørste problem. Vi har masser af arbejdskraft, men de har ikke de rigtige egenskaber. I uddannelsessystemet gætter vi løs på, hvad der mon bliver brug for i fremtiden, og vi fortsætter med at pumpe boremaskineforskrækkede akademikere ud, og bilder dem ind at arbejde stadig er noget “man får”. Mens bunker af arbejdsduelige mennesker bliver forkastet, bare fordi de er blevet lidt krøllede.

Er vi der snart?

Tilbage til pointen med teams: Det er meget bedre at investere i dygtige mennesker og dedikerede fællesskaber. For dygtige mennesker går aldrig af mode, og dedikerede fællesskaber kan altid finde på noget at lave.

Og ja, det indebærer også at man skal holde op med at krampe fast i forældede idéer, produkter, produktionsmetoder, vaner, organisationsformer og plejermentalitet (med andre ord: fuckup 1, 2, 3).

FUCK UP NR. 4: MANGLENDE EVNER. TURBOHACKES MED: SÆT DYGTIGHED FØR OPGAVER

Også kendt som “tænk som Pippi”

I bogen “Practice Perfect” er der en superpointe: Om vi vil det eller ej, så træner vi hele tiden!. Hvis man f.eks. øver sig i at være sur & tvær hver dag, så ender man med at blive virkelig god til det. Hvis man i stedet øver sig i at tegne en time om dagen, så ender man med at bliver ret så ferm til det.

Og man behøver ikke at være fremtidsforsker for at lave det kvalificerede gæt, at der nok er et langt større marked, for folk der kan tegne, end der vil være for folk, som er gode til at være sure.

“Practice makes perfect” - nej!

“Practice makes permanent” - ja!

Som Aristoteles sagde “We are what we repeatedly do. Excellence, then, is not an act, but a habit”.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at det gode team sætter træning af nye egenskaber først. Og opgaveløsning sekundært.

Og, nej det er ikke enten eller. Moderne mennesker skal kunne gøre begge dele på samme tid.

Tænk på det sådan her: Vores opgaver i fremtiden vil ikke være de samme. De vil blive større, mindre eller anderledes. Hvis man bruger de samme teknikker og metoder til at løse sine opgaver med, så får man enten for meget at lave, for lidt at lave eller er ikke kompetent til de nye opgaver, der kommer.

Eller vi vælger at forudse hvad der kommer af opgaver, eller skaber dem selv, fordi vi sætter træning af nye egenskaber forrest.

Så hvad kunne du godt tænke dig at blive dygtig til?

Hvad vil I som team være Masters Of The Univers til?

Hvad er i villige til at ofre?

Er du ond nok til at klikke på billedet og skubbe til et barn?

Vi vil være blandt de bedste fremtidsforskere i verden, vi vil tjene a shit load of money og vi vil vinde Nobels fredspris inden vi dør.

Hvad er jeres store fede drøm? Løft barren en snas og skub hinanden op af den lune leverpostej.

Træning er det metalag af motivation og mening, vi som mennesker kan se på verdens udfordringer igennem. Og så kan man kalde det livsrejse, livsformål, personlig udvikling eller hvad der nu er oppe i tiden. Vi kan godt lide træning- men interessant nok har jeg været i rigtig mange virksomheder, hvor jeg ikke må bruge det ord (“fordi det jo implicerer, at vi ikke er gode til det, vi skal kunne”… øh, ja det var ligesom pointen… Ingen af os er særligt dygtige til det, vi skal blive dygtige til.

Slag på tasken så vil jeg tro, at vi i Future Navigator bruger i gennemsnit 1 time om dagen på at diskutere træning af vores personlige egenskaber ift de opgaver, der skal løses og så bruger vi idonethis med # på egenskaberne, så vi kan dele vores ups & downs, succeser & fiaskoer med hinanden. Hver dag.

Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg godt finde ud af.Citat: Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Vidste du i øvrigt at Lisbeth Salander fra Mænd der hader kvinder er modeleret over, hvordan Pippi Langstrømpe ville have været som voksen? Og righteous dude-journalisten Mikael Blomkvist er mesterdetektiven Kalle Blomkvist?

Og synes vi ikke bare det var pilhamrende fedt, da de to fandt sammen og gav den gas som et team?

Jow, vi gjorde!

FUCK UP NR. 5: TID & PENGE

Også kendt som undskyldningerne, der fortsætter i det uendelige…

Ikke at have nok tid og penge er en helt fair og ofte hård problemstilling. Men pas på med at det ikke er en undskyldning for bare at pive og klynke. Hvis bare vi havde flere penge… Hvis bare vi havde mere tid… Nuvel, man har den tid man har, og langt de fleste store succeser er skabt vhja dygtige mennesker i dedikerede teams, der nogle gange havde mange penge og andre gange ikke. Man er nødt til at spørge sig selv: hvis vi havde al tid i verden og uendelige ressourcer, hvad ville vi så gøre?

Og uanset hvad, ville man stadig ikke komme nogle vegne, hvis ikke man havde det gode team. Det gode team udnytter tiden effektivt, og bruger f.eks. ikke 50-90% af møder på at suge og dræne al energi med hverdagsfnidder og holdninger til hvad de andres problemer er (se fuckup nr. 3).

FUCK UP NR. 5: TID & PENGE. SUPERHACKES MED: GØR EEN TING AD GANGEN

Også kendt som "lad være med at tro, at du kan multitaske"

Bogen The One Thing er super læsning til holdet, der har givet hinanden håndslag på at forvalte deres tid & penge på den meste optimale måde. Kernespørgsmålet man skal stille sig selv og hinanden er, hvad kan vi gøre i dag, som vil gøre rigtig meget mindre bøvlet eller måske endda overflødigt? Og samtidigt bringe os længst i den ønskede retning?

At gøre en ting ad gangen - f.eks. bruge en hel dag på at skrive denne artikel - føles som den vildeste luksus. Vi er så vant til at vi også lige skal holde det møde, og også lige forberede det, der til i morgen, og også lige svare på 50 mails.

Det er bare virkelig usundt for hjernen, og man spilder helt vildt mange ressourcer på at starte op på noget, springe til noget andet, hoppe tilbage, gå tilbage til opgaven osv. osv.

Resultatet er en hverdag, der føles som kinesiske tallerkner: der er gang i en hel masse, og alle har virkelig travlt, men ingen rykker på noget.

I stedet - gør én ting ad gangen. Og brug tid på at aftale, at den ene ting både træner ens individuelle egenskaber, samtidigt med at det er godt for de andre, OG påvirker helheden positivt.

Så kan det sgudda ikke være helt skidt…

FUCK UP NR. 6: LIMITING BELIEFS

Også kendt som alle sætninger, der starter med “Jeg tror ikke vi kan… “

At have et begrænset mindset er som at have en dejlig lang bændelorm i tarmen. Hvis ikke man er bevidst om, at den er der, kan man leve med gæsten hele sit liv.

I shit you not: Bændelormdiæten har forvandlet desperate husmødre til skeletter i over 100 år.

Vi har alle vores indre dæmoner, der hvisker os i øret, at vi ikke er gode nok, smukke nok, dygtige, kloge eller charmerende nok. But guess what. Det er bare det vi allesammen har til fælles.

Når du har dit team er du ikke alene. Og du har lige så meget ret til at være på denne her planet som alle andre. Vores forfædre og mødre har kæmpet for vores rettigheder af en årsag: fordi vi skal træde i karakter som værdige mennesker, og bruge den frihed vi trods alt har - når vi er færdige med at smøre madpakker, putte børn, servicere de andre, skrive på skoleopgaven, betale skat, lave momsregnskab og alt det andet vi skal.

Så er der nogle timers frihed til rådighed, og dem skal du altså ikke bruge til at sidde og slå dig selv i hovedet.

Og du skal slet ikke bruge dem på at tænke over, hvad du ikke kan.

Faktisk siger hjerneforskere, at der næsten ingen grænser er for, hvad den menneskelige hjerne kan udrette. "Limiting beliefs" - at have et begrænset mindset - er det værste man kan udsætte sin hjerne for. Og så er det faktisk videnskabeligt bevist at hvis vi ændrer vores måde at tænke på, så ænder vi på verden.

Men det vidste du godt ikke?

Så hvorfor er det lige, at jeg aldrig kan få låget af rødbederne ..?

FUCK UP NR. 6: LIMITING BELIEFS. SUPERHACKES MED: TÆNK STORT!

Også kendt som "fake it till you make it"

Faktum: i dag kan det lade sig gøre for et lille dygtigt dedikeret team at skabe en verdensvirksomhed. Jeg har lige været sammen med en af landets største banker, som selv mener, at der i fremtiden ikke er ret mange fordele ved at være stor.

Men det kræver, at man tør tænke stort. Spole frem til slutningen, så alle har en idé med hvad det skal ende med, og hvad det store hvorfor er. Når du vågner om morgenen, så tænk "hvad har jeg lyst til at spise? Jeg har adgang til al mad i hele verden, så hvad har jeg lyst til at spise?". Så kan det godt være, at det ender med cornflakes. Men der er en kæmpe forskel på, at tænke åbent og stort end at tænke "pis, jeg har kun cornflakes ...".

.. når de er færdige med at se den store bagedyst..

