på Amino

Statistik

Denne profil blev set 10 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Mit Amino Netværk

 

Virksomheder jeg følger

Esben Thoby følger endnu ingen virksomheder på Amino Bizz

 

Gode Feeds

Esben Thoby anbefaler disse feeds
 
Profil

Esben Thoby 

38 år fra Vangede
0  Indlæg
0  Point

Esben Thoby finder du også her:

   Min biografi

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2011 og er forfatter til bogen ”Brøndby IF 1964-2014: 50 fortællinger fra 50 profiler”, der udkom den 12. november 2013. Derudover har jeg fire års erfaring med webnyheder, primært fra bold.dk og seoghør.dk. Endvidere har jeg arbejdet med både magasin- og ugebladsjournalistik, jeg er stærk i sociale medier og har et bredt kildenetværk. Jeg skriver med en fejlfri og let pen, er en fremragende interviewer, er god til PR-arbejde, har et godt overblik og er yderst alsidig.

Som journalist er jeg naturligvis interesseret i generelle samfundsforhold, og jeg følger den daglige nyhedsstrøm tæt, både på tv, nettet, i radioen og aviser. Dette gælder alle slags historier. Jeg interesser mig meget for sport, særligt fodbold. Brøndby er mit hold. Jeg har fulgt klubben siden 1993, har set hundredvis af kampe på både hjemme- og udebane, og jeg er indehaver af sæsonkort til Sydsiden.

Jeg bruger en del fritid som fodbolddommer, hvilket for mig er en god og sjov måde at holde mig i form på. Så kan jeg også sige, at det ikke kun er på tribunen og fra sofaen, jeg dyrker dette smukke spil. Mine øvrige interesser inkluderer politik, historie, geografi, musik og film. Jeg elsker spil, hvor man skal bruge viden eller strategi – det kan være alt fra poker over Bezzerwizzer til Risk. Jeg læser desuden en del bøger, både fag- og skønlitteratur. Endelig bruger jeg naturligvis meget tid sammen med min samboende kæreste, mine venner og min familie.

På grund af min alsidighed er jeg klar til at påtage mig mange forskellige slags opgaver. Jeg er ekstremt dygtig til retstavning og engelsk, hvorfor jeg også gerne påtager mig opgaver inden for korrektur og oversættelse.

   Skæve facts om mig

Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
Min første virksomhed er min nuværende. Jeg er freelancejournalist og laver mange forskellige opgaver: Artikelskrivning, korrekturlæsning, kommakurser, PR-arbejde, oversættelser og meget andet.

Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
En miniatlas fra jeg var barn, hvor alle landes kort, flag, indbyggertal osv. er listet. I sig selv temmelig unødvendigt.

Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Jeg er venner med Per Bjerregaard (og han har kun få på Facebook), så som enormt passioneret Brøndby-fan bliver det ikke større. Men måske Michael Laudrup ;-)

Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Jeg tænker ikke så meget på, hvad jeg gerne ville have gjort - mere på, hvad jeg kan gøre fremover.

Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
At jeg i virkeligheden er ret struktureret. Selvom mit kontor - eller min bil for den sags skyld - måske ikke giver det umiddelbare indtryk ;-)

Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
Jeg synes, det at være freelancejournalist i sig selv er super sjovt!

Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Skrev lange og usandsynligt gennemresearchede historiske romaner i Ken Follett-stil - bare bedre.

Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Flere ting. Men igen, jeg vil hellere ser fremad end bagud.

Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
At der kunne findes en diktator. Meeen måske med et pænt gyldent håndtryk til den afgående, sidste diktator ;-)

Hvad er din Passion/Hobby?
Fodbold og i særdeleshed Brøndby IF. Det er i sandhed en passion at følge dem både inden- og udenlands.

Hvad er dit yndlingsmotto?
Jeg begår mig ikke så meget i mottoer. Men Brøndbys kan jeg godt lide: Supra Societatem Nemo - Ingen over klubben/fællesskabet.

Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Tænk stort.

Hvad er det dummeste du har gjort?
Ikke at gå freelancevejen tidligere.

Hvad er din yndlingsfilm?
Puha, der er så mange gode. The Departed, Django, Trainspotting. Jeg kan ikke vælge.

Hvordan slapper du bedst af?
En lørdag eftermiddag med en god engelsk Premier League-kamp på skærmen og mig selv placeret i en form for liggende position på sofaen - det er ikke dårligt.

Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
At starte den ;-)

   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Esben Thoby's Gæstebog
   Mine aktiviteter