To bøger om ord

To ret nye bøger på min reol behandler danskernes sprogbrug for hver sin interessante vinkel. Jeg anbefaler dem varmt til enhver, som arbejder med dansk sprog.

De to bøger er henholdsvis Jørgen Nørby Jensens ”Nye danske ord med historie”, som er udgivet af Dansk Sprognævn, og ”Danmarks Spørgsmål 2018” skrevet af Thorbjørn Flensted og Kim Hove og udgivet på eget forlag.

Nye ord

Jørgen Nørby Jensens griber konkret fat i 175 ord, som er opstået i det danske sprog siden midten af firserne. For hvert ord har Jensen skrevet en kort, let forståelig, men grundig artikel, der forklarer ordets betydning(er) og beskriver dets oprindelse. De fleste professionelle sprogbrugere vil kende betydningen af alle 175 ord, men oprindelserne giver et virkelig interessant indblik i, hvordan et sprog fornyer og udvikler sig.

En fordom om dette, som man ofte støder på, er, at vi bare overtager ord fra engelsk, hvorved det engelske sprog skubber det danske mere og mere i baggrunden. Jensen har ganske rigtigt også udvalgt en del ord, som er låneord fra engelsk, men ganske ofte er den engelske betydning af ordet ikke blevet ført ordret med over i det danske sprog. Et eksempel på dette er ordet ”shitstorm”, der jo på dansk beskriver en virksomheds eller persons alvorlige modvind på sociale medier. Men på engelsk er ordet kendt fra langt før såvel de social mediers som den personlige computers tid, og i øvrigt er det baseret på en vittighed, som ikke skal spoiles her (et begreb som i øvrigt sprogligt set kan relateres til afflået dyrehud…).

Det er ikke rimeligt at lave decideret statistik på de nye ord, da de jo kun udgør en snas (oprindelse ukendt – kendt i skriftsproget siden midten af halvfemserne) af den samlede berigelse af sproget i denne tid.

Men det er tydeligt, at samfundsudviklingen – herunder den teknologiske – afspejles i sprogets fornyelse. Mere end 30 af de udvalgte 175 ord er direkte knyttet til computerteknologi og vores adfærd i forbindelse med denne.

Der findes eksempler på, at enkeltpersoners enestående kreativitet har beriget sproget med især billedskabende begreber, hvilket ikke kun gælder for sprogfornyelsen i den udvalgte periode, men til alle tider.

En interessant sproglig nyskabelse, som Jensen har fanget ind, er en opblødning i ordenes kategorier. Et eksempel er ordet ”nederen”, der med mine gammelmandsøjne ligner et substantiv eller navneord, om man vil. Man kunne sige en neder, flere nedere, nederen, alle nederne… På den måde kunne det ligne den ”æder”, som man kunne få på, når man i min gymnasietid lod sig euforisere med andre midler end alkohol. Men ”nederen” optræder snarere som adjektiv (tillægsord), når man ser en ”nederen film” eller, når skolegangen bare er ”nederen”.

Nye spørgsmål

Den anden bog, Danmarks spørgsmål 2018, er en lille genialitet. 10.000 spørgsmål – uden deres tilhørende svar – samlet i en bog. Alle spørgsmålene er stillet af danskere på Google i år 2017 (hvilket strider lidt mod årstallet i titlen), og de er indsamlet og redigeret af de to forfattere, Flensted og Hove. For hvert spørgsmål har man angivet, hvor mange gange danskerne har søgt på netop denne frase.

Forfatterne – eller redaktørerne er vel egentlig en mere relevant betegnelse her – har delt spørgsmålene ind efter hvert spørgsmåls centrale ord og opstillet disse alfabetisk. Derved kommer ord, som ikke har nogen sammenhæng til at figurere side om side, hvilket bidrager til den nærmest poetiske oplevelse, man kan få af at bladre i bogen. Således optræder f.eks. gud, guld og gulerødder lige over for gulvvarme og gymnasiet.

Men hvad kan disse søgefraser bruges til? Hvis man arbejder med synlighed på internettet, kan man først og fremmest konstatere, at danskerne i rigtig mange tilfælde skriver hele spørgsmål i deres søgninger på Google i stedet for enkelte søgeord eller kombinationer af søgeord. Denne viden – som formentlig ikke er ny for hovedparten af de professionelle – kan bruges, når man planlægger sin synlighedsstrategi. Det kan ganske enkelt vise sig klogt at bruge hele spørgsmål som overskrifter i artikler og blogindlæg. Og et hurtigt opslag i bogen kan svare på, hvilket spørgsmål der oftest er tilknyttet til det søgeord, som man arbejder med.

Desuden giver en læsning af en lidt længere bid af bogen et indblik i danskernes måde at stille spørgsmål på. Dette indblik giver så en fornemmelse af, hvem danskerne er i 2017 – i hvert fald de danskere, som tilgår søgemaskinerne med spørgsmål. Man ser, at der stilles både store filosofiske spørgsmål og meget konkrete spørgsmål. Fra ”Hvad er meningen med livet” til ”Hvordan renser man en ovn”.

I nogle passager bliver bogen ganske poetisk som når f.eks. spørgsmålet ”Hvad skal jeg lave med min kæreste” dukker op sammen med ”Vil du være min kæreste” og ”Er min kæreste utro”.

Andre steder opstår der små lystige morsomheder som f.eks. når spørgsmålet ”Hvem er inde i Kylling” efterfølges af ”Hvor længe skal en kylling koge”. Eller når opslagsordet ”rejser” stort set kun er en liste over årets måneder i ikke nummereret rækkefølge med spørgsmålet ”Hvor rejser man hen i (…)” foran.

Min anbefaling

Jeg har læst de to bøger sideløbende, og det kan jeg varmt anbefale. ”Danmarks spørgsmål 2018” egner sig rigtig godt til konkrete opslag inden for eget fag, men ellers til tilfældige opslag. ”Nye danske ord med historie” bør læses fra ende til anden, og man bør ikke springe over de ord, hvor man tror, man kender både betydning og baggrund.

Begge bøger er et musthave (dansk siden 1994 og korrekt stavet uden bindestreg på trods af, at der bruges bindestreg på engelsk) og svar til de 840 danskere, som har spurgt ”Hvilken bog skal jeg læse”.

Bøgerne købes her:

https://dsn.dk/nyt/nyheder/2016/ny-bog-nye-danske-ord-med-historie

https://www.saxo.com/dk/danmarks-spoergsmaal-2018_torbjoern-flenstedkim-hove_paperback_9788797011706