Som medlem af et lille dedikeret team, skal man huske, at man ikke skal gøre alting selv, men sørge for at de bliver gjort. Man skal finde de rigtige samarbejdspartnere og kunne koordinere. Relationer, tillid og venskab er essentielt for at kunne skaffe sig adgang til det man skal bruge.

Hvis opgaven f.eks. var at komme til månen tænker det dårlige team "fuck det kan vi ikke finde ud af, det har vi alt for travlt til, vi har jo heller ingen penge og vi har altså mange andre ting at lave. Og hvorfor er det mig, der skal lave alting,og er der dog ingen der kan se, at jeg er ved at drukne i opgaver? Og nu skal vi også til MÅNEN?! Nej, nu bliver jeg altså sur.."

Teamet, der tænker stort, siger I stedet "Hvad skal vi gøre først, der gør alt andet overflødigt? For at nå vores mål skal vi bruge tre ting: astronauter, penge og viden. Hvem ringer til Nasa? Hvilke egenskaber skal vi bruge? Hvordan skal vi træne dem? Hvor mange år vil det tage? Er vi allesammen tændt på opgaven?

For vigtigst af alt er det - og dermed tilbage til start - at man beslutter sig for at ville hinanden. At man vælger at ville være det bedste og største og fedeste man kan blive til. Og ikke giver slip eller op.

På vores rejse mod succes kan vi ikke undgå at fucke up. Så glæd jer ved det faktum. Det er ikke jeres fuckups, der fucker det hele op. Jeres måde at håndtere dem på former jer som team, og helt ærligt .. så er det også den del af at skabe noget godt og stort, der er allersjovest!

Go team!

Tabuer – Tør du tale om det, ingen tør tale om?

2014-12-14T15:53:00Z

Hvorfor må jeg ikke gå i seng med min lillesøster, hvorfor må jeg ikke spise mine forældre når de dør, hvorfor skal vi egentligt være så glade og omstillingsparate hele tiden, og hvad skal jeg gøre hvis jeg ikke kan lide mit barn? ……

Rækken af spørgsmål til livet stiger dramatisk i det øjeblik du frigør dig selv fra tabuer, men er det en god ting? Har vi brug for denne eksterne styring? Eller vil vi kunne nå nye højder af kreativitet gennem systematisk arbejde med nedbrydelse af tabuer?

”Sometimes I park in the handicapped spaces

While handicapped people

Make handicapped faces”

Dennis Leary, ”I’m an Asshole”

Musikindustrien havde egentligt vidst det længe. Eller rettere viden om, hvad der ville ske hobede sig op omkring dem. Moderne teknologi ville ændre forholdet mellem kunstner, pladeselskab, medie og musikelsker. Mediet ville holde op med at være det bærende. Magten ville flyde de store selskaber af hænde, når selv en bedstemor med bredbåndsforbindelse ville blive i stand til at downloade, kopiere og dele musik fra internettet. Jeg mødte Gareth Jones for mere end 10 år siden. En stor mand indenfor fornyelse og ledelse, og ham der i sin tid stod fader til kæmpesuccesen Abba Gold (CD’en ”som ingen købte til sig selv, men kun til deres venner”). For 22 år siden havde han præsenteret fremtiden for de store drenge i musikbranchen, og med uafviselige facts argumenteret for, at sorte skyer lurede i horisonten. Da han var færdig blev der helt stille. Så rejste den øverste chef sig. Kiggede Gareth vredt i øjnene og sagde ”Hvis det du siger er rigtigt, så er vi færdige. Så du tager fejl!”

Hvad der siden er hændt musikbranchen behøves vi vidst ikke gå nærmere ind i ...

På et projekt om fremtidens aviser inviterede vi for 8 år siden en ”djævelens advokat”, en person der skulle sige alle de ting, som ingen havde lyst til at høre. Vores advokat var en succesfuld, intelligent, højtuddannet mand som havde opsagt sit avisabonnement, aldrig så fjernsyn og ikke gad høre radio, og med stor ærlighed proklamerede, ”at hvis de tilstedeværende skulle lave en avis, han gad læse, så skulle den udelukkende handle om ham selv”. Det fik en af de gode herrer fra den danske presse til at rejse sig op, vifte med hænderne i luften, som om han viskede denne satans stedfortræder ud, og hvæse: ”Hvorfor skal vi høre på det?! Vi er jo blevet enige om, at han ikke er relevant for os” (underforstået: der findes ikke intelligente mennesker, der ikke læser avis).

Og så gik han og smækkede med døren.
Det vi ikke snakker om.
Det vi ikke vil vide.
Det er vores største svaghed.
Tabuerne.

Det forbudte med magisk kraft

Tabu er et gammelt polynesisk ord for ”det forbudte med magisk kraft”. Den menneskelige hjerne er en mønstergenkendende mekanisme. Den kategoriserer og generer nye tanker på baggrund af allerede bestående viden og erfaring. Nye input skal helst passe ind i den virkelighedsopfattelse, der allerede er etableret, og hvis det nye udfordrer vores dogmer, ideologier, fordomme eller grundlæggende antagelser om hvordan verden hænger sammen, så bliver de fleste mennesker utrygge. Specielt hvis det nye forrykker en magtbalance, eller kræver at man skal til at lave rigtig, rigtig mange ting om, så er sandsynligheden for afvisning stor. Eller med andre ord: vi vælger ikke at se det nye. Vi vælger ikke at se tegnene på at ægtemanden er utro, vi vælger ikke at se at en kollega er ved at gå i hundene, og vi vælger ikke at se, at salgstallet for vores produkt er stærkt nedadgående. Det bliver for besværligt, hvis man skal til at revidere sin virkelighedsopfattelse. Og hvorfor er det lige mig, der skal føle mig truffet? De andre gør jo heller ikke noget..

"Anyone who has violated a taboo becomes taboo himself because he possesses the dangerous quality of tempting others to follow his example”. Siegmund Freud

Det er faktisk sådan, at når virksomheder går ned, så skyldes det meget sjældent mangel på information, men mangel på mekanismer der sikrer, at man får den information, man ikke vil have. Krisen i Asien havde økonomer f.eks. set komme et halvt år før den indtraf, men alligevel valgte de fleste at ignorere faresignalerne. Og derfor siger man også tit, når krisen er kommen: ”at det vidste vi egentligt godt”. Og derfor er det også så bekvemt og nemt at være bagklog. Bagudrettede analyser giver sådan en dejlig blød og varm fornemmelse af, at det farlige ikke gentager sig, hvis bare vi har forstået det.

Men så længe vi vælger at bevare vores tabuer, at blive i vores præprogrammerede forestillinger om, hvordan verden ser ud, og blive sure og børnefornærmede hvis nogen vover at omtale ”det forbudte med den magiske kraft”, så kan man være 100% sikker på, at verden igen kommer til at losse en noget så læsterligt i komfortzonen. Det gode budskab er, at man ikke behøver mærke smerten. For man kan jo bare undlade at udvide sin virkelighedsopfattelse og blive klogere. Man kan sætte sig sammen med de andre kulturbærere som deler ens virkelighedsopfattelse, og så bruge energien på at rationalisere og bortforklare de nye ting der sker; reducere dem til tilfældigheder, mens man drikker et godt glas rødvin.

Det er også derfor man siger, at gamle mænd skal dø før nye paradigmer (virkelighedsopfattelser) kan opstå.

Det skal understreges med fed tusch, at afvisning af tabuer ikke skyldes ondskab eller dumhed. Det er rettere tab af magt og tryghed koblet med den ubehagelige fornemmelse af, at man egentligt ikke ved, hvad man skal gøre. "Indgreb, der truer vor mulighed for at udvise dygtighed, fremkalder en defensiv eller aggressiv holdning hos os og udløser negative følelser", siger psykologen Poul Bahnsen.

Og derfor er vi tilbøjelige til så krampagtigt at holde fast i etablerede forestillinger om, hvordan verden hænger sammen.

At kategorisere dele af virkeligheden som tabu er derfor både naturligt og fornuftigt for en mønstergenkendende hjerne. Det er i forvejen ikke meget information fra omverdenen, vi kan håndtere. Skulle hjernen være i stand til at bearbejde al information og tage imod alt nyt, skulle vi alle rende rundt med kæmpestore alien-hoveder. Vi er nødt til at filtrere for at fungere, og hjernen er smart nok til alligevel ubevidst at fortælle os, at der er noget farligt og udfordrende på vej. Noget vi er nødt til at vide, men ikke nødvendigvis reagere på. Noget der kommer snigende og som langsomt får lov til at hobe sig op. En ubevidst indsigt i en ny verden.

En trend giver os vigtig og vedkommende viden om mulige forandringer. Et tabu er vigtig, men farlig viden om mulige forandringer. Tabuet er trendens onde fætter. Og pointen er naturligvis, at vi alle skal øve os i at håndtere vores tabuer. Det er ok at blive utryg, sur og fornærmet. Men det er ikke det samme som, at det er strategisk godt at stikke hovedet i sandet, skyde budbringeren eller blive blodrød i hovedet af arrigskab. For dem der siger, det vi ikke har lyst til at høre, har jo desværre, for dælen og for hulen for det meste ret.

Overskridelse af tabuer er af samme årsag særdeles udbredt i kunst og humor. Stand-up scenen flirter med tabuer, og mediestjerner som Jon Stewart, Ricky Gervais og Casper Christensen & co. har opnået deres popularitet ved konsekvent at overtræde tabuer. Så noget tyder på, at situationen og timingen er vigtig. Grænsen for accept af dem der taler om det, ingen vil tale om, er hårfin. Bliver det gjort af en stor kunstner, en entertainer, en managementguru eller andre accepterede medlemmer af samfundet er det noget så interessant, men er det den nye medarbejder, eller ens ægtefælle under den indtil da så hyggelige middag, der træder os over vores uvidenhedsknyster, kan vedkommende i værste fald blive frosset ude af lokalsamfundet.

Få komikere træder i tabuer med så stor charme som Louis CK.

Selvfølgeligt skal vi allesammen være søde, gode mennesker. Selvfølgeligt! …

But maybe…?

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Tabubrydere skal være tæt på og dog så fjernt, så kan vi ryste lidt på hovedet, og sige ”han er da vist en værre én” med et underfundigt smil. Og så nynner vi glade med på Dennis Learys hit fra 90erne ”I’m an Asshole”:

I'm an asshole

(he's an asshole, what an asshole)

I'm an asshole

(he's a real fucking asshole)

You know what I'm gonna do?

I'm gonna get myself a 1967 Cadilac El Dorado Convertable

Hot pink!

With whale skin hub caps

An all leather cow interior

And big brown baby seal eyes for headlights

YEAH!

And I'm gonna drive around in that baby

At 115 miles per hour

Getting one mile per gallon

Sucking down Quarter Pounder cheeseburgers from McDonalds in the old-fashioned non-biodegradable Styrofoam containers

And when I'm done sucking down those grease-ball burgers

I'm gonna wipe my mouth with the American flag

And then I'm gonna toss the Styrofoam containers right out the side

And there ain't a Goddamn thing anybody can do about it

You know why?

'Cause we got the bombs, that's why!

Det personlige tabu – din svage side

Til jobsamtaler bliver man gerne spurgt om sine gode og svage sider, og så er der dem, der kækt svarer ”svage sider har jeg ikke”, eller ”jeg er nok for perfektionistisk”. Men svage sider er netop svage sider, fordi vi ikke ved, hvad de er. Svage sider er vores personlige tabuer. Svage sider er den del af vores personlighed, som er der, men som ikke arbejder for os. Som ikke passer ind i vores selvopfattelse, og som vi derfor ikke vil vide af. Hvis du vil vide, hvad din svage side er, så er det det, der gør dig mest sur, når du skændes med dem, der kender dig bedst. En god gang ubehagelige sandheder lige i snotten, og så aktiveres det mentale røgslør. Når nogen angriber dig på din svage side, tænker du med det samme ”det passer i hvert fald ikke!!!”, og så går man og smækker med døren, for hjernen kan simpelthen ikke holde ud at blive præsenteret for denne farlige, vigtige viden. Men fortvivl nu ikke - for du ved jo alligevel ikke, hvad din svage side er, så sig du bare til dig selv, at du ikke har nogen. Det er meget mere produktivt at fokusere på sine stærke sider og blive elsket for dem, og så lære at acceptere at ingen er perfekte, og at det i øvrigt ikke er din opgave at lave om på andre mennesker. For nok kan vi ikke se vores egne, men vi kan se andres menneskers svage sider. Vi tror vi kan hjælpe dem og rette dem til. Men de hører ikke, hvad vi siger. Og hvis de gør, har vi i hvert fald ikke ret! Så elsk din næste for det vedkommende er god til og gør godt, og lad være med at fokusere på de svagheder, der følger med pakken (indenfor rimelighedens grænser naturligvis).

Der er penge i tabuer

Gør tabuer os blind for store potentialer, eller medvirker de til at fokusere på det der er vigtigt og relevant?

”Jeg lavede brugerundersøgelser til en ny kørestol”, fortæller Søren en af vores gamle navigators. ”Og selv om det er altafgørende for komfort og værdighed og andre detaljer, kunne jeg ikke få mig selv til at spørge brugerne, om de havde problemer med at tisse i bukserne. Et spørgsmål der er helt afgørende for at ramme et gennemtænkt design. Det gik bedre, da jeg lærte ordet inkontinens”.

Værdien af at komme udover sin ”comfort zone” kan være stor. Menstruation har f.eks. aldrig været et stuerent samtaleemne. De fleste mænd kvier sig ved at lægge kærestens bind og tamponer op på rullebåndet, og blodet er stadig blåt i reklamerne. Menstruation er farligt. Det kommer snigende ind på os kvinder, hvilket er derfor reklamerne lover os ”sikkerhed”, ”tryghed” og ”en tør fornemmelse”. I gamle dage havde velstillede kvinder en lille rejseovn, hvori de kunne brænde de brugte klude, og havde man ikke adgang til diverse plasticforklæder eller mystiske bælter til at have på under tøjet, måtte man pænt blive hjemme, indtil man var færdig med at menstruere. Brochurer fra midten af forrige århundrede beskriver klinisk og rationelt, hvad der foregår i kvindens krop, uden på noget som helst tidspunkt at bruge ordene ”blod” eller ”vagina”. De fleste vil nok synes, at det er en kende klamt, at verdens eneste menstruationsmuseum bestyres af en mand, men historien om den kvindelige hygiejne fortæller alligevel en vigtig og farlig historie om kvindens frigørelse. Tamponen blev patenteret i 1936, og med den henvendte Procter & Gamble sig til et marked som potentielt set var halvdelen af verdens befolkning, med et produkt som ingen nogensinde havde sagt, at de gerne ville have. Det var ikke fordi problemet ikke fandtes, og det var ikke fordi der ikke var hygiejneprodukter i forvejen. Det var bare ikke et kommercielt område. Men blot fordi produktet ikke findes, eller behovet ikke er artikuleret, er det ikke det samme, som at vi ikke gerne vil have det

Vi har selv oplevet at finde et sådan eksisterende, men uudtalt behov på et projekt om fremtidens ultimative badeværelsesoplevelse for Pressalit, en af verdens største toiletsædeproducenter. Under vores tabu-research var der en mand, som forsigtigt hviskede at han ikke synes, at det var særligt rart, når hans maskuline proportioner berørte den kolde porcelænskumme. Og vupti udsprang idéen om toiletsædet til den veludrustede mand – en potentiel killer application på badeværelsesfronten, for der findes vel ikke nogen mand i denne verden, der bare skal have et small-sæde!

Noget så banalt som penis-størrelse er stadig et mandetabu. På trods af at vi gentagne gange har spurgt vores stab af mænd, om det er almindeligt, det med den veludrustede mands genvordigheder, har vi aldrig fået et direkte svar…

Du kan aldrig sige til dine venner, at du ville løbe alt hvad du kunne, hvis der blev ballade. Altså hvis du vil være en rigtig mand.

Tabuer – The next big thing

I historisk perspektiv kan tabuer ses som dæmninger, der på et eller andet tidspunkt braser sammen, og lader ny viden vælte ind over os. I 50erne og 60erne var sex et tabu. Gravide kvinder skulle ikke vises frem, og man blev både blind og dum, hvis ikke man sov hele natten med hænderne over dynen. Så kom 70erne med Kvinde kend din krop, nøgne balletdansere og penisformede is på Ø-lejr, i et omfang så de færreste i dag løfter et øjenbryn over pornoblade i børnehøjde - eller at det stort set er umuligt at købe et dameblad, der ikke har ordet ”sex” på forsiden.

I 70erne var ”det rigtige” at være solidarisk og fodformet. Ambitiøsitet var noget fanden havde skabt, og de offentligt ansatte lo overbærende af direktørerne i de private virksomheder ”for magen til skodjobs skulle man da lede længe efter”. I 80erne blev skoene spidse og skuldrene brede, og lederen m/k tog på kanindræberkursus, for nu skulle det handle om profit og konkurrence.

I 90erne var det fy-fy at tale grimt om indvandrere. Vi havde jo selv inviteret dem, og de blev nærmest set som en slags ædle ur-vilde, der skulle behandles med udstrakt tolerance og langstrakt forståelse. Tabubryderen Pia Kærsgaard skal i dag stadig have livvagter med, når hun handler i Netto, og i mange kredse er det stadig ikke ok, hvis man har den holdning, at Dansk Folkeparti er et politisk parti på linie med alle de andre. Miljø har på samme facon været en hellig ko, som Bjørn Lomborg slagtede og parterede. Og det er en risiko for alle der går i klinch med de ting vi ikke vil høre, at når man går efter den farlige men vigtige viden, så går det etablerede samfund efter manden og ikke efter bolden.

Tabuer bærer på interessante budskaber om, hvad der vil komme. At være på forkant med tabuer, er at være på forkant med udviklingen.

Så hvad taler vi ikke om i dag?

