Klog kapital, know how og erfaring søges til Going-Global software virksomhed.

Oprettet: 15. september 2014 11:18 - Sidst rettet: 15. september 2014 11:18 - Vist 307 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Låne penge

Jeg er i følgende branche(r):

  • IT, Teknologi, WWW

Status

Er i idefasen

Jeg skal bruge

1.000.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Til opstart af B2B Going-Global software virksomhed søges en seriøs investor der med konstruktiv know-how, ledelse og kapital er klar til at søsætte dette unikke projekt, der kan gå hen og blive en meget stor software virksomhed. Markedet vil fra dag 1 være globalt, og hjemmeside domæner er sikret.

Produkterne er unikke i sin art, da de alle er udviklet som default med brugeren for øje; alt teknisk i brugen af softwaren, er gemt væk, men kan dog slås til, såfremt en teknisk minded administrator / super bruge måtte ønske det. Dette gør produkterne meget intuitive, lette at gå til, og samtidig hurtigere at navigere i, end de eksisterende produkter på markedet, qua det ovenstående.


Her er lidt om mig/os:

Jeg har de sidste 18 år arbejdet med software udvikling til enterprise sektoren, og har de sidste 3 år ligeledes arbejdet i min fritid på at udvikle mine egne software systemer. Den 1. januar 2014 valgte jeg at opsige mit fuldtids arbejde for at hellige mig fuld tid 112% til udviklingen af mit eget projekt, der er meget tæt på at være færdig. Jeg forventer at det hele er færdigudviklet og testet til produktion og salg i løbet Q1 2015.

Jeg har undersøgt markedet grundigt over en længere periode, benyttet mig af konkurrenternes produkter for at skabe mig ingblik i disse, og gøre det lidt bedre, og der er helt klart behov og plads til mine produkter, og da jeg – som sagt – snart er klar til lancering, søges klog kapital for at realisere projektet. Pengene skal gå til oprettelse af virksomhed, kontor (jeg arbejder pt. hjemmefra, og det er langt fra optimalt), markedsføring samt løn til undertegnede i starten. Det er planen at virksomheden skal være selvfinancierende allerede fra 2. leveår, og vækste derfra.

Investeringen i selskabet, der vil blive oprettet som et ApS, vil beløbe sig til kr. 1.000.000. Derudover forventer jeg at investor vil være aktiv i ledelsen af virksomheden, samt komme med konstruktive input og tiltag.

Der foreligger yderst detaljeret forretningsplan, budgetter og handlingsplan, såfremt det har fanget din / Jeres interesse.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere