Få mest muligt ud af dit virksomhedssalg

Derfor skal du finde din
næste virksomhedmægler gennem Saxis

Vi finder de mæglere, der har speciale i din branche.

Vi giver dig et overblik over markedet for virksomhedsmæglere i Danmark, ved at præsentere mæglere for dig, som er specialiseret i din type virksomhed. På den måde kan du sammenligne inden du vælger hvilken mægler du vil bruge. Saxis sørger for at du får den bedste mægler, til den bedste pris.

Vi klæder dig på til at vælge den rette mægler og få den bedste aftale.

Vi har udarbejdet materiale der beskriver hele salgsprocessen i detaljer som vi udleverer til dig, hvis du bruger os til at finde din mægler. På den måde er du bedre klædt på til at gå i dialog med mægleren.

Vi er din sparringspartner i forhandlingen med din mægler.

Vi er med dig fra start til slut. Vi hjælper dig med at forhandle en god aftale med mægleren. Du kan altid ringe til os undervejs, hvis der er noget du er utilfreds med eller i tvivl om. Når virksomheden er solgt, vil vi gerne høre om din oplevelse så vi kan kvalitetssikre mæglerens arbejde.

Hvad er en værdiansættelse?

Værdiansættelse, eller værdifastsættelse, er et begreb der dækker over den process det er, at finde ud af, hvad en virksomhed er værd.

Det handler helt enkelt om at finde den rette prissætning.

Der er mange forskellige værdiansættelsesmodeller og metoder, og det er meget svært at sige, hvad der er rigtigt og forkert, da det afhænger af den enkelte case.

Hvis man skal værdiansætte en større virksomhed, er det en ekstremt kompleks process, der kræver mange års erfaring.

Vi anbefaler derfor, at man lader en virksomhedsmægler gøre det, så værdiansættelsen bliver udført korrekt. Det kræver nemlig mere end bare at sætte nogle tal i nogle formler, da det kan variere meget fra virksomhed til virksomhed, hvilken værdiansættelsesmodel er bedst.

Hvis værdiansættelsen bliver lavet ordentligt, efter de anerkendte metoder og med hensyn til samfund og branche, vil den blive et stort aktiv i forhandlingen om prisen, i en situation hvor du skal købe eller sælge en virksomhed.

Det vil den, fordi du kan argumentere for at salgsprisen skal op eller ned, ved hjælp af analyserne og beregningerne i værdiansættelsen, således at det ikke bliver påstand mod påstand, men du kan bringe tal og analyser på bordet.

Hvornår bruger man en værdiansættelse?

Typisk, bruger man en værdiansættelse ved:

  • Køb af virksomhed

    Inden man køber en virksomhed, er man i sagens natur interesseret i, hvad den er værd, og ikke mindst hvornår investeringen vil give afkast.

  • Salg af virksomhed

    Når du er ved at sælge din virksomhed, kan det være særdeles svært at se hvad den er værd, fordi man selv har opbygget den, og derfor vil være lidt farvet. Her er en professionel værdiansættelse til stor hjælp.

  • Ændringer i ejerkredsen

    Hvis en af ejerne af en virksomhed skal købes ud, er der oftest behov for at man laver en værdiansættelse af virksomheden, for at finde ud af, hvad det koster at købe medejeren ud. Det samme gælder hvis en ny part, ønsker at købe sig ind.

Andre får også lavet en værdiansættelse, af ren nysgerrighed for hvad ens virksomhed er værd, eller for at finde ud af hvad der skal ske med virksomheden fremadrettet.

Hvad indgår i en værdiansættelse?

Mange tror fejlagtigt at en værdiansættelse af en virksomhed, udelukkende handler om hvor meget virksomheden tjener på bundlinjen. Sådan var det også en gang, groft sagt. Der er dog sket en del med måden man værdiansætter virksomheder på, særligt teknologivirksomheder.

Det bedste eksempel på det, er en case som Snapchat, der har fået en valuation på flere milliarder, uden at have omsat noget nævneværdigt. I sådanne tilfælde er værdiansættelsen lavet på baggrund af antallet af brugere.

Der er en række ting som der stort set altid indgår i en værdiansættelse. Herunder kan blandt andet nævnes:

Interne forhold:
  • Regnskab/økonomiske nøgletal
  • Organisation/nøglemedarbejdere
  • Virksomhedens anciennitet
  • Goodwill
  • Virksomhedens aktiver
Eksterne forhold:
  • Branchens udvikling
  • Samfundets økonomi

Ovenstående faktorer er meget generelle, og nogle man ville kigge på i næsten alle tilfælde. Herudover er der en masse forskellige faktorer, som er mere branchespecifikke. Det kunne eksempelvis være:

  • Trafik på website
  • Konverteringsrate på webshop
  • Varelager
  • Leverandøraftaler
  • Antal brugere

Hvilke faktorer, der er de vigtigste i netop din branche, er svært at sige, hvorfor det er så vigtigt, at den virksomhedsmægler du vælger til værdiansættelsen, har erfaring fra lignende cases.

Hvilke værdiansættelsesmodeller er der?

Som nævnt tidligere, er der mange forskellige værdiansættelsesmodeller, og der er sjældent et entydigt svar på hvornår man bruger hvilken metode. Nedenfor gennemgås følgende metoder:

  • Markedsmodellen
  • Pay-off metoden
  • Substansmetoden
  • Multipel værdiansættelse
  • DCF-metoden
  • EVA-metoden

Der er mange flere modeller end dem, der er udvalgt her, men disse er nogle af de mest gængse og de mest simple at forklare og forstå. Det anbefales aldrig, at man laver værdiansættelsen selv, hvis der er tale om en større virksomhed, men her kan du få et indblik i, hvordan de forskellige metoder fungerer.