Senior-sex og olde-børn

I dag har vi fået carte blanche til at svinge os i guirlanderne med en sexinstruktør på sidelinien. Unge såvel som gamle render glade rundt i KB-hallen og køber kæmpedildoer og gummioutfits i fuld offentlighed. Men bare fordi sex ser frit og åbent ud, betyder det ikke, at sexrelaterede tabuer er forsvundet. Ikke at gide at have sex, er f.eks. noget mærkeligt noget at sige. Og ens egne forældre gør det i hvert fald ikke og har heller aldrig gjort det! Homoseksuelle er i teorien en integreret og velanset samfundsgruppe, en ”kreativ klasse”. Vil man signalere, at man er et åbent og fordomsfrit menneske, så er man nærmest nødt til at have et par homoseksuelle venner eller veninder. Men det kan undre, hvorfor lesbisk sex af de fleste anses som pikant og spændende, mens man-on-man ikke indbyder til samme lumre fantasier. For hvad laver de? Er det så akavet som man forestiller sig? Gør det ondt? Er mænd egentligt meget mere tiltrukne af andre mænd, end de vil være ved? Er længslen efter at eksperimentere med lidt homo-sex et af de rigtigt store mandetabuer? Brokeback mountain, Beckham og Bananer i pyjamas har i hvert fald fået dæmningen til at krakelere.

Og hvad siger du så til ældre-sex. Olle-kolle-bolle. Adr og bvadr. Vi sidder ikke ligefrem og fantaserer om, at have sex på plejehjemmet, vel? Men det er altså noget ganske normalt. Og hvis man lige tænker over det, hvorfor så ikke. For – newsflash – vores behov ændrer sig faktisk ikke, bare fordi vi bliver gamle. En venindes mor købte en ny dobbeltseng i en alder af 92 år, for som hun sagde ”man ved aldrig hvad der kan ske”. Nutidens og fremtidens ældre vil også ruskes i busken, så det er helt sikkert et tabu, der går fløjten. Det bliver en guldgrube for de vågne! Hallo apotekere, så få dog lavet den hyggehylde.

Og så kommer børnene. I en senere og senere alder. Når det er en mand, siger de fleste ”sikke da en krudtkarl”, mens de tænker ”gamle gris”, men hvis det er en kvinde godt oppe i årene, der har fået hjælp til at undfange sine børn, bliver det straks mere ubehageligt. Egentligt er det bare naturens måde at fortælle os, at det er en god idé at få børn i en tidlig alder. En mand producerer som bekendt frisk sæd livet igennem, mens en kvinde er født med sine æg, og gamle æg øger sandsynligheden for at noget kan gå galt. Men hvis teknologi kan gøre det muligt for kvinder at føde raske sunde børn i 50-60 års alderen, så det bliver nemmere for kvinder at skabe sig både karriere og familie (fordi børnene blot kan komme, efter karrieren er etableret), ligesom mændene - så burde vi jo bedømme mænd og kvinder på samme grundlag. Ja, faktisk kan den ældre generation nå et helt teenage-oprør med store, hvide bryllupper, swingerfester og barnedåb før de går i graven.

Døden er en skandale

Og i graven skal vi alle, selvom der findes en befolkningsgruppe, som betragter døden som en skandale, nemlig 68erne. De har oplevet og overlevet store samfundsomvæltninger, og sidder nu på den grønne gren som veluddannede og magtfulde mennesker. Det er ok at blive ældre, så længe man ikke bliver gammel, men dø?! Det skal de i hvert fald ikke. Derfor kommer det også som et kæmpe chok for dem, når vennerne forsvinder eller bliver affældige. Derfor planlægger de deres otium, som var det deres anden ungdom. Og derfor er der mange af dem, der render rundt uden pensionsopsparing. For der er laaang, laaang tid til de skal på pension. Og at blive handicappet, uarbejdsdygtig eller få en livstruende sygdom? Nej, nej, nej. Ikke mig.

Banker og pensionsselskaber burde lave et obligatorisk dødstjek med deres kunder. Hvis ikke det var fordi de fleste mennesker, synes at det er tabu at konfrontere folk med deres ofte åbenlyst dårlige livsstil, som egentligt kan betyde, at de ikke realistisk set kommer til at drage nytte af den værdi de opbygger i en pension. Men prøv selv - få din dødsdato og en sandsynlig dødsårsag på www.okcupid.com/death; en dødstest der bygger på research fra Harvard’s matematiske hjerner . Tests vil i det hele taget være noget, som fremtidens bekymrede forbrugere vil købe med hjem i stor stil i jagten på ”the all clear rush” – suset man får når testen melder ok for fertilitet, sædkvalitet, alkohol, narkotika, diabetes, urinvejsinfektion, menopause, kolesterol, blodtryk, blodsukker, osv. osv. Eller hvad med bare at tage et ”lifescan”, som scanner alle indre organers funktion? For ikke mange år siden var plastiske operationer et tabu. I dag får man sig et par kunstige bryster mens man er på ferie, og lader sig underholde af ekstreme makeovers på tv. Nu går vi i gang med at teste for ting vi ikke kan se eller føle. Men det underliggende tabu er stadig det samme: angsten for ikke at være ok, for ikke at leve op til andres og egne alt for høje forventninger. For at være alene, almindelig og ensom i en verden fyldt med tilsyneladende perfekte mennesker.

Følelsesbanken

Penge er et objektivt succeskriterium. Derfor bliver der også løjet ufatteligt meget henover middagsbordene. For det går bare ikke at sige, man har gældsat sig selv i et forsøg på at få det liv, som man egentligt ikke har råd til. Hvad vennerne tjener ved de færreste noget om, men til trods for det, er penge noget af det, der interesserer folk allermest og som involverer allerflest følelser. En snak med en bankrådgiver kan involvere hele ens liv – familie, hus, pension, sikkerhed, forbrug, ferier osv., men hvor meget er det lige vi forstår af, hvad bankmanden siger? Bankmandens tabu er, at han egentligt helst laver produkter til sig selv, og vores tabu som kunder er, at vi ikke føler os forstået, men heller ikke ved, hvad vi skal spørge om. Det er også derfor jægersoldaten B.S. Christiansen har sagt, at han hellere vil kastes ud fra en helikopter i fjendtligt territorium i nattens mulm og mørke, end udstille sin manglende finansielle viden overfor en ung fløs, som ikke har den fjerneste indsigt i en børnefamilies genvordigheder. Bankerne skal meget mere ind under huden på deres kunder, hvis de skal skabe meningsfulde løsninger i fremtiden – men hvad nu hvis kunderne begynder at græde? Hvad nu hvis bankrådgiveren kan se, at sandsynligheden for skilsmisse er 78%? Skal han så bringe det op? Følelsesbank, der formår at give os en finansiel ekstreme makeover, kunne tage de eksisterende banker på sengen. Og hvem ved? Måske befinder bankerne sig på B2B markedet om 10 år, når alle fortravlede forbruger har udliciteret de grimme papirer og ting, til en digital instans som de har tillid til. Så får alle i hvert fald lov til at have deres tabuer i fred.

Tabuer på de danske arbejdspladser – bare lad som ingenting ...

”Jeg siger lige til tykke Dorte med de fire bildæk, at hun ikke skal tage tætsiddende toppe på”. ”Niels Jørgen, du har simpelthen for dårlig ånde til at tale med kunderne”, ”Hej chef, få nu klippet de hår i ørerne og i næsen, ellers kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig om, hvad du siger”. ”Hør frue, de har toiletpapir på hælen”, og ”Kære kunde som jeg gerne vil lande, tag lige denne tandstikker, og se om du ikke kan fange det stykke basilikum, du har mellem fortænderne”.

Jeg havde engang en kunder, der ville være Danmarks største og bedste indenfor kundeservice.

Det gik ikke særligt godt.

Så derfor havde de besluttet sig for at de ville være hele Europas bedste.

Jeg fyldte noget sprut på chefen og fik ham til at sige det, ingen havde lyst til at sige men som alle vidste:

”Vi kan ikke lide vores kunder, vi gider ikke tage telefonen når den ringer, og vi hader at træffe beslutninger. Det er vist vores største problemer, men det er der ingen der har lyst til at tale om”.

Så bad han om en trendanalyse mere.

Det var første gang jeg fyrede en kunde.

Og jeg kan kun opfordre dig til at gøre det samme. Kunder der ikke tør tale ærligt om det, der ikke fungerer spilder tiden (og jo, du kan tjene tykt på det, men man skaber nul værdi og lærer intet brugbart).

I denne tid hvor Danmark ofte bliver betegnet som et førende vidensamfund, er det interessant, at der er så mange ting og forhold, som er tabubelagte. I et land der bryster sig af en udstrakt ytringsfrihed, er det utroligt så mange restriktioner vi accepterer, når vi går på arbejde. Nytænkning, omstillingsparathed, konstant udvikling, diversitet i medarbejderstaben, work-life balance og sundhed er spillets faktorer, som vi alle bare har at elske. Og det uanset, at de fleste synes at nyt og forandring er noget lort, og ledelsen heller ikke fatter ret meget af, hvad deres egne visioner for fremtiden går ud på. Så ve, den der kommer og siger, at ”jeg har altså bare rigtig svært ved at få mit liv til at hænge sammen”. For det har vi andre jo også, men vi har ikke lyst til at få det udstillet. Så vender vi det blinde øje til, og sukker medfølende, når den pågældende kollega bliver fyret eller går i hundene. Tilbage går vi til det åbne, kreative kontormiljø, hvor vi alle sammen kan være skabende individer hele tiden, hvor vi altid er tilgængelige på sms, e-mail og telefon og til at blive kaldt til møder der aldrig ender. Det er godt nok sjældent, at man møder en person, der elsker at sidde i møde. Og er jeg mon den eneste, der hader, hader, hader at tale i mobiltelefon?

