Dk's førende hair extensions -og skønheds ekspert søger lån eller investor til eget extensions brand samt start af franchise kæde indenfor hår og skønhed i hele Europa.

Oprettet: 2. september 2015 06:55 - Sidst rettet: 2. september 2015 06:55 - Vist 673 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Låne penge

Jeg er i følgende branche(r):

  • Handel
  • Servicevirksomhed

Status

Har omsætning

Jeg skal bruge

500.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Jeg søger investor til finansiering af åbning af nr. 2 hår –og skønheds salon udfra en allerede eksisterende og vel nok Danmarks mest luksuriøse og eftertragtede salon.

Den skal emme af det glamourøse Hollywood men i et enkelt og Skandinavisk design og den skal bl.a. tiltrække de kendte. Der skal etableres en omfattende marketing plan, som involverer alle sociale medier og tv, samt kontakt til kendte og bl.a. skønheds-bloggere. Vi skal ses overalt og være i front.
Der skal endvidere sælges produkter som hair extensions, tilbehør, parykker og skønheds produkter både i salonen og på nettet.

Salonen eksisterer allerede i Jylland med succes. Vi har kunder fra hele landet, samt Norden og flere kendisser på kundelisten.

Hair extensions og parykker er en KÆMPE industri og i rivende udvikling. Danmark er ikke rigtig med på vognen endnu. Men jagten på skønhed ruller indover Danmark med stor fart og jeg vil sætte mig bund solidt på markedet inden den eksploderer. Jeg har 25 års erfaring indenfor hair extensions og med masser af kurser fra udlandet samt over 4.000 hår påsætninger i min karriere, er jeg en af de mest erfarne i Dk.

Jeg vil videreføre og udvikle konceptet og åbne flagskibet i København, som skal bane vejen for en franchise kæde i Danmark, Norden og på sigt Europa. Alt efter hvor stor en kapital jeg skaffer, kunne man også ”nøjes” med en salon i Århus, som ikke kræver så stor en kapital.

Tilknyttet dette koncept er også en idé til eget extensions/paryk brand, som skal produceres i Kina og sælges online til både professionelle frisører og private i hele Europa, samt indgå i sortimentet i alle franchise salonerne. Fortjenesten på håret bliver derved endnu større, da vi springer flere led over.
Idéen er også at importere større mængder hår fra Kina til videresalg på bl.a. Alibaba og Ebay til frisører og virksomheder, der gerne vil have "private label".

Der er ikke lignende firmaer i Dk, hverken indenfor online salg af høj-kvalitets extensions og parykker – eller extensions -og skønheds salon med det samme omfattende og banebrydende koncept, som jeg har. Dvs. ingen direkte konkurrenter.


Her er lidt om mig/os:

Jeg er en kvinde på 41 år. Jeg ejer en succesfuld hår –og skønheds salon i Jylland, som er frontløberen indenfor hår og skønhed og i hastig udvikling. Salonen har eksisteret i lidt over 1 ½ år. Jeg har p.t. 2 ansatte og får behov for flere indenfor nærmeste fremtid. Det er denne salon, jeg vil videreudvikle og åbne som flagskib i enten København eller Århus.

Jeg er også ejer af en webshop, hvor jeg sælger hår og tilbyder kurser til frisører og private, som ønsker at uddanne sig indenfor de forskellige områder.
Jeg er skarp på de sociale medier og har et stort netværk. Også til kendte som bl.a. Mascha Vang og Christiane Schaumburg Müller.

Med 25 års erfaring indenfor hair extensions, er jeg en af de mest erfarne i Danmark.

Jeg er igang med at gøre materiale færdigt til en youtube kanal, hvor jeg som professionel viser tips og tricks til extensions. Jeg forventer stor succes med dette, da der ikke findes en sådan kanal i Dk endnu. Jeg starter også en blog indenfor nærmeste fremtid., da jeg også har en god historie. Jeg har en del både professionelle og personlige oplevelser at kunne dele ud af, som vil kunne inspirere mange. Min plan er at blive landskendt extensions -og hår ekspert og samtidig være en rollemodel.

Mit koncept er gennemtænkt og testet i form af egen salon.

Konceptet kan komme op at stå ret hurtigt, da jeg har alle nødvendige kontakter.

Forretningsplan og budgetter haves og udleveres ved fortrolighed.

Jeg har investeret ca. 300.000 i min nuværende salon.

Venligst kun seriøse henvendelser.

På forhånd tak.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere