Iværksætter Debatten Amino

PSD2 forbyder, at du lægger kortgebyret ud til dine kunder fra 1. januar 2018

martinebirlund — Thu, 26 Oct 2017 06:30:00 GMT

Blog indlægget er skrevet af Susan Kaae

Jeg har arbejdet med eCommerce siden 2000 og med online betalinger siden 2006, i stillinger med titler som Chief Product Officer/CPO, Sales Director, Commercial Director, Card & Payment Solution Manager, Product Manager, Head of Projects mf. i både Danmark og England.

 Igennem de sidste 17 år har jeg, med andre ord, arbejdet med alle aspekter af produkt og forretningsudvikling indenfor området eHandel. Jeg har arbejdet for flere leverandører inden for Betalinger (Nets, Ekspres Bank, AltaPay & DIBS), hvilket har givet mig en stor faglig viden om online betalinger, samt en viden om “hvordan tingene fungerer” og “hvad tingene bør koste”. I dag driver jeg www.experteye.dk, hvor jeg giver uafhængig rådgivnig til webshops om betalingløsninger.

Du har muligvis hørt tale om PDS2, men hvad er det egentlig og er der noget interessant i det for dig, der driver en webshop eller skal til at åbne en?

Hvad er PDS2?
PSD2 er en forkortelse af “Payment Service Directive 2” og er et EU direktiv, der blev vedtaget i 2015. Grunden til, at det er interessant lige nu er, at den deadline EU har sat for at få det implementeret i lokal lovgivning er 13. januar 2018. I Danmark har dette resulteret i at folketinget d. 8/6-2017 har stadfæstet en ny Lov om betalinger, som træder i kraft 1. januar 2018. Andre lande i Europa har enten allerede implementeret i deres lokale lovgivning eller er i fuld gang.

Hvad står der i PSD2, som er interessant for mig?

Den mest væsentlige nye regel er, at man ikke længere må lægge kortgebyr ud på privatkunder (såkaldt Surcharging) fra 1. januar, 2018. Dette gælder både i den fysiske verden og på internettet. Det er vigtigt at notere, at det KUN gælder privatkort - man må fortsat gerne opkræve kortgebyret fra firmakunder.

Dette forbud er implementeret i Lov om betalinger med følgende ord i § 121. Stk. 3.:

“Betalingsmodtageren må ikke opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordningen, og for de betalingstjenester, på hvilke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 929/2009 finder anvendelse.”

Hvad gør jeg så?

Du må ikke opkræve et kortgebyr, men du må fortsat gerne opkræve et administrationsgebyr, formidlingsgebyr, servicegebyr eller noget helt tredje, der passer til dig forretningsmodel, der må blot ikke være reference til kortgebyr og du skal selv opkræve det i prisen (ikke som i dag, hvor surcharging gebyret som oftest komme på helt over på betalingsmodulets side, hvor kortholder indtaster dine kortdetaljer).

Derudover må du gerne give rabat på den eller de betalingsformer, som du foretrækker, at dine kunder betaler med. Så vil du gerne, at dine kunder betaler med Dankort kan du tilbyde en rabat ved denne betalingsform. Det er dog meget muligt, at du selv skal styre denne logik, dvs. at du skal spørge dine kunder hvilken betalingsform de vil bruge og derefter give dem rabatten i beløbet du sender videre til betalingsmodulet.

Der er ingen regler omkring faktura og andre former for betaling der IKKE er kortbetaling - her må du stadig gerne lægge gebyret ud på private kunder, indenfor de regler der ekisterer i dag.

Brugere elsker login via sociale medier

Carsten Jacobsen — Thu, 24 Aug 2017 06:45:00 GMT

Vi kender det vel alle. Vi falder over et website, med en service eller produkt vi er interesserede i. Vi er lige ved at være der, lige ved at have gennemført signup, men hvad nu? Jeg skal udfylde en laaang formular med alle mulige oplysninger. Måske jeg bare bookmark’er websitet nu, og vender tilbage og udfylder oprettelsen senere når jeg har bedre tid…

Eller hvad nu hvis jeg glemmer adgangskoden til et website, så skal jeg igennem en omstændig proces for at genskabe en glemt adgangskode. Måske prøver jeg bare at finde den information jeg har behov for et andet sted, eller en anden dag.

Vi er meget lidt tålmodige når vi er online, og selv små forhindringer kan betyde, at vi klikker videre. Som webshop/website ejere er det noget vi skal være opmærksomme på, og fjerne disse forhindringer hvor muligt. En af forhindringerne, som beskrevet herover, oprettelse af brugerprofiler på websites/webshops. Ja, det er klart at man skal bruge en adresse hvis man skal have tilsendt en fysisk vare, men er der ikke tale om fysiske varer, er der jo reelt ikke brug for meget information. Ofte kun en verifikation af brugeren, inkl. en email adresse.

Derfor bliver social login implementeret på flere og flere websites. Det er en let måde at verificere en bruger på, og få adgang til basale informationer, såsom navn og email adresse. For brugeren er det nemt, accept af at websitet henter disse oplysninger fra Facebook, Twitter, Google etc., og man er oprettet som bruger. Ingen indtastninger, bare et par klik, og man har oprettet en brugerprofil.

I CloudRail, som udvikler et software library, som integrerer populære API indenfor bl.a. sociale medier, betaling, lokations services, cloud storage etc., kan vi se, at social login er blandt de mest populære integrationer. Så jeg begyndte at undersøge hvad det egentlig betyder at have social login integreret på sit site, og brugeres generelle adfærd ifm. logins, brugeroprettelse etc.

Interessante tal om logins
På websites der har social login som mulighed, som alternativ til login med brugernavn og adgangskode, logger 88% af brugerne ind med social media. 52% bruger Facebook, 47% bruger Google og Twitter udgør mindre end 1%. 80% af social logins kommer fra brugere i aldersgruppen 18-36 år. 90% vil hellere gå til et andet website, end forsøge at genskabe en glemt adgangskode.

Jeg synes at sidstnævnte er meget interessant. Vi bruger flere og flere online services, og der er flere og flere adgangskoder vi skal huske. Jeg ved ihvertfald fra mig selv, at de services jeg ikke bruger jævnligt, glemmer jeg adgangskoden til - medmindre min browser har gemt brugernavn/adgangskode. Og 90% vil altså hellere gå til et andet site end prøve at genskabe en glemt adgangskode, hvilket betyder, at man som website ejer kan tabe en del bruger aktivitet på den konto.

88% af brugere indrømmer iøvrigt, at de indtaster falske oplysninger i formularer. Jeg skal være den første til at indrømme, at hvis jeg eks. skal udfylde en formular for at kunne downloade en white paper, en undersøgelse, demo adgang eller noget lign., er jeg tilbøjelig til at oplyse telefon nummer som består af ene 0’er, eller hvad formularen ellers accepterer. Jeg gider ærligt talt ikke have en sælger ringende hver anden dag, bare fordi jeg ville lære mere om et produkt, eller få adgang til lidt mere information.

Så spørgsmålet er, om formularen reelt giver det udbytte den er tiltænkt, eller om det er en forhindring, eller en kilde til primært ubrugelige oplysninger.

Opsummering
Helt overordnet drejer det sig om at fjerne de forhindringer brugere oplever, og gøre det nemt for brugere at være brugere. Hvis tal viser, at 88% af brugere fortrækker at bruge eks. Facebook til at logge ind med, istedet for brugernavn og adgangskode, hvorfor så ikke give dem muligheden? Og siden 90% er villige til at gå andre veje, end genskabe en glemt adgangskode, tyder det på, at man sender en hel del brugere videre til konkurrenter, hvis man ikke gør login processen smertefri.

Data kilde: LoginRadius

Interview med Oscar fra Panda Print

martinebirlund — Thu, 10 Aug 2017 12:46:00 GMT

Panda Print er en dansk leverandør af to-go emballage - med og uden print.

Firmaet startede i år 2015 med at fokusere på papkrus med tryk, men har siden udvidet sortimentet og tilbyder nu et bredt udvalg af spændende produkter indenfor to-go emballage.
Bag Panda Print er den unge iværksætter Oscar, i dette blogindlæg får du indsigt i hans rejse, og bl.a. tanker omkring fravalg af uddannelse.

1. Har du altid vidst du ville være iværksætter?  

I min barndom var jeg vant til en hverdag, hvor begge mine forældre havde tid og overskud til at være der for min lillesøster og mig. Mine venners forældre var på arbejde hele tiden, men min far var sælger med frie arbejdstider, og min mor havde en lille tøjbutik med få ansatte. Det har jeg altid sat stor pris på, og i mine senere år har jeg indset, at jeg ønsker den samme frihed og mulighed for at bruge tiden som jeg har lyst.

2. Kan du fortælle lidt om din iværksætterhistorie og fravalg af uddannelse?   

I gymnasiet var det svært for mig at holde fokus på ting, der ikke interesserede mig. Jeg læste ikke op til timerne, men læste bøger ved siden af skolen om ting, jeg syntes var spændende og jeg faldt over en bog, der åbnede mine øjne for iværksætteri.

Siden gymnasiet har jeg afprøvet en masse idéer og nogle gik bedre end andre. Det gav mig en masse erfaring og forståelse for, hvad der virker og ikke virker i den virkelige verden.
Med Panda Print gik vi ind på et marked, der bl.a. savnede bedre kundeservice og fokus på små virksomheder. Det var et rent tilfælde, at dét skulle blive min første “succesfulde” virksomhed. Vi er i dag tre mand, snart fire og forhåbentlig fem inden udgangen af året. Vi vokser og vokser for hvert kvartal, og det er en spændende rejse at være med på.

3. Hvilke forhindringer har der været på vejen?

Jeg har fra første dag lavet fejl, og jeg tror på det er en vigtig og uundgåelig del af processen.
Jeg har leveret varer for sent, for tidligt og til forkert adresse. Jeg har fået produceret varer til en større ordre, der endte med at fylde 6 gange mere end beregnet og kostede os dyrt i transport, og meget mere. I sidste ende bliver problemerne oftest løst, selvom det virker umuligt, når man står i situationen. Man lærer af sine fejl og bliver bedre for hver gang.

4.Hvad har været dit største øjeblik i din iværksætter karriere?

Jeg vil altid huske en morgen tidligere på året, hvor jeg var på vej ud til møder. Da jeg sad i bilen fik jeg en e-mail med godkendelse på en længe ventet stor ordre, der havde været i udbud. Jeg blev helt vildt glad og skyndte mig ind på en café for at klare noget papirarbejde ifm. ordren. Da jeg var i gang med at bestille en kop kaffe ringede min telefon. Der rullede en endnu større ordre ind, kun ti minutter efter den første. Den dag solgte vi for over en kvart million.

5. Hvad synes dit bagland om at kaste dig ud som iværksætter?

Mine forældre har altid ønsket, jeg skulle læse videre efter gymnasiet, men har respekteret mit valg. De støtter mig 100% og er meget engagerede i mit arbejde. Det er fantastisk altid at have dem, når det går godt eller skidt og jeg har brug for at tale lidt.
Jeg oplever stadig undren iblandt venner og bekendte, men det lærer man at leve med. Jeg har ingen plan B, men tror på, at min plan A nok skal lykkes, da der ikke findes nogen anden mulighed for mig. Og hvad er det værste, der kan ske? Vi har et fantastisk velfærdssystem i Danmark, som samler os op, når vi falder. Går du på røven i Danmark, så har du det stadig bedre end de fleste i resten af verden. Så hvorfor ikke gå all-in!

6. Hvad er fremtiden for Panda Print?

Lige nu udvider vi geografisk og arbejder samtidig på at overtage hele sortimentet af to-go emballage hos vores nuværende kunder. Vi begynder at nå en volumen, hvor det giver god mening for os og rigtig god mening for dem. I takt med, at affaldssortering vinder frem i Danmark ønsker vi hurtigst muligt kun at levere mere miljøvenlig emballage fremstillet af fx plantefibre, majsstivelse eller genanvendt plastik.

7. Har du et godt råd til læserne, du måske selv gerne ville have haft da du startede?

Jeg tror på, at det er simpelt, men ikke nemt. Du behøver ikke opfinde det næste Snapchat eller Facebook. Find noget som folk allerede køber, og gør det bedre. Der findes et hav af kedelige og gamle brancher derude, der savner at blive vendt på hovedet og rystet godt.

Interview med Kasper fra Trendday

martinebirlund — Thu, 13 Jul 2017 06:30:00 GMT

Trendday er en webshop der sælger tøj til damer og startede tilbage i februar 2015, sidenhen har de opnået kæmpe succes. Bag Trendday er de to unge iværksættere Camilla og Kasper.
I dette blogindlæg får du et eksklusivt interview med Kasper, hvor du blandt andet for indsigt i hans rejse, hvilke erfaringer han har gjort sig og hvordan han har skabt succes på trods af nederlag og forhindringer.

1. Har du altid vidst du ville være iværksætter og hvordan kom I på Trendday?

Jeg har ikke vidst jeg skulle være iværksætter, men jeg har altid haft høje ambitioner om mig selv. Min iværksætter karrierer startede allerede som 17 årig, men jeg var nok ikke selv klar over det. Som 17 årig tog jeg et år til Jylland på en højskole, hvor alle elever minimum var 5 år ældre end jeg. Da jeg kom hjem fra opholdet, havde jeg så mange ting med i bagagen, som har været guld værd for mig da jeg startede mine første forretninger. Da jeg arbejdede i Netto som 18-19 årig, gik jeg stadig på handelsskolen og vidste egentlig ikke hvad jeg ville. Det eneste jeg vidste på det tidspunkt, var at jeg fik 110 kroner i timen så jeg kunne betale benzinen til min lille Opel Corza – men hold kæft hvor var det kedeligt.

På et tidspunkt starter min bror en lille forretning op med nogle powerbanks, som kører rigtig fint. Da jeg så, at han på en måned omsatte for mere end hvad jeg tjente på et år, blev jeg først rigtig sulten. Så jeg startede en forretning op som skulle hjælpe folk med at handle mad på nettet, og tænkte jeg skulle overtage verden – det gjorde jeg ikke, langt fra.

Efter nogle måneder måtte jeg lukke det ned, men jeg var stadig sulten. Så jeg startede en webshop op med herretøj, produceret i eget label og solgte det for 5000 kr. et par måneder efter.

Efterfølgende startede jeg en affiliate blog/forretning op, som jeg også lukkede ned. Og så fandt jeg ud af på det tidspunkt, at man ikke behøvede at starte et eller andet helt vanvittigt for at tjene penge. Vigtigst af alt, så fandt jeg ud af at jeg aldrig ville starte en forretning uden en partner igen.

Så jeg startede en webshop op med 8000 kr. i baglommen, og så begyndte jeg ellers at sælge og handle med alle de kompetencer jeg havde fået fra tidligere fiaskoer. 8 måneder senere sælger jeg/vi virksomheden for et lille 6 cifret beløb – faktisk igennem Amino virksomhedsbørs / Saxis - og så var jeg i gang.
Tidligere forretning havde lært mig hvordan jeg indberettede moms, online marketing, forhandlinger med leverandører, opbygning af en webshop med fokus på konverteringsoptimering og et netværk som har været guld værd.

