Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Værdiberegning af Virksomhed

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. Checkliste for salg af virksomhed
  4. Værdiberegning af Virksomhed
Hvor mange stjerner giver du? :

Første regel for udregning af virksomhedsværdi (Købmandsmetoden).

Snyd ikke dig selv når du sælger - og giv Investor mulighed for at tjene sin investering hjem.

Når man står over for at skulle have investeringskroner ind i sit selskab eller overvejer at sælge sit firma - så skal man finde en pris, som både tilgodeser køber og sælger. Prisen er afhængig af en masse små finurligheder, som kan være svære at forstå for en sælger, som aldrig har prøvet at sælge en virksomhed før. En virksomhed som man har puttet masser af arbejde i - og som kan virke som ens "hjerteblod".

Men prøv at sætte dig i købers sko. En køber af din virksomhed skal vide, hvordan han tjener de penge ind igen, som han har betalt for virksomheden. Dvs. en vigtig faktor er, hvor stort overskud du genererer.

Lad os fx sige du har overskud efter ALLE udgifter er betalt, inkl. din egen løn, på 10.000 kr. pr. måned. Det giver et årligt overskud på 120.000 kr. før skat. Af det skal der så betales ca. 30% i skat (ja ja - lidt upræcist men billedet er der :-) - det giver så et overskud efter skat på 84.000 kr. Det er det overskud, som sælger skal bruge til at betale sin investering tilbage - og ind til investeringen er betalt tilbage, så har investor jo "underskud" på investeringen.

Så hvor meget er en investor parat til at betale for et overskud på 84.000 pr. år? Normalt er det afhængigt af markedsrenten. Fx hvis Investoren kan få 5% i rente ved at komme pengene i banken, så skal Investor jo helst tjene mere ved at investere i din butik - for han tager jo en større risiko. Så en investor vil nok sige (for nemheds skyld) at han skal kunne forrente sin investering med det dobbelte, for at det er en god forretning for ham.

Det betyder din butiks værdi skal give 10% i afkast pr. år af investeringer. Og ganske kort - så betyder det at dit overskud på 84.000 er lig 10% af det investoren vil betale. Så den samlede sum for din butik ville så være 840.000 kr. (10 x dit årlige overskud) - så efter 10 år har investor fået alle sine penge retur - og begynder at tjene penge på investeringen.

Selvfølgelig er det ikke så sort / hvidt - men det er en ganske god tommelfinger regel. Specielt hvis din butik står lidt stille overskuds- og omsætningsmæssigt.

Alternativt kan man bruge den årlige omsætning i butikken som et fingerpeg af værdien. En god investor vil i den rigtige butik få den til at give et overskud på 10 % af omsætningen pr. år. Så har du ikke overskud - men går i 0 hvert år - så kan man sige at 1 x årsomsætningen ville være den anden "tommelfingerregel".

Så omsætter du for kr. 500.000 pr. år - og har overskud på 84.000 efter skat - ja så ligger din virksomhedsværdi på et sted mellem 1 x årsomsætning (1 x 500.000) og 10 x overskud (10 x 84.000) = mellem 500.000 og 840.000 kr. for virksomheden.

De ovenstående regler er kun "tommelfinger"regler, som kan bruges til virksomheder, hvor der ikke er den store dokumenterede vækst eller fald i omsætningen eller markedsandele. Jeg vender tilbage senere med mere information om, hvordan man kan regne prisen ud på virksomheder i vækst eller som har speciel viden. Eller virksomheder som er forrest med ny teknologi, hvor opkøb kan være af strategisk vigtighed for køber.

Men d. o. tommelfingerregler - er gode at holde i baghovedet hele tiden.

Men husk - du skal gøre det nemt for Investor at forstå, hvordan han kan tjene sin investering tilbage - og jo nemmere det er for investor at forstå - jo nemmere er det at sælge din virksomhed.

© Kasper Larsen 2007 - www.klarisma.com 



Korrektioner for beregning af pris

* Alle væsentlige ekstraordinære udgifter og indtægter
* Rejseomkostninger ud over det sædvanlige (Ejer rejser måske lidt privat for firmaets penge..)
* Alle investeringer over eller under normalt niveau
* Ekstraordinære pensionsindbetalinger
* Evt. løn til hustru, hvis denne ikke aktivt arbejder i virksomheden.
* Højere eller lavere løn til ejer, end markedet normalt bruger.

Få et tilbud på en værdiansættelse her.

(Annonce)

Hvor mange stjerner giver du? :