Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads Kan jeg tjene penge på affiliate marketing?

Kan jeg tjene penge på affiliate marketing?

10.696 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 July 2010

Hej

Et af de gennemgående spørgsmål som jeg bla. ser på Amino er spørgsmålet 'Kan jeg tjene penge på affiliate marketing' eller en variant deraf. Det korte svar er: Ja.

Men, hvordan gør man så det?

Som alt andet hvor man kan få succés kræver det en indsats. Afhængig af dine ambitioner kan du arbejde som affiliate partner som en hobby i din fritid, som et deltidsarbejde i dit eget firma, eller på fuldtid, eller måske som en partner i samarbejde med andre. Det er forholdsvis nemt at tilpasse din affiliate indsats efter hvor meget tid du har til rådighed - du kan starte ét sted, bygge videre på det, udvide med et andet område osv. osv. På den måde er det at være affiliate partner meget fleksibelt.

Men... hvordan tjener jeg penge på det?

Formålet med min blog er at guide dig som affiliate partner og komme med gode råd og tips. Derfor vil jeg gå i dybden med en række områder som er af relevans for en affiliate partners succés og dermed muligheden for at tjene penge. I denne blogpost vil jeg beskrive de 10 områder, som jeg mener du skal have styr på for at få succés. Jeg vil give en kort intro til hvert område her, og så gå i dybden i senere blogposts.

De 10 områder som du skal have styr på kalder jeg 'DE 10 GYLDNE AFFILIATE FAKTORER' - mest for at kalde det noget unikt ;-)

Men uanset hvordan du griber arbejdet som affiliate partner an, så vil jeg anbefale dig at få styr på 'de 10 gyldne affiliate faktorer'. En god indsats indenfor disse områder giver dig en god mulighed for at succés og dermed for at tjene penge på affiliate marketing.

De 10 gyldne affiliate faktorer er:

1) Find det rigtige emne / interesseområde
Dette er nok det allervigstigste, fordi du som affiliate partner skal skabe noget godt indhold som brugerne finder interessant og hvor de derfor er mere tilbøjelige til at klikke på dine affiliate reklamer.
Derfor: Vælg et et emne / interesseområder som interesserer dig og som du ved noget om. Så kan du meget nemmere lave godt indhold, skrive gode artikler etc. og du kan også nemmere 'tænke' som de brugere du henvender dig til. Og når det samtidigt er noget du interesserer dig for, så er det nemmere at lave research og følge med i udviklingen indefor det valgte område.

2) Find de rigtige reklamer
Der findes mange annoncører indenfor affiliate marketing og de dækker mange områder. Derfor er det næsten 100% sikkert annoncører indenfor dit interesseområde. Det er meget vigtigt at vælge reklamer efter relevans, dvs. reklamer som passer til dit indhold og som passer til dine brugere (dem der ser dit indhold). Se et eksempel på en oversigt over partnerprogrammer. Som du kan af eksemplet er annoncørerne delt op i emner. En sådan eller lignende kategorisering finder du hos alle affiliate netværk. Se en oversigt over danske affiliate netværk. Der findes naturligvis også en lang række udenlandske affiliate netværk.

3) Vælg de rigtige metoder
Der findes mange måder at få indhold frem til brugere. De mest brugte metoder er eget website, egen blog, grupper/sider på sociale medier (f.eks. på Facebook), nyhedsbreve, køb af annoncering i søgemaskiner (som f.eks. Google Adwords), køb af annoncering på sociale medier o.l. (f.eks. Facebook Ads) og egne kampagner (f.eks. via affiliate marketing, sponsorater e.l.).
Groft sagt kan metoderne opdeles i dem du ikke betaler for (på nær hosting) og dem du betaler for (købt annoncering).
Hvis du gerne vil skrive mange gode artikler, så er det en god idé at have din egen blog. Hvis du f.eks. vil sammenligne produkter, vurdere dem e.l. så er det en god idé med et eget website. I begge tilfælde kan du tilknytte et nyhedsbrev hvori du også kan vise reklamer. Du kan så bruge købt annoncering til at skaffe besøgende til dit website / din blog.
Der er også affiliate partnere, der ikke arbejder med egne websites / blogs, men kun benytter affiliate reklamer i.f.m. købt annoncering via f.eks.Google Adwords eller et nyhedsbrev hvortil der er knyttet en simpel tilmeldingsside.
Derudover er mange også aktive på f.eks. Facebook uden at have et website men hvor de f.eks. opbygger relevante sider og grupper, der brugt på den rigtige måde, kan give god indtjening.
Hvilken metode du vælger er op til dig og er afhængig af hvad du bedst du kan lide og hvad du tror på vil fungere bedst i.f.t. dit interesseområde og dine brugere.

