Kapital til udvidelse af succesrig virksomhed søges. Vi leverer produkter og services til internationale studerende og turister i Kbk.

Oprettet: 1. oktober 2014 07:29 - Sidst rettet: 1. oktober 2014 07:29 - Vist 728 gange

Jeg vil gerne:

Have en investor

Låne penge

Jeg er i følgende branche(r):

  • Handel
  • Servicevirksomhed

Status

Har omsætning

Jeg skal bruge

295.000 kr.


Jeg skal bruge penge til:

Global Student / Rent a Bike Copenhagen er en virksomhed i vækst.

Vi har to forretninger i København, henholdsvis på Vesterbro og ved Kgs. Nytorv samt kontor på Vesterbro og lager på Nørrebro. Vi står overfor gerne at vil kombinere Kgs. Nytorv forretningen, kontoret og lageret i et, i et perfekt lokale lige op ad Nørreport hvor vi både kommer endnu tættere på turisterne samt vores universitetskunder i indre by.

For at kunne overtage lejemålet har vi brug for at dække afståelse ind. I øjeblikket er størstedelen af virksomhedens likviditet dog bundet i cykler, ca. 400 stk. som der er blevet investeret i siden 2012.

Der er derfor brug for kapital til at virkeliggøre overtagelsen af det nye lokale. Der er udarbejdet likviditetsanalyse samt forretningsplan for det næste halve år som gerne tilsendes en interesseret investor/långiver.


Her er lidt om mig/os:

Global Student / Rent a Bike Copenhagen leverer på fjerde år serviceydelser og produkter til internationale studerende og turister i København. Gennem et tæt samarbejde med Københavns universiteter opnås der kontakt med de internationale studerende, som udgør 5.000 - 7.000 personer pr. semester. der er specielt fokus på lejecykler men herudover tilbydes specifikt leje af mobiltelefoner med taletidskort gennem Lebara samt en række andre produkter der er på tegnebrættet. Alle med det fokus at løse de praktiske udfordringer i dagligdagen for internationale studerende, arbejdende og turister i København. Indenfor turistsegmentet har vi aftaler med en hel rækek hoteller og hostels som markedsfører vores produkter overfor deres gæster.

Jeg oprettede virksomheden i august 2010 efter i en årrække at have arbejdet med internationale studerende ved henholdsvis CBS og IVA. Herigennem har jeg et intensivt kendskab til internationale studerende og deres behov ved ankomst til København.

Min virksomhed består pt. af et forretningslokale nær Kgs. Nytorv samt tilsvarende på Vesterbro. Herfra foretages dagsudlejning af cykler til turister og langtidsudlejning til internationale studerende, reparationer og salg af cykler, salg/leje af telefoni mm.

Global Student har indtil videre i 2014 haft en omsætning på ca. 1,200.000 DKK.

Virksomheden har pt. to hjemmesider, henholdsvis www.globalstudent.dk og www.rentabikecopenhagen.dk som pt er ved at blive restruktureret frem imod 1. jan 2015.

Jeg går meget gerne i dybden omkring forskellige dele af virksomheden, udviklingsmuligheder mm. ved henvendelse.

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere