Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp ang. handelsagentkontrakt.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 31. Aug 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

Vi er efterhånden en etableret virksomhed som har eksporteret i 3-4 år. Det har vi gjort gennem en handelsagent, som har været aflønnet udelukkende på provision.

Vi er nu kommet i en situation hvor vi - pga. et tilbud fra en salgssammenslutning - ønsker at sælge vores salgsfunktion fra og fokusere på produktionen. Denne virksomhed vil så stå for markedsføring og salg af vores produkter, emd deres

Mit spørgsmål er:

Vi kan opsige vores agenter med 5-6 mdr. opsigelse (med provision i den periode) - det er også planen. Men så er der  hele problematikken omkring godtgørelse til handelsagenter.

Som jeg har kunnet læse mig frem til er en agent berretiget til godtgørelse hvis der fortsat er et salg til de kunder, efter aftalens ophør.

MEN! gælder det også når vi som virksomhed stopper vores salg til Tyskland og sælger salgsrettighederne til et anden virksomhed (dansk virksomhed). Den anden virksomhed har en salgsstyrke og ønsker derfor ikke at overtage vores agenter.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Fra Århus
Tilmeldt 31. Aug 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :

der mangler lidt tekst!

 

... med deres egen salgsstyrke

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Allan

Jeg går ud fra, at du har styr på, om opsigelsen er berettiget, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i.

Vi er ude i det meget praktisk relevante område: Godtgørelse ved ophør af agent- og forhandlerforhold efter handelsagentlovens §§ 25-29.

Jeg har kigget dybt i forarbejderne til § 25, der omtaler godtgørelse til agenten ved overdragelse af agenturgiverens rettigheder.

De siger på den side:

1. En overdragelse ændrer ikke agentens ret til godtgørelse, da man går ud fra, at salgsprisen omfatter værdien af kundekredsen.

Og på den anden side:

2. Agenten beholder kun retten til godtgørelsen i den situation, at køberen har til hensigt at udnytte kundekredsen.

De forhold kan du have in mente når du skal vurdere om der skal betales godtgørelse.

I øvrigt kan jeg henvise til Højesterets dom i U 2000.1802 H, hvor en agenturgiver havde opsagt en agent og indstillet salget på det pågældende område.

Her fandt Højesteret, at agenten ikke havde ret til godtgørelse, da hverken agenturgiveren eller køberen (moderselskab) havde haft betydelige fordele af, at aftalen med agenturgiveren var blevet opsagt.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)