Lars Aamann fra Aagaard Lund Aps

Gaver og familielån

2017-02-23T07:25:00Z

At give gaver er ofte en glædelig handling for både giver og modtager. I forbindelse med gaver opstår der dog ofte en række skattemæssige spørgsmål, som man skal være opmærksom på. Disse er blandt andet, om gavemodtageren skal beskattes af gavens værdi, om der skal betales afgift af gaven, og hvem der i givet fald skal betale gaveafgiften. I andre tilfælde, og ofte i forbindelse med lavtforrentet eller rentefrie lån i familieforhold, kan der opstå uenighed mellem borger og SKAT om, hvorvidt lånet indeholder et skattemæssigt gaveelement.

Udgangspunktet

Udgangspunktet i dansk ret er, at en gavemodtager bliver beskattet af den værdi, som en gave har.

Der gælder dog en række undtagelser, hvor modtageren ikke bliver beskattet af gavens værdi.

Dette er blandt andet gældende ved såkaldte lejlighedsgaver, gaver givet til den nærmeste familie og gaver overdraget mellem ægtefæller.

Lejlighedsgaver

Man må gerne give lejlighedsgaver, dvs. fødselsdagsgaver, bryllupsgaver, etc., uden at gavemodtageren bliver beskattet af gaven, hvis værdien ikke overstiger et efter forholdene naturligt niveau. I tilfælde hvor værdien overstiger et efter forholdet naturligt niveau, og gaven ikke falder ind under en af de andre undtagelser, herunder gaver til den nærmeste familie eller til ægtefælle, skal der som udgangspunkt ske beskatning af gavens værdi.

Gaver til den nærmeste familie og ægtefælle kan overdrages uden at der skal ske beskatning af gavens værdi for modtageren eller betales gaveafgift af giveren. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på, at betingelserne i blandt andet boafgiftsloven er opfyldt.

Nærmeste familie

Boafgiftsloven siger, at der ikke skal betales gaveafgift, hvis den samlede værdi af gaver indenfor et kalenderår ikke overstiger en specifik beløbsgrænse. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksom på, hvem der er modtager af gaven. Dette er vigtigt, da beløbsgrænsen ikke er identisk for alle modtagere.

Man kan afgiftsfrit give gaver til børn, stedbørn, børnebørn, forældre samt til en person, der har haft fælles bopæl med gavegiver de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, såfremt den samlede værdi af gaver indenfor et kalenderår ikke overstiger 62.900 kr. Ved gaver til svigerbørn er beløbsgrænsen 22.000 kr. (2017-niveau).

Hvis den samlede værdi overstiger disse beløbsgrænser, skal der som udgangspunkt betales 15% af den overskydende værdi i gaveafgift. For sted- og bedsteforældre gælder imidlertid, at der skal betales 36,25 % i gaveafgift.

I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at nærstående familiemedlemmer er defineret som slægtninge i enten op- eller nedstigende linje, og derfor ikke omfatter søskende. Gaver givet mellem søskende vil derfor som udgangspunkt skulle indkomstbeskattes, hvis ikke der foreligger en lejlighedsgave.

Gaver mellem ægtefæller

For ægtefæller gælder særligt, at gaver som udgangspunkt kan gives afgiftsfrit uanset gavens værdi. Det er dog en betingelse, at ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse, når gaven gives. Endvidere er det en betingelse for gyldigheden af overdragelsen af gaven, at dette sker ved gyldig ægtepagt.

Udgangspunktet for gaver mellem ægtefæller fraviges i tilfælde, hvor der på gaven hviler en brugs- eller indtægtsnydelse ud over det afgiftsfrie grundbeløb.

Her skal der betales 15% i afgift, når gaverne i et kalenderår overstiger et grundbeløb på 62.900 kr. (2017-niveau).

Rentefrit eller lavtforrentet lån

Imellem familiemedlemmer (nærstående) indgås der ofte låneaftaler med lav eller ingen rente. Aftaler af denne type medfører typisk en økonomisk fordel for låntageren.

Det er derfor ofte diskuteret, om aftaler af denne slags bevirker, at der foreligger et gaveforhold, hvor der skal betales gaveafgift af fordelen ved at have opnået et rentefrit eller lavtforrentet lån.

Praksis på dette område er noget usikker, men udgangspunktet er, at der ikke skal betales gaveafgift eller ske beskatning af rentefordelen, når det rentefrie eller lavtforrentede lån er ydet mellem nærstående familiemedlemmer. Dette er nu slået fast i SKATs Juridiske Vejledning.

