på Amino

Statistik

Denne profil blev set 6 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Mit Amino Netværk

 

Virksomheder jeg følger

Sanne Elise Kildal Holm følger endnu ingen virksomheder på Amino Bizz

 

Gode Feeds

Sanne Elise Kildal Holm anbefaler disse feeds
 
Profil

Sanne Elise Kildal Holm 

50 år fra Knebel
0  Indlæg
0  Point

Sanne Elise Kildal Holm finder du også her:

   Min biografi

Jeg har mere end 15 års erfaring indenfor personlig udvikling, ledelse, lederrådgivning, ledelsesbaseret coaching og undervisning. Fundamentet for mine handlinger, er en stærk passion for at arbejde med udvikling af motivation. Jeg arbejder udfra de faktorer som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål. Jeg er optaget af at finde ind til kernen af motivation og koble denne til udviklingen af det moderne menneske, som ever i en tid, hvor udvikling og motivation ikke længere er et ledelsesmæssigt ansvar alene, men i højere grad ens eget. 

Som privat person vil man stensikkert finde mig sammen med mine kære. Min skønne mand, venner og familie er kilden til min livsenergi. I vores landlige omgivelser lever jeg det gode liv med kærlig ydmyghed overfor det der er større end mig selv. I respekt og taknemmelighed for de rigdomme livet har skænket mig på godt og ondt. Her henter jeg inspiration til at berige andre mennesker. 

Mit kald er at inspirere og hjælpe andre til at opnå større glæde og tilfredshed i livet. 

   Skæve facts om mig

Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
KILDALHOLM er startet i en krisetid under finanskrisens raseren, hvor de mere psykologiske og menneskelige aspekter af udvikling, har måttet vige, til fordel for benhård management og drift. KILDALHOLM er født som en modreaktion på tidens tendens til udelukkende at fokusere på resultater. Vi tror på at markante resultater og værdiskabelse, sker ved at koble psykologi, organisation og strategi sammen. Vi tror på, at virksomheder overlever ved at tilføre markante forskningsbaserede perspektiver og global best practice til egen organisation. Vi tror på, at resultater skabes gennem innovation, nytænkning og kreativitet - arbejdsglæde og begejstring. Vi hjælper innovative og kreative virksomheder med at øge resultatskabelsen ved at tilbyde perspektiver til opbygning af styrkebaseret ledelse og positiv psykologi.

Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
Det må være bogen af Vivian Etting, "Margrethe den første". Jeg har altid beundret markante kvindetyper.

Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Margrethe den første.

Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Der er mange! Men det må så absolut være, at have opfundet Beauvais tomat ketchup. Man er genial, når man kan skabe et imperium ved at mose en tomat og sælge den!

Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Da min elevtid for mange år siden var til ende, kunne jeg have valgt at læse videre - og fået det grønne bevis! :-)

Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
At alle andre kunne se det ske, længe før jeg selv kunne.

Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Så ville jeg i et snuptag modernisere vores firelængede gård, lave den om til et kæmpe sundhedscenter med økologisk restaturant, gårdbutik, refugium for forfattere, iværksætter og topledere. Et sted hvor der blev tænkt store tanker og truffet mægtige beslutninger - midt ude i National Park Mols Bjerge.

Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Nogle måtte godt have fortalt mig, at det er benhårdt arbejdspres, men også den allermest euforiske følelse af at udleve sin ambition på et seriøst plan.

Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Jeg ville fjerne de magthavere, der undertrykker fred, frihed og fri vilje.

Hvad er din Passion/Hobby?
Min passsion er skabelsen af det gode liv. På vores gård produceres økologiske grøntsager, lammekød og fjerkræ. Det er en passion for at leve i balance med det der omgiver mig.

Hvad er dit yndlingsmotto?
A pessimist sees the difficulty in every opportunity; an optimist sees the opportunity in every difficulty.

Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Overvejelser om man er det helt rigtige sted i livet, og klar til at arbejde hårdt på at udleve sin drøm. Man skal have både sin egen og sin partners sjæl med i det. Man skal kunne investere al sin tid i at have en god markedsførings og salgsstrategi , hvis ikke man ved hvordan man skaffer nye kunder, får dem til at komme igen og igen - så er det for snævert et sted at starte. Gå efter drømme - lad være at lade andres fordomme bremse en god idé - det er ikke nødvendigt at være verdensmester for at udleve sine drømme - men der findes mennesker som vil gøre et forsøg på at overbevise dig om at du skal være det.

Hvad er det dummeste du har gjort?
Det er vist for privat.

Hvad er din yndlingsfilm?
"Livet er smukt" af Roberto Benigni, 1997.

Hvordan slapper du bedst af?
Siddende under mit gamle valnøddetræ sammen med min elskede mand, med et godt glas vin.

Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
At søge mere og ny forskningsbaseret viden omkring People Management, hvor udbyttet forhåbentligt kommer mange mennesker til gode. Min MBA i Business Psychology er en personlig rejse der udfordrer, inspirerer og giver nye vinkler på eget lederskab, kreativ og radikal nytænkning.

   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Sanne Elise Kildal Holm's Gæstebog
   Mine aktiviteter