Min folkeskole tid er forbi, her får du mit syn tilbage på de sidste 10 år!

Hejsa,

Jeg er 16 år gammel, går i 9. klasse, og er lige pt midt i mine mundtlige eksaminer. Jeg vil prøve at sætte dig ind i mit univers, og i mit syn på hvordan mundtlige eksaminer i skolesystemet fungerer, og hvorfor jeg overveje at droppe uddannelse pga. dette.

Hele 9. klasse er stort set kun fokuseret på en ting, der er et mål for 9. klassere – din læringstid når du er kommet til 9. klasse er forbi, nu handler det om eksaminer, det er nu du skal straffes for ikke at have fulgt med de sidste 10 år af dit liv. Det første halve år får du sammenlagt over 1000 A4 sider, og skal se forskellige film, som din lærer forventer at du kan huske, den dag du skal ind til prøve. Det næste halve år er så delt ind i to dele, den første del skal du lærer om hvad du skal gøre når du kommer ind ad døren, til dine mundtlige eksaminer. Den næste halvdel er der hvor du får dine udtræksfag fortalt, og selv skal til at vælge dig ind på specifikke emner i dine fag. Det vil sige at du derfra og 3 måneder frem, lægger alle fag fra dig, på nær dem du skal op i.

Du er nu kommet til det, dagen hvor det du har lært de sidste 10 år skal fremlægges. Enten kan du som jeg har gjorde, være lidt nervøs og dermed ikke huske noget, dermed får du måske ikke muligheden for at komme ind på din drømme uddannelse, og så er toget sådan set kørt. Eller du kan gøre det super godt, og få gode karakterer hele vejen igennem. Efter min mening, burde der ikke eksistere eksaminer, da det på ingen måde giver et konkret billede af, hvor dygtig man reelt set er. Man kan selvom man er dårlig til eks. Fysik, læse det hele op, stå inde og fylde lærer og sensor med varm luft, men samtidig score 12. For mig viser det ikke et billede at hvor dygtig man er, men nærmere et billede af, hvor meget man har forberedt sig.

Jeg har opgivet f.eks. Engelsk, jeg har opgivet at lære sproget. Jeg tror det skyldes at vi hele tiden skal måles og vejes, fremfor at hjælpes på vej. Jeg har fået en form for angst når jeg skal snakke Engelsk, jeg gider ikke engang prøve at læse det op til eksaminer, fordi jeg ved hvad min karakter i faget bliver 4-7. Jeg synes derimod at man burde hjælpe elever på vej, og fokusere mere på at dygtiggøre dem, frem for at se dem som et produkt, på et samlebånd.

Lærer bliver udannede til at være upersonlige pædagoger, som resten af deres tid på arbejdsmarkedet, skal kører børn igennem produktion. 3 år hos dem, videre til næste hold lærer osv. Dette kan også mærkes på lærer, man kan som elev godt mærke, at man bare er en del af mange på samlebåndet. Jeg havde for nogle år siden en matematiklærer som interesserede sig i sine elever, vi havde nogle gode samtale. Han inviterede hele klassen hjem til ham, så vi kunne få et indblik i hans liv. De 3 år jeg havde ham, blev de 3 år hvor jeg lærte allermest i matematik. Han er i mine øjne et billede på, hvordan alle lærer burde være. Men sådan er det desværre langt fra..

En anden demotiverende faktor, er også ”du er for dygtig”. Efter at have lært rigtigt meget i matematik i 3 år, var jeg lige pludselig laaangt foran de andre i min klasse. Men i stedet for at holde dette niveau oppe, ved at forsat arbejde hård, slog jeg panden mod muren. Jeg fik en lærer som havde et meget klart billede af, at alle i klassen skulle være på samme niveau. Derfor sad jeg hele 7. klasse, i hver matematik time, og skulle høre gennemgange af de ting jeg allerede havde lært. Derfor begyndte jeg at tage afstand til matematik i 8. klasse. Nu når jeg sidder til eksamen i 9. klasse, kan jeg drømme tilbage til en tid, hvor jeg var suvarent den bedste, og fundere over hvorfor jeg ikke kan score højere end 7-10 i karakter nu. At på den måde se sit niveau dale, er på ingen måder fedt. Slet ikke hvis man faktisk har lysten til at arbejde, og forbedre sig i faget, men simpelthen ikke kan få det materiale ”fordi alle skal være på samme niveau”. Det synes jeg er totalt grotest og henad imod en meget kommunistisk holdning...

Nu tror jeg stille og roligt at jeg har fået afreageret, og kan nu lægge min folkeskole tid bag mig, og håbe på at gymnasiet bliver bedre. Dog stadig væk med eksaminer…

Tak fordi du gad at tage dig tid til at læse, hvad jeg havde på hjertet!

Kom endelig med dine syn!

God dag,

De bedste hilsner

Mads Larsen

Hej Simon,
Jeg føler det er minimalt med overdrivelser.
Men ja som jeg skriver er det jo mere eller mindre varm luft. Kan du huske det før eller efter din fysik prøve - det du havde læst op?
- I øvrigt læste jeg ikke op, jeg fyrede noget af jeg på dagen læste på nettede, og fik 12 :-)

Funderer hvorfor du ikke kan få mere end 7 eller 10 skriver du? Det er altså gode karakterer, og det lyder nærmest som om du mener 12 taller er noget der bare skal kastes efter folk, bare de nærmest møder op.

