Ansættelsesretlige udfordringer

Bonus og nye regler om fleksjob

2013-09-09T11:21:23Z

Reform af fleksjob en realitet
De nye regler, som udmønter regeringens fleksjobreform fra juni 2012, sætter et skarpt skel ved 40 år i forhold til tildeling af fleksjob.
Er man under 40, kan man som udgangspunkt ikke få fleksjob. I denne aldersgruppe kan fleksjob kun bevilges, hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og fleksjob kan kun bevilges for fem år ad gangen.
Er man over 40, kan fleksjob bevilges permanent; første bevilling sker dog midlertidigt for en periode på 5 år, hvorefter situationen revurderes.
En nyhed er også de såkaldte mikrofleksjob, idet fleksjob kan bevilges ved en arbejdsevne på under seks timer om ugen.

Også tilskudsreglerne ændres. Fremover skal fleksjobbere – i modsætning til tidligere – alene aflønnes af virksomheden for de timer, de arbejder. Kommunen yder så fleksløntilskud direkte til den ansatte for de resterende timer. Dette er en lettelse af administrationen for virksomheden, noget der ofte efterlyses. Personer med lav arbejdsevne får et større tilskud, samtidig med at fleksjobbere tilskyndes til at arbejde så mange timer, som de klare. Løn og arbejdsvilkår fastsættes efter overenskomsten på virksomheden eller den relevante sammenlignelige overenskomst.

Der kan stadig aftales fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, men det bliver ikke lettere. Som hovedregel kræver det 12 måneders forudgående beskæftigelse, hvor det dokumenterbart forgæves har været forsøgt at etablere et vedvarende, reelt ustøttet job på særlige vilkår. For selvstændigt erhvervsdrivende har det derimod været et mål at lempe vilkårene, så det bliver lettere at opnå tilskud til at bevare beskæftigelsen i den hidtidige virksomhed. For selvstændige bliver det fremover ikke et krav, at arbejdsevnen er nedsat i forhold til ethvert erhverv, men alene i forhold til virksomheden.

Fleksjobbonus på kr. 25.000 kan arbejdsgiveren opnå ret til, såfremt han har en ansat medarbejder i fleksjob, der maksimalt modtager løn for en arbejdstid på 10 timer om ugen, og derudover skal lønmodtageren have været ansat hos samme arbejdsgiver i mindst 6 måneder. Det er en god bonus for en medarbejder, der i øvrigt yder, hvad han skal.

Udgifter i forbindelse med medarbejderes sygdom

2013-05-23T03:53:13Z

Sidste gang Folketinget vedtog nogle store ændringer af sygedagpengeloven, medførte de blandt andet, at den såkaldte arbejdsgiverperiode ved medarbejderes sygdom udvidedes fra 21 til 30 dage. Udvidelsen af arbejdsgiverperioden trådte i kraft den 1. januar 2012

Som konsekvens af disse ændringer kan arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, først få refusion af sygedagpengene efter 30 dage. Arbejdsgivere, som ikke betaler løn under sygdom, vil være forpligtet til at betale sygedagpenge i op til 30 dage, hvor det tidligere kun var 21 dage.

Beskæftigelseskrav ifht arbejdsgiver og kommune

Lønmodtageren skal som bekendt opfylde visse beskæftigelseskrav for at være berettiget til sygedagpenge fra henholdsvis arbejdsgiveren og efterfølgende kommunen. Kravene for at være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren ændredes ikke. Beskæftigelseskravene i forhold til kommunen ændredes imidlertid markant.

Som reglerne var før 2. juli, 2012, skulle lønmodtageren have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de seneste 13 uger og have arbejdet mindst 120 timer i denne periode. Disse krav fordobledes, og fra 2. juli 2012 skal lønmodtageren således have været tilknyttet arbejdetsmarkedet i de seneste 26 uger og have arbejdet mindst 240 timer, før lønmodtageren er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

De skærpede krav til lønmodtageren har også den uheldige konsekvens, at arbejdsgivere der betaler løn under sygdom ikke kan få refusion af sygedagpengene, hvis medarbejderen ikke opfylder de nævnte krav.

Refusion for søgnehelligdage eksisterer ikke mere

Selv når den udvidede arbejdsgiverperiode er overstået, og de skærpede beskæftigelseskrav er opfyldt, vil det pr. 2. juli ikke længere være muligt for arbejdsgiveren at få refusion fra kommunen på søgnehelligdage.

I de tilfælde, hvor søgnehelligdagen falder i arbejdsgiverperioden, vil arbejdsgiveren som hidtil ikke været berettiget til refusion. Men husk i den sammenhæng på, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at betale sygedagpenge på søgnehelligdage, hvis søgnehelligdage falder i arbejdsgiverperioden. Hvis man yder fuld løn under sygdom, vil man dog være forpligtet hertil.

