Jeg går aldrig mere på kompromis!

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Pia — Tue, 11 May 2010 17:49:21 GMT

Hej Anja

Vi er mennesker og vi fejler. At vi så kan lære af vores fejl er jo bare et plus. Er det ikke derfor vi er her på jorden, for at blive klogere?

Man er altid hårdest ved sig selv, så prøv at forestille dig, at det var din bedste veninde, som fortalte dig, at hun havde begået denne fejl. Ville du ikke være meget mere forstående og overbærende over for hende, end du er over for dig selv? Måske tager jeg fejl, men det tror jeg ikke.

Op på hesten igen og videre, nu har du lært din lektion, og det kan ikke betale sig at fortsætte med at slå sig selv oven i hovedet, man får bare hovedpine ;-)

kh Pia

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Eva Gøttrup — Wed, 05 May 2010 13:01:29 GMT

Jeg vender lige tilbage til fejltemaet, som jo kan forekomme i mange sammenhænge. Jeg er grafiker, og havde på et tidspunkt en kunde, der var såkaldt tidsoptimist. Hun pressede altid sine afleveringer og rettelser til det yderste. Beredvillig som jeg var, pressede jeg både mig selv og min printleverandør til det yderste. Resultatet var, at jeg ofte ikke nåede at tjekke printets kvalitet, inden det røg tilbage til kunden. Desværre skete det et par gange, at printet ikke levede op til det forventede resultat, hvilket gjorde kunden ret utilfreds. Heldigvis har jeg lært, at buffertid og tid til dobbelttjek er helt afgørende at lægge ind, og at klargøre konsekvenserne overfor kunderne, hvis de overskrider deres deadlines.

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Martin Lund — Fri, 30 Apr 2010 21:24:55 GMT

Hej Anja

For det første: Som vi tilfældigvis snakkede om i dag, er det en myte at nogle mennesker (kvinder) kan multitaske. Meget af det arbejde der skal laves om, er i første omgang blevet til ved multitasking. Det er vigtigt at koncentrere sig om én ting ad gangen – ja-ja, det ved du og alle der læser dette, godt; men her kommer pointen: Man kan ikke koncentrere sig om at læse korrektur hvis ikke man er motiveret, og man er ikke motiveret hvis ikke enten teksten er meget interessant eller lønnen er tilfredsstillende. Hvis lønnen ikke er rimelig, stresser man teksten igennem – måske ubevidst – og det sænker tekstens kvalitet mere end det sparer korrekturlæseren i tid.

Når det er sagt, tror jeg det handler meget om at afstemme forventning og metode, og her taler jeg ikke om at graduere sin vilje til at se fejl, for det vil ingen (hverken én selv eller kunden) kunne forstå.

Forventningsafstemningen handler om at tekstens kvalitet ikke er ligegyldig for arbejdsindsatsen, for hvis den er så dårligt skrevet at indhold er tvetydigt eller med mange missing links og uforståelige sætningskonstruktioner, så går man jo decideret i stå – og bliver bitter på opgaven, hvis ikke netop både korrekturlæser og kunde er enige om at det ER en uforståelig tekst og at den aldrig kan blive en god tekst, men skal løses ud fra en bestemt anvendelseshensigt. Derimod kan en tekst fra en ordblind være let at korrekturlæse hvis den er skrevet med en klar og retorisk velformet tankegang.

Metodeafstemning handler om at blive enig med kunden om hvor mange gange og i hvilke formater man læser teksten. Og ikke mindst at få kunden til at forstå at der er forskel på at læse teksten én eller to gange, og hvordan man gør. Bruger man fx tid og papir på at printe den ud, eller gør man ikke. Læser man en tekst med megen namedropping eller mange tekniske referencer, kan man også gøre klart at det er smartest at forfatteren selv dobbelttjekker disse ting, for det vil han kunne gøre meget hurtigere – det er jo hans ekspertise. Hvorfor skal en korrekturlæser sidde og google russiske forfattere eller produkter fra Apple hvis artiklens forfatter kender disse navne forfra og bagfra i søvne.

At korrekturlæse sine egne tekster ved vi alle er en professionel fejl. Det skal helst være andres øjne der ser. Men fordi jeg ofte har været nødt til at korrekturlæse mine egne tekster, har jeg udviklet nogle teknikker til selv at få andre øjne på. Disse teknikker kan også bruges til at gå fra en førstelæsning til en andenlæsning af andres tekster. Og selv hvis du kun skal læse en andens tekst én gang, kan du på forhånd foretage ændringen så du i realiteten ser en "anden tekst" end skribenten så.

At gå fra skærm til print er en klassisk metode, men hvorfor ikke gøre den mere radikal ved også at ændre skrifttypen. Ændring af skrifttypen gør jo at alle ordbilleder, linjeskift osv. ændres, så det der før skjulte sig, nu bliver synligt. Selv hvis man kun går fra første til andenlæsning på skærmen, eller kun læser teksten én gang på skærmen, er ændring af skrifttypen simpelthen guld værd.