Til gengæld hører vi ofte sætningen ”puh, jeg har godt nok haft travlt i dag, og jeg har ikke nået en skid!”. Og det slår næsten aldrig fejl, at mindst ét af medlemmer i en ledelsesgruppe egentligt ikke forstår, hvad de andre taler om. Kunne man forestille sig, at en af de få rå fra Lego’s bestyrelse rakte hånden op os sagde ”jeg forstår ikke, hvad Jørgen siger” eller ”det der Big Data... hvad er det lige det er?”

Hvor meget arkitekter end ønsker det, så er det bare ikke de fleste menneskers natur at være ”out in the open” hele tiden. De fleste mennesker trives med arbejdsopgaver, de kan få lov til at fordybe sig i, og nytænkning bliver ikke til noget, hvis ingen kan se meningen dermed. Diversitet i medarbejderstaben giver ligesom så mange andre tiltag på de danske arbejdspladser grobund for tabuer. Men det er politisk ukorrekt at stille spørgsmålet ”vil vi overhovedet have dem”. Det gælder ikke bare indvandrere, handicappede, det grå guld og folk som er fede, grimme og dumme, men også dem der er unge, lækre, strømlinede og på papiret ”helt rigtige”.

Så måske burde vi have to årlige tabudage, hvor man kan få snakket ud om alle de grimme ting. Eller 300. Måske vi alle skulle se mere video af, hvordan vores virkelighed egentlig ser ud. Måske man vil komme ud på den anden side af tabu-processer med forbedringer til arbejdsmiljøet og gode idéer til alt mellem himmel og jord, som selv ikke den dyreste eller bedste konsulent ville komme i nærheden af.

Måske er det kun de organisationer, der virkeligt VIRKELIGT forstår at skabe tryghed og som har tålmodighed, der klarer sig godt - for kun her bliver det naturligt at være åbne overfor den farlige men vigtige viden. Tabuer opstår over årelange perioder, så løsninger skal naturligvis også ses i samme perspektiv.

Det blev endnu engang en lang historie, men in the words of Medina: “jarda lig’glad, jarda lig’glad”.

Og endeligt kan man så tænke lidt over, hvorfor en guldfisk, der bliver blendet på et museum er provokerende tabuoverskridende kunst, mens dette billede bare er sjovt...

Ord du lige står og mangler...

2014-10-31T08:00:00Z

Kender du den med Lars Løkke, hvor han prøver at forklare skattepolitik Venstre-style?

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Det er ligesom om manden mangler ord ikke sandt?

Jeg har altid elsket ord. Ord er islandske ponyer. Og jeg behandler mine islandske ponyer rigtig godt, for så ved jeg at de kommer, når jeg skal bruge dem.

Her er nogle af mine yndlingsord og udtryk fra andre kontinenter, som vi burde indføre i Den Danske Sprok. Prøv selv - eller end som Lars Løkke!

Dukkha

Dukkha er den smerte man oplever, når man ikke kan finde ud af at give slip på det, der ikke er mere. Dukkha er et flere tusinde år gammelt buddhistisk nøglebegreb, der kan oversættes til fejlagtig bestræbelse. Livet er foranderligt og hele tiden i bevægelse og transformation. Der er nul, nix og minus stabilitet man kan klynge sig til. Den dårlige nyhed er at vi alle er i frit fald; den gode nyhed er at der ikke er nogen bund. Først når man indser denne sandhed, bliver livet frit og trygt og godt.

Det er sågu interessant, at inderne også sad for tusindvis af år siden og krampede fast til deres materielle goder / skriveborde / de nuttede børnesko og andre symboler. Når man står på livets 10 meter vippe, kan der opstå et ekstremt begær efter at holde fast. Og så hænger man der, og det bliver bare mere og mere pinligt. Det er så nemt at se på andre, når de har svært ved at give slip: lærerne lige efter reformen, bankfolk lige efter finanskrisen, den forsmåede lige efter skilsmissen.

Sorg er en del af livet; lidelse er noget man selv vælger. Parkeringsbøden får du af en årsag; men du behøves ikke også aflevere dit gode humør. Dukkha er den lidelse man påfører sig selv, når man er sur resten af dagen, fordi der skete noget skidt i morges.

Så hvis du lider af Dukkha, så tillykke – dit liv bliver så meget bedre lige om lidt, hvis bare du tør give slip på det, der var engang, men nu ikke er mere.

Eksempel på sætning. Du skal til møde med en kunde, og de er allesammen sure, fordi de lige har mistet en stor ordre: “Nååårh, I har da vist fået dukkha!”. (Skal komme fra hjertet og må ikke være sarkastisk).

Sisu

Sisu er et begreb, der stammer helt dybt inde fra den finske folkesjæl. Sisu er robusthed. Stamina! Modstandskraft! Det er når russerne har smadret hele din gård, dræbt din familie og efterladt dig med hovedet trådt ned i mudderet. Når du vågner, rejser du dig og arbejder videre. Du er sur, men det er ikke undskyldning for at blive liggende.

Kender du nogle stykker, der godt kunne bruge en dosis sisu, så skal du til at bruge dette stærke, stolte, indebrændte ord. Glem ikke at udholdenhed var den vigtigste menneskelige kompetence indtil for ganske nyligt. Hvis man kunne udholde: sult, nød, sygdom, pest, bylder, krig, uretfærdighed, overgreb, mord, brand, lidelser og fattigdom – ja, så overlevede man. Indtil man døde. Mennesket er bygget til at kunne klare store mængder af modgang og smerte.

Ex: “Så du gik konkurs med din virksomhed! Din partner snød dig, du har tandpine, og lige trådt på en dræbersnegl med bare tæer. Rejs dig og kæmp, for Sisu!”.

Rebound

Rebound – det ord kender vi alle. Sig det højt. Det lyder fantastisk. Og det er umuligt at oversætte til dansk: bokseren-blev-slået-til-tælling-men-så-skedejdede-han-op-igen. Barndommens tumling er rebound-mesteren. Den der runde dukke uden ben, som man ikke kan få til at ligge ned. “She’s on the rebound”, siger amerikanerne, når en virksomhedsleder er gået ned, men naturligvis vender stærkt tilbage lige om lidt.

“Intet fantastisk kommer ind i menneskets liv uden en forbandelse”, sagde Sofokles. Og det kender alle med små børn og søvnløse nætter godt. Eller dem med det store talent. Eller den fantastiske karriere eller den stormende forelskelse. Højt at flyve dybt at falde, men ved vi at vi rebounder når vi rammer jorden – så tør vi jo godt. Igen og igen og igen.

Ex: “Jeg kan godt se, du ikke er helt på toppen for tiden, så er det ok vi først ses igen, når du er på rebound?” Eller “superfed rebound, du lavede der. Godt kommet igen efter din eklatante fiasko”.

Paskram

Paskram stammer fra det vilde og eksotiske Jylland (no comments om at Jylland faktisk er en del af Danmark og ikke ligger på et andet kontinent, tak). Kram er godt. Det er når noget objektivt fungerer som det skal, men det har også liiige det der ekstra sjønø se kua. Problemet er, at der er masser af kram i verden i dag (og masser af bras), og derfor er kram ikke så attraktivt som det har været.

Paskram derimod. Det er der fremtid i. Paskram er når kram passer sammen med andet kram. Når kuglelejet svupper ind i sit led, eller man kan få 4 børnesæder ind i bilen. Børnesæder er kram, bil er kram men hvis ikke det paskrammer, så der det ligemeget.

Hvis du vil lave paskram, så er det slut med at pumpe en ti meter længere medisterpølse ud i verden. Så skal du i stedet lytte, sammenføje, forbinde og koble. Paskram tilfører verden lige det, den mangler mest – forløsning, originalitet, samarbejde, disciplin, umage, fordybelse, flid, omtanke, omsorg og ro. Tag LEGO, f.eks. Jeg elsker lego, men jeg hader alle de fugginglorte-kasser og mystiske små detaljedimser og latterlige ledeløse samle-manualer som siderne falder ud af.

At kunne lave paskram er et af fremtidens succeskriterier. Så spørg dig selv: Laver jeg paskram? Får jeg mine kunder til at sige "aaaaaaaah" til det overblik og den ro, du giver dem. Eller siger de "aaarrrrrghhh, ikke mere, ikke mere!!". Jeg er personligt, der hvor jeg betaler mere for at få færre kanaler i tv. Jeg vil hellere vælge mit eget paskram, end at få pakke-kram-med-bras-på.

Ex: “Jeg er SÅ glad for min nye bankrådgiver. Han gi’r mig bare så meget paskram”.

White whining

En af israels succesfulde manuskriptforfatter sagde, at han elskede at se Borgen, og at han var dybt fascineret af hvor lidt, der skete og hvor små problemerne er i Danmark. "Danmark er et af den slags lande, vi andre drømmer om". Vi ved det godt, men alligevel er vi nogle brokmåse. Og 99% af det vi brokker os over falder i kategorien White Whining - White People Bitching over There First World Problems

Du må ikke snyde dig selv for et besøg på http://whitewhine.com/

Et par greatest hits:

"Fuck, min diamantring hang fast i mine nye dyre yogapants. Og nu er de ødelagt".

"Vi har bare fået så meget sushi for tiden, at det bare har mistet det specielle. Det er mere bare blevet ligesom pizza"

Ex: Du behøver ikke sige andet end "Ved du hvad white whining er?", når folk er færdige med at sejle problem-badeanden rundt i deres solcelle-opvarmede spa.

Har du flere uundværlige islandske ponyer og gode eksempler til mig, så skriv dem herunder.

4 skurke der lurer på dig i mørket

2014-03-04T09:45:00Z

Er du en af dem, der vover at stikke næsen frem, kan du ikke undgå også at få nogle slag på tuden. Det kan være du skriver blogindlæg, og bliver overfaldet med perfide personangreb. Du kører en workshop, hvor det føles som om deltagerne hader dig. Eller du picther et projekt til en kunde, der får dig til at føle dig som om en uforberedt eksaminant. Måske er du hende den skarpe kvinde med de store ambitioner, der bliver svinet til af en fuld chef. Eller den idealistiske, unge mand, der modigt prøver at udrette store ting, mens omgivelserne nipper små, spirende skud af dig, så du hver dag bliver lidt mere bonzaitræ og lidt mindre menneske.

Måske er du en tough cookie. En lone rider. En ensom ulv. Et hårdkogt æg, der ikke har brug for andres hjælp.

Men når lygterne slukkes, og den sidste dans er forbi, har alle brug for en varm hånd at holde i på vejen hjem. Én der står for enden af tunnelen med et lillebitte julelys. En tryg arm om din skulder, når du lige har fået en ordentlig vasker og ligger ydmyget og forladt med sne i underbukserne.

Du er ikke alene

Hvis ikke du har den person, så lad mig være det for en stund. For jeg har været der. Og jeg ved hvordan det føles, når man har lyst til at kaste håndklædet i ringen og rette ind.

Men man kan bare ikke eksistere i verden, uden at man får nogle smæk. Blander man sig i den offentlige debat, skal man forvente at få slag. Kunder er nogle gange onde, cheferne er uretfærdige og medierne kan drive én til selvmordets rand. Shit happens and not always for a reason.

Kritik og konstruktiv feedback kan være helt ok - en boksekamp er jo heller ikke sjov, hvis folk bare tjatter til hinanden. Men som med så meget andet er det de slag, du ikke forventer, som du ikke ser og derfor ikke er forberedt på, der rammer dig hårdest.

"You fool! You raving Oriental idiot! There is a time and a place for everything, Cato! ...and this is it!!". Inspector Clouseau og Cato - en sidekick-forhold man altid kunne regne med, at man aldrig rigtig kunne regne med.

Vi har alle brug for en sidekick. Batman havde Robin. Robin Hood havde little John. Don Quixote havde Sancho Pancha. Maverick havde Goose. Nemo havde Dory. Og Anne har Lotte.

Nogle gange skal du huske selv at være en sidekick. Det skønne ved at være en sidekick er, at man ikke behøver være særlig klog. Du skal bare være der. Sidekicks kører shotgun, griner ad heltens vitser, er ikke i centrum, og har som primær opgave at få helten til at se godt ud. MEN - vigtigst af alt redder en sidekick dig altid, i dine mørkeste stunder.

SIDEKICK MANUALEN

Disclaimer: Tilstræb altid at kommunikere på så højt et bevidsthedsniveau som det er dig muligt. Bare fordi andre opfører sig som idioter, er det ikke en undskyldning for at du også må.

Konstruktiv feedback og ærlig kritik skal man altid lytte til og tage til sig, men voksenmobbere, neandterthalere i jakkesæt og kældermennesker skal ikke have lov til at tømme deres galde i dit livs skoletaske. Det er ikke ok, når nogen sætter en stor bussemand på din pæne jakke. Og nej, man skal ikke finde sig i hvad som helst. Heller ikke på de sociale medier og i det offentlige rum. Kend dine grænser og lad ikke andre tromle dig ned - for ellers, så kommer din sidekick efter dem.

SPOT SKURKEN

I samarbejde med førende skurkespottere fra hele verden har vi udarbejdet dette skema: Skurkeri er en kompleks videnskabelig disciplin, så tilgiv mig at jeg her koger essensen ned i et enkelt overblik. Mange nuancer og skurkefacetter går naturligvis tabt.

Skurke er generelt onde eller dumme og de tiltrækkes af magt, som de enten har meget eller lidt af. De elsker at splitte, ødelægge og fordreje uden nogen egentlig årsag. De er jo skurke. En stor del af deres magt får de faktisk, fordi du tror de tænker ligesom dig. Eller fordi du tror, at de er nogle misforståede stakler der bare trænger til lidt kærlighed. Men altså.. hvorfor kæle med en Uruk Hai, hvis Legolas står lige ved siden af? Hvorfor lade den ene vampyr der kritiserer din artikel suge dig tom for blod, og ignorere de 9 dejlige mennesker, der kom med ros? Hvorfor lade dit arbejdsliv blive kvast af én dårlig chef, hvis der står 2 kollegaer ved siden af, der kun vil dig det bedste?

Jeg ved det godt - fordi det bare er så skidesvært at lade være med at tænke på det negative. Men når du er færdig med at bære din byrde med et smil, så får du her redskaberne til at forsvare dig - og engang imellem give skurkene et flyvende cirkelspark.

TROLDEN

Trolden er angrebslysten, men ikke særlig modig. Trolden stortrives på de sociale medier, hvor den kommer med perfide kommentarer og smålige personangreb. Troldens våben er tilfældighed og forfængelighed. Tilfældighed fordi der ikke er nogen dybere mening med, at det lige er dig det skal gå ud over, og forfængelighed fordi de stikker til dine angiveligt mangelfulde egenskaber. En kendt politiker har f.eks. delt en af mine artikler på sin facebook-side, hvorfra denne kommentar er hentet:

Et typisk trolde-angreb. Slasher til højre og venstre med argumenter, der ikke handler om artiklens indhold. Troldetricket er at skrive noget, der er forkert (det er f.eks. mere end 10 år siden jeg arbejde på Instituttet), for derved at friste skribenten til at svare. Et andet typisk træk er at angribe ens præmis - her "fremtiden kan ikke forudsiges", og i mine yngre dage ville jeg sikkert have kastet mig ud i en endeløs og enerverende diskussion. Men man siger ikke "don't feed the trolls" for ingenting. Først blev jeg lidt ked af det - og så scrollede jeg ned på den kendte politikers facebook side. Jeg skreg af smerte da Saurons øje blændende mig, og væltede i min rædsel baglæns ned af stolen. For det myldrede med trolde på siden. Forestil dig The Mountain of Doom in the black heart of Mordor. Stakkels mand...

Her er et super eksempel i TV-serien friends, hvor Phoebe efter at have trollet Ross i smadder, trækker nonchalant på skuldrene med ordene "that was fun, so who is hungry?". Trolden har ikke nogen dybere mening med sine angreb.

Dit forsvar mod trolde er først og fremmest at IGNORERE DEM. Se cirkel 47 for hvordan du får styr på dine følelser, så det ikke rammer dig (så hårdt). Det kan ikke lade sig gøre at vinde en argumentation med en trold, og typisk går der omkring 20 slag frem og tilbage før den ene begynder at kalde den anden nazist eller fascist. Lad være med at tage det personligt, og ryst det af dig - i bogstaveligste forstand: shake it like a dog. Dyr ryster sig bl.a. for at komme af med nervøs energi, og det samme virker for mennesker. Brug det lille trick også efter trælse møder eller telefonsamtaler. If it looks stupid but works, it ain't stupid. Jeg kender rigtig mange mennesker, der færdes i det offentlige rum, og de bliver trollet hver uge. "Jeg bliver sgu også ked af det", siger de. Det er normalt. Menneskeligt. Men jo ældre man bliver, jo hurtigere går det over. Trolde stikker hurtigt og hårdt, men sårene heler hurtigt. Tag det ikke personligt, det er ikke det værd.

Et andet godt troldeforsvar er HUMOR:

Og endeligt RIDDERLIGHED.

Vær selv en ridder - når du læser en god artikel på nettet, og du kan se vedkommende bliver troldebollet, så returnér med et sagligt, ærligt og opbyggeligt indlæg."The pen is migthier than the sword". Det er en rigtig god måde at få optur på. I stedet for frugtesløst at angribe din egen trold, så smæk en af de andres med en dejskraber. Trolde angriber tilfældigt og de angriber vores forfængelighed. Den bedste måde at slå en trold på, er ved at ignorere din egen, og så ridderligt forsvare dine medmennesker mod deres.

Trolde kan du også godt finde i meatspace, men som sagt er de ikke særligt modige, så her vil de sjældent konfrontere dig. Der er mange af dem i trafikken, hvor de får afløb for indestængt vrede, giver dig fingeren og råber og skriger for hurtigt at suse videre. Trolde på arbejdspladsen bagtaler og fordrejer andres budskaber. Jo mere opmærksomhed du giver dem, jo mere magt får de over dig. Samme forsvar vil virke her - ignorér dem, brug humor eller udvis ridderlighed på andres vegne. Hvis du er chef skal de have et ordentligt "bøøøøøh" engang imellem.