Fagforening løber fra sit løfte

2012-12-30T09:51:36Z

Lad dig ikke nøjes med mundtlige aftaler med en fagforening. Det kostede et medlem af KA (Kristelig Arbejdsgiverforening) 40.000 kroner, at en fagforening afviste at kende til en mundtlig aftale.

En spade er en spade, og et ord er et ord. Sådan har de fleste det, og de kunne aldrig finde på at løbe fra deres aftaler. Sådan tænker et af KAs medlemmer - og den tankegang har også i mange år præget forholdet mellem virksomheden og den fagforening, som virksomheden har overenskomst med. Virksomhedens indehaver ringede på ugentlig basis til den lokale afdeling for at drøfte forskellige forhold og har flere gange i den forbindelse indgået aftaler med fagforeningen. Hidtil var alt forløbet fint, og alle aftaler var blevet overholdt. Et noget nær ideelt samarbejde mellem virksomhed og fagforening.

Virksomhed indgår særaftale
I 2010 kontaktede virksomheden den lokale afdeling i forbindelse med ansættelse af en medarbejder, ’L’. Lønnen for pågældende medarbejder var ifølge overenskomsten over 200 kroner i timen, og virksomheden vurderede, at det lå væsentligt over ’L’s værdi, da han nyligt var udlært. Virksomheden kontaktede derefter fagforeningen for at lave en aftale om, at ’L’ skulle have en lavere timeløn. Det accepterede fagforeningen under forudsætning af, at ’L’ selv accepterede den lavere løn. Det gjorde medarbejderen, og han kontaktede herefter fagforeningen for at meddele sin accept af lønnen. Da aftalerne var på plads, blev der udfærdiget en ansættelseskontrakt, som lød på den aftalte løn. Hvis denne aftale ikke var blevet indgået, var ’L’ ikke blevet ansat.

Fagforening: ”Det har du nok misforstået”
Så gik tiden, og medarbejderen arbejdede derudaf. Efter to års ansættelse sagde ’L’ op, og der blev gjort op med hans tilgodehavender hos virksomheden. Dog mente han med fagforeningen som mellemmand, at han havde et tilgodehavende - lydende på differencen på den modtagne løn og overenskomstmæssig løn... Virksomheden protesterede på det kraftigste mod dette krav; idet alle parter - medarbejderen, fagforeningen og virksomheden selv - havde accepteret den aftalte løn. Fagforeningen var af en anden opfattelse. Fagforeningen mente ikke, at den nogensinde havde accepteret en lavere løn end den i overenskomsten. Sagen blev af fagforeningen varetaget af selvsamme person, som i sin tid indgik aftalen med virksomheden om en særlig løn. Parterne stod stejlt overfor hinanden, og der blev afholdt mæglingsmøde med deltagelse af KA. Samme repræsentant for fagforeningen gentog her sin opfattelse, nemlig at der aldrig var indgået en aftale om fravigelsen af lønnen. Og fagforeningen krævede en erstatning på 80.000 kroner.

Den mundtlige aftale koster
I en sådan situation har virksomheden en vanskelig sag. Virksomhedens opfattelse af, at der foreligger en aftale, som fraviger overenskomsten, skal virksomheden kunne bevise eksistensen af i tilfælde af uenighed mellem aftaleparterne. Det kunne virksomheden ikke, og derfor rådgav KA virksomheden til at indgå forlig i sagen. Forliget var en rigtig dyr lærestreg for virksomheden, selvom kravet blev forhandlet ned til 40.000 kroner.

”Få det på skrift”
Sagen lærer os, at alle aftaler med fagforeningen skal være på skrift. I virkelighedens verden kan det være vanskeligt at efterkomme dette, men i den ideelle verden er alle aftaler skriftlige. Man kan eventuelt trække den lære ud af sagen, at alle aftaler af en vis væsentlighed skal være skriftlige. Virksomheden synes naturligvis, at sagen er grotesk. Selvsamme sagsbehandler i fagforeningen, som virksomheden indgik aftalen med, løb efterfølgende fra aftalen. Det hører med til historien, at virksomheden tidligere har indgået aftaler af samme type med denne repræsentant for fagforeningen, uden at det har medført et efterbetalingskrav. Hertil kommer, at fagforeningens medlem aldrig havde fået et job, såfremt overenskomsten ikke kunne fraviges. Og det gode samarbejde mellem virksomhed og fagforening? Ja, det har fagforeningen solgt for 40.000 kroner.

Huskeliste

Erindringen om en mundtlig aftale ændrer sig meget hurtigt.
Overvej om en given aftale kræver, at den kommer på skrift.
Overvej, hvem der skal føre pennen. Den, der har papirarbejdet, tager også styringen over aftalens indhold.
Ring til KA - og bliv medlem, før du indgår en aftale med en fagforening. Måske kan vi forhandle en endnu bedre, skriftlig aftale på plads for dig.