Markedsmodellen

Som navnet antyder, tager markedsmodellen udgangspunkt i markedet. Det er en metode, der oftest bruges af virksomheder i brancher, som udvikler sig meget og hurtigt. For eksempel tech-virksomheder. Markedsmetoden er bygget på sammenligning af virksomheden, der skal værdiansættes, med lignende virksomheder og hvad de er blevet solgt for. Faktorer der skal sammenlignes er eksempelvis branche, produkt, målgruppe, omsætning m.m. Denne metode benyttes både på små, mellemstore og store virksomheder.

Det vil sige, at hvis man antager at konkurrenten er blevet solgt året før for 10 millioner, så vil man tage udgangspunkt i det, og korrigere prisen efter hvordan ovenstående parametrer er i den virksomhed, der skal værdiansættes, kontra den konkurrent, der blev solgt.

Pay-off metoden

Pay-off metoden tager udgangspunkt i køberen, og hvornår investeringen er betalt tilbage. Dvs. at det handler om hvor stor risiko, der er i investeringen for køber. Ved pay-off metoden, beregner man hvad virksomheden vil lave i overskud i de kommende år, og sætter prisen efter det hvornår køber vil have sin investering tjent hjem.

Dvs. at hvis en virksomhed laver et overskud på 2 millioner om året og man antager at den vil fortsætte med det i de kommende år, så vil forhandlingen gå på, hvor hurtigt investeringen skal være betalt hjem. Hvis man eksempelvis bliver enige om 4 år, så vil virksomheden være 8 millioner værd.

Substansmetoden

Substansmetoden tager udgangspunkt i, hvad virksomhedens aktiver er værd. Her beregner man simpelthen hvad lokaler, inventar, biler, servere, varelager, it-udstyr, produktionsmaskiner og hvad der ellers er af aktiver, er værd, og sætter prisen efter det. Det, der kan være ekstremt svært ved dette er, at værdiansætte goodwill.

Goodwill er altid svært at værdiansætte, men med substansmetoden, repræsenterer goodwill fremtidig omsætning, hvilket der ikke er et entydigt svar på. Der er nogle metoder til at udregne dem, men dette kræver mange års erfaring at kunne gøre.

DCF-metoden (Discounted cash-flow)

DCF-metoden er en værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i virksomhedens indtjening. Måden man regner værdien ud er, at man tager udgangspunkt i virksomhedens estimerede fremtidige pengestrøm og tilbagediskonterer værdien til tidspunktet for værdiansættelsen.

Denne metode er relativt kompleks da der er så mange parametrer, der spiller ind. Alene estimering af diskonteringsfaktorer er en kompleks process, som jo altså kun er en brik i det store spil. DCF-metoden er en af de mest udbredte og anerkendte værdiansættelsesmetoder, der blandt andet bruges af SKAT.

EVA-modellen (Economic Value Added)

EVA-metoden tager udgangspunkt i afkastet af den investerede kapital. Beregningen går på at virksomhedens værdi er lig med afkastet af den investerede kapital, minus omkostninger i forbindelse med kapitalfremskaffelsen, i perioden. Måden man finder frem til nutidsværdien og dermed værdien af selskabet, er ved at tilbagediskontere det periodisk beregnede afkast, minus de periodisk beregnede omkostninger for kapitalfremskaffelsen.

Er der en tommelfingerregel til at værdiansætte?

Som udgangspunkt vil vi fraråde at bruge tommelfingerregler til at prissætte din virksomhed. Hvis man sælger en mindre virksomhed, hvor det ikke kan betale sig at bruge en virksomhedsmægler, kan man godt bruge tommelfingerregler, til at give en idé om, hvad virksomheden ca. er værd.

En god tommelfingerregel er, at virksomhedens pris, ligger et sted mellem:

  • Årligt overskud x 10
  • Årlig omsætning x 3.

Tommelfingerreglen kan som udgangspunkt også godt bruges på store virksomhedshandler, men der vil mellemrummet mellem 10 x overskud og 3 x omsætning være så stort, at det er nødvendigt at lave meget mere detaljerede analyser for at finde den præcise valuation. En anden tommelfingerregel er de sidste 12 måneders omsætning + egenkapitalen.

Hvem laver professionelle værdiansættelser?

Der er flere forskellige fagfolk, der kan hjælpe dig med at lave værdiansættelser. I og med at der både kan være jura, økonomi, forretningsforståelse og samfundsøkonomi indblandet, er det en bred vifte af professioner, men typisk vil det være:

  • Advokater
  • Revisorer
  • Virksomhedsmæglere

Hvem der er bedst, afhænger af, hvad du skal bruge værdiansættelsen til. Hvis du skal lave ændringer i ejerkredsen, er det anbefalelsesværdigt at lade en advokat, i samarbejde med en revisor gøre det.

Skal du derimod sælge eller købe en virksomhed, vil det altid være anbefalet, at det er en virksomhedsmægler, og det er der flere årsager til. En virksomhedsmægler, der har erfaring med netop din branche, kan dels værdiansætte ud fra hvor branchen er på vej hen, hvad lignende virksomheder er solgt for, og ikke mindst, hvad der kan gøres for at øge virksomhedens værdi.

Hvis du vælger Saxis til at finde en rådgiver til dig, tager vi udgangspunkt i din case, og finder rådgivere, der har styr på branchen og som har erfaring fra lignende cases, således at du kan få den allermest præcise værdiansættelse.

Skriv op til uforpligtende tilbud på en mægler nu