STORMTROOPEREN

Bemærk i skurkeskemaet at stormtrooperen ikke er nem at få øjenkontakt med. Det er nemlig svært at få en stormtrooper til at anerkende, at hans eller hendes adfærd ikke er i orden. Stormtrooperen kan være din bedste ven og superflink, når I er på tomandshånd, for at vende på en tallerken, når han er sammen med de andre kloner. De færdes altid i flok, og mener det flokken mener. Deres våben er voksenmobning og gruppepres. De falder i kategorien "dumme" og "stor magt", hvilket vil sige, at du vil have lige så lidt held med at nå ind til dem vhja. oplysende information og gode argumenter, som du vil have, hvis du forsøgte at stoppe en horde af bissende kvæg med en fysikbog.

I mine yngre dage lavede jeg sammen med min medarbejder Henrik en 2 dages workshop for en ledelsesgruppe, og splitte mine bramsejl, hvor vi sled for at gøre dem glade. De var næsten allesammen ekstremt sultne efter at få lov til at sidde med os på tomandshånd og snakke dybt og inderligt om deres lidelser, frustrationer, karrieremål, privatliv og teenagebørn. Om aftenen var der feststemning og virkeligt dybe samtaler, så vi kunne gå i seng med den, der fornemmelse af "yes, det kører sgu godt det her". Før afslutningen lavede moderatoren Carsten en rundkreds-afslutning, og så hoppede kæden helt af. Først var der helt stille og så begyndte den ene efter den anden at fortælle om hvor irrelevant, komplekst, abstrakt og langhåret de synes det hele havde været. En sagte hvislen bredte sig i lokalet, mens stormtroopernes visir gled ned og afskar os fra al menneskelig kontakt og empati. Henrik og jeg sad i et hjørne mens væggene på dødsstjernen langsomt nærmede sig hinanden, og vores eneste håb om redning var at blive skyllet ud med resten af affaldet. Jeg kan huske, at jeg under seancen fangede blikket fra ham den lyshårede gut, der havde været allermest begejstret. Ham der havde siddet aftenen forinden og sagt "det her er jo life changing", og tænkt at I det mindste var der én, der ville kaste en spinkel livline til os - nope. Han kiggede hurtigt den anden vej, og tilsluttede sig resten af koret.

Hvad gik galt? Var vi virkeligt så elendige?

Carsten (som stadig er en god ven og kunde den dag i dag), sagde : "Prøv og hør. I står der foran dem, unge, kloge, pissedygtige og I kører dem rundt i fremtiden, som de godt ved de skal kunne agere i, men de fatter ikke en skid. Det går op for dem på dag 2, at de er helt på bar bund, og at de skal tilbage til en virkelighed, der ikke har plads til fremtid og begejstring. Det er meget nemmere for dem at blive enige om, at det er jer der ikke er gode nok. I stedet for selv at tage ansvar for at lave de nødvendige forandringer, vender de sig mod det de kender - og dermed imod jer. De giver op før de overhovedet er kommet i gang".

Jeg tror det tog Henrik og mig 14 dage med kram fra kollegaerne og masser af rødvin at komme nogenlunde ovenpå igen. Gruppedynamikker er noget af det værste ved menneskeheden. Der sker noget med os, når vi kommer i en flok, og det er ikke rationelt. Når visiret er oppe og hjelmen af, kan du sagtens føle samhørighed med dem, men du aner aldrig hvor du har en stormtropperne. Som alle Star Wars fans ved, kæmpede stormtrooperne først på jedi riddernes side, men da mørket tog over vendte de på en tallerken og skød deres tidligere chefer i ryggen. Stormtrooperen er den del af det menneskelige sind, der kan programmeres - den del af os, der gerne vil mene det samme som de andre, medløberen.

Vi er alle potentielle dumme, farlige flokdyr. Men nogen er det mere end andre. Stort er det menneske, der tør sige fra.

Dit forsvar mod Stormtrooperen er først og fremmest at holde fast i dig selv. Lyt til dine egne ord - hvornår er det dig, der taler og hvornår er det stemmer fra fortiden og gamle programmer, du har adapteret fra andre? Studér f.eks. topchefer og politikere på tv. Du kan træne dine evner til at høre og se, hvornår de taler om noget de selv står inde for, og hvornår de bare lirer et (parti)program af.

Jeg sidder tit med mine børn og taler dilemmaer, og om hvad der det rigtige og det forkerte at gøre. Så tegner de tegninger af, hvad de har lavet i frikvarteret, og fortæller at de egentligt hellere ville have leget med en af pigerne, men at de i stedet gik med de smarte drenge, og at de egentligt ikke selv synes det var så fedt, og hvad de så gør i morgen, for at træffe den beslutning de selv synes er den bedste. At være et godt menneske er en vane - især i de udsalgstider vi lever i lige nu (frem mod 2020), hvor det betaler sig at være opportunistisk og kortsigtet.

Humor er igen alletiders forsvar - Stormtroopers elsker fladpandede vitser. Og de vil gøre virkeligt meget for kaffe, rundstykker og kage. De elsker at snakke med hinanden om det, de selv synes er vigtigt, og at skabe nærhed og fortrolighed mellem dem, virker meget bedre, end hvis man selv står og bræger og spiller smart. Flokken kan du bare ALDRIG regne med.

Inde under dragten er der rigtig, levende, sårbare mennesker, der bare ikke er særligt skidegode til at træde i karakter. Tænk på Danmarks Lærerforening, og alle dem du sikkert selv har i din omgangskreds af lærere der under strejken i foråret 2013 følte sig tvunget ind i rammer, udtalelser og demonstrationer som de personligt slet ikke var med ombord i. Tænk på de danske fagforeninger, der engang forsvarede arbejderen mod at blive skudt, når de forsamlede sig. Og sammenlign med i dag, hvor kloge, begavede mennesker bruger tusindvis af mandetimer på at forhandle totalt ligegyldige aftaler på plads, hvor det gælder om at arbejde så lidt som muligt for så meget som muligt. Hvis ikke man kan se, at det er debilt, så er det da fordi man er løbet tør for ventilation i sin Darth Vader dragt. (Begge eksempler her har jeg i øvrigt fået fra to kendte mennesker i system-Danmark, og jeg må gerne skrive det, men de vil ikke selv, for så bliver de fyret).

Flokdyret i os bliver i det kendte indtil der kommer noget bedre. Vil du tage kampen op med Stormtroppers er den bedste måde at skabe det for fede alternativ. Ellers lad være. Jeg har personlig taget min del af verdens mellemledere med welt schmertz og det er det samme hver gang: helt utrolig meget arbejde med en forsvindende lille effekt. F.eks. var resultatet af blod, sved og tårer med research, grafikker, workshops, fremtids-spil og jeg ved ikke hvad med et stort dansk supermarked, at de flyttede citronerne og remouladen hen til fiskefrikadellerne. Og for dem var det MIND BLOWING. "Citroner og remoulade sammen!! Er du vanvittig? Og dild også?? Du er jo sindsyg. Så skal remouladechefen jo tale med fiskefrikadellemanden, og de haaader dild-pigen og citron-drengen".

But what the fuck do I care. I dag handler jeg alle mine dagligvarer på nettet.

For 5 år siden lavede vi FIX IT-løsningen til et stort revisorfirma. Alle de rigtige ting til SMV'erne i en lækker pakke. Det ku de sgu ikke se fidusen i. "Ikke flere bussemands-kvitteringer? Ikke flere timer vi kan fakturere på komplekse hul-i-hovedet-løsninger, der skaber afhængighed til kunderne, fordi de tror vi er uundværlige? Blot en simpel, billig, mega-effektiv løsning, der vil gøre alle nystartede iværksættere lykkelige? Nejnejenejnej!!"

Men nu har jeg Dinero. Haha (danser lille riverdance af glæde).

Stormtroppers vil som regel sige - efter at have hørt på alle dine mange ord og planer - "vi kan ikke se det". Nej, det er sgu ikke så mærkeligt; du har jo hjelm på.

Men byg alternativet - og utallige mennesker vil følge dig mod bedre tider.

MØRKEMANDEN

Mørkemanden er den ondeste og mest magtfulde skurk. For han er inde i dig selv. Han er den lille stemme, der hælder gift i dit øre. Han er skyggen og mørket, de lede tanker fra din sjæls dybeste afgrund. Ham der siger, at du ikke er god nok, at du er fake, selvfed, utroværdig, og at andre griner ad dig bag din ryg. At lige om lidt kommer, der én der afslører dig, at du er alene og at ingen elsker dig, og at du fører dig frem på falske forudsætninger.

Mørkemanden vil dig ikke noget godt - "in fact", som Marianne Williamson skriver i The Shadow Effect, "it is the part of you, that wants to see you dead".

Mørkemanden - eller Skyggen som Carl Jung navngav ham, er den del af os alle som får os til at udføre ubevidste onde handlinger - mod os selv, mod andre, mod jorden. Mørkemanden ønsker ikke at du skal vide, at han er der. Hans primære interesse er at du skal tro, at han er dig, for på den måde får han mere dejlig ond magt. Det er ham, der ikke vil have åbne processer, transparente virksomheder eller nye sunde kvalitets-mål for samfundet, der bygger på andet end flad økonomi. Det er ham, der giver os argumenter til, hvorfor det er ok at fragte plastic-pis rundt i verden, servere død mad for folk der ikke ved bedre, eller sælge Dong til Goldman Sachs.