På et tidspunkt møder jeg Camilla på handelsskolen, og finder ud af at hun har noget webshop med pige/kvinde tøj kørende. Og da jeg finder ud af, at hun har en rigtig fin forretning kørende, bliver jeg igen sulten og fortæller hende at vi kunne skabe noget fedt sammen. Efter et stykke tid bliver vi enige om, at lukke hendes side ned og starte noget helt fra scratch – og så startede www.Trendday.dk.

Med en startkapital på 20.000 DKK, formåede vi at bygge en webshop, købe varelager og betale en revisor for at få stiftet et IVS. Men før at vi kunne leve skulle der tjenes nogle penge, og det gjorde vi ikke igennem Trendday det første halvandet år. Så vi havde hver især et 8-15 job, og så ind på kontoret til kl. 22-23.

2. Hvad har været dit største øjeblik i din iværksætter karriere?

Mit største øjeblik i min iværksætter karriere var investeringen vi fik tilbage i Oktober 2016. Investeringen betød at vi kunne gå fuldtid med Trendday, og lægge fokus på alle de nye tiltag, som vi førhen ikke havde tid til at eksekvere på.

3. Hvilke forhindringer har der været på vejen?

Vi har oplevet mange forhindringer – men der kommer mange flere endnu.
Det største chok og forhindring var da vi en uge før Black Friday, havde brugt hele vores investering. Noget af investeringen brugte vi til at betale udestående moms, og så havde vi vidst også et lidt overfyldt varelager. På Black Friday og henover weekenden, omsatte vi for hele vores investering, og så kunne jeg lige pludselig trække vejret igen.

4. Hvad synes dit bagland om at kaste dig ud som iværksætter?

Min familie har altid været der for mig – ikke kun moralsk støtte, men også så jeg har haft mulighed for, at bruge mit dankort en gang imellem. Jeg tror først sådan rigtigt, at det er gået op for mine forældre og venner, at vi har gang noget rimelig vildt efter vi fik vores investering. Med den konkurrence der er i vores branche, er det ikke ligefrem nemt at gå ud og få en investering. I dag er det dog en anden snak, da vi har bygget godt på vores koncept, og virkelig differentierer os fra andre i vores branche.

5. Har du 3 gode råd til læserne?

1. Hvis du skal ud og starte din første forretning, så lad vær med at prøve på, at opfinde den dybe tallerken. Det er vigtigt at du først og fremmest får noget forretningsforståelse, samt noget at bygge videre på.
2. Mit andet gode råd som jeg selv har brugt meget, er at du skal være fuldstændig ligeglad hvad andre folk tænker om dig. Det kan godt være, at du ikke hedder Anders og har bygget Zalando – men fortæl omverden at du kommer til at hedde Anders, og at din forretning nok skal blive det nye Zalando. Mange danskere kan næsten ramse janteloven op i søvne – så giv dem noget at snakke om.
3. Mit sidste råd er, at du skal finde dig en partner når du starter en forretning. Lad vær med at start noget op alene – det er ensomt og så tænker to hoveder bare bedre en et.

Sådan får I en god jobannonce

martinebirlund — Thu, 02 Feb 2017 07:30:00 GMT

Når man betragter jobannoncer i dagens Danmark, er mange af dem fuld af ønsker til personlige og faglige kompetencer. En grovtælling kan hurtigt få tallet højt op – og det er ikke ualmindeligt at finde 30-40 forskellige kompetencer!

Det kan gøre det svært for ansøgerne at gennemskue, hvad de vigtige kompetencer er i stillingen, og hvad de skal lægge vægt på i deres ansøgning.

Men hvordan skal den gode jobannonce så være? Og hvordan sikrer I, den tiltrækker de rigtige kandidater?

Lav en grundig analyse af jobbet

Den gode jobannonce tager afsæt i en grundig analyse af jobbet – også kaldet jobanalysen. Den er et vigtigt HR-værktøj at bruge, så I får gjort jer de nødvendige overvejelser, inden selve jobannoncen skrives.

Først skal I tænke over, hvem I er som firma. Hvad er det, der kendetegner jer?

- Multinational eller national?

- Hvem er jeres kunder?

- Hvilke ydelser leverer I?

- Hvad er jeres strategi, og hvordan regner I med, den skifter inden for de næste 2-3 år?

- Hvilke samarbejdsrelationer er der mellem afdelinger?

Dernæst bør I overveje værdier og kultur. Hvilke værdier og hvilken kultur har I?

- Hvilke overordnede værdier er de 3 vigtigste? Hvordan udleves de, og hvordan kommer det ekstraordinære til udtryk?

- Hvilken kultur kendetegner jer, og hvornår har I sidst set det?

- Hvem er kulturbærerne, og hvad er det, de gør?

- Hvem er du som ansættende leder?

Når disse overvejelser er på plads, går I videre og kigger på, hvilken kandidat I gerne vil have.

Først er der tanker omkring mål og succesparametre for opgaverne

- Erfaring, faglighed og uddannelse – hvad er ufravigelige krav, og hvor kan I gå på kompromis?

- Opgaverne i stillingen – hvordan skal de prioriteres, og hvor meget tid bruges på løsningen af dem?

- Sidst men ikke mindst skal I kigge på den personlighed, I gerne vil have på kandidaten.

- Hvad er de 3 væsentligste personlighedstræk for at få succes i jobbet?

- Hvilken adfærd skal der være i dagligdagen? Hvordan kan man konkret se, vedkommende er omstillingsparat og kan skabe og vedligeholde relationer?

Fra strategi til de vigtigste opgaver i stillingen

Når I for eksempel har stillet skarpt på, hvilket skifte strategien har de næste par år, bliver det lettere at sætte fokus på de vigtigste opgaver i stillingen og hvor meget tid, det tager at løse dem. Resultatet bliver en mere skarp jobannonce!

Hvad ligger der konkret i kompetencerne?

Ligeledes er det også en god øvelse at få tænkt over de 3 vigtigste personlighedstræk. Nogle gange ender jobannoncerne med en meget lang række, men det essentielle er at finde de vigtigste, og at det fremgår, hvordan de udleves i hverdagen. For eksempel kan ”omstillingsparat” betyde mange ting, og her vil ansøgerne gerne vide, hvad virksomheden egentlig mener!

Mener I, at omstillingsparathed er nødvendig i forhold til skiftende arbejdsopgaver, og at to dage derfor aldrig er ens? Skal jeres nye medarbejder arbejde meget på tværs med mange forskellige typer af kolleger? Eller skal ansøgeren påregne, der pludselig af og til kommer overarbejde, så han/hun må blive efter normal arbejdstid?

Et andet eksempel kan være, I søger en sælger, hvor det at skabe og vedligeholde relationer er en vigtig del. Her er det relevant at vide, hvordan relationerne skabes: på landevejen, i telefonen og/eller som kanvas. Hvis produktet er sæsonbestemt, og det for eksempel får konsekvens for den måde, relationerne skabes og vedligeholdes på, er det også godt at få med i annoncen, hvilke perioder salget foregår på henholdsvis landevejen og hjemme i firmaet.

Pointen er, der ikke er nogen grund til at blæse jobsøgere omkuld med lange rækker af kompetencer, der ikke forklares nærmere. Vælg de vigtigste, og forklar, hvad der ligger i dem, så I får de rette kandidater!

Eksisterer din virksomhed om 5 år?

Carsten Jacobsen — Thu, 16 Apr 2015 17:42:00 GMT

Har du nogensinde spurgt dig selv om, om din virksomhed stadig eksisterer om 5 år? Selvfølgelig gør den det, tænker du sikkert, men statistikkerne taler faktisk imod det. Jeg læste i en artikel fra sidste år, at de nye IVS selskaber i gennemsnit overlever i 15-18 måneder.

Jeg tror at iværksætterens tilgang til opgaven (at drive virksomheden) og mindset er afgørende for hvor holdbar virksomheden er. Tager man en dag ad gangen, eller har man en plan? Prøver man sig lidt frem, eller er stategien klar_ Nogle af de områder jeg selv arbejder med for at sikre, at min virksomhed også eksisterer, og har en berettigelse, om 5 år er beskrevet herunder.

Beslutninger
Når jeg tænker kortsigtet træffer jeg typisk beslutninger som har effekt her og nu, og som jeg vil se resultatet af straks. Jeg prøver en ting, virker det ikke, prøver jeg noget andet. Det kan være at ændre farve på en knap, sende nyhedsbreve ud, justere her og der. Det er meget resultatorienteret.

Når jeg tænker langsigtet træffer jeg typisk beslutninger, hvor jeg typisk ikke kan måle resultatet her og nu (definerer dog nogle milestones), men som hjælper mig i den retning jeg gerne vil. Gode eksempler på dette er udvikling af en platform i stedet for et produkt, afsætte tid til at blive dygtigere og få mere viden indenfor mit felt, forstå hvor markedet er på vej hen etc.

Man kan sagtens drive en succesfuld virksomhed ved udelukkende at træffe kortsigtede beslutninger, og tage en dag ad gangen. Men det betyder ofte, at man er mere følsom overfor konkurrence, man ændrer kurs oftere og ens omsætning svinger mere. Omvendt er ulemplen ved at arbejde mere på langsigtet, at man ofte ikke får plukket de lavthængende frugter.

Personligt er jeg villig til at lade nogle af de lavthængende frugter smutte, til fordel for noget der styrker virksomheden på længere sigt. Men jeg har flere gange i mine mange år som iværksætter ikke haft råd til den holdning.

Produktet/Ydelsen
Kan du sælge det produkt, eller den produktkategori, du sælger i dag om 5 år? Markedet, teknologier etc. kan ændre sig meget på 5 år. Et godt eksempel er Blockbuster, som engang var en god forretning. Men højhastighedsinternet og streamingtjenester som Netflix betød, at folk ikke længere gik i butikken for at leje film. Blockbuster kunne sagtens have skabt en tjeneste som Netflix, eller opkøbt dem da de var små, men gjorde det ikke.

De fleste produkter og ydelser ændrer sig over tid, og man skal som iværksætter have lysten, viljen og evnen til at udvikle sig med dem – og måske endda være med til at påvirke dem.

Et andet spørgsmål er, om DU har lyst til at arbejde med dit produkt/ydelse om 5 år. Hvis man som iværksætter mister interessen for det man laver, vil virksomheden sandsynligvis ikke gå en lys fremtid i møde.

Kunderne og konkurrenterne
Brugerdreven udvikling, fokusgrupper, spørge sine kunder etc. Ja, vi får jo ofte at vide af eksperter, at det er vejen frem. Men jeg tror 100% på at man skal være ”klogere” end sine kunder, og at man derfor ikke skal træffe beslutninger på baggrund af hvad de siger. De har måske ikke samme markedsindsigt som du har, og kan derfor kun rådgive ud fra den viden de har her og nu.

Når jeg har startet nye virksomheder (og det har jeg efterhånden gjort nogle gange), snakker jeg altid med potentielle kunder for at få en ide om interessen for det jeg overvejer at gå i gang med. Altså en slags markedsundersøgelse. Men derfra styrer jeg selv udviklingen.

En af de mest succesfulde iværksættere jeg kender sagde engang, at man altid skulle have større viden om markedet og produkterne end sine kunder. Man skal være eksperten der kan se hvad kunderne har brug for, og det er ikke nødvendigvis det samme som det de spørger efter. Man skal kunne se muligheder som kunderne ikke ser.

Man skal også turde satse på noget som kunkurrenterne ikke tør, eller måske ikke kan se potentialet i. Hvis man 100% tror på at markedet vil gå en vej, skal man også turde gå den vej, og måske acceptere at det tager noget tid før markedet accepterer denne vej. Men når markedet så gør det, så er man langt foran alle andre, og kan høste gevinsten.

Derfor bør du starte i en ung alder

Gæsteeksperten — Fri, 30 Jan 2015 12:00:00 GMT

Mit navn er Mads Herlev, jeg er 17 år og jeg har drevet en webshop ved navn Babytoys.dk i snart 3 år. Måske har du allerede hørt om mig, men ellers gør du det nu. Min forretning Babytoys.dk har omsat mere end 1 million trods min unge alder og skole ved siden af.

Jeg har startet virksomhed imens jeg bor hjemme, går i skole og generelt ikke har ret meget tid til at drive forretning, men hvorfor har jeg så fået den succes med min forretning som jeg har i dag? Jeg vil i dette indlæg prøve at fortælle dig, hvorfor du som ung med en iværksætterdrøm bare skal springe ud i det og komme i gang. For der er rigtig mange fordele ved at starte virksomhed i en ung alder.

Du tror sikkert der ikke er nogle der gider drive forretning med dig, du går i skole, får dårlige karakterer i skolen, men går inderligt bare med drømmen om at starte din helt egen virksomhed, så har jeg ét råd til dig! Læs mit blogindlæg færdig og gør noget konkret, som sætter dig et skridt nærmere din iværksætterdrøm.

Uerfaren skader ikke

Da jeg startede Babytoys.dk havde jeg ingen forstand på at drive webshop. Og når jeg siger ingen forstand, mener jeg virkelig ingen forstand. Jeg vidste ikke der var noget der hed seo, Google Adwords, affiliate marketing, konverteringsoptimering osv. Det eneste jeg vidste var, at jeg skulle have en webshop. Hvordan fik jeg den? Jeg brugte Google og kom frem til et system jeg skulle bruge. Derefter fandt jeg frem til Amino.dk, som i den grad har hjulet mig godt på vej. Jeg har lært ALT omkring e-handel over de 3 år.

Så har du ingen erfaring eller forstand på det du går og drømmer om, så er det ikke noget problem. Google er det bedste værktøj til at hjælpe dig frem!

Din alder er intet problem

Jeg har været på legetøjsmesse i Tyskland et par gange og har aldrig nogen sinde blevet nedgjort pga. min alder. De synes bare det er fedt at jeg kommer og vil sælge deres produkter. Alle i virksomheden kender mig, grundet min unge alder og de kalder mig ”deres yngste kunde”. Det giver en helt anderles opmærksomhed og det er fedt. Jeg har aldrig oplevet nogle har sagt nej, grundet min alder. Jeg har derimod leverandører, som roser mig og ser potentiale i mig og min forretning og derfor kommer de og præsenterer nye produkter og laver kampagner i samarbejde med mig, fordi de kan se at jeg køber mere og mere hos dem.

Du har ikke udgifter til mad, hus, el, vand, varme…..

Du tænker sikkert ikke over det, men overvej hvor meget dine forældre betaler for at have dig gående der hjemme. Hver morgen, er du måske så klam, at tage et bad. Det koster. Derefter får du et måltid morgenmad, går på toilet og børster dine tænder. Det koster alt sammen. Du bor i et hus, får vasket tøj. Alt koster. Du sparer derfor rigtig mange penge, som du kan bruge på at investere i din virksomhed. Men ikke nok med det. Du er ikke nødsaget til at trække løn ud til dig selv, fordi du har ikke alle disse omkostninger som du er nødt til at have dækket.