Før i tiden var det nærmest umuligt at få 13, og 11 tallerne hang ikke på træerne. Systemet er som det altid har været og sikkert vil være lang tid fremover. 

Derudover kan jeg fortælle dig at dine karakterer fra folkeskolen ikke kommer til at betyde det store, hvis du alligevel får de karakterer du gør. Hvad er det for en uddannelse du IKKE mener du kan komme ind på?

Jeg vil sige at jeg ikke selv er stor fan af eksamener, men at jeg dog alligevel forstår formålet med dem, og der skal være en måde at måle en elev's kunne på. Jeg er selv ved at færddiggøre min cand merc på uni, og med mange eksamener hvert halve år, har man efterhånden vænnet sig til dem. Dem der læser meget og går meget op i det, er som regel også dem der får de bedste karakterer, og dem der bruger mindst er som regel også dem der får lavest.

Så ved jeg godt at der er nogen som bare kan det der med at huske alt når de har læst eller hørt om det en gang, som næsten ikke laver noget og som går ind og får 12, og det må man bare tage med... Omvendt er der mange andre som skal læse det hele flere gange, og stadig ikke føler de kan huske halvdelen. Den gruppe tilhører jeg selv.

Og det med karakterer, nogen gange rammer man dagen, andre gange ikke... Men jeg vil mener over et helt uddannelsesforløb i alle de år det nu varer udjævner det sig selv og er i sidste ende rimelig retvisende.

Jeg synes ikke du burde give op på baggrund af nogle eksamener. De kan slå os alle ud en gang i mellem. Vi kommer desværre ikke alle ind på vores drømmeudannelse (her taler jeg hovedsagligt efter gym og videre til uni), og så må man bare finde en anden hylde, hvor man passer ind.

Kort sagt :

Den danske folkeskole er forfærdelig og langt fra god.
Den danske folkeskole skal laves om og være baseret på ren Disciplin og hårde regler. 

Et meget godt eksempel er fx DR's udsendelse 9.Z MOD KINA
 

Mads:

Efter min mening, burde der ikke eksistere eksaminer, da det på ingen måde giver et konkret billede af, hvor dygtig man reelt set er. Man kan selvom man er dårlig til eks. Fysik, læse det hele op, stå inde og fylde lærer og sensor med varm luft, men samtidig score 12. For mig viser det ikke et billede at hvor dygtig man er, men nærmere et billede af, hvor meget man har forberedt sig.

Eksamens formål er ik, at vise hvor dygtig en elev er, men derimod vise, hvor god en elev er til at klare en opgave, indenfor et bestemt fag indenfor en afgrænset periode. Eksamen viser f.eks hvordan man arbejder med det, man har lært, samt hvordan man løser en problemstilling... Så at se ned på eksaminer på den måde, det er måske lidt forkert... 

Hvis du synes eksaminer i skolen er hårde, så bare vent til gymnasiet/handelsskolen og bagefter voksenlivet, hvor du hverdag er til eksamen!

Mads:

Jeg har opgivet f.eks. Engelsk, jeg har opgivet at lære sproget. Jeg tror det skyldes at vi hele tiden skal måles og vejes, fremfor at hjælpes på vej. Jeg har fået en form for angst når jeg skal snakke Engelsk, jeg gider ikke engang prøve at læse det op til eksaminer, fordi jeg ved hvad min karakter i faget bliver 4-7. Jeg synes derimod at man burde hjælpe elever på vej, og fokusere mere på at dygtiggøre dem, frem for at se dem som et produkt, på et samlebånd.

Jeg havde det på samme måde med engelsk, og det var faktisk først efter handelsskolen, at jeg begyndte at føle mig en smule hjemme i sproget. Skæbnen ville så, at det er det sprog, som jeg har brugt næst mest efter dansk de sidste 10 år... So it is never too late!

Og inden du hakker folkeskolen helt i stykker, så husk dens formål er at lære dig basale ting, som du selv kan bygge videre på i fremtiden. For efter din sommerferie hedder det EGET ANSVAR, og der er ingen lærerer, som tager hensyn til dig mere...

Og desuden vil jeg mene, at du er lidt inhabil, da du slet ik har fået folkeskolen tiden på afstand endnu. Om 1-2 år vil du med sikkerhed se anderledes på det, og ligeledes kunne se fornuften i meget af det. Det er lidt ligesom teenagere. De kan ik se fornuften i noget som helst af det, som mor og far siger, men når de bliver "voksne", så havde mor og far alligevel ret i alle deres råd, hjælp og vejledning...

Når man først har spildt 10 år af sit liv, hvorfor så ikke realisere sit tab og komme videre (damage control) ?

Tro mig gymnasiet bliver ikke bedre. Det er hjernelammende.

Hvis du føler du har talent for et eller andet, - så er det måske et godt tidspunkt at starte noget op... :-)

fuck alle de tal/karteter hvad fuck skal du bruge tal til??. Du skal gå efter det du selv vil. Jeg fik max 4 i folkeskolen som jeg kan husk, men jeg har det da fint nu uddannet mig som mure og har en webshop. uddaner mig kun som murer for at have noget og falde tilbage på.