At give eller modtage gaver er derfor som udgangspunkt en glædelig handling, der dog hurtigt kan blive en skattemæssig kompliceret affære. Ovenstående er naturligvis blot en kortfattet og forsimplet gennemgang af et kompliceret regelsæt. Det anbefales selvsagt, at man bruger professionel bistand, såfremt man måtte være i tvivl.

I tilfælde, hvor der opstår uenighed med SKAT om, hvorvidt der skal betales enten indkomstskat eller gaveafgift ved overdragelse af en gave, må det på det kraftigste anbefales, at man tager kontakt til en skatteadvokat. I tilfælde, hvor SKAT har truffet en afgørelse, og man ønsker denne afgørelse prøvet ved klageinstansen (Skatteankestyrelsen), er der mulighed for tilskud til advokatregningen på 50% eller 100%.

Hobbyvirksomhed

2016-12-08T06:05:00Z

Driver du en virksomhed med underskud, kan du blive udsat for, at SKAT generelt nægter dig fradrag i virksomheden med den begrundelse, at virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssig. Det hedder sig, at SKAT betragter virksomheden som ikke-erhvervsmæssigt drevet, såkaldt ”hobbyvirksomhed”.

Selvom man som virksomhedsejer måske selv anser sin virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, kan SKAT selvsagt godt være af en anden opfattelse. Hvorvidt du selv føler, at din virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej er ikke af afgørende betydning for SKAT. Dette afgøres af nogle mere håndgribelige momenter, jf. uddybning nedenfor.

Konsekvensen af at drive en hobbyvirksomhed er, at man ikke kan fratrække underskud i sin virksomhed i anden personlig indkomst.

Driver man normal erhvervsmæssig virksomhed, vil underskud i virksomheden kunne modregnes i anden personlig indkomst og om fornødent fremføres til fradrag i de følgende indkomstårs indtægter. Men dette gælder ikke for hobbyvirksomheder.

En mere konkret – og mere alvorlig – konsekvens af at havne i kategorien ”hobbyvirksomhed” er typisk, at SKAT derefter går tre indkomstår tilbage og bagudrettet underkender virksomhedens indberettede underskud. Men den følge, at man som virksomhedsejer nu pludselig skylder en større sum penge til SKAT. Og dette skyldige beløb skal som hovedregel falde prompte.

I skattemæssig henseende er det derfor ofte afgørende at skelne mellem hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed.

Ved sondringen af, om man der er tale hobby- eller erhvervsvirksomhed, lægges der primært vægt på følgende to kriterier:

faktiske driftsresultater – giver virksomheden overskud eller er der mulighed for, at den vil gøre det inden for et overskueligt tidsforløb (rentabilitetskravet)

virksomhedens professionelle tilsnit – anses virksomheden for at blive drevet ’teknisk og driftsmæssigt forsvarligt’ for den pågældende branche.

I vurderingen af virksomhedens driftsresultater, lægges der tillige vægt på, om virksomheden er drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats – altså om arbejdsindsatsen kan betale sig ud fra en erhvervsmæssig betragtning.

Når det skal vurderes, om en virksomhed drives teknisk og driftsmæssigt forsvarligt, kan det i nogle tilfælde være en god idé at få en syn– og skønsmæssig vurdering af, om den pågældende driftsform drives sædvanligt og driftsmæssigt forsvarligt.

Derudover lægges der blandt andet vægt på, om virksomheden er af såkaldt underordnet karakter (intensitetskravet), om underskuddet er af forbigående karakter (indkøringsvanskeligheder), om der forinden virksomhedens opstart er foretaget fornøden undersøgelse af lønsomheden ved den pågældende virksomhed, om ejeren har de faglige forudsætninger for at drive virksomheden, om der kan påvises andre formål end erhvervsmæssige samt, om ejeren er afskåret fra at kunne anvende virksomhedens aktiver til privatbrug.

Denne slags sager har tilsyneladende været - og er stadig - et stort fokusområde hos SKAT, hvilket betyder, at vi ser en del af disse sager.

Det er ofte landbrug, stutterier, små butikker m.fl., der står for skud i disse sager. Men generelt kan man sige, at alle virksomheder, hvor der har været underskud i en længere periode – typisk mere end 3 år – er i risikozonen for at få ubehageligt besøg af SKAT.