Du har ingen forpligtelser. Du har intet fuldtidsjob andet end din skole. Du behøver derfor ikke sige op, for at få tid til din forretning.

Jeg kan derfor ikke se nogen grund til ikke at starte din virksomhed i en ung alder. Du har meget lettere ved at komme i pressen, som er guld værd for din virksomhed. Det er gratis markedsføring. Jeg har uden besvær været i radioen, Dagbladet Børsen, diverse avisartikler og i tv’et et par gange. Det er kanon god markedsføring, som ikke koster dig andet end lidt tid til et interview.

Nu har du læst mit blogindlæg og håber du har fået lidt mere lyst til at komme i gang med DIN forretning. Du skal nu gøre noget konkret, som skaffer dig tættere på din forretning. Ikke noget du først kan gøre i morgen, men noget du kan gøre lige nu. Skal du have en hjemmeside? Så køb en og begynd at byg den op. Tag hul på dit startup og så giv den fuld hammer! Du behøver ikke bruge 100.000,- for at komme i gang. Brug hvad du har lyst til og sørg for at lær en masse! Det er guld værd, også i fremtiden.

Jeg ønsker dig en masse held og lykke med dit projekt!

De bedste hilsner

Mads Herlev

Ung iværksætter med fuld fart :)

Nytårsforsæt

Carsten Jacobsen — Wed, 31 Dec 2014 09:00:00 GMT

Jeg har normalt aldrig nytårsforsæt, sådan helt overordnet mener jeg at man løbende skal sætte mål, ikke kun når årstallet skifter. Jeg har dog et slags nytårsforsæt for 2015.

Noget der altid har virket for mig, er at måle på de ting jeg foretager mig, og så evt. rette på strategien alt efter resultatet. Så jeg har besluttet, at jeg vil måle på alle mine indsatser i 2015, og optimere mine indsatser, baseret på hvad jeg måler.

Eksempel:
Jeg sender et email nyhedsbrev ud til mine abonenter, og måler på resultatet. Dvs. jeg kigger i statistikkerne og noterer mig hvor mange der har åbnet emailen, hvor mange der har klikket på linket i emailen etc.

Lad os sige at 80% åbner emailen, men kun 1% klikker på linket. Det fortæller mig noget om, at modtagerne ønsker at læse email fra mig, men at indholdet i nyhedsbrevet ikke ramte plet.

Andre eksempler kunne være når man blogger, poster på sociale medier, ringer til kunder etc. Selv når man sender gammeldags breve kan man måle på effekten.

Mine forventninger
Langt hen ad vejen har jeg en rimelig god ide om hvad der virker/ikke virker, hvor effektive mine indsatser er etc. På nogle områder måler jeg bare ikke på det, og har derfor lidt vanskeligt ved at se fremgang/tilbagegang. Jeg er heller ikke altid sikker på at jeg træffer de optimale beslutninger.

Det jeg ønsker at opnå ved at måle på mine indsatser er bl.a.:

Opnå større succes med indsatser
Træffe de rigtige beslutninger baseret på facts
Blive bedre til at forecaste
Forstå hvad der virker/ikke virker
Bruge min tid bedre (øget effektivitet)

Hvordan
De fleste værktøjer man bruger i dag, eksempelvis til sociale medier, email udsending, salgsplanlægning og support tickets, har allerede statistik features indbygget, og det er dermed nemt at måle på resultaterne.

Det gælder bare om at have diciplinen til rutinemæssigt at følge resultaterne, og handle på dem. Jeg forventer ikke at bruge mere end 15 minutter dagligt på det, planen er, at det bare bliver en morgenrutine.

Godt nytår!

Den nye økonomi

Carsten Jacobsen — Tue, 09 Dec 2014 09:00:00 GMT

De sidste par år har der været en del snak om en ny økonomi, som har fået navnet “The API Economy”, og det er en økonomi der rummer muligheder for iværksættere.

Hvis du ikke lige kender så meget til API, så (bare rolig, det dette indlæg bliver ikke alt for nørdet) er det kort fortalt et programmeringsinterface (Application Programming Interface), som gør det muligt for kunderne, eller 3. part, at integrere deres systemer med produktet, eller udvikle udviddelser baseret på dette interface. Et eksempel er økonomisystemer, der kan integreres med webshopsystemer gennem et API, så køb i webshoppen automatisk bliver bogført og fakturaen sendt.

Mange online virksomheder henter i stigende grad deres omsætning på API-baserede services, og har derfor fokus på udvikling af et omfattende, velfungerende og veldokumenteret API. Et godt eksempel er en stor kendt amerikansk cloud-baseret CRM-virksomhed, de henter i dag mere end halvdelen af deres omsætning på API-delen. Giganter som Google har også en forretningsmodel hvor du kan tilgå deres API gratis, op til et bestemt antal requests, og derefter koster det et lille beløb hver gang man laver et API request.

For mig at se, har The API Economy tre interessenter. Det ene er virksomheder som tilbyder et online produkt, hvor der er mulighed for at nogle/alle funktioner kan gøres tilgængelige gennem et API. Den anden er virksomheder som udbyder en service, hvor API’et er det centrale i servicen, altså en API-drevet service. Den tredje er virksomheder som kan udnytte andre virksomheders API til at skabe deres eget produkt.

Jeg fristes næsten til at sige, at API gør software socialt, for det åbner op for muligheden for at dele funktioner og data på kryds og tværs. Man er heller ikke længere tvunget til at bruge software som producenten mener det skal bruges. Man kan bruge 3. parts software, eller udvikle sit eget, baseret på API’et, og opnå præcis den funktionalitet man ønsker.

Muligheder for iværksættere
Som nævnt i indledningen, ser jeg muligheder i The API Economy for iværksættere. Det giver mulighed for at skabe nogle nye produkter, som bygger på andre virksomheders produkter, og/eller som giver mulighed for at tilbyde features til andre virksomheder, som letter deres arbejde.

Jeg kan bruge mit eget produkt cogniSocial som et eksempel. For det første bruger jeg andre virksomheders API (Facebook, Twitter, YouTube, Instagram, Google etc.) til at skabe mit eget produkt. Disse virksomheders API kan give mig de data jeg har brug for, på en nem måde.

Derudover giver jeg kunder adgang til mit system gennem et API. Jeg arbejder med nogle større kunder som ikke ønsker at bruge det webinterface jeg har udviklet, de vil bare have adgang til de samme data gennem et API, så de kan integrere mit system med deres eget, og automatisere data pulls etc.

Netop fordi API’er er så eftertragtede som de er i dag, har det ændret måden man udvikler webapplikationer på. Hvor man tidligere har udviklet en webapplikation som én samlet applikation, hvor front- og backend mere eller mindre var smeltet sammen, går man i dag en anden vej. Trenden går klart mod, at man udvikler en API-baseret backend, og frontend’en virker som en selvstændig applikation, som kommunikerer med backend’en gennem API’et. Der er altså en klar adskillelse. Fordelen er, at webapplikationen er mere eller mindre født til at understøtte eksterne/offentlige API kald.

Det er klart en fordel, man har som iværksætter, når man udvikler et nyt produkt. Man hænger ikke på et gammelt system, som ikke direkte understøtter et offentligt API. Man skal ikke først til at udvikle et API, som skal integreres med det eksisterende kode – man kan lave det rigtigt fra start. Så derfor er man allerede foran på point der som iværksætter.

Jeg ser iøvrigt API’er som muligheden for at lande større kunder, og komme ind på enterprise markedet. Det er en slags adgangsbillet og genvej for selv nystartede iværksættere. Så alt i alt ser jeg store muligheder i The API Economy.

Udleveringssteder øger din konvertering

Gæsteeksperten — Fri, 28 Nov 2014 08:00:00 GMT

Et stigende antal af webshop-kunder går efter de bedste fragtmuligheder.

I takt med at internethandel er blevet mere udbredt, er forbrugerne blevet mere bevidste omkring de forskellige fragtmetoder. Forbrugeren har nu flere valgmuligheder vedr. levering af deres varer. Udover at få leveret pakken hjem til døren i dagtimerne, er det nu også muligt at få leveret pakken nær arbejdet, til det lokale supermarked, renseri, kiosk eller til en af de selvbetjenings-pakkestationer, der står strategisk placeret rundt omkring i landet.

Udnyt udleveringssteder

Mange webshops udnytter ikke muligheden for at tilbyde udleveringssteder i deres checkout-flow. Post Danmark udarbejdede i 2013 en internetundersøgelse i samarbejde med Megafon, der viser, at 76 % af danske webshop-kunder helst selv vil vælge, hvordan pakken afhentes - altså om pakken skal leveres på adressen, jobbet, i garagen eller på et valgfrit udleveringssted.

Har du en webshop, er det en god idé at se på, hvilke fragtmuligheder du tilbyder dine kunder. Der er en stigende tendens til, at kunder vælger at handle i webshops som fokuserer på at tilbyde ikke kun en billig fragt men også fragt til udleveringssteder.

Kundens krav til fragt

Afhentning af en vare skal for kunden opfylde tre faktorer:

Det skal være billigt
Det skal være fleksibelt
Det skal være nemt og let tilgængeligt

Ved at være opmærksom på dette sikrer du, at dine leveringsformer er gearet til kundernes stigende efterspørgsel og krav til fragtmetoder.

Da omkostningerne forbundet med omdeling er sparet væk ved udleveringsstederne kan transportfirmaerne tilbyde billigere fragt til udleveringssteder. Typiske besparelser ligger i omegnen af 15-30% - en besparelse, der kan være med til at øge salget markant.

Udleveringssteder har den fordel, at de har længere åbningstider end det lokale posthus og kunden oplever en større fleksibilitet ved ikke at skulle være hjemme på et specielt tidspunkt. Nogle transportfirmaer tilbyder også husstandsomdeling i aftentimerne, hvor det er lettere at være hjemme.

Fordele

At tilbyde levering til udleveringssteder er både en fordel for dig som webshop-ejer og for dine kunder.

Fordele for dig:

✓ Du kan tilbyde en billigere fragt til udleveringssteder.

✓ Du tilbyder en fleksibilitet som kunderne ønsker og efterspørger

Fordele for dine kunder:

✓ De sparer penge ved selv at hente pakken

✓ De kan hente pakken når det passer dem

✓ De kan selv vælge hvor de vil hente pakken

Jeg glemte ejer-aftalen – Den værste nedtur i mit iværksætterliv

Gæsteeksperten — Fri, 21 Nov 2014 13:00:00 GMT

Først og fremmest tak fordi jeg må skrive her på bloggen igen. Det er efterhånden et par år siden jeg har været her på Amino som ekspertblogger.

Jeg skriver det her blogindlæg for at hjælpe dig til, hvordan du tager dine forbehold når du indgår et samarbejde med en eller flere partnere, da jeg selv på egen hånd har oplevet en del juridiske udfordringer forbundet med dette.

Min historie – Den værste nedtur i mit iværksætterliv

Jeg har de sidst 4-5 år drevet mit web bureau som laver Magento webshops. Tilbage i februar 2012 blev jeg kontaktet af en Danmarks førende sexshops i DK og de ønskede mig til at lave deres shop, og det var en rigtig spændende opgave. Efter nogle måneder blev jeg medejer og jeg underskrev en købsaftale. Vi snakkede om at der også skulle laves en Ejer-aftale, så vi kunne skrive ned, hvem der lavede hvad, hvem der bestemte hvad og en exit strategi. Dog fik vi det ikke gjort og det havde KÆMPE konsekvenser.

Det kørte derudad og det væltede ind med ordre og alt var fedt men ligeså stille blev vi uenige om hvad der skulle indkøbes, hvem der skulle lave hvad, hvornår man mødte ind, samt diverse andre investeringer og da vi ikke havde noget papir på dette medførte det, at jeg pludselig kom i en dum situation, da vi var 3 i firmaet og de 2 var meget tæt forbundet. Derfor var det 2 mod 1 i næsten alle beslutninger og det gav en følelse af afmagt og det gjorde at de i princippet bestemte alt, hvis vi ikke var enige, da de havde majoriteten.

Det kørte så langt ud at de fra den ene dag til den anden lukkede alle adgange for mig, fordi de ville af med mig. Det endte så i et LAAAAAAAAAAAANGT retsligt efterspil, hvor jeg skulle bevise hvad jeg var værd, men jeg havde jo blot et papir hvor der stod jeg ejede 33% og det var ikke et særlig godt udgangspunkt for mig, for jeg vidste jo godt, hvad jeg havde lavet og følte at jeg havde tilført en masse værdi til firmaet. Men mine ”kompagnoner” havde en anden opfattelse og hvordan bevises det, når man ikke har papir hvor der står ”Kristoffer er ansvarlig for udvikling af x shop og det er estimeret at han bruger 30 timer om ugen”.

Hele det juridiske forløb tog over et år, før det blev afsluttet og hvor tog det bare mange ressourcer, energi, frustration. Derudover koster det MANGE penge at have en advokat til at hjælpe med e-mail korrespondance med modpart, stævning, svarskrift, replik og rigtig mange andre ting som bare løber op…

Heldigvis startede jeg Winkwink.dk som sælger sexlegetøj & lingeri op få måneder efter det juridiske opgør begyndte og d. 1 december i år, har den 1 års fødselsdag! Det har været ekstremt hårdt at løfte sig op og starte forfra, men hvor har jeg været glad for det.

Hvad kan du gøre for at undgå det samme som mig?

Hvis du ikke allerede har etableret et selskab med en eller flere partnere vil jeg anbefale dig at finde ud af, hvorfor du vil samarbejde med X. Er det fordi du føler at i supplerer hinanden rigtig godt eller er det fordi X har en masse penge? Har I prøvet at arbejde sammen og/eller har I mulighed for at lave et testforløb? Man finder nemlig først ud af, hvordan ens partner er, når man rent faktisk sidder midt i hverdagen og der skal træffes afgørende beslutninger.

Hvis du føler at din partner er den rigtige, SKAL i bruge nogle penge på en advokat, som kan hjælpe jer med at lave en kontrakt som tilpasses præcis efter jeres set-up. Selvfølgelig kan I starte med at tage udgangspunkt i en skabelon og så efterfølgende få rådgivning, så den kan tilpasses. Nu ved advokater meget mere om det end jeg gør, men få diskuteret magt, økonomi og en exit-strategi, hvis samarbejdet ikke fungerer.

Herunder er et par eksempler på, hvad sådan en kontrakt kan indeholde:

- Hvad laver selskabet? Formål?

- Hvem har det sidste ord hvis det er nødvendigt? Fx kan 50/50 giver udfordringer. Måske bedre at der en som har det sidste ord hvis det er nødvendigt?

- Kapitalforhøjelse

- Bestyrelse, direktør mm.

- Hvad med finansiering og indskud i selskabet? Her skal det også afstemmes så fx ejeren af minoriteten stadig har ”magt” over de penge som blev skudt ind af den pågældende, ellers er der risiko for at du smider 50.000 ind og de andre 100.000 og så beslutter de at bruge 150.000 på at købe noget, selvom du kun synes der skal bruge 100.000

- Hvem laver hvad, hvor mange timer bruger de forskellige på det?

- Hvad skal konsekvensen være, hvis dette ikke overholdes?

- Hvor meget skal der udbetales i løn og hvornår? Baseret på overskud eller skal de tages op til vurdering efter 6 måneder?

- Konkurrenceklausul

- Hvad nu hvis en af dem vil ud af det? Hvordan skal firmaet prissættes? Er der en timepris, der tages udgangspunkt i for konsulentarbejde eller regner man sig frem til hvad selskabet er værd via overskud.

Og rigtig mange andre detaljer som en advokat ved meget mere om end jeg gør. Tag en snak med din advokat! J

Efter hele denne episode ejer jeg 100%, af alt hvad jeg driver, for jeg er lidt ”skadet” efter denne oplevelse. Men mon ikke at jeg en dag igen er klar til at gå ind i et partnerskab men det helt sikkert at der denne gang, skal laves en fyldig kontrakt.

Er monopoler på vej tilbage?

Carsten Jacobsen — Wed, 12 Nov 2014 08:12:00 GMT

Ordet monopol har en klang af gamle dage. Virksomheder der sad solidt på markedet, og effektivt holdte konkurrenter ude. Det har en klang af low-tech, af gamle industrivirksomheder, direktioner og bestyrelser præget af gamle mænd, som alle var i de samme loger og brancheforeninger.

Men snakken går efterhånden oftere og oftere på, om ikke high tech giganterne er ved at skabe monopoler. Et godt eksempel er Google, hvornår har du sidst brugt en anden søgemaskine? Hvor mange SEO bøger med fokus på Bing eller Yahoo har du i reolen?

Jeg så tilfældigvis bilen herover fra Google den anden dag (ser dem dog jævnligt), og den fik mig til at tænke på, hvordan fremtiden for e-handel ser ud, og om ikke starten på monopoler på det område allerede er begyndt at forme sig.

For dem der ikke kender Google Express, kan jeg kort forklare konceptet. Google Express virker som en almindelig webshop, men den har varer fra en række fysiske butikker, og ikke noget lager. Man kan bestille dagligvarer (fødevarer), dyrefodder, sportsudstyr, kaffemaskiner, håndkøbsmedicin, tøj, møbler og meget, meget mere. Google’s biler kører så ud og afhenter varerne i de butikker du har valgt at få de forskellige varer fra, og leverer dem hos dig – samme dag, naturligvis.

Ebay har en lignende service (ebay Now), hvor du også samme dag kan få leveret ordre fra lokale butikker. Amazon arbejder på et system, hvor de forudser hvad deres kunder køber (jævnlige genbestillinger), og vil have disse varer på lager tæt på kunden, så de kan leveres samme dag.

Som jeg ser det her i San Francisco Bay Area (som ofte er et test område for nye services), vil de store IT giganter altså tilsyneladende gå langt, og investere mange penge, for at opnå en dominerende position indenfor e-handel. Jeg deltager i en del iværksætter meetups, jeg deltager i forskellige tech workshops og kender efterhånden en del iværksættere. Og jeg har stadig ikke mødt en her i Silicon Valley, som driver en webshop.

Måske er det fordi folk kommer hertil for at arbejde med teknologi, mere end execution, som jeg ser en webshop primært være. Måske fordi den enorme angel og venture kapital der er i området ikke er specielt interesseret i webshops. Måske fordi webshops kan drives fra hvilken som helst krog af landet, og ikke nødvendigvis har fordel af at være i Silicon Valley (hvor omkostningsniveauet er ekstremt højt). Måske er det fordi webshops ikke er attraktive at starte op med de store spillere der er på markedet. Uanset hvad grunden er, så møder jeg ikke webshop ejere til iværksætter meetups.

Når jeg ser på min egen online handel, er det nok 20% services jeg abonnerer på eller varer jeg jævnligt køber direkte hos producenten, og 80% er køb efter behov eller impulskøb. De 80% bliver stort set lagt hos Amazon, for de giver mig alle grunde til at handle hos dem. De har stort set alt det jeg kan finde på at købe online, deres priser er super lave, jeg får gratis levering, det er nemt at returnere hvis der er problemer etc. De har en god mobil app hvor jeg kan scanne stregkoden på et produkt hvis jeg står i en butik, og straks se om jeg kan købe produktet billigere hos dem. Hvis jeg kan, er det nemt at bestille fra app’en.

Det nye ved disse nye monopoler er, at vi jo faktisk kan lide virksomhederne. Dengang det kun var TDC der udbød fastnet og mobiltelefoni var de færreste af os vel fan af dem. Det samme da DR var den eneste TV kanal. Jeg husker mest høje priser, dårlig kundeservice – du var til for dem, og bestemt ikke omvendt, det var jo nok også lidt småt med fornyelse og innovation.

Men virksomheder som Google og Amazon fascinerer os. Selvom de er ved at have monopoler, synes vi jo stadig de er cool.

Er monopoler kun skidt?
Monopol-prægede markeder er ofte kendetegnet ved lav innovation, og startups kan gennem nytænkning få en fod i døren og erobre markedsandele, ganske enkelt fordi de gør det bedre. Men med de nye high tech monopoler er det jo ikke tilfældet, tværtimod, de driver udviklingen.

Er der så ingen håb længere? Jo, naturligvis.

Det er måske ikke muligt at slå high tech monopolerne på teknologi eller service, men på et par punkter ser jeg stadig ”gamle monopol dyder” i de nye high tech monopoler. De har enten kun de produkter som sælger bedst, eller også har de ALT (fordi de ikke selv skal finansierer lageret på de produkter der bevæger sig langsomt).

Lokale services som Google Express og ebay now, der henter varer fra fysiske butikker, har kun de ting i deres webshops, som der er et stort marked for, og som sælges ofte. Hvis du eks. rigtig gerne vil have det lækre chokolade fra den lille lokale chokoladebutik, hvor de laver alt i hånden, ja, så kan du ikke få det med de to services. Så jeg ser absolut stadig muligheder for webshops i niche markeder, de produkt typer der falder under de stores radar.

Amazon anses jo for at være en one-stop-shop, hvor man kan få næsten alt mellem himmel og jord. Det har selvfølgelig visse fordele, men også en klar ulempe. De er mest af alt en logistikvirksomhed, som er dygtig til det tekniske, at drive et lager effektivt, indgå attraktive aftaler med leverandører etc. For dem er varer bare numre i et system.

Det giver en mulighed for webshops der har en særlig viden om de produkter de sælger. Hvis en webshop kan opnå at blive betragtet som ekspert på et område, og vejlede kunderne (enten direkte kundeservice, eller online content som hjælper kunderne), ser jeg stadig gode muligheder for at skabe en forretning. Det samme hvis man sælger produkter man selv producerer, altså sine egne mærker. Mange af os foretrækker vel egentlig at handle direkte med producenten. Jeg vil eks. hellere købe mine Apple produkter på Apple.com, end på Amazon.

Disclaimer
Mine indlæg er ofte præget af de ting jeg ser i Silicon Valley, og kan ikke nødvendigvis overføres direkte til danske forhold og trends. Men det der sker i tech verdenen her, sker ofte lidt senere i Europa og Danmark.

Find dine bedste kunder

Gæsteeksperten — Tue, 28 Oct 2014 12:27:00 GMT

Med denne guide kan du være i gang med at segmentere inden for en time

Er der noget, jeg sætter pris på ved iværksætterbranchen, er det dens ukuelige motivation og ”do it”- mentalitet. Desværre modsvares dette gå-på-mod ikke altid af samme høje vidensniveau. Det kan der være flere (gode) grunde til:

1. Det tager tid at sætte sig ind i – og forstå – teorien.
2. Teori og virkelighed hænger langtfra altid sammen.
3. Når man knokler med sit firma, kan andre ting synes vigtigere end viden.

Med dette indlæg, som omhandler segmentering, ønsker jeg at give dig en fornemmelse af, hvordan du som iværksætter kan benytte teori i den virkelige verden.

Er segmentering for mig?

Svaret er næsten altid ja. Mange indsamler data via deres webshops, uden rigtig at vide hvorfor de gør det. Hvorfor ikke benytte disse data til at:

Finde din målgruppe
Finde en lukrativ gruppe af købere som niche målgruppe

Det første du skal gøre er at finde alle data, du har om dine kunder, og få dem samlet ét sted. Der findes to forskellige segmenteringsbase typer, som dataene skal opdeles i, mikrosegmentering og makrosegmentering.

I basen mikrosegmentering henhører ”bløde data” som interviews, brugertest og anden info som er dyrt tilgængelig, og som man ikke kan indsamle i store mængder af gangen.

Basen makrosegmentering er til de oplysninger, der beskriver kunden som helhed: hvor stor er firmaet, hvor gammel er kunden, hvor bor kunden, hvilken type kunde er det (mand/dame, offline/online osv.), hvor mange penge har kunden købt for igennem tiden, og hvor mange gange har kunden købt hos dig?

Opdel data

Har du ikke sat det op automatisk, kan det tage lang tid at opdele data. Men det er arbejdet værd. Gør du det manuelt, kan du med fordel benytte Excel til at opdele kunderne efter de makrosegmentbaser, du synes er vigtige.

Tager vi udgangspunkt i en webshop, kan der eksempelvis opdeles efter alder, køn, hvor meget dine kunder køber, hvem der køber flest gange osv. Måske viser det sig, at kunder mellem 19-25 år køber ekstra meget, at piger køber mere end mænd, men at der er større loyalitet hos mænd.

Er udgangspunktet i stedet en servicevirksomhed opdeles der efter andre segmentbaser, såsom: firmaets alder, branche, relation osv.

Ønsker du bløde data (til mikrosegmentering), kan du evt. lægge ud med at interviewe tre gode kunder. Hvordan fandt de dig/din virksomhed, hvad er vigtigt for dem, hvorfor besluttede de at investere i dit produkt mv. Viden som du kan bruge til at målrette fremtidige kampagner.

Pick the winners

Når alle data er samlet, udvælger du et par potentielle ”vindere” ud fra din definition af drømmekunden. Det kan være de mest loyale, eller dem der køber mest. Denne proces hjælper dig med at finde den kundegruppe, du bør fokusere på ud fra en given definition, hvilket ofte er kroner og øre.

Lad os sige, at du har en webshop, der sælger både dyre og billige slips, og finder ud af følgende:

Unge mænd i alderen 20-25 år er mest loyale. De køber billige slips ofte, hvilket giver en ok omsætning.
Mænd i alderen 40-45 køber mange dyre slips og er dermed den gruppe, du har størst omsætning på. Til gengæld køber de ikke så ofte.
Kvinder i alderen 30-40, der kommer ind på hjemmesiden, konverterer rigtig godt. Målt pr. person er omsætningen måske ikke så høj, men samlet set er kvinderne en målgruppe, der bidrager positivt til indtjeningen.

Spørgsmålet er nu, hvilke kunder du skal satse på. Nogle kundegrupper (segmenter) kan se godt ud på papir, men i virkelighedens verden være svære at nå. Det kan være, at du ikke har råd til at markedsføre dig over for dem, eller at dine nuværende kunder springer fra, hvis du begynder at handle med et nyt segment osv.

Er det realistisk

Du bliver med andre ord nødt til at spørge dig selv, hvad der er realistisk. Begynd med spørgsmål 1. Kan du svare ja på det, går du videre til næste spørgsmål.

Vil det udvalgte segment være attraktivt i fremtiden?
Hvad kræver det af ressourcer at nå segmentet? Har du/I råd til at reklamere, kræver det nogle kompetencer som I ikke har osv.?
Hvad er kravene til ledelsen i virksomheden? Vil det være etisk uforsvarligt at satse på segmentet, vil det gå ud over andre af jeres kunder, eller har ledelsen og virksomheden bare ikke interesse i segmentet?
Tillykke du kan nu vælge segmentet.

Afslutning

Du har nu fundet et segment, der opfylder dine krav. Men husk: indtil videre har du kun vurderet, om der er ressourcer til at markedsføre sig over for segmentet. Om det kan betale sig beror på en vurdering af marketingsplanen.

Under alle omstændigheder er er det en god øvelse at få sorteret i dine kunder. Måske er din målgruppe en anden, end du tror.

Ønsker du at læse mere om segmentering, anbefaler jeg Freytag og Clarke (2001).

Hvad er din virksomheds Claim to Fame?

Carsten Jacobsen — Tue, 21 Oct 2014 07:00:00 GMT

Prøv at spørge dig selv, hvad er din virksomheds eksistensberettigelse? Eller som man siger her i Silicon Valley, hvad er din virksomheds ”Claim to Fame”?

Beskriv med en enkelt sætning, hvorfor kunden skal vælge din virksomhed, og ikke konkurrenten. Hvorfor er DIN virksomhed vigtig for kunden? Kan du gøre det, uden at lige tænke over det? Også uden at det bliver til de samme ord som alle andre bruger (billigst, bedst, hurtigst, god service, arbejder hårdt, tilfredshedsgaranti etc.)?

Hvis ikke du selv kan kommunikere din virksomheds eksistensberettigelse kort og præcist, hvordan skulle kunderne så kunne se det, og skelne din virksomhed fra andre? Hvis det står lidt uklart hvad din virksomhed står for, vælger kunderne måske at handle et andet sted.

Umiddelbart kan det lyde nemt at forklare hvorfor kunden skal handle hos en, men det er det bare sjældent, hvis ikke man bevidst har arbejdet med det. Især hvis man er i et marked med hård konkurrence. At koge alle ens tanker ned til et kort og præcist budskab kan være vanskeligt, men det er en super god øvelse.

For mig selv har det været med til at lægge en strategi for min virksomhed. Jeg ville gerne det hele, men når substansen, eller mit Claim to Fame, skulle koges ned til en enkelt linje, blev jeg nødt til at beslutte hvad jeg ville være super god til, og være kendt for på sigt. Det har faktisk motiveret mig til at lægge en strammere kurs, og skære en masse nice-to-have eller nice-to-be fra.

For noget tid siden oplevede jeg effekten af ikke at have styr på mit Claim to Fame, og kort tid efter oplevede jeg effekten af at have styr på det. Jeg var til et netværksmøde, og talte med direktøren for et incubatormiljø. Han spurgte meget direkte: ”There are other companies in your space, what’s your claim to fame?”

Jeg begyndte at tale om features og specs (som vi udviklere jo elsker at gøre), og jeg kunne klart fornemme, at det gad han sgu ikke rigtigt høre på, og han begyndte hurtigt at snakke med ham der stod ved siden af. Spørgsmålet var jo faktisk en invitation til at fyre mit elevator pitch af, og jeg smed invitationen på gulvet fordi jeg ikke ikke havde en kort og præcis formulering, der på få sekunder kunne give ham en ide om, hvorfor jeg var værd at bruge mere tid på. Jeg havde jo faktisk ikke et pitch. Jeg blev rasende på mig selv, og havde virkelig lyst til at råbe højt (hvilket jeg normalt ikke gør).