4) Lav det rigtige indhold
Som nævnt tidligere er det vigtigt at du laver noget indhold der er interessant, så du kan tiltrække de brugere der gerne skulle klikke på dine reklamer og så du kan fastholde deres interesse, så de også senere klikker på en af dine reklamer når de har behov for det.
Det er også meget nemmere at få andre til at omtale dit indhold eller til at linke til det hvis det er relevante

5) Skab de rigtige handlinger
Dette er et meget vigtigt punkt, og mange overser det og gør ikke nok ud af det. Da du gerne skulle tjene penge på de reklamer du viser, så skal du derfor skabe handlinger startende hos dig, dvs. f.eks. skal dit indhold og dine reklamer medføre at en bruger klikker på en reklame, tilmelder sig et nyhedsbrev eller køber en vare hos en annoncør efter at have besøgt dig. Ellers er det jo ligemeget.
Derfor er det vigtigt at placere reklamerne de rigtige steder i.f.m. dit indhold. Det kan være i selve indholdet som et tekstlink, lige under indholdet eller f.eks. et banner ved siden af indholdet. Placer reklamerne der hvor du tror på at brugeren er mest motiveret til at klikke, hvor det er mest naturligt og hvor du tror der er størst chance for succés. Udform tekster som understøtter brugerens handling - forestil dig at du skal 'sælge handlingen' til brugeren. Og sørg så iøvrigt for at brugeren ikke kan forlade siden på alle mulige andre måder end via dine reklamer (begræns andre links).
Husk at de fleste affiliate netværk ikke tillader at du overdrevent opfordrer til klik, lokker brugere til klik eller belønner for klik. Brugeren skal klikke af egen interesse.

6) Lav den rigtige markedsføring
Med mindre du kun arbejder med købt annoncering i.f.m. brug af affiliate reklamer, så skal du ud at markedsføre dig. Du skal markedsføre dit website, din blog, dit nyhedsbrev etc. og dette kræver en stor indsats. Du er godt på vej med et godt indhold, men hvis ingen ved det er der, så får du ingen brugere.
Der findes mange gode guides til markedsføring på nettet og jeg vil gå i dybden med nogle af disse i senere blogposts.
Du skal arbejde meget med SEO og linkbuilding, og du skal prøve at få god omtale forskellige steder. Vær derudover aktiv på relevante forummer, så flere og flere vil kende dit indhold og det du står for.

7) Lav de rigtige analyser
Det er meget vigtigt at du følger op på hvordan dine reklamer performer. For ellers ved du ikke hvad der virker eller ikke virker. De fleste netværk stiller god statistik til rådighed, og du har ofte også mulighed for at tilføje nogle informationer i det link du bruger i.f.m. reklamen, således du kan måle endnu flere ting i netværkenes statistikker. Brug statistikkerne til at finde ud hvor der er forskelle i performance, hvor du kan gøre tingene bedre, se sæsonudsving og meget mere.

8) Lav den rigtige optimering
Når du har analyseret, så har du nogle data du kan bruge til at optimere dit indhold, dine reklamer og den måde du bruger reklamerne på. Men inden du evt. skrotter en annoncørs reklamer og skifter dem ud med en andens, så prøv f.eks. en anden måde at bruge reklamerne på, da det ofte kan være små ændringer der giver bedre resultater. Tænk på om du kan integrere reklamerne bedre og nogle steder steder måske være lidt aggressiv.
Optimering er noget du skal lave løbende, men du skal ikke ændre noget før du har analyseret situationen ordentligt. Når det er gjort så du være klar til at ændre tingene hurtigt - der er ingen grund til at vente.

9) Stil de rigtige krav
En affiliate partner er en vigtig person. Ligeså vigtig som en traditionel sælger. Dette betyder at du kan stille krav. Annoncørne har brug for dig. Så stil (realistiske) krav til dem, f.eks. forslag til hvordan de kan forbedre deres website, krav til bedre reklamer, ønsker om en bedre sats eller forslag til konkurrence for affiliates e.l. Annoncører  er meget interesseret i alt der kan give flere salg, tilmeldinger og besøgende, så vær ikke bange for at stille krav.

10) Vær på forkant
Alt er foranderligt. Ting ændrer sig, nye trends dukker op, nye forbedrede produkter bliver fremhævet i pressen, idéer opstår osv osv.
Vær på forkant med dette for så har du muligheden for at være den første til at lave godt nyt indhold som efterspørges af brugere og til at få tidlig omtale af det. Og samtidig fremstår du som en der har fingeren på pulsen, og dermed så må f.eks. din blog jo være mere interessant at følge end andres 'langsommere' blog.
Du skal også være på forkant med negative ting, f.eks. negativ omtale af et produkt eller et firma, som kan få betydning for hvordan dit indhold bliver opfattet.

Jeg håber du kan bruge ovennævnte oversigt som et udgangspunkt for dit arbejde som affiliate partner.

Som nævnt vil jeg i kommende blogposts gå i dybden med 'de 10 gyldne affiliatefaktorer' og naturligvis også tage diverse aktuelle problemstillinger op.

Sommerhilsner fra,
Ken Schultz
Partner-ads

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op