Vi er 100% enige om, at SU IKKE er en borgerløn, og aldrig skal blive betragtet som sådan. Borgerløn er nemlig en indkomst, som ubetinget tildeles alle borgere uanset indkomst og ørige tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet. Min indgangsvinkel er IKKE, at folk skal have borgerløn. Det har jeg prøvet på at fortælle flere gange i tråden, men af ukendte årsager holder du stadig fast i dette spinkle (og eneste saglige) argument. SU er (og skal være) en uddannelsesstøtte, som gives til personer, som studerer på SU-berettigede uddannelser, således man skal gøre noget aktivt for at modtage SU. Endvidere, så tilføjer jeg et ekstra element ved at foreslå, at de studerende skal færdiggøre deres uddannelse, hvis ikke støtten skal betragtes som et SU-lån, og derved tilbagebetales til staten. Dette netop for at undgå snyd, og for at skabe større engagement fra de studerende i valget af uddannelse.
Det har 100% ret i, at mistet SU-støtte ikke er en skat, men for borgeren er det sådan set ligegyldigt, om det er en skat eller mistet støtte. Det udbetalte rådighedsbeløb er det samme. Så rent teknisk er det ikke en skat, men i praksis så kunne det være ligegyldigt, om det havde været mistet støtte, ekstraskat, studenterafgift, dummebøde, eller hvad man nu kunne finde på at kalde det. For den studerende er det et faktum, at der ikke opnås ekstra udbetaling, hvis man tjener fra 8.500 kr - 13.500 kr. ved siden af sine studier. Jeg er fortaler for, at alle har lige rettigheder og muligheder, og hvis man ønsker at gøre et ekstra stykke arbejde, så skal det også kunne betale sig at gøre noget ekstra. Ovenstående model (som du synes er god) præmierer de dovne studerende, og tager initiativet fra de aktive studerende, hvilket ikke kan være positivt for samfundet på nogen måde.
Dette er ikke andet end et frustreret personligt angreb, som jeg ikke ønsker at kommentere yderligere på.
|
Martin, uanset hvad du vælger at kalde det, er dine argumenter en argumentation for borgerløn.
Nøjagtigt samme argumenter kan nemlig bruges på alle andre grupper på overførselsindkomster. Hvis en kontantmodtager tager et job kan du med ligeså stor ret sige, at han "brandbeskattes" fordi han jo så mister bistanden - oveni købet krone for krone uden fradrag. Så det er faktisk værre end for S.U. modtagerne.
Men det er jo netop det argument der gør at det blive til borgerløn - og det er bistand ikke og det har aldrig været meningen. Det er noget man får hvis man IKKE kan klare sig selv - det er ikke en "løn".
Og det er det du totalt misforstår. S.U. er ikke en løn og det er ikke en belønning for at unge gider at studere. Som sagt vil unge i andre lande, hvor de ikke er så forkælet, gøre alt hvad de kan for at få en uddannelse. Her sidder du så og fortæller os, at vi skal belønne de studerende fordi de gider det. Hvis ikke det er en forkælet tabermentalitet, så ved jeg ikke hvad er.
De unge der tænker sådan burde have et spark bagi og klart og tydeligt have at vide, at de har PLIGT til at klare sig selv - som udgangspunkt. Bistand det får man hvis man ikke selv kan.
Du minder mig om en 17-rrig jeg engang hørt, som sagde, at han glædede sig til han blev 18, for så var det smfundets ansvar at forsørge ham... Gu er det ej! Det er DIT ansvar at forsørge dig selv. Hvis det så er helt umuligt for dig, så vil vi andre gerne hjælpe.
Min opfattelse af vores velfærdssystem er, at det er et solidarisk system, hvor vi hjælper hinanden. Vi har lagt en stor del af vores individuelle rettigheder og økonomi ind i en fælles pulje. Men for at et solidarisk system kan fungere er det afgørende vigtigt, at solidariteten, ansvarsfølelsen og loyaliteten fastholdes mod fællesskabet. Egoisme og grådighed dræber det.
Jeg synes din holding er et udtryk for et helt andet syn - hvor fællesskabet og "systemet" bliver til sådan en stor fremmed kasse, som man bare skal prøve at grovudnytte så meget man kan. De regler der er skal man udnytte til det yderste. De penge man kan få skal man gøre alt for at få - i stedet for at skaffe dem selv. Omdrejningspunktet bliver: Hvad kan jeg få - i stedet for: Hvad kan jeg bidrage med.
Den måde kan ingen fællesskaber fungere på. Og det synes jeg virkelig er en slap attitude. Det er sgu for dovent, grådigt og egocentrisk.
Folk der tænker på den måde spilder alt for meget energi på at undgå at skabe værdi til fordel for bare at malke systemet. Det bliver en sport, at bruge nætterne på at finde frem til nye "tricks" - og diskutere dem på debatter som her. De skulle hellere bruge krudtet på at skabe noget i stedet for!