Så jeg begyndte allerede dagen efter at arbejde på svaret til spørgsmålet, så jeg var klar næste gang jeg ville blive spurgt. Og jeg fik faktisk hurtigt chancen. En i mit netværk havde arrangeret et møde, hvor jeg ville have mulighed for at præsentere mit produkt for en meget stor virksomhed (den 3. største af sin slags i USA).

Min præsentation var delt op i to, en virksomhedspræsentation og en demo. Med tre slides viste jeg hvofor jeg lavede hvad jeg gjorde (hvorfor jeg havde startet virksomheden, og hvorfor jeg har kompetencerne til at gøre det), hvorfor mit koncept er f*cking fantastic og hvad kunden ville få ud af at vælge mig. Den gik rent ind.

Det er forskellen på at have styr på værdigrundlaget, og på ikke at have det!

Kan du kort og præcist forklare hvorfor kunder bør vælge dig? Hvis ikke, har du en opgaver som du bør gøre noget ved…

5 tips til at blive på sporet

Carsten Jacobsen — Wed, 24 Sep 2014 06:00:00 GMT

Jeg har netop afsluttet første fase af udviklingen af mit SaaS produkt. Det har taget mere end 9 måneder. Det har krævet en vis portion selvdiciplin at blive på sporet så længe, og hver morgen stå op og kode videre, selvom det ikke altid var lige synligt at jeg rykkede nærmere målet.

Jeg beskriver herunder de fem vigtigste ting der har holdt mig på sporet i det lange udviklingsforløb, hvad jeg har lært af det og hvad jeg har gjort for at sikre min produktivitet.

1. Kortlæg arbejdet
Hvis man kender målet, men ikke rigtigt opgaverne eller forhindringerne (udfordringerne) på vejen hen til målet, kan selv småting være demotiverende og gøre, at det hele virker endeløst. Forestil dig at du løber et marathon, hvor du ikke aner hvor langt du har igen. Du ved at du skal løbe 42 km, så målet er klart, men under løbet har du ingen ide om, om du mangler 10 km eller du mangler 20 km, og det gør en stor forskel når det gør ondt, især mentalt betyder det meget. Hvis man ved hvor langt man er kommet, og hvor langt man har igen, kan man planlægge sit løb, disponere sine kræfter, og bide smerten i sig de sidste 10 km, for man ved at man er tæt på mål.

Det samme gælder udviklingsprojekter, hvis man bare koder og koder, og ikke rigtigt har en ide om hvor langt man er nået, og meget man mangler, kan det føles som om man ikke bevæger sig fremad. Og det kan være demotiverende at sidde og kode hver dag, uden at kunne måle hvor meget tættere man er kommet målet. Det kan også være vanskeligt at se om man er bagud, og se om man reelt vil nå sin deadline. Så derfor er det en rigtig god ide at specificere hvad der skal laves ret præcist, og dele arbejdet ind i milestones.

2. Undgå fristelsen for at udvikle features som ikke var planlagt
Når man er i den kreative og skabende proces, er det nærmest uundgåelig at man får ideer til nye og smarte features. Når jeg får disse ideer, tilføjer jeg dem som en fremtidig feature med en kort beskrivelse i Wunderlist (et program jeg bruger til at oprette To Do-lister i). Så kan jeg altid vende tilbage og evt. arbejde på disse features og ideer senere. De gode ideer kan nemlig meget nemt køre projektet af sporet, og forsinke projektet betydeligt.

Det skal dog siges, at jeg har i udviklingsprocessen fået ideer der har været game-changers, og de ideer har fået lov til at slippe igennem og blive implementeret i første version. Nogle gange er det svært at forudse brugeroplevelsen alene ud fra skitser og mock-ups, så lidt fleksibilitet skal der være plads til.

3. Sid ikke fast i det samme problem for længe
Man kan meget nemt sidde fast i det samme problem for længe, uden at komme nærmere en løsning. Det er ikke produktivt, og man blive bare mere og mere frustreret, jo længere tid man bruger på det. Så spoler ikke den gode energi, og spørg enten andre om hjælp, eller arbejd udenom problemet og vend tilbage når tankerne har været fra problemet noget tid.

Det lyder som et meget banalt råd, men det har sparet mig for utallige timers arbejde. Det er så nemt at blive fanget i et lille problem som stjæler en hel dag eller mere. Kom videre, og vend tilbage og se på problemet med friske øjne senere.

Jeg bruger p.t. Wunderlist som et primitivt værktøj til at tracke bugs og notere løse ender, men det skal nok snart udskiftes med et mere professionelt system som eks. Jira.

4. Udskyd ikke vanskelige opgaver
Udskyd ikke de vanskeligste ting til sidst. De vanskelige ting har det med at gribe ind mange steder, og man kan ende med at skulle lave en del ændringer, eller lave en del om, ved at udskyde de vanskelige ting. Et eksempel fra mit eget projekt var en ændring i database strukturen. Jeg vidste at en ændring var nødvendig, og at det ville være en tung proces at skulle igennem, så jeg udskød det lidt og fokuserede mere på at implementere features i UI. Da jeg så endelig kom igang med database ændringerne, var det ikke 20 API funktioner der skulle ændres, men nærmere 100. Det var ren tidsspilde, jeg skulle have gennemført database ændringerne så snart jeg indså de var nødvendig.

5. Vær professionel
Når man arbejder som udvikler for en virksomhed, bruger man forskellige værktøjer. Både udviklingsværktøjer, men også værktøjer til versionsstyring af source code (SVN), automatiseret build og test, bug tracking, staging servere etc. Så naturligvis skal man også benytte disse værktøjer som iværksætter. Det er med til at sikre både kvaliteten af arbejdet og effektiviteten. Selv den bedste udvikler laver f..k ups, men når de rette systemer er implementeret, er sandsynligheden for at de bliver fanget og rettet meget større.

Og en positiv sideeffekt af at implementere værktøjer som nævnte er, at infrastrukturen i virksomheden er klar til at man kan ansætte udviklere. Når virksomheden vækster kraftigt, vil man sætte pris på at alle disse ting allerede er oppe at køre.

37 måder at få mere Wiiiii i dit iværksætterliv

Gæsteeksperten — Thu, 26 Jun 2014 07:00:00 GMT

Make. Love. Laugh. Give. Repeat.

1.Skriv ned hver dag 5 ting du er taknemmelig for, morgen og aften.

Hvad er du taknemmelig for i dag? Skriv det ned i din dagbog eller kalender hver dag.

2. Start dagen med at skrive din mission for dagen og dine mål.

Uden mål kan du ikke score, så find ud af hvad dit mål for dagen er.

3. Sæt mål med høj standard for dit liv og din forretning.

4. Skriv din passion ned. De mest succesfulde mennesker ved hvad deres passion er og lever efter dem. Skriv de 5 vigtigste passioner ned og kig på dem dagligt. Du vælger mod din passion eller væk fra din passion. Livet er for kort til ikke at vælge mod din passion!

5. Sæt tid af til at lære noget nyt hver dag. Læs en bog, lyt til en podcast (feks. FabiolaSHARE der kan hjælpe dig med at få det optimale ud af dit liv og din karriere).

6. Brug dine små pauser på at meditere og slap helt af. Din verden behøver ikke være plaget af afbrydelser og stress. Det er et valg du selv kan tage. Sluk din mobil 1 time hver dag og nyd friheden!

7. Alt er energi. Fokuser på det positive.

8. Træn og sæt det ind i din kalender som en aftale med dig selv.

9. Træn dine tanker til at se det postitive i enhver situation.

10. Glem ikke at have det sjovt. Slap af engang imellem. Hyg dig med dine venner. Tag væk fra din computer, din mobil og hyg dig med verden omkring dig.

11. Husk at grin og hav det sjovt. Den største succes du kan få i livet er glæde. Hvor højt er din glæde nu fra 1-10?

12. Saml på smukke øjeblikke i stedet for at fokusere på ting.

13. Husk, du er et helt igennem fantastisk unikt menneske.

14. Vær sammen med folk der kun vil det bedste for dig. Der tror på dig, støtter dig og tror på dine drømme.

15. Lav en ”Happy list” på din Spotify så du altid kan få smilet frem

16. Send god energi ud og god energi vil komme til dig.

17. Drik friskpresset juice og mere vand.

18. Markedsfør dig med kærlighed i stedet for med manipulation. Opbyg livslange relationer i stedet for kortvarige. Vil du dine kunder for livet, så behandl dem sådan!

19. Sig NEJ til mere. Som Steve Jobs sagde ”Innovation is saying no to 1,000 things”

20. Snak eller omgiv dig med folk der er modigere eller dygtigere end dig hver uge.

21. Brug mere tid på at være interesseret i andre, end at få andre til at være interesseret i dig.

22. Følg motiverende og postive mennesker online, som kan løfte dig til et højere level.

23. Sammenlign kun dig selv med dig selv.

24. Husk, du ikke behøver at være MERE. Du er NOK. Du er allerede unik.

25. Lav ting du ønskede eksisterede, som eksempelvis en blog du synes mangler derude..

26. Det behøver ikke være fredag for at være en fantastisk dag. Hver dag er hvad du gør den til. Gør hver dag magisk og en fest!

27. Gør opmærksom på at du eksisterer.

28. Husk, at det rigtige tidspunkt er noget du selv skaber.

29. Udvikel din egen stil. Vær dig selv!

30. Jo hårdere du arbejder, jo heldigere bliver du!

31. Husk, at universet ønsker at du lykkes. Alt hvad du lære og oplever i livet gør dig til den du og vil være brugbart.

32. Læs The Go-Giver af John Mann, Bob Burg

33. Gør alt med passion og kærlighed.

34. Løft andre folk op i stedet for altid at se deres fejl.

35. Få appen 5 Min Journal og skriv ned hver dag, hvad du er taknemmelig for.

36. Ros andre på din vej. Læser du noget der har hjulpet dig, eller har gjort en forskel, så fortæl personen hvad det gjorde for dig. Faktisk bør vi bare rose flere på vores vej.

37. Slut dagen af med at skriv i din dagbog hvad du har lært i dag og hvordan du kunne ha gjort dagen bedre.

BONUS: Lav en liste om hvad en optimal dag for dig ser ud. Gør de ting der gør din dag mere wiiiii..også selvom det bare er en ting.

Jeg ønsker dig det bedste

Kh Fabiola

Hvad giver dit iværksætterliv mere Wiiii?

Kan fluer og bøvs erstatte forbud og løftede pegefingre?

Gæsteeksperten — Fri, 20 Jun 2014 10:00:00 GMT

Næ – ikke helt – men de kan være med til at gøre verden til et nemmere og bedre sted at være.

Jeg er i gang med at snakke NUDGING – et nudge er en helt igennem fantastisk lille størrelse – der er så logisk, at det er umuligt ikke at byde den velkommen – det er simpelthen for dumt at lade være...

Små kærlige puf

Nudging handler om at “indrette vores verden”, så dagligdagen bliver bedre – små kærlige puf i rigtig retning. De klassiske eksempler på et nudge er fluen i toilettet, som får mændene til at ramme, - den mindre tallerken ved buffetten, som både hjælper os til at spise mindre og reducerer madspil, - og fodspor hen til elevatoren. Eller skraldespanden, der bøvser, når du smider noget i “munden” på den.

Der er mange definitioner – og et godt sted at blive opdateret er hos www.inudgeyou.com, som har adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen ved roret.

På en travl hverdag

Nudging er en generel betegnelse af systemer, tiltag og designs, som skaber en adfærdsændring. Det handler om at bevæge folk med deres vilje – det skal være nemt at træffe de gode valg – at ændre vaner. Og ændringen skal helst være noget, man gør automatisk.

Vi kender det godt – alle de gode hensigter, vi kan have, og når hverdagens travlhed melder sig, så glemmer vi dem. Der er grænser for, hvor mange valg, vi kan håndtere at træffe. Der er eks. lavet undersøgelser, der viser, at det oftest er ved toiletbesøg på vej til et vigtigt møde, at man glemmer at komme forbi håndvasken. Og vi ved jo godt, hvor forkert det er, ikke? Heldigvis står netop det med håndhygiejnen højt på dagsordenen.

Det skal være nemt

Verden kan gøres til et nemmere og bedre sted at leve – og derfor er der go’ idé i, at gøre det nemt at træffe gode valg – nemt at ændre vaner.

Det er her de små kærlige puf er så velkomne. Vi gider ikke løftede pegefingre og anvisninger til, hvad vi skal gøre, men hvis vi automatisk – eller næsten – bliver ledt på rette valg, så er det en gevinst.

En vanddråbe på bordet

Vi ved godt, at der skal vand til – og ikke kun kaffe. Der er altid kaffe på kanden, men alt for sjældent vand tilgængeligt.

Jeg har derfor designet et lille nudge med det formål at skubbe til, at vi husker at drikke vand. En filtcoaster udskåret som en vanddråbe til at lægge på skrivebordet – lige der, hvor den bedst husker dig på, at der skal vand til – eller lige der, hvor kaffekoppen normalt bor.

Tilgængeligheden er naturligvis afgørende – at det ikke er for bøvlet at få fat i noget vand til glasset. Sørg derfor for at have synlige vandkander eller hvis I er så heldige, at I har vandautomater på kontoret, så er der ingen undskyldning. En flaske – måske med logo, må også placeres på vanddråben – bare den indeholder vand.

Så kom der alligevel en løftet pegefinger – og lidt information gav jeg også med på vejen, da jeg første gang introducerede min vanddråbe.

Der vil ofte være brug for at supplere med tekst og symboler ved et nudge – men især tekst bør holdes på et minimum.

Nå, nu vil jeg lave mig en go’ kop kaffe – for det skal der også være plads til – og det gør jeg med go’ samvittighed – for ved siden af kaffekoppen står et dejligt glas vand.

Happy nudging!

Du finder ikke dine ansatte, dine ansatte finder dig

Gæsteeksperten — Thu, 12 Jun 2014 07:00:00 GMT

- Mike Radoor, Co Founder miinto.com

Efter godt 5 år på bagen som vaske ægte iværksætter begynder læringskurverne virkelig at synes inde bag skærmen på mig. Det har ikke altid været lige let at drive, vækste, skifte kurs og/eller komme på en plan B; og det har heller ikke altid været lige let at passe det private liv samtidigt med, at min passion og drøm har råbt efter opmærksomhed. Så forhåbentligtvist vil jeg tage et eller andet med i rygsækken på denne hidtil fantastiske rejse. Det må jeg sige jeg har gjort.

Vores eventyr med miinto.dk startede med et oprigtigt begær for, at handle i de fedeste tøjbutikker i København, Odense og Århus – hjemme fra sofaen. Vi startede jo som alle andre. Grønne, men modige. Vi tog skridtet, gik i banken og lånte penge og satte i gang. 5 år efter kan vi stolt sige at vi omsætter for en kvart milliard årligt og månedligt lønner 75 af verdens bedste medarbejdere.

I dette indlæg vil jeg give et bud på, hvad som har været min største ”opdagelse” hidtil som ung (28 år) iværksætter.

Du finder ikke dine ansatte, dine ansatte finder dig

- Mike Radoor, Co Founder miinto.com

Ovenstående udtale er noget jeg virkelig har bidt mærke i. Fra dag 1 at vi havde penge til at lønne os selv og 1-2 flere, kom vores første folk til os inden vi nåede at søge. Vores første ansættelser blev vores tætte venner og den dag i dag, er det dem som har været sammen med os længst og ”udholdt” mest. Det skal lige nævnes at vi har en røvfuld af andre medarbejdere, som efter ansættelsen, er blevet tætte venner og alle sparker røv.

Når det så er skrevet så bemærkede jeg en vigtig ting under mine 3.5 år på udenlandske markeder i færd med at sparke miinto i gang. Vores proces var ligetil. Når vi endeligt havde godkendt markedet som værende potentielt for miinto at findes på, gik vi i gang med headhuntningen af personale. Vigtigste profiler som Direktør + salgsdirektør blev fundet først og dernæst var de med i processen til det resterende upcoming team. Typisk ser man om man har de rette profiler efter 3-6 måneders eksistens på et nyt marked. Og noget begyndte at blive mere og mere klart. Vores bedste performere var oftest dem som selv havde henvendt sig til os angående ansættelser. Altså folk som havde fundet os via mund til mund, jobopslag eller gennem fælles netværk.

Der var en tydelig forskel i performance på medarbejdere som virkelig ville os og ikke omvendt. Attituden var anderledes. ”Lugten i bageriet” inde bag øjnene var anderledes. Der var en vilje jeg kunne spejle i min egen og det var her det gik op for mig. De rigtige profiler finder vi ikke, de finder os.

Hvad mener jeg i grunden med dette. Jo, nu skal du høre. Selvfølgelig er det muligt at finde den rette profil, men der er altid en risiko for at det ikke bliver et perfekt match. Men kommer en profil til dig og han ser ud til at have de rette erfaringer, kompetencer – samt at han udstråler at han bare vil det her mere end noget andet, har jeg blot en holdning: Ansæt, ansæt, ansæt!

Jeg mener helt oprigtigt at din virksomhed er ligeså dygtig, som de ansatte der findes i den. Og endnu vigtigere så mener jeg at din virksomhed er ligeså målrettet, som de ansatte der findes i den. Med andre ord så vil du ikke overleve uden de rette folk bag dig. Du har ét mål for øje som leder og det er at tiltrække dem med størst vilje og ambitioner. ”Alt” du behøver er en magnetisk kultur, vision og mission for virksomheden. Det er ikke let, men det er muligt!

Kan du som leder skabe en så tilpas fed og vibrerende kultur, at du bliver magnet for talenter, så er du allerede nået halvejs i mål. Husk på at en ansat ikke forlader en virksomhed, han forlader oftest en chef.

/Mike

5 ting jeg lærte som freelancer

Carsten Jacobsen — Fri, 09 May 2014 06:24:00 GMT

Jeg må indrømme, at jeg ofte tænker tilbage på min tid som freelancer, som en tid, hvor jeg ikke 100% lavede det jeg brændte for. For nogle er det den perfekte livsstil, man kan (til en vis grad) selv tilrettelægge sin tid, vælge de opgaver man vil arbejde med, de områder man vil arbejde med, de kunder man vil arbejde med etc. Men for mig personligt, passer freelancer livet bare ikke særligt godt med den måde jeg fungerer på. For mig fungerer det bedre at have et produkt, at lave et produkt og sælge et produkt.

Men til trods for det, har to af mine fire startups været freelance betonet. Og jeg føler faktisk at det har modnet mig som iværksætter, og gjort mig klar til at drive den type virksomhed jeg virkelig brænder for.

Som ny iværksætterspire kan man faktisk lære rigtigt meget af at tage en periode som freelancer. Det jeg har lært som freelancer er bl.a.:

1)   At være sulten
2)   At kommunikere mine fordele
3)   At levere kvalitet
4)   At holde gryden i kog
5)   At være bevidst om værdien af min tid

1. At være sulten

Når man er freelancer, skal man i høj grad være opsøgende i sit salg. Opgaverne kommer ikke bare dumpende ind i inboxen, i hvert fald ikke i starten. Man skal have en vis portion fighterånd, og kunne lide at kæmpe for ordrene. Det var noget der langt fra faldt mig naturligt i starten. Jeg var jo en kodenørd, det var jo det jeg var god til.

Da jeg startede, var motivationen måske mest at arbejde med noget jeg rigtigt godt kunne lide, men jeg må indrømme at sulten i høj grad også blev vækket af at se penge rulle ind på kontoen. At se mit arbejde konverteret til penge på kontoen gjorde mig mere sulten. Det gav et kick hver gang en opgave blev vundet.

2. At kommunikere mine fordele

Som freelancer har man helt naturligt konkurrenter. Uanset om vi vil indrømme det eller ej, så tilbyder man som freelancere sjældent noget, andre freelancere ikke tilbyder. Om man er freelance webdesigner, IT supporter, sælger eller noget fjerde, er der 100% sikkert, at der er andre der tilbyder det samme. I hvert fald på papiret.

Derfor er det ekstremt vigtigt at kunne kommunikere hvorfor kunden skal vælge netop DIG. I starten forsøger man måske at konkurrere på pris, men det holder ikke i længden. For at overleve som freelancer på sigt, bliver man nødt til at have mere at byde på end lave priser.

3. At levere kvalitet

En ting der overraskede mig som freelancer var, at man bliver målt og vejet meget mere på det man leverer, ift. hvis man er ansat. Jeg har ofte oplevet at virksomheder sætter kvalitetsbarren for deres medarbejdere lavere end for deres leverandører. Jeg har været på begge sider, og min erfaring er klart, at man som freelancer ikke slipper afsted med noget middelmådigt. Det kommer til at koste på den lange bane, hvis man forsøger. Jeg har i høj grad lært faglig disciplin af at være freelancer.

Og det er faktisk også i ens egen interesse. Jeg tror at de fleste har prøvet at levere noget, som måske ikke var helt i top. Efter noget tid kommer det tilbage og bider en i bagdelen. Kunden vil have fikset de problemer der opstår, fordi man lige var hurtig nok til at lave opgaven, og det arbejde får man ikke betaling for. Så ved at lave venstrehåndsarbejde, risikerer man at komme til at arbejde en hel masse timer uden betaling efterfølgende, og det kan skade ens omdømme.

4. At holde gryden i kog

Når man er freelancer, har de fleste opgaver en start- og slutdato. Det vil sige, at på et tidspunkt er man færdig med en opgave, og klar til den næste. Men jeg har, som de fleste andre freelancere sikkert også har prøvet, været så optaget af at løse en opgave, at jeg helt har glemt at søge for at få nye ordre ind i en jævn strøm. Man arbejder og arbejder på et projekt, og bliver helt opslugt af det. Man befinder sig jo også i sin comfort zone når man løser opgaven.

Hvad sker der så når opgaven er løst, og leveret til kunden? Jo, så står man uden en ny opgave. Så skal man først til at lave noget opsøgende arbejde, holde møder etc. Og så går der måske en uge (eller mere) før den næste opgave er landet. Det er en uge hvor der ikke triller penge ind på kontoen. For mange af disse huller kan koste en del på længere sigt.

Så jeg lærte i mine freelance år, altid at holde gryden i kog, og sørge for at der altid var noget i pipeline’en, selv når jeg var fuldt booket. Måske er det 10-20% af ens tid, på en normal uge, der bruges på at holde ordrebogen fuld, men det kan flettes ind når det er praktisk, og muligt.

5. At være bevidst om værdien af min tid

Noget jeg var tilbøjelig til som freelancer, var at forære min tid bort. Fik ofte et opkald, om jeg ikke lige kunne lave en lille ting. ”Jo, jo, det tager 2 minutter, så det klarer jeg bare”. En halv time senere er den lille ting klaret, og jeg fik ikke lige sendt en faktura. Det var jo en lille ting, og det kan jo også ses som kundeservice.

Problemet er bare, at mange små gratis tjenester tager tid, og bringer ingen penge i kassen. På et tidspunkt undrede jeg mig over, at jeg altid havde travlt, men ikke rigtigt så det på kontoen. Jeg fik det råd, at skrive alt jeg foretog mig ned i løbet af en dag, med klokkeslæt, så jeg kunne se hvor meget tid jeg brugte på forskellige ting, og holde det op mod hvad jeg fakturerede.

Resultatet var chokkerende. Selv på dage hvor jeg følte, at jeg havde haft enormt travlt med kundeopgaver hele dagen, var det helt ned til 20% af min tid der blev faktureret ud. Op til 80% af tiden arbejdede jeg altså gratis. Det holder bare ikke! Min tid er penge værd, og det bliver jeg nødt til at insistere på.

Opsummering

Som jeg skrev indledningsvist, var mine første år som iværksætter måske ikke de år hvor jeg arbejdede mest med det jeg virkelig brændte for, men det var en af de mest lærerige perioder af mit liv. Så jeg fortryder absolut ikke de år jeg var freelancer, tværtimod.

Så hvis du gerne vil være iværksætter, men ikke har million-dollar-ideen, kan det måske være en mulighed at prøve kræfter med tilværelsen som freelancer. Det er ikke nemt at starte op som freelancer, men det kræver stort set ingen kapital, og kan give en uvurderlig erfaring.

The Facebook Way

Carsten Jacobsen — Wed, 16 Apr 2014 07:00:00 GMT

En af de mange fordele jeg har, ved at bo i San Francisco/Silicon Valley området er, at jeg har nem adgang til en masse viden. Mange af de teknologier, programmeringssprog, frameworks etc. som man bruger indenfor eks. web programmering, er udviklet her i området, og der er derfor masser af early adaptors.

Da jeg startede på udviklingen af mit system, kiggede jeg dybt i krystalkuglen, og forsøgte at se hvilke teknologier der ville blive hotte. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at bruge det nyeste og hotteste. Standarderne kan ændre sig en del undervejs, og det har jeg også oplevet, hvilket har betydet, at noget velfungerende kode skulle skrives om. Og jeg forsøgte også på et tidspunkt at outsource noget af mit projekt til nogle af mine bekendte i DK, men de havde aldrig hørt om de teknologier jeg arbejdede på, og måtte melde pas. Det tager noget tid inden trends bevæger sig over Atlanten. I det hele taget er et vanskeligere at outsource når man arbejder på nye teknologier og frameworks.

For ikke at skyde helt ved siden af, kigger jeg meget på hvad nogle af de største virksomheder i området, såsom Google, eBay, Apple, Facebook og lignende arbejdede med (de offentliggør det sjældent, men der er veje til at få de informationer), og inddragede også det i mine teknologivalg.

Som nævnt er der nem adgang til viden her i Silicon Valley. Et godt eksempel er de mange meetups, seminarer og workshops som der arrangeres. Uanset hvad man gerne vil vide noget om, er der som regel mindst et arrangement hver dag, og mange af dem er gratis eller ret billige.

De store virksomheder inviterer også til arrangementer, og i sidste uge var jeg til et arrangement på Facebook, som havde inviteret en flok udviklere, heriblandt mig, til at komme og få en introduktion til deres nye programmeringssprog Hack. Det var en form for soft launch.

Arrangementet var delt op i to dele, den første del handlede om hvorfor de havde udviklet deres eget sprog, hvordan de havde grebet opgaven an, hvad deres mål var, gennemgang af kodeeksempler, indlæg fra partnere der understøtter det (i dette tilfælde Heroku), og indlæg fra deres core team. Den anden del var et Hackathon, hvor der var mulighed for at sidde og udvikle små apps sammen med Facebook ansatte, og komme godt igang med Hack.

Jeg lærte en hel del af at tilbringe en dag på Facebook, og er dybt imponeret over deres totalt kompromisløse jagt på den bedste løsning. Begrebet ‘godt nok’ eksisterer ganske enkelt ikke i deres verden. Da de startede med at udvikle Hack, afsatte de en masse ressourcer til at forstå helt i dybden, hvorfor PHP, som de ellers brugte, ikke var hurtig nok. Helt ned på det niveau, hvor de studerede en CPU’s brug af intern cache memory, hvordan compileren kunne omsætte koden til noget der ville udnytte CPU’ens karakteristik mest optimalt etc. Resultatet af deres anstrengelser er markante. Facebook.com baseret på Hack kører 9 gange hurtigere, end da siden var baseret på PHP.

Jeg har naturligvis ikke i nærheden af de ressourcer Facebook har, men jeg lægger faktisk ret betydelige ressourcer (p.t. mest timer) i at sikre at jeg vælger de rette løsninger, og at mit system er toptunet. Jeg har tidligere arbejdet på projekter, hvor det var vigtigere at få noget ud i en fart, end at udvikle et robust og skalerbart system. Det gav utilfredse kunder, masser af tid blev brugt på support og lappeløsninger, og der var aldrig tid til at gå tilbage og rette op på dårlige valg.

Den fejl har jeg ikke lyst til at gentage, så jeg bruger den tid der skal til at opnå den rigtige løsning. Og at deltage i forskellige events, workshops og konferencer, hvor jeg kan få viden, er en af vejene til at opnå det. En anden er at benchmarke forskellige løsninger, især nye teknologier og frameworks, som ser ud til at skabe noget tracktion.

Her og nu bruger jeg uden tvivl mere tid på at udvikle mit system, ved at have en ret perfektionistisk tilgang til opgaven, og jeg kommer senere på markedet. Det betyder også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før jeg begynder at tjene penge. Det kræver is i maven at gå den vej, og som iværksætter har man ikke altid tiden eller pengene til at arbejde på den måde.

Jeg tror bare at det bliver mere og mere nødvendigt, ikke mindst som iværksætter, at gøre tingene ordentligt fra start. Hvis vi snakker online business, så er der allerede konkurrenter, inden for stort set alt man kan komme i tanke om at starte. Hvis ikke kunderne er tilfredse med dit produkt, eller synes at din webshop ser noget amatøragtig ud, og ikke har tillid til den, så finder de bare en konkurrent. Jeg tror ikke at brugerne eller kunderne har samme tålmodighed eller tiltro til halvfærdige løsninger, som de havde for bare 5 år siden.

Første gang jeg hørte Jesper Buch citeret for ’Launch crap, but launch’ udbrød jeg et stort YES! Jeg var helt enig. Det er bare med at komme ud over stepperne, og så ellers rette til som man kommer frem, og fintune hen ad vejen. Men jeg er bare kommet i tvivl om, om det nu også holder vand i dag, i 2014.

En potentiel kunde fortale mig for nylig, at jeg INTET kunne, som konkurrenterne ikke kunne. MEN, for der var et men, hvis jeg kunne levere en løsning der kunne levere de data de var interesserede i lynhurtigt, ville de være interesseret i at bruge mit system. De konkurrerende systemer var nemlig alt for langsomme, og de havde bare ikke tåmodighed til at vente på data.

Da jeg hørte den udmelding, vidste jeg at alle de timer jeg har brugt på at designe et højtydende og skalerbart system, i stedet for bare at launche noget der bare virker okay, ikke har været spildte. En stor virksomhed, et kendt brand, er villig til at tage chancen med en iværksætter, primært fordi systemet er designet korrekt fra start, og at de er trætte af større etablerede virksomheders langsomme systemer! Jeg tror at den holdning vil blive mere og mere udbredt, og dem der disrupt’er industrier vinder – uanset deres størrelse.