Det er ofte landbrug, stutterier, små butikker, der står for skud i disse sager. Men generelt kan man sige, at alle virksomheder, hvor der har været underskud i en længere periode – typisk mere end 3 år – er i risikozonen for at få ubehageligt besøg af SKAT.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor der eksisterer sådanne regler. En begrundelse er primært, at samfundet som sådan ikke ønsker at yde ’tilskud’ til folk, som under påskud af at drive erhvervsvirksomhed i virkeligheden dyrker en hobby. I nogle tilfælde mener SKAT måske, at man som f.eks. stutteriejer i virkeligheden holder heste, fordi man godt kan lide heste. Og at det derfor i virkeligheden er en hobby, der bør afholdes for egen regning.

Sandheden er ofte mere kompliceret end som sådan, og derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til sådanne afgørelser. Det, at man i mit ovenstående eksempel også holder af sit erhverv, er jo selvfølgelig ikke diskvalificerende for, at man tillige kan drive en erhvervsmæssig virksomhed.

Har man fået en afgørelse fra SKAT, som kategoriserer virksomheden som hobbyvirksomhed, skal dette påklages til Skatteankestyrelsen, såfremt man er uenig i afgørelsen.

Hver sag om hobbyvirksomhed er forskellig, og mange gange kan der være tale om, at SKAT i nogle tilfælde på et for summarisk grundlag skærer nogle virksomheder over én kam, og ’dømmer’ hobbyvirksomhed. Vurderingen af de enkelte kriterier samt virksomheden som helhed bør foretages af en jurist med forstand på dette sagsområde. Og i mange tilfælde kan det betale sig at påklage disse vurderinger.

Det bør nævnes, at sådanne sager ligeledes er berettiget til tilskud (omkostningsgodtgørelse), hvorfor man i mange tilfælde vil undgå en stor rådgiverregning i forbindelse med en klagesag.

Der er derfor i langt de fleste tilfælde klart et incitament til at få set på sagen, hvis man står i en sådan situation.

Nye regler for skatteklagesager – ApS’er og A/S’er bliver også tilskudsberettigede

2016-08-31T11:23:00Z

Private personer og virksomheder drevet i personligt regi, herunder I/S’er, er i dag berettigede til at få hel eller delvis dækning af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en skatteklagesag.

Selskaber (ApS’er, A/S’er m.fl.) og fonde kan i dag kun trække omkostninger eller udgifter til sagkyndig bistand til førelse af skattesager fra som en driftsomkostning. Dette kan afholde mange, særligt små- og mellemstore virksomheder drevet i selskabsform, fra at føre en skattesag, hvor virksomheden finder SKATs afgørelse er forkert.

Man kan forestille sig en situation, hvor den lille håndværksmester eller forretningsdrivende (uretmæssigt) får sin skat eller sin moms forhøjet af SKAT, vinder sagen i klagesystemet - men så alligevel taber rent økonomisk på grund af udgifterne til sagkyndig bistand i sagen. Sagkyndige omkostninger kan i mange tilfælde være på linje med eller endda overstige det det beløb, som sagen handlede om.

Det kan således i dag koste uforholdsmæssigt mange penge at klage - for ikke at nævne den negativt anvendte tid, som skal bruges på at sikre sin ret over for SKAT. En mindre håndværksmester eller forretningsdrivende vil således blive uretfærdigt straffet på grundlag af sin valgte selskabsform, hvis der opstår en skatte-, moms- og afgiftstvist med SKAT.

De nye regler

Et bredt flertal i Folketinget har derfor den 3. maj 2016 aftalt, at selskaber (A/S, ApS m.fl.) igen skal have ret til at få dækket omkostningerne eller udgifterne ved førelse af skattesager, herunder afgifts- og momssager, på samme måde som personer og personligt drevne virksomheder allerede har i dag. Omkostningsdækningen for selskaber og fonde blev afskaffet i 2009, men bliver nu genindført. Lovforslaget er i skrivende stund sendt i høring, men der er endnu et stykke vej, før ændringen af skatteforvaltningsloven bliver vedtaget af Folketinget. Det forventes dog, at de nye regler skal gælde fra den 1. januar 2017.

Selskaber og fonde vil således fremadrettet få dækket enten 50 % eller 100 % af omkostningerne eller udgifterne til sagkyndig bistand i skattesager, alt efter om selskabet eller fonden får i overvejende grad eller fuldt medhold i sin skattesag.

De kommende regler vi således sikre bedre retssikkerhed på skatteområdet og ligestilling mellem skatteyderne, herunder den lille håndværksmester og forretningsdrivende, uanset om de bidrager til statskassen inden for eller uden for et selskab eller fond.

Hvad gør selskaber og fonde med skattesager nu?

Selskaber og fonde med allerede verserede eller opstående skattesager mv. anbefales at rette henvendelse til en skatterådgiver, herunder en skatteadvokat, således at sagens eller sagernes eventuelle førelse kan vurderes, ikke mindst i forhold til spørgsmålet om de kommende ændrede regler om omkostningsdækning.

Der bliver således fremadrettet mulighed for at sikre sin ret uden omkostninger til sagkyndig bistand til sagens eller sagernes førelse.

Hvad gør du, hvis du er uenig i SKATs skønsmæssige ansættelse?

2015-06-11T11:00:00Z

Som selvstændig erhvervsdrivende skal man betale skat af selskabets overskud. Når året er gået, vil man modtage en selvangivelse. Det er som selvstændig erhvervsdrivende ens pligt at udfylde og indsende denne til tiden.

Man skal være særligt opmærksom på, at selvangivelsen bliver indgivet rettidigt og udfyldt korrekt. Hvis selvangivelsen ikke er indgivet rettidigt eller korrekt, kan SKAT ansætte indkomsten skønsmæssigt. Derudover kan SKAT beslutte, at der skal betales et skattetillæg. (se fakta-boks)

Skønsmæssig ansættelse

SKAT kan, hvis der slet ikke er selvangivet på ansættelsestidspunktet, eller dette ikke er sket fyldestgørende, påbegynde processen for skønsmæssig ansættelse.

Hvis SKAT agter at foretage skønsmæssige ansættelse, er dette dog underlagt en række betingelser.

Den skattepligtige skal først underrettes skriftligt af SKAT. Underretningen indeholder typisk en meddelelse om, at SKAT agter at foretage en skønsmæssig ansættelse samt et forslag til ansættelse.

Man har derefter som minimum 15 dage til at udtale sig skriftligt eller mundtligt i forhold til det fremsatte forslag i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Dette er den skattepligtiges mulighed for at korrigere eller protestere over SKATs forslag til ansættelse, inden selve afgørelsen herom træffes.

Hvis man ikke udtaler sig inden for den fastsatte frist, vil den fremsatte skatteansættelse blive til en afgørelse og dermed træde i kraft. I nogle tilfælde fremsendes efterfølgende en skriftlig afgørelse, men i andre tilfælde bliver der blot udskrevet en ny årsopgørelse med de af SKAT vedtagne ændringer.

Hvis man fremkommer med kommentarer til forslaget, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Når SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse, skal den foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. SKAT vil typisk anvende tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser mv. som grundlag for ansættelsen.

Hvad gør du, hvis du er uenig i SKATs skønsmæssige ansættelse?

Er man uenig i SKATs skønsmæssige ansættelse af sin indkomst, kan man vælge at klage til Skatteankestyrelsen.

Ved klage til Skatteankestyrelsen skal klagen være modtaget af Skatteankestyrelsen senest 3 måneder efter, at man har modtaget SKATs afgørelse eller den nye årsopgørelse.

Hvis klagen ikke indgives rettidigt, afvises den. Der er dog i loven mulighed for at bortse fra en fristoverskrivelse, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Ved klage til Skatteankestyrelsen vil SKAT som udgangspunkt blive pålagt at dække op til 100% af sagens udgifter, når du bruger en professionel rådgiver som repræsentant. Dækningsgraden afhænger af sagens udfald.

Endvidere skal man huske - i en skattesag ikke kun nødvendigt at have stor viden om skatteret. Skatteret hviler på forvaltningsret. Det er forudsætning for at kunne strukturere sin skattesag, at man også er i stand til at manøvrere inden for forvaltningsrettens område, herunder har viden om klientens rettigheder.

Har myndighederne sprunget en frist i forbindelse med sagsbehandlingen, er notatpligten overholdt, har man givet den tilstrækkelige og nødvendige klagevejledning, er det kontradiktoriske princip overholdt, er der sat skøn under regel under sagens behandling, kan der være sket magtfordrejning, har forvaltningsmyndighederne overholdt sin forpligtelse til videresendelse af skrivelser efter forvaltningsloven, er den administrative rekurs respekteret, honorerer myndigheden sine pligter i forhold til officialmaksimen etc.

Der er med andre ord et hav af regler, som man skal have styr på, inden man kaster sig ud i at føre en skattesag. Det skal derfor kraftigt anbefales, at man bruger en professionel - i dette tilfælde en advokat til at føre sin skattesag.

Fakta - skattetillæg

- SKAT kan med hjemmel i Skattekontrolloven § 5 pålægge den skattepligtige, at der skal betales et skattetillæg.

- Skattekontrolloven § 5 giver som udgangspunkt SKAT hjemmel til, at pålægge skattetillæg, hvis selvangivelsen ikke er indgivet rettidigt, eller denne ikke er udfyldt fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

- Satserne for skattetillæg er som udgangspunkt 200 kr., for hver dag selvangivelsesfristen overskrides.

- Det samlede skattetillæg kan som udgangspunkt højst udgøre 5.000 kr. i alt.

Virksomhedsordningen - nye regler fra 2014

2015-05-06T11:00:00Z

Som selvstændigt erhvervsdrivende får man en række fordele ved at benytte sig af virksomhedsordningen, herunder at fuld fradragsret for erhvervsmæssige renteudgifter og lempeligere beskatning af opsparet overskud.

Betingelser

Virksomhedsskatteloven indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes. Målgruppen er skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der sondres her mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og såkaldt hobbyvirksomhed.

Betingelserne for, at en virksomhed karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed er, at skatteyderen for egen regning og risiko udøver virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde økonomisk udbytte. En virksomheds aktiviteter må være indrettet, så der ikke er tvivl om, at ønsket om gevinst er motivet for driften.

Denne vurdering foretages ud fra følgende kriterier:

Rentabilitet –acceptable og regelmæssige driftsresultater
Professionelt tilsnit –virksomhedens professionelle ydre rammer

Hobbyvirksomhed er defineret som en sidebeskæftigelse af hobbytilsnit, hvor økonomisk udbytte ikke er afgørende.

Kun hvis virksomhedens aktivitet er erhvervsmæssig, kan underskud modregnes i overskud fra andre kilder.

Virksomhedsordningen kan kun anvendes for virksomhedens økonomi og ikke privatøkonomien. Det er derfor et krav, at man adskiller sin private økonomi og virksomhedens økonomi regnskabsmæssigt, herunder opgør en indskudskonto. Indskudskontoen opgøres som værdien af de indskudte aktiver med fradrag af den indskudte gæld, herunder renteudgifter.

Fordele

Virksomhedsordningen giver mulighed for, at virksomhedens overskud opspares i virksomheden og beskattes med skattesatsen for selskaber. Denne er for 2015 23,5%.

Dette giver gode perspektiver for vækst af virksomheden, idet 76,5% af det opsparede overskud således kan reinvesteres i virksomheden. Såfremt man senere hæver opsparet overskud, beskattes det hævede som personlig indkomst.

Konsekvensen af ordningen er blandt andet, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Herved opnås fuld skattemæssig værdi af renteudgifterne, og udgifterne kan reelt nedbringe skatteyderens personlige indkomst.

Tilvalg år for år

Selvstændige erhvervsdrivende kan frit vælge, om virksomhedsordningen skal anvendes for et givent indkomstår.

Man tilkendegiver dette ved indgivelse selvangivelsen for et givent indkomstår. Dette valg har kun virkning for det pågældende indkomstår. Man kan således vælge år for år, om man ønsker at anvende ordningen.

Nye regler fra 2014

Folketinget vedtog en kraftig revision af virksomhedsordningen den 9. september 2014, som medfører væsentlige stramninger i forhold de tidligere regler.

Disse nye regler kan blandt andet få betydning for eksisterende anvendere af virksomhedsordningen med negativ indskudskonto. Har man i sin virksomhedsordning negativ indskudskonto, er det ikke længere muligt at opspare virksomhedens overskud til den lave beskatning på 23,5%.

Negativ indskudskonto anses som udtryk for, at der er medtaget privat gæld i virksomhedens økonomi. Det fulde overskud vil i stedet blive beskattet som personlig indkomst. Beskatningen bliver derfor væsentligt højere. De nye regler betyder altså, at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er i minus.

Hensigten med disse tiltag er blandt at stoppe finansiering af privatforbrug ved låneoptagelse uden for virksomhedsordningen ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for lånet. Med de nye regler vil et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen fremover blive anset som hævet, hvorved der udløses beskatning.

For at forhindre, at virksomhedsejere optager privat gæld i virksomheden - og dermed får en negativ indskudskonto - foretages der i dag en rentekorrektion. Rentekorrektion foretages for at begrænse fradragsværdien for renteudgifter, som hører til privat gæld.

