på Amino

Statistik

Denne profil blev set 3 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Mit Amino Netværk

 

Virksomheder jeg følger

 

Mine Grupper

Youkhanes er ikke medlem af en Gruppe.

Gode Feeds

Youkhanes anbefaler disse feeds
 

Youkhanes 

10 år fra Horsens
47  Indlæg
313  Point

Youkhanes finder du også her:

   Min biografi

Smile

Jeg hedder Youkhanes. Jeg er 26 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra Irak (Assyrisk Iraker). Jeg kom til Danmark, som flygtninge i slutningen af år 2000 og har ellers boet i landet siden. Jeg er uddannet bygningsmaler i Danmark.

Jeg har arbejdet som bygningsmaler i ca. 5 års tid indtil for ca. 6 måneder siden, hvor jeg besluttede mig for at vende tilbage til mit barndomsfag. Jeg har arbejdet med bilklargøring i mit hjemland fra da jeg var 10 år, og indtil jeg fyldte 14 år.

Krigen, og det hårde slid på livet igennem årene, siden jeg var ganske lille, gjorde at jeg var tvunget i en anden retning end størstedelen af de andre børn var. Familien skulle forsørges, så jeg tog en personlig beslutning, om at droppe skolebænken, og komme i sving med at arbejde for, at hjælpe min far med at forsørge os. Alt dette startede i en alder af blot 10 år. Til at starte på var min familie meget imod min beslutning, men til sidst ændrede de synspunkt, da de indså hvor ihærdigt jeg ville finde et arbejde, i min daværende hjemby Baghdad, i Irak. Jeg fandt en ældre herre, som havde et lille autoværksted. Jeg faldt godt i snak med ham, og fik forklaret ham, hvorfor dette job var så vigtigt for mig at få. Til at starte med troede han ikke rigtigt på mine ord, da han mente, at det var alt for ung en alder at søge ud på arbejdsmarkedet i. Han vidste heller ikke hvad han skulle sætte mig til at lave, udover at gøre rent på værkstedet og kontoret, og jeg stod for at lave kaffe. Efter en god samtale hvor jeg fik forklaret mig, fik jeg det jeg ønskede. Han valgte at ansætte mig til at udføre daglige gøremål, såsom at rydde op efter mine kollegaer og gøre rent.

Årene gik og med tiden begyndte jeg at interessere mig for bilklargøring. Der var en lille klargøringsafdeling på værkstedet, og det var både til videresalg og private mennesker, som kom derhen. Kort tid efter jeg var blevet ansat, blev jeg stille og roligt sat til at hjælpe manden, som klargjorde bilerne. Rudepudsning, støvsugning og fælgevask.  Det var blandt andet disse små opgaver som jeg blev sat til, at lave i travle tider på værkstedet. Efter blot 1 års tid blev jeg virkelig bidt af det, og begyndte at lave meget mere end blot små opgaver. At lave kaffe, og gøre rent var ikke længere noget, som jeg tog mig af.

Jeg begyndte at udføre alle slags opgaver inden for bilklargøring, og kunderne som kom dertil var virkelig glade for det pæne arbejde, som blev udført ved deres biler. Da min mester havde hørt, at jeg klarede mig rigtigt godt i jobbet og hjalp til som en voksen mand, blev jeg ansat som klargøringsmand i afdelingen. Nu var vi to om at klargøre bilerne. Der var jeg ansat til, at jeg blev 14 år. Jeg lærte rigtig meget og begyndte også, at udføre større opgaver såsom; sæderens, gulvrens, lakrens og polering.

Nu har jeg startet mit eget klargøringsværksted op. Pro Touch Bilpleje hedder firmaet, og det ligger i Horsens. Her bliver der udført alt inden for bilklargøring.

SIMPELT, EFFEKTIVT OG SIKKERT. Total rensning med kun DAMP 

Her er et udsnit af vores komentencer og arbejdsopgaver:

- Leasing biler

- Klargøring af nye & brugte biler

- Firmabiler, Motorcykler, Autocampere, Campingsvogne & Minibusser

- Desificering af Aircondition

- Desificering af lugtgener

- Bil Dampvask

- Lakrens

- Lakpleje

- Polering

- Pleje ind- & udvendig

- Tekstilpleje

- Forlygte polering 

Jeg elsker mit job og jeg elsker at udføre et godt stykke håndværk. Jeg arbejder grundigt med hver enkel opgave, som jeg påtager mig, og jeg går meget op i, at tingene skal gøres på en ordentlig måde. Jeg kan godt lide, at gå ned i mindste detalje, og fuldføre opgaven så professionelt som muligt. Dette gælder uanset hvor stor en opgave, jeg påtager mig. Mine kunder, og vennekreds kalder mig ofte for en perfektionist, fordi jeg udfører opgaverne meget detaljeret, uanset hvilken del af bilen, at jeg skal klargøre.

 

Smile

   Skæve facts om mig
Youkhanes har ikke skrevet skæve facts om sig selv.
   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Youkhanes's Gæstebog
   Mine aktiviteter
Se mere