I 70'erne var landet plaget af useriøse firmaer, der uopfordret fremsendte varer bilagt faktura. Modtageren var naturligvis ikke umiddelbart forpligtede til at betale, men fremgangsmåden satte modtageren i urimelig situation, hvor der var usikkerhed omkring modtagerens juridiske forpligtelse til at opbevare og returnere forsendelsen.
For at slippe af med denne form for uønsket markedsføring, indførte man reglen i Forbrugeraftalelovens §8, 1. pkt.:
"§ 8. Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen vederlagsfrit."
Når der fremsendes ubestilte varer, vil det efter indførelsen af denne regel oftest bero på en fejl. I den situation skal forbrugeren opbevare varen, så den erhvervsdrivende kan afhente den igen eller få Post Danmark til det.
Mit forslag til fremgangsmåde er, at du skriver et brev til inkassobureauet, hvor du giver dem en frist på mindst ti dage til at trække kravet tilbage.
Hører du ikke fra dem, kan du anlægge retssag mod firmaet, hvor du nedlægger påstand om, at at firmaet skal anerkende, at du ikke skylder penge.
Når jeg ikke anbefaler den nemme løsning; blot at afvente firmaets stævning, som måske aldrig kommer, skyldes det blandt andet reglen i Persondatalovens §23, stk. 3, 1. pkt.:
"Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende." (min fremhævning)
Det betyder på dansk, at kreditor kan indberette skyldner som dårlig betaler, når kreditors inkassobureau har afsendt inkassoskrivelse. Man må godt nok som udgangspunkt ikke tage et bestridt krav til inkasso, men dels må man så godt alligevel, hvis skyldners indsigelse umiddelbart kan afvises, og dels respekteres det i praksis ofte ikke.
En anden grund til at være aktiv i stedet for passiv er, at det oftest kan være hurtigere rent arbejdstidsmæssigt at tage tyren ved hornene og få løst problemet.
Alternativet er at donere vognlæs gratis tid endeløse konversationer med inkassobureauets medarbejder. Når du tror, at nu hører du ikke mere fra dem, så går der et halvt eller et helt år, og så starter hele processen forfra med breve, der skal besvares, og nye sagsbehandlere, der skal sættes ind i sagen.
Det kommer meget hurtigt til at koste meget mere tid end der vil gå med at udfærdige en stævning, tjene kr. 500 til retsafgiften og kr. 32 til CVR oplysninger, et kvarters telefonmøde og en times fysisk retsmøde (hovedforhandling) i retten, hvis sagen skal køres helt til ende.
Man skal huske på, at inkassosagsbehandlere får en relativt lav løn i forhold til jurister og kun har til opgave at inddrive penge. Skyld interesserer dem ikke, og de er tit heller ikke uddannede til at kunne foretage en bedømmelse af et kravs berettigelse eller mangel på samme.
En anden ting, jeg vil pege på, er den lille bitte risiko for, at der sker fejl i processen med at forkynde kreditors stævning eller betalingspåkrav for skyldner. Under meget uheldige omstændigheder, hvor stævningsmand og politi ikke har kunnet træffe sagsøgte, kan sådanne fejl føre til såkaldt fiktiv forkyndelse i www.statstidende.dk på urigtigt grundlag med den følge, at modparten vinder sagen, uden at sagsøgte overhovedet er blevet informeret om, at der har været en retssag.
En sag, der er afgjort på den måde, kan med rettens tilladelse genoptages inden for det første år, men efter fire uger fra dommens afsigelse er det en nådessag, og man vil ofte blive bedt om at stille sikkerhed for sagens omkostninger.
For at sikre dig mod den situation bør du regelmæssigt og mindst hver 14. dag tjekke dig selv i Statstidende. Hvis du skal bruge tid på at gøre det 78 gange indtil kravet er forældet om 3 år, så taler det også for at løse sagen ved selv at tage initiativ til en retssag.