Jeg bruger selv Cambria størrelse 12 (og har en visning på 100 - 125 % alt efter humør og siddestilling – ja, altså hvordan jeg sidder på min stol). Jeg synes Cambria er en serif-skrift som ikke desto mindre står harmonisk på skærmen, og den har samtidig let differentierbare bogstaver og danner dermed letaflæselige ordbilleder.

Husk at man altid igen kan ændre skrifttypen til det oprindelige når man er færdig.

Det gælder også fast bagkant. Man kan ikke læse korrektur på noget med fast bagkant. Det kan man bare ikke, det er umuligt. Så hvis teksten er mejslet i et medium hvor man ikke kan ændre på det, så sig blankt nej.

Når jeg selv lægger et indlæg på min sprogblog (som jo kræver sproglig autoritet, men som jo ikke bare lige kan ansætte en korrekturlæser), skriver jeg først indlægget i Word med Cambria. Derefter lægger jeg det ind i html'en som vist viser Courier eller noget i den stil, og dér læser jeg altså også min tekst igennem, mens jeg sætter linjeskifttags ind (jeg foretrækker kontrol frem for nemme arbejdsforhold). Ofte gør genlæsningen i en anden skrifttype også at jeg kan se at en formulering er dårlig, at jeg måske slet ikke skulle skrive det, eller at jeg har glemt et ord midt i det hele (og vi taler altså om 2 minutter efter at jeg havde teksten i Word og syntes den var færdig). Endelig, når jeg har trykket på gem, så læser jeg den som man ser den på min blog, altså i Georgia 11. Og selv denne tredje gang kan jeg opdage fejl, dårlige formuleringer eller andet som jeg så retter efter at teksten egentlig er publiceret.

Fordi jeg således læser teksten i 3 formater, lykkes det mig faktisk ofte at få en hæderlig tekst uden fejl publiceret 10 minutter efter jeg skrev den. Så pointen er: jo mere man ændrer formatet - især skrifttypen - jo mere får man med det samme de friske øjne at læse med som det ellers ville kræve en anden person eller et halvt års henlæggelse at få. Denne erfaring opdaget af nød er også særdeles anvendelig i professionel korrektur.

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Anja Lysholm — Fri, 30 Apr 2010 20:41:39 GMT

Njej, ikke varemærke ... jeg orker bare ikke det gammeldags komma og har vænnet mig så meget af med det at jeg ikke kan sætte det korrekt længere. I hvert fald ikke uden hele tiden at slå op i bøger pga. usikkerhed, og det tager alt for lang tid. ;-)

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Louise Lamberth — Fri, 30 Apr 2010 20:23:43 GMT

Er det med det manglende startkomma blevet dit varemærke?

Jeg er bare nysgerrig. Plejer at bruge det gammeldags komma, det foretrækker de fleste, så man undgår en masse problemer. Men det er sværere at sætte.

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Anja Lysholm — Fri, 30 Apr 2010 20:20:51 GMT

Helt enig, Louise. Når man siger ja til en opgave, så laver man den ordentligt - uanset pris. Jeg ved heller ikke hvor mit hoved var henne den dag.

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Louise Lamberth — Fri, 30 Apr 2010 20:11:14 GMT

Startkomma eller ej - ville du ikke få flere kunder ved at sætte det komma, folk ønsker sig?

Jeg tænker på, at det måske kan være træls for en kunde at få henvendelser om forkert kommasætning, bare fordi hans egne kunder ikke er sprogeksperter?

Venlig hilsen

Louise

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Louise Lamberth — Fri, 30 Apr 2010 19:59:59 GMT

Jeg læser selv korrektur.

Det var et modigt blogindlæg. Hatten af for det. Men når det er sagt, så ville jeg bruge den tid, der skulle til at læse korrektur på opgaven, også selvom jeg havde fået en lavere timepris, end rimeligt var.

Andet betaler sig ikke i længden.

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Anja Lysholm — Fri, 30 Apr 2010 08:08:28 GMT

Tak for de søde kommentarer :-)

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Trine Lønfeldt — Thu, 29 Apr 2010 20:38:23 GMT

Hej ven

Flot indlæg...

Kh Trine

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Jesper Nissen — Thu, 29 Apr 2010 07:47:57 GMT

Kære Anja

Supergodt indlæg. Tak fordi du deler din oplevelse. Jeg tror ikke du skal være bange for at folk ikke vil købe af dig igen, det viser at du har integritet, at du tør dele dine oplevelser her.

Jeg har selv flere gange været i situationen at sælge en hjemmeside til en for lav pris, fordi jeg var presset økonomisk, og det er gået galt hver gang.

Så, lyt til din mavefornemmelse, den tager aldrig fejl.

Venlig hilsen Jesper

re: Jeg går aldrig mere på kompromis!

Martin Thorborg — Wed, 28 Apr 2010 15:02:48 GMT

Hey Anja

Op på hesten igen, skidt sker.

Flot at du indrømmer det!

Dbh Martin