ingen personlig beskatning

Jeg synes det er sørgeligt, hvis du ikke kan se problemet I, at lade studerende på S.U. knokle ved siden af i deres firma og spare ligeså mange penge op her som de gider - og så bare hæve dem efter endt uddannelse.

Pengene til S.U. risikerer jo så, at skulle betales via skat trukket hos andre der  tjener mindre end du kunne.

Det er sørgeligt, at du øjensynligt ikke kan se problemet i det - fordi netop dette er undergravende for S.U. systemet, som jeg er enig med dig i helt grundlæggende er en god ordning.

Hvis skatteyderne i for høj grad oplever at S.U. gives - eller kan gives, til folk der faktisk tjener mere end dem selv, så falder støtten til de system bort. Og skatteyderne er jo også vælgere.

Og jeg vil stadig holde fast i, at hvis du kan tjene så meget som mange studerende gør i deres virksomheder ved siden af studien, så bør I ikke kunne få S.U. - og I burde sgu da heller ikke ønske det!

Ja, jeg synes det er en "tabermentalitet", hvis man kan klare sig selv, men forventer at andre skal støtte en. Og jeg mener at den holding er alvorligt undergravende for vores solidariske velfærdssystem. Jeg vil gerne være solidarisk med dem der har behov - men ikke med dem der bare "nasser" fordi de kunne klare sig selv.

Og med hensyn til arbejdstid, så har både jeg og mange andre skam også arbejdet over 80 timer om ugen - i årevis. Det kan man sagtens. Særligt når man er ung. Jeg gør det stadig nogle uger - og jeg er knap så ung mere :) 

Søren, det er jo også lige præcis det jeg angriber. Jeg synes det er en ødelæggende holding for vores solidariske velfærdssystem, hvis man mener at S.U., kontanthjælp og andre sådanne ydelser er en ret man har som går forud for egne ever til at klare sig selv.

Jeg synes det er godt med disse velfærdsordninger, hvis de bruges rigtigt, fordi de kan være med til at sikre, at alle får en chance i livet - f.eks. for en uddannelse, eller for at komme videre i livet hvis man er kommet lidt galt på veje.

Men jeg er bange for, at opbakningen til dem forsvinder, hvis der kommer for mange der som trådstarter, synes jeg, giver udtryk for et ønske om både at kunne tjene en masse penge (som så spares op i et firma) og så samtidig modtage bistand fra os andre skatteydere i form af S.U. Jeg synes det er forkælet og grådigt.

Jeg synes det er helt rimeligt, at alle studerende får samme betaling for samme arbejde. Også selvom man vælger at arbejde i sin fritid, i stedet for at bruge sin fritid på café.

Det skal kunne betale sig at give den en ekstra skalle, ellers er der jo ikke nogen som gider at gøre noget ekstra, og det ville være rigtig kedeligt for samfundet.

Hvis man gennemfører en uddannelse, så bør dem som gennemfører den få samme betaling for det. Det er jo "et job" som udføres for samfundets bedste.

Jeg kan dog godt følge tankegangen i, at dem som arbejder så meget, at de ikke kan gennemføre uddannelsen skal have frataget SU'en. Så har de jo modtaget støtte (løn), uden at levere den arbejdsindsats, som var forventet.

At studerende tjener penge, og gemmer skatten til senere, er ikke noget problem. Der betales jo stadig skat af indtægten, så der er sådan set ikke tabt noget for samfundet. Indtægten beskattes bare senere.

De studerende som arbejder ved siden af deres uddannelse er faktisk billigere for samfundet (os alle sammen) end dem som ikke arbejder. Derudover har de skaffet sig et bedre CV og mere erfaring, og vil nemmere kunne skaffe sig arbejde (enten som jobsøgende, eller som freelancer / virksomhed).

Så 100% opbakning til de studerende som arbejder ved siden af studiet. Så længe de gennemfører uddannelsen. Ellers ville jeg foreslå, at de penge som var udbetalt blev omkonverteret til et lån, som dermed skulle betales tilbage.

At studerende generelt har for mange penge kan jeg ikke nikke genkende til. Der findes måske nogle enkelte (især de hjemmeboende på ungdomsuddannelserne) som har for meget, men derudover tror jeg der er meget få studerende med mange penge.

De 4-5.000 kr. som SU'en lyder på er så lidt, at det ligger langt under fattigdomsgrænsen. Så man tvinges til at tjene penge ved siden af sin SU, hvis man skal have et rimeligt liv. Når man så samtidig sætter det i relation til, at man på nogle uddannelser nemt kan bruge 5-8 år på at blive færdig, uden at få skattefradrag for "de magre år", når først man begynder at tjene penge, så er der ingen tvivl hos mig.

Der skal gives samme betaling for samme arbejde. Lige gyldigt om man tjener nok så meget ved siden af.

Sådan er det jo i mange lande, at man selv skal betale for