Men så snart du ser ham, så snart du ved, at han er der - og at mørket bare er der lyset ikke er - så forsvinder han. Tager du kampen op mod mørket, har du allerede tabt. Mørkemanden er den onde hund i dit hoved, og jo mere du fodrer den, jo stærkere og større bliver den. Du kommer aldrig af med den, og den vil altid være grim og til at skamme sig over. Der vil altid være en del af dig, som du vil være bange for at vise ærligt fremfor andre. Men du skal turde gøre det - du skal turde tro på lys og kærlighed. På håb og drømme og magi og en bedre verden og sammenhænge, og at verden og universet vil dig noget godt. Du skal tro på at du er vigtig ligegyldig hvor gammel og handicappet du er. At du er blevet født af en årsag. At du er værd at elske ligegyldig hvor meget du har gjort forkert, hvor mange banker du har røvet eller hvor mange sure kommentarer mørkemanden får dig til at spytte efter andre. Mørkemanden kvæler vores medmennesker med depressioner, og kan kun holde dem der fordi de tror på hvad han siger - at ingen holder af dem og at der ingen vej er ud af mørket. Men det er der - hunde kan trænes.

Slut fred med din egen utilstrækkelighed. Kig på din egen omgangskreds. Noget af det, der definerer os mest er de 5 mennesker vi bruger mest tid sammen med. Er dine 5 relationer mørke eller lyse? Måske er det på tide at ruske op i relationerne?

Se på dine børn. Sig til dem, når du kan se, at de sidder og slår sig selv i hovedet med onde tanker "min skat, det du tænker lige nu, ved du godt, at det ikke er dig? Ved du godt at du ikke er dine tanker?".

Se på dig selv. Alle mennesker virker normale, indtil man lærer dem at kende. Vi har alle pinlige hobbier og interesser. Jeg starter gerne "I say it loud, I say it proud. Jeg er 89 episoder inde i The Vampire Diaries, and I love it!".

Et stik fra en trold går hutigt over. Mørkemanden vender tilbage igen og igen, og bevæger du dig dybere ind i mørket bliver det værre og værre. Hvor der er selvmedicinering, alkoholisme og isolation er der altid en mørkemand. Men nogle gange i livet er det den vej, man skal gå. Vejen til større selverkendelse ind igennem dit eget mørke, er også vejen til at blive et bedre mennesker. Det er en transformerende rejse, hvor man starter som hobit og nok kommer tilbage, men ikke kan vende hjem.

Lys og kærlighed er det eneste og bedste forsvar. Accepter din egne svage sider og tillad andre at holde af dig som du er. Med alle fejl og mangler. Hvis ikke de kan det, er de ikke dine rigtige venner. Investér 5 år på at finde 5 nye. Fordi du er det værd.

Alle mennesker bliver bange - det er hvad du gør med angsten, der definerer dig. Et lille trick, der for mig virker hver gang når mørkemanden er der, er at sige højt inde i mit hoved "ok, jeg udtrykker nu min vilje til at se på dette eller mig selv i et andet lys".

Og igen humor - humor er altid godt. Man er virkelig kommet langt, når man kan grine ad sig selv og hinanden. Humor løfter op og lufter ud, og blæser lugten af mørkemandens prutter bort.

Men heldigt for mig får jeg også altid lov til at kravle hjem på skødet af min mand, som putter mig i sine stærke arme og siger "jeg skal nok passe på dig".

TISSEMYREN

Endeligt har vi tissemyren. Tissemyren angriber med monoton og tålmodig aggresivitet. Kinesisk vandtortur er monotoniens tortur. En tortur som myren mestrer. Offeret rammes af dråber, der falder med korte mellemrum på det samme sted. Efter et stykke tid bliver larmen og smerten uudholdelig for offeret, mens tissemyren kan træde tilbage i ondskabsfuld, overlegen forundring: "du er godt nok nærtagende, hva?".

Bertel Haarder blev ved juletid i 2010 udsat for et - i hvert fald i egen optik - formidabelt tissemyre-angreb i The Famous Risengrød Incident.

Og hvad kan vi sige? Det var edderhundsemig sjovt. Tissemyren er typen, der burde vide bedre (derfor ikke dum men ond), og som nok kan få dig til at ligne en disaster, men konsekvenserne vil sjældent være voldsomt store. Det kan godt være, at man bliver til grin, men den klub er der mange i. Og vi griner mest fordi vi kender det fra os selv. Vi er også blevet tisset på af en voldsomt irriterende mandsling eller quindsling, der roligt strinter sit zit, zit, zit, mens man selv bliver mere og mere knaldhamrende rød i hovedet.

Jeg har selv voldsomt kort lunte, og det er derfor jeg har været nødt til at udvikle alle disse teknikker og forsvarsværker for ikke at slagte hele min kunde- og omgangskreds. Men er der først gået hul på bylden, så har du min tilladelse til bare at give den gas. Bare kør dig selv helt ud over kanten. Get it out of your system. Det værste er at gå hjem indebrændt og uforløst. Så er det gået galt, kan det ligeså godt gå helt galt (worst case så kan man holde et år mere som indebrændt og nøjes med at eksplodere en gang om året). Fordelen ved at gå linen ud er 1: det er godt for blodtrykket, 2: man kan næsten aldrig lade være med at grine til sidst, og 3: det går ud over dem, der mest fortjener det og ikke familien, når du kommer hjem.

Tissemyren kan også være en autoritet som en skolelærer eller en virkelig dårlig chef på arbejdspladsen. Min nabo havde sådan én, hvad der virkelig sled på hende, indtil jeg som god sidekick sagde "du kan godt være meget mere bicthy, hvis du vil". Hun gik hjem og forberedte sin "get it out of my system"-talen, og leverede den til ham dagen efter. Vi har ikke hørt noget negativt fra ham siden.

En ældre amerikansk kvinderetsforkæmper fortalte mig om sin tissemyre-oplevelse. Hun havde som ung på universitetet haft en lærer, der var ekstremt hånlig og nedladende overfor kvinder. Og han gav alle sine kvindelige studerende langt dårligere karakterer end mændene. En dag byttede alle pigerne opgave med drengene, og klassen udstillede på den måde lærerens onde, lille magt. Som hun sagde "never deny people the consequences of their own inappropriate actions".

Det ypperste form for forsvar mod pissemyrer er Verbal Aikido. Verbal aikido er en mange tusind år gammel tradition for at være kvik i replikken og kunne bruge modstanderens egne argumenter med og imod dem. "Aikido bringer balance og harmoni i energi. Man tilpasser sig modstanderens hensigt og derefter vejleder man ham i en mere hensigtsmæssig retning, hvor hverken angriber eller forsvarer kommer til skade. Herved viser man, at der er en måde at leve på, hvor et menneske kan holde sine egne grænser – uden at have brug for at overskride andres". Verbal aikido er et helt blogindlæg for sig selv, så den tager vi en anden gang.

Indtil da - her er Will Smith som Chris Gardner i filmen "The pursuit of happyness" på vej til sit livs jobsamtale. Får han ikke jobbet fortsætter livet som hjemløs far. Får han det er han på vej mod the american dream. Men inden mødet er alt gået galt for ham. En potentiel tissemyre-situation er under opsejling. Vores helt mønstrer dog fra starten det helt fantastiske overskud af energi:

Tissemyre-chef: "What would you say if a guy walked in for an interview without a shirt on, and I hired him? What would you say?"

Chris: "... He must have had on some really nice pants".

VÆR EN SIDEKICK

Tilbage er der nu kun at sige tak til de meget få af mine fantastiske læsere, der har holdt ud så længe. Jeg håber, at jeg - sammen med mine fremtidsforskere og skurkeeksperter - med denne skurkographic kan være med til at højne det temmeligt lusede debatnivaeu i Danmark.

Lad aldrig, aldrig mere trolde, stromtroopers, mørkemænd og tissemyrer være en forhindring for dig - for dine drømme, dine ideer og tanker. Vi er mange, der gerne vil høre det, du har på hjerte. Du må gerne være naiv, og bære rundt på et spinkelt håb om en bedre verden, der ikke har består af andet end spirende nybyggertanker. Alle store idéer har været små og latterlige engang.

Jeg håber, at du kan skabe et forsvarsberedskab, der vil gøre det nemmere for dig, at kæmpe for det du tror på. Især hvis du ikke er lige så hård i filten som mig.

Stil op - og blive ved med at stille op!

Og husk at tit er det vigtigtere at være sjov end klog. Humor er det bedste våben, det bedste forsvar og den bedste medicin. Invester i dit eget overskud, i energigivende relationer - og grin for saddan!

Men, skal jeg være helt ærlig ...

... så er dette indlæg faktisk skrevet til én ganske særlig person.

Camilla, den her er til dig. Og du ved hvorfor. Du blev udsat for en mørkemand og en stor pissemyre og jeg så det ikke. Jeg håber ikke jeg var en stormtropper. Undskyld hvis jeg var. Sig til hvis du får brug for en sidekick (jeg tænker ... you Jane, me Tarzan? Med mindre du foretrækker Henrik som Bud Spencer & dig som Terrence Hill?).

Og alle jer andre - kender du selv en Camilla, så send hende denne skurkographic. Vær et andet menneskes ridder. Og fortæl ham eller hende, at ingen er alene. Alle har brug for en sidekick.

Det hårdkogte æg går faktisk ret nemt i stykker.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)