Der beregnes et rentekorrektionsbeløb, som tillægges den personlige indkomst, og samme beløb fradrages i kapitalindkomsten. Fradrag i kapitalindkomsten giver en lavere skattebesparelse.

De nye regler medfører tillige en forhøjelse af rentekorrektionssatsen, som dermed begrænser skattefordelen i højere grad end tidligere. Der foretages ingen korrektion, når indskudskontoen er positiv.

Der gælder særlige ikrafttrædelsesdatoer, undtagelser og overgangsordninger til de nye regler. Det anbefales derfor, at man kontakter sin rådgiver, hvis man i forvejen anvender virksomhedsordningen eller overvejer at anvende den.

Hvad gør du, når SKAT’s afgørelser går dig imod? Hvordan klager man?

2014-09-30T07:00:00Z

Mange selvstændige erhvervsdrivende kender det – SKAT har enten været forbi på kontrol eller der er måske sket en justering af årsopgørelsen. Resultat: du skal betale mere i skat og/eller nogle af dine fradrag er ikke længere godkendt af SKAT.

Dette kan skyldes et utal af forskellige forhold. Mange anpartshavere bliver beskattet af såkaldt ’maskeret udlodning’, det vil sige, at SKAT går ind og omkvalificerer nogle af dit selskabs dispositioner, og populært sagt siger, at du i virkeligheden har taget flere penge ud til privatforbrug, end du selv mener. Dette medfører ekstra skattebetaling

Det kan også være, at SKAT blot mener, at nogle af virksomhedens udgifter ikke er fradragsberettigede.

Dette er alt sammen eksempler på afgørelser fra SKAT, som du kan vælge at klage over.

Typisk sagsforløb

Det typiske sagsforløb er, at SKAT sender dig et forslag til en afgørelse (det som man også kalder en agterskrivelse) med en 14 dages frist. Denne agterskrivelse kan du klage over direkte til SKAT, som herefter er forpligtet til at forholde sig til dine klagepunkter, inden de træffer selve afgørelsen.

Det er nu ikke ofte SKAT ændrer sin mening fra forslaget til selve den endelige kendelse, medmindre der er tale om decideret faktuelle fejl hos SKAT, som man selvfølgelig kan korrigere ved sin klage.

Efter SKAT har truffet afgørelse, er der Skatteankestyrelsen tilbage som klagemulighed.

Nye klageregler fra 1. januar 2014

Fra og med 1. januar i år er der kommet nye klageregler, når du ønsker at klage over SKAT. Med de nye regler er der nu kun én klagemulighed.

Selve klageproceduren er centraliseret i en ny styrelse – Skatteankestyrelsen (SANST), som modtager alle klager over SKAT’s afgørelser.

Man skal indsende en begrundet klage til Skatteankestyrelsen samt indbetale klagegebyret på 400 kr., hvorefter Skatteankestyrelsen vil behandle klagen.

Husk! Der er en 3 måneders frist for at klage over en afgørelse.

Det hele tager typisk et års tid med de nuværende sagsbehandlingstider, men til gengæld er processen ikke så tung som, hvis man f.eks. anlægger sag ved domstolene.

Tilskudsregler

Du kan i princippet selv klage din sag, og Skatteankestyrelsen er forpligtet til at behandle den, hvis du overholder procedurereglerne.

Imidlertid er reglerne sådan, at SKAT skal dække dine udgifter, når du bruger en rådgiver som partsrepræsentant (typisk advokat, men kan også være revisor).

Afgørelsen må ikke (alene) vedrøre afgifter, eks. moms eller registreringsafgift – så er klagesagen ikke tilskudsberettiget.

Vær opmærksom på, at det er et krav, for at være berettiget til tilskud, at du klager som privat person eller selvstændig erhvervsdrivende - dvs. ikke som et ApS, A/S eller IVS.

Ejerne af et IVS (anpartshaverne) kan hver især - som personer – påklage en afgørelse og få dette dækket af tilskudsreglerne. Men IVS’et som sådan kan ikke få tilskud.

Kan det betale sig?

Det kan som tommelfingerregel altid betale sig at klage over en afgørelse, hvis man mener den er forkert. Enten vinder man – eller, skulle man ikke få medhold, er man aldrig stillet værre end hvis man ikke klagede.

Og det er i langt de fleste tilfælde helt gratis med tilskudsreglerne.