Efter at have brugt en dag sammen med Facebook medarbejdere, og kigget ind under hjelmen, vil den kompromisløse tilgang til udvikling som de har, for mig være The Facebook Way. Og det er den vej jeg har valgt at gå, så langt jeg kan, med de ressourcer jeg har til rådighed. Det er et stort sats for en iværksætter, istedet for bare at komme igang og generere omsætning hurtigt. Men hvis man har aggressive vækstambitioner, tror jeg at det er den eneste rigtige fremgangsmåde.

Starte virksomhed mens man er ansat

Carsten Jacobsen — Thu, 13 Mar 2014 08:00:00 GMT

I november sidste år sagde jeg mit gode job op, for at satse 100% på min virksomhed. Jeg havde haft ideen til virksomheden længe, og gået og argumenteret for og imod at tage springet, eller satse på en karriere som ansat.

Jeg havde et ret godt job, men følte også at jeg var kommet så langt jeg kunne i virksomheden jeg arbejdede for. Nogle af de store virksomheder i Silicon Valley havde henvendt sig, for at høre om jeg havde interesse i at skifte job. Så det var ikke et helt nemt valg. Skulle jeg skifte job, eller starte min egen virksomhed?

En gang iværksætter, altid iværksætter. Jeg tog springet, og stiftede InspireAnalytics Inc. – min 4. iværksætter virksomhed, men den første i Silicon Valley.

Dette indlæg handler om hvilke forberedelser jeg gjorde mig, mens jeg stadig var ansat, og ideer til hvad man overordnet set kan gøre, hvis man planlægger at gå fra at være lønmodtager til at være fuldtidsiværksætter.

Undersøg din ide
De fleste kender vel til følelsen af, at have fået den største nye ide siden skiveskåret brød. Men jeg tror at det er meget godt lige at lade ideen ligge og modne lidt, inden man reagerer på den. Det gør jeg i hvert fald selv.

Hvis jeg stadig synes at det er en fed ide 2-3 uger efter at jeg har fået den, og gået og tænkt lidt over den, er det måske en god ide. Men jeg oplever faktisk ofte, at når jeg giver en ide lidt tid, så finder jeg den ikke så interessant alligevel. Men lad os nu bare tage udgangspunkt i at ideen er god.

Jeg har lige siden jeg startede som iværksætter første gang, kontaktet potentielle kunder for at høre om deres mening. Jeg ved at folk ofte er begejstrede, lige indtil de skal have tegnebogen op af lommen, så det har jeg i baghovedet når jeg spørger til feedback. Jeg har aldrig oplevet at en virksomhed ikke har gidet bruge 5 minutter på at besvare et par spørgsmål, en del medarbejdere ser det nærmest som en kompliment, at man ønsker deres feedback.

Med i min undersøgelse er der også altid en lille konkurrentanalyse, men jeg gør ikke meget ud af den del. Mit udgangspunkt er altid, at jeg har noget andet/mere at tilbyde, og derfor nok skal kunne tage markedsandele. At der er konkurrenter vidner om at der er et marked, så konkurrence skal ikke anses for at være noget negativt. Konkurrenterne kan også give en indikation af markedspotentialet, prisniveauer etc. så derfor kigger jeg indledningsvis på konkurrenter.

Proof of Concept
Okay, så jeg har en ide, og der er tilsyneladende et marked. Så næste skridt for mig er at lave et proof of concept. Jeg arbejder med IT, så det er ret nemt at lave et mockup, en prototype, hvor jeg: 1) Overbeviser mig selv om at min ide kan realiseres teknisk, 2) Overbeviser mig selv om at det nu også er noget jeg selv gider bruge. Hvis ikke, gider potentielle kunder sikkert heller ikke. 3) Har noget jeg kan vise til potentielle kunder/investorer/partnere.

Business Plan
Hvis min ide består undersøgelsen og proof of concept, har jeg noget jeg vil satse på, og derfor begynder jeg at lave en forretningsplan. Jeg har tidligere lavet forretningsplaner der var 80-100 sider, men det er jeg ærlig talt gået lidt væk fra. Jeg bruger PowerPoint til at skitsere produktet, målgruppen, forretningsmodel (indtjeningskilder), salgskanaler, kapitalbehov etc. 10-15 slides kan som regel beskrive det godt nok.

Jeg har efterhåneden prøvet det nogle gange nu, og jeg er kommet dertil, hvor jeg ganske enkelt ikke vil starte virksomheder, hvor jeg ikke selv kan finansiere opstarten. Jeg tilpasser forløbet og beslutninger efter, hvad jeg har på kontoen. Jeg gider ikke bruge måneder på at rejse kapital, jeg vil hellere bruge tiden på at udvikle og launche mit produkt. Så forretningsplanen er mere en slags handlingsplan, battle plan eller hvad man nu vil kalde den. Jeg synes dog stadig den er vigtig, for den tvinger mig til at tænke på kundesegmenter og indtjeningsgrundlæg meget tidligt i processen.
Men har du brug for kapital, er det en oplagt at bruge tid på det mens man stadig er i et lønmodtagerjob. Min egen erfaring er, at det kan tage op til et år at skaffe kapital, især hvis kapitalen skal rejses gennem flere kanaler (eks. bank og en eller flere investorer). At rejse kapital kan være meget tidskrævende, så det kan være en stor chance at tage, at sige sit job op, i forventning af at kapital hurtigt kan rejses. Trenden går dog mere og mere i retningen af, at iværksættere starter op for egne midler, på et ofte skrabet budget. Det kaldes typisk for bootstrapping eller lean startup, og det er den vej jeg har valgt at gå.

Investeringer
Mens jeg stadig har job, og der ruller penge ind hver måned, tager jeg de tunge investeringer. I mit tilfælde, hvor jeg arbejder med IT, er det eks. en ny laptop, hvis det er nødvendigt, software, forudbetalt hosting etc. Men i mit nuværende startup, har jeg faktisk ikke brugt nogen nævneværdige penge. Under 2.000 kr. vil jeg tro.

Infrastruktur
Hele det praktiske setup omkring virksomheden er også noget man kan tage hul på tidligt i forløbet. Her tænker jeg på at stifte selskab, få et økonomisystem op at køre, starte dialog med evt. revisor, forberede website, vælge hosting selskab, se på lokaler (hvis nødvendigt) etc.

Alle de praktiske ting som man sagtens kan gøre som forberedelse, kan man ligeså godt bruge sine aftener og weekender på, mens man stadig har en løn der tikker ind. Jo flere af disse ting man kan tjekke af før man starter op på fuld tid, jo hurtigere kommer man til at tjene penge.

Privatøkonomi
Når man går fra at være fuldtidsansat, til at være fuldtidsiværksætter, oplever mange et markant fald i løn. Så udnyt tiden som lønmodtager til at spare op, så der er en buffer når springet tages. Og jeg anbefaler også, at man begynder at skære ned på sine private udgifter allerede inden man tager springet. For det første vænner man sig til at leve for mindre, og for det andet sparer man hurtigere op.

Jeg flyttede selv fra en lækker lejlighed i et trendy kvarter, til en langt billigere lejlighed, i et meget gennemsnitligt boligkompleks, inden jeg sagde op. Det var godt nok noget af en omvæltning, og jeg er glad for at jeg tog den forandring før jeg gik fuldtids med mit firma, og kunne nå at omstille mig til den nye levestandard, inden jeg sagde op. Jeg flyttede faktisk til en større lejlighed, og sparede knap 5.000 kr. pr. måned i husleje – det gør alligevel en forskel.

Netværk
Det er en rigtig god ide at identificere de personer i dit netværk, som kan hjælpe dig i opstarten. Måske endda udvidde netværket, og connect’e med personer som vil kunne hjælpe dig. Jeg har før fundet de første kunder i mit netværk, og der kan også gemme sig investorer i netværket. Under alle omstændigheder, kan det være meget interessant at dele nyheden om at du starter virksomhed med dit netværk.

To veje herfra til målet
Man kan herfra tage to forskellige veje mod målet om at blive fuldtidsiværksætter. Enten begynder man at udvikle produktet, eller hvad ellers man skal, for at nå dertil hvor man kan begynde at få kunder – mens man stadig er ansat. Eller også kan man vælge at sige jobbet op, så man kan arbejde på virksomheden fuldtids, og udvikle produktet, begynde at sælge etc.

Jeg har aldrig gjort det første, jeg har to gange sagt op før jeg havde et produkt at sælge, fordi mine projekter har været så omfattende, at det ville være umuligt at gøre det parallelt med et andet fuldtidsjob. Moralsk ville jeg måske heller ikke have det godt med at udvikle mit eget produkt ved siden af et job, jeg vil hellere have min sti ren. Men det er individuelt hvad man foretrækker, og måske er man i et job hvor ens egen virksomhed ikke er i konflikt med jobbet. Men hvis man vil køre virksomheden parallelt med et job, synes jeg at det bør vendes med arbejdsgiver.

Nu er det bare at speederen skal i bund!

Sæt pris på dit arbejde. Bogstaveligt talt.

Gæsteeksperten — Thu, 23 Jan 2014 08:00:00 GMT

Over 40 år som iværksætter har lært mig, at det absolut ikke er en ”dans på roser” hver dag.

Har du også sommetider tænkt:

”Nu gider jeg fan*me ikke mere”

Eller

”Nu er det N-O-K”

Men du er alligevel fortsat?

Sådan har jeg også med jævne mellemrum tænkt. Og når jeg tænker sådan, har jeg altid grebet til mit hemmelige våben: KLARHED.

Min erfaring er helt entydig: Jo større klarhed jeg har; jo lettere har det været at overvinde problemerne, kriserne, frustrationerne, ærgrelserne, osv.

Og for mig har det altid været langsigtet klarhed, som giver mig mest ro i maven. Og med det, mener jeg specielt klarhed over to mål:

Mål #1: Mine økonomiske mål, for at jeg – efter min erhvervskarriere slutter – kan fortsætte min nuværende livsstil - uden at bekymre mig om det med pengene.

Mål #2: Den menneskelige arv, jeg ønsker at efterlade – især til min familie.

Mål #2 handler rigtig meget om, at når tiden kommer, vil jeg hellere huskes for den person, jeg blev i processen. Og ikke for størrelsen på bankbogen, størrelsen på huset, størrelsen på bilen, størrelsen på andre materielle ting.

Min revisor er klog. Det er derfor, jeg har haft den samme revisor, siden 1972. Og allerede efter få år, stillede han mig to spørgsmål:

Spørgsmål #1: ”Hvad er dine økonomiske mål?”

Spørgsmål #2: ”Hvor meget vil du have på bogen, når du forlader arbejdsmarkedet?”

Det sidste spørgsmål havde jeg overhovedet ikke tænkt på. Jeg var midt i 20´erne. Jeg bad ham uddybe sit spørgsmål.

Han lavede et regnestykke for mig. Det viste, hvor meget jeg skulle lægge til side hver måned de næste 40 år for at have x antal millioner til pensionstilværelsen.

Jeg tabte både næse og mund.

Jeg rystede på hovedet.

Og tænkte på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre både at kunne forsørge en familie, leve et økonomisk liv uden bekymringer og samtidig spare nok op til pensionstilværelsen.

Nu er jeg i mellemtiden blevet 60 år. Og selvom det til tider har været surt, at lægge mange penge til side hver måned, er jeg meget, meget glad for, at min revisor lavede regnestykket for så mange år siden. Og jeg allerede dengang fik klarhed over, hvor meget jeg skulle have på bogen, for at kunne fortsætte min livstil.

Hvis ikke du allerede har fået lavet regnestykket, så få det gjort – jo før jo bedre.

Hvis du gerne vil have rigtig mange penge på bogen, så gå efter at din succesfulde virksomhed skal opfylde de fem s´er.

Skelettet – så du kan tjene penge
Succesfuld – så du tjener penge
Stabil – så du tjener penge hele tiden
Skalerbar – Så virksomhed er gearet til vækst uden at du arbejder mere
Salgsbar – så du kan sælge din virksomhed. Eller overdrage den til dine børn eller medarbejdere

Jeg har penge på bogen. Og det har jeg fordi, jeg kombinerede to ingredienser: Pensionsopsparing og hele tiden have for øje, at den virkelige økonomiske rigdom ligger i at kunne sælge din virksomhed og få fyldt lommerne godt op. Og lommerne blev fyldt op, fordi min virksomhed opfyldte de fem s´er.

At have penge på bogen til at fortsætte min livsstil, og leve et liv efter eget design har mange gange givet mig motivationen til at fortsætte, når det virkelig har været op ad bakke.

Med Venlig Iværksætter Hilsen

Mogens Bertelsen

www.succesportalen.dk

Hvordan gør man import af varer let og smertefrit?

Gæsteeksperten — Tue, 07 Jan 2014 13:32:00 GMT

Du har designet eller besluttet dig for et produkt din virksomhed vil sælge, og lagt den første ordre hos en producent i udlandet. Du skal måske have varerne importeret fra Kina eller Østeuropa. Men hvad er det lige man skal være opmærksom på, for at undgå at transporten bliver forsinket eller dyrere end planlagt.

Igennem de sidste mange år i branchen har jeg erfaret at der er nogle ting som igen og igen kommer som overraskelse for mindre virksomheder, når de får fragtet deres varer. For at gøre transporten så let og smertefri som muligt, giver jeg nedenfor mit bud på, hvad man kan undgå med lidt forberedelse. Jeg håber det må komme dig til gavn næste gang du skal have transporteret dine varer.

Dokumenter – tag dem aldrig for givet
Dokumenter er en integreret del af transportprocessen. Uden de rette dokumenter flytter din afskibning sig som udgangspunkt ikke. Dokumenterne bliver brugt til at tilfredsstille myndighedernes krav i det land hvor du køber dine varer og i Danmark når du skal have varerne ind i landet. Derudover bruger transportører og andre involverede i den fysiske transport dem ofte som reference.

Som udgangspunkt er det en god ide at du påtager dig ansvaret for at de rette dokumenter bliver fremskaffet og sendt til de rigtige parter. Alt for ofte bliver afskibninger forsinket fordi der mangler nogle dokumenter, idet der ikke var enighed om hvem der egentlig skulle sikre sig at dokumenterne blev sendt. Din speditør kan oplyse dig om hvilke dokumenter du skal bruge – og i langt de fleste tilfælde, ved standard afskibninger, drejer det sig om:

1. Faktura for købet af varen (commercial invoice) - hvor pris, hvad varen er, samt navn og adresse på køber og sælger er oplyst
2. En pakkeliste (packing list) – som uddyber hvilke produkter som er en del af afskibningen

Derudover kan der være specifikke dokumenter som er påkrævet, såsom licenser og certifikater. Spørg din speditør i god tid, så du har tid til at fremskaffe dokumenterne.

Den anden udfordring som koster tid, er fejl i dokumenterne. Det er ikke svært at finde fejlene, men det kræver man læser dokumenterne igennem. De mest typiske er kopieringsfejl fra tidligere dokumenter som gør at navne og adresser er forkerte eller værdier ikke summer korrekt. Du kan ikke regne med at speditøren finder eventuelle fejl – så hvis dokumenterne bliver sendt videre med fejl er der risiko for fejldeklareringer og uoverensstemmelser ved toldinspektioner, som alt sammen forsinker lasten.

Hvem gør hvad?
Der er altid 7 elementer i den internationale transport som skal betales hver afskibning. Undgå uforudsete omkostninger ved at blive enig med sælger om hvem der betaler for hvad før du bestiller din transport – og gerne som en integreret del af din købsaftale. Læs om de 7 elementer her

Når du laver aftalen med sælger eller den fabrik hvor du køber dit produkt, prøv da at nå til enighed om:

- Hvem betale hvilken del af transporten?
- Hvem kontakter speditøren?
- Hvor præcist skal varerne fra og til (eksakt adresse og kontaktdetaljer, gerne på Engelsk og lokalt sprog)?
- Hvad er målene og vægten på afskibningen?
- Hvornår er produkterne klar til afskibning?
- Hvad sker der hvis de ikke er klar på denne dato?

Husk at importtold ikke er en del af transporten. Speditører vil ikke afholde toldudgifter for dig, da det er en sag imellem dig og SKAT. Dog er selve tolddeklareringen, som er indrapporteringen, og dermed basis for at SKAT udsteder en toldregning, en del af transportprocessen.

Lokale omkostninger i Danmark
En ofte set, og temmelig ubehagelig overraskelse, når man køber produkter i udlandet som man får sendt til Danmark med skib, er de lokale omkostninger i Danmark. Køber man f.eks. sine produkter i Kina og er blevet enig med leverandøren om at de skal stå for transporten, vær da opmærksom på at dette ofte fortolkes som transporten til en dansk havn (Incoterms CNF eller CIF). Når lasten så ankommer til Danmark, og du gerne vil have den leveret, vil du blive præsenteret med en regning for omkostninger til håndtering af lasten i Danmark og levering til din adresse. Og hvad værre er, denne omkostning overstiger ofte den samlede transportomkostning fra Kina til Danmark.

Hvis du aftaler med leverandøren at de skal stå for transporten, så prøv enten at få dem til at give en pris helt til din dør (Incoterms DDU eller DAP), eller hvis de ikke kan det, spørg hvilken agent deres speditør har i Danmark så du selv kan undersøge prisen. Dette kan dog ofte være svært at få oplyst, og løsningen kan i så fald være at købe produktet uden transport og selv stå for at købe transporten hos en speditør.

Bank overførsel
Forsinkelse i internationale bankoverførsler er hyppig grund til forsinkelse. Leverandører kræver ofte fuld eller delvis forudbetaling og vil dermed ikke overlevere produktet til en speditør før betalingen er gået ind på deres konto.

Vær sikker på at alle bankdetaljerne er korrekte når du laver en overførsel og husk at internationale overførsler kan tage helt op til 3-4 bankdage før de går ind på modtagers konto. Hvis du selv laver overførslen i din e-bank, så er der en begrænsning på hvor mange tegn du kan udfylde i f.eks. adressefeltet for modtageren. Er du i tvivl, så spørg sælger en ekstra gang hvad der skal stå for at overførslen blive succesfuld – for hvis den modtagne bank afviser overførslen kan der gå helt op til 10 dage før du bliver informeret.

Skal man tegne forsikring for transport?
Speditører og rederier er begrænset i deres erstatningsansvar hvis uheldet skulle være ude og de beskadiger eller mister din last. Derfor er det som udgangspunkt en god ide at tegne forsikring for transporten.

En transportforsikring kan normalt købes igennem din speditør eller det forsikringsselskab du bruger til dit lager. Prisen på forsikringen afhænger af værdien af dine varer, men vil sjældent koste mere en 1% af værdien. Købet af forsikringen skal være bekræftet inden varerne hentes hos afskiber da der ellers kan opstå uenighed om hvorvidt den dækker.

Hvordan kan jeg være sikker på at varerne kommer til tiden?
Det er svært at sikre dig at varerne ikke bliver forsinket i transporten. Men hvis du til at starte med kan finde den sande transittid så har du som udgangspunkt i det mindste en realistisk dato for hvornår du kan forvente at se dine varer.

Vær opmærksom på at der er mange forskellige typer transittid. De fleste speditører vil oplyse dig om transittiden til søs, da denne er relativt sikker, og en oplysning som de kan få direkte fra rederiet. Dette er dog langt fra repræsentativt for den sande transittid.

Før dine produkter er ombord på et skib kan der gå fra få timer til en uge med at fragte lasten fra producenten til speditørens pakhus, tre dage til en uge med at få det lastet i en container og transporteret til havnen, hvor det yderligere kan vente en dag eller to på at blive lastet på skibet.

I Danmark går der typisk et par dage før lasten kommer til speditørens pakhus og så yderligere et par dage for den bliver leveret på din adresse.

Så alt indregnet skal du nok regne med en til tre uger udover sejltiden som den sande transittid.

Læs også 7 ting du skal vide før du booker stykgods med en speditør her: klik her

Skab ikke en app, men en virksomhed

Carsten Jacobsen — Fri, 13 Dec 2013 10:43:00 GMT

Jeg ser ofte, at iværksættere søger kapital eller partnere til at udvikle en app. Jeg har allerede skrevet et indlæg, som giver et par fingerpeg om, hvad en partner kigger efter, og forventer. Så denne gang vil jeg skrive lidt om den anden del.

Hvad investerer investorer i? Tja, de investerer i personerne, ideen, kompetencer, eventuelle patenter og lignende. Men helt lavpraktisk, investerer de i virksomheden.

Alene det, at iværksætteren ønsker at få investorer til at investere i en app, får sikkert en del til at springe fra. Investorene ser ikke virksomheden for sig, da det kun er app’en iværksætteren har fokus på. Måske var en app nok for investorer for 3-5 år siden, men i dag vil jeg vove den påstand, at de fleste investorer hellere vil investere i en virksomhed. Men det udelukker jo ikke app’en.

Lad mig give to eksempler, hvor i det første er der fokus på app’en, og i det andet er der fokus på virksomheden. Jeg tager udgangspunkt i noget, som snakkes en del om her på disse kanter, nemlig samkørsel app’en Uber, hvor man kan finde en at køre sammen med. Det svarer til GoMore i Danmark. Her er to pitches:

App
Jeg har en fantastisk ide til en app. Jeg vil lave en app hvor folk kan finde bilister, som kører samme vej som jeg skal, som vil give mig et lift, mod en økonomisk gevinst. Både bilister og folk der har brug for et lift, vil bruge app’en. Man kan oprette en tur på app’en, og så kan den nærmeste bilist der er tilmeldt, få et tip om at der er en der vil have et lift. Og så kan bilisten få et beløb for samkørslen. Mit mål er at blive den mest downloadede app indenfor samkørsel.

Virksomhed
Jeg har en fantastisk ide til en virksomhed, som driver en online platform, som kan koordinere samkørsel. Ideen med platformen er, at dem der har brug for et lift, og dem der alligevel skal samme vej, kan blive forbundet med hinanden, og ham/hende der giver et lift, får en økonomisk gevinst ud af det. Virksomheden tilbyder servicen gennem eks. et website, en app, eller SMS. Umiddelbart virker en app som den bedste løsning p.t., så den udvikles først. Målet er, at virksomheden bliver den største platform indenfor samkørsel.

Hvilken af de to vil du helst investere i? De laver nøjagtig det samme, forskellen er primært, om det er app’en der lægges vægt på, eller om det er virksomheden, som også vil benytte en app, men ikke begrænset til en app, der lægges vægt på.

Det er svært at brande en app, det er meget nemmere at brande en virksomhed eller en platform. Og ved at have fokus på virksomheden, signallerer man også, at der er mere substans end bare en app. Der er over 1 million apps i App Store, hvordan kommer man overhovedet op til overfladen? Hvis app’en fejler, er pengene så tabt, hvis man kun har investeret i app’en? Hvis man har investeret i en virksomhed, er der måske mulighed for at sadle om, hvis noget ikke virker.

Mit råd til app-iværksættere er, at tænke mere over at skabe en virksomhed, og lade app’en være et produkt. I dag er det meget svært at skabe værdi nok i en app alene, til at være attraktiv for en investor.

Hvorfor blev Instagram solgt for 1 mia dollars til Facebook? Nok fordi de havde en stor brugerbase og populær app, men uden tvivl også fordi der var en virksomhed bag, som havde udviklet nogle brugervenlige software filtre og algoritmer til at give billeder et unikt og spændende look, på devices med meget begrænset adgang til RAM og CPU ressourcer. Den teknologi havde Facebook ikke da de købte Instagram.

Hvem kan forresten huske hvad firmaerne bag app successer som Angry Bird og Candy Crush hedder? Risikerer virksomheder som disse ikke at dø med app’en, hvis ikke der er en langsigtet strategi bag?

Min opfordring til app-iværksættere er altså, at skabe en virksomhed, med app’en som produktet, og ikke forsøge at lade app’en være virksomheden. Det er langt mere attraktivt for investorer at investere i en virksomhed end en app. Og selvom app-iværksætteren måske ikke har brug for investorer, så er det stadig en god ide, at fokusere på at skabe en virksomhed, med app’en som virksomhedens produkt, og tænke strategisk på virksomhedsniveau, så det hele ikke falder til jorden den dag app’en ikke er populær længere.

At starte arbejde og starte firma i Singapore.

Gæsteeksperten — Wed, 20 Nov 2013 09:00:00 GMT

I dette mit foreløbig sidste indlæg i rækken om at drive virksomhed vil jeg komme med konkrete råd til hvordan du opretter et firma og ansætter den første medarbejder.

Normal ansættelse:

Nu vil jeg så fortælle lidt om hvordan det er at arbejde i Singapore. At komme og arbejde her og få arbejdes tilladelse er rimelig let og det kræver at man bliver ansat i et lokalt firma her eller at firmaet har en repræsentation her.

Typisk opnår man så en tidsbegrænset arbejdes tilladelse (grønt kort) som kan forlænges hvis ens ansættelse forhold i et lokal firma stadig er opfyldt. Efter et stykke tid som variere lidt alt efter antallet nye medborger her (omkring 3 år) så kan man søge om PR status (Permanent Resident) og hvis man har opnået det må man blive her så længe man har lyst og overholder loven.

Starte firma:

Men man kan også let starte sit eget firma her uden på forhånd at være bosiddende i Singapore og jeg vil her vise i korte træk hvad der skal til for at gøre det. Og jeg vil dele det op i eksemplet hvor man blot ønsker at have et Singapore firma uden at bo her – og et eksempel hvor man ønsker at have et Singapore firma og også ønsker at bo her.

At eje et Singapore firm som udlænding og med udenlandsk bopæl f. eks DK:

Den type af selskabs form det er lettest at starte er et privat selskab med begrænset økonomisk ansvar her kaldet ”Private Limited” (Pte. Ltd.) – og det er derfor at næsten alle Singapore firmaer hedder xxxxxxx Pte. Ltd.

Kravet til egenkapital er mindst 1 SGD$ (ca. 5 kr. DKK)

Man skal være over 18 år

Man skal have en bankkonto i Singapore.

Firmaskatten af overskuddet er 9% for de første 300,000 SGD$ årligt og flad 17% over 300.000 SGD$ (300.000 SGD = ca. 1.500.000 DKK). GST (MOMS) er 7% (Goods and Service Tax).

Hvis omsætningen er under 1.000.000 SGD pr. År (ca. 5.000.000 kr DKK) så behøver man ikke at være GST registreret. Men man kan også frivillig lade sig GST registrerer uanset hvad omsætningen er og det er en fordel hvis man handler mest med andre firmaer og det virker mere professionelt synes jeg. Desuden er den kvartårlige indrapportering af GST meget let og foregår online.

Når man starter et Pte. Ltd. så skal der også være en firma sekretær (Company secratary) som er lokal bosiddende, men den person behøver ikke at være medejere af firmaet og det er der rigtig mange bogholderi firmaer der tilbyder som service at gøre – netop fordi den person ikke har et økonomisk ansvar. Formålet med firma sekretær er blot at denne person skal med underskrive års regnskabet og det er derfor at det typisk er en person fra et bogholderi firma fordi ofte har man måske ikke selv ansat en administrativ person der kan gøre det gennemgå årsregnskabet.

Bemærk at denne sekretær heller ikke behøver at være med indehaver af bank kontoen og derfor heller ikke skal medunderskrive på f. eks checks – det vil sige at man kan have det økonomiske ansvar selv, hvis man ikke ønsker at dele det med andre.

Rent administrativt for firma registrering er det er meget let at starte firma her i Singapore – det kan næsten gøres med selv registrering online og så er man kørende og business owner i Singapore. (Hvis man er bosiddende i Singapore og har allerede opholds tilladelse kan det gøres on line).

Som udlænding kan man også sagtens starte et firma i Singapore uden at bo her – men man skal dog have mindst en bosiddende som ansvarlige direktør så, men man må gerne udføre al sin administrative og ledelse fra udlandet og så blot komme her som gæst hvis man har brug for at holde møder med f. eks kunder etc.

Hvis man også ønsker at bo her og starte firma:

Hvis man ønsker at starte firma her og også ønsker at bo her – men f. eks ikke har nogen opholds tilladelse i forvejen kan man også gøre det ved at erhverve sig et Entre pass, men så skal egenkapitalen være mindst 50.000 SGD (ca. 250.000 kr DKK).

Jeg har dog valgt at lade et professionelt bogholderi firma udføre min registrering af firmaerne og jeg bruger også dem imod betaling til at gennemgå mine årlige regnskaber for at sikre at de er lavet korrekt.

Faktisk er Singapore rigtig meget service minded og rigtig mange information kan findes på officielle hjemmesider og noget af det jeg har forklaret står f. eks på denne side: http://www.guidemesingapore.com/incorporation/company/singapore-company-registration-guide

I mine forretninger har jeg også haft brug for andre oplysninger såsom specielle godkendelser for specielle produkter og det har jeg langt hen ad vejen kunne finde på nettet og hvis jeg ikke selv har kunnet finde oplysningerne - så er myndighederne rigtig flinke til at svare hurtigt og endda kan holde møder.

Dansk produkter i Asien:

Danske produkter i Asien har mange muligheder især hvis man har produkter der er indenfor en niche – ekstra god kvalitet - eller god dansk design.

Man skal ikke være bange for at produktions priserne på Danske produkter er for høje for min erfaring er at danske produkter produceret i Danmark kan sælges i Asien og markedet er enormt stort og der er også rigtig mange rige mennesker og firmaer her, men man skal lave noget specielt og godt så jeg kan klart anbefale at se ud imod asien hvis man her et godt produkt.

OK det var min version, men bl.a. som Asiater altid siger – ”We need a second oppinion” – så tag det med den gran salt der passer til netop dig.

”If it is possible to think it – it is also possible to make it”.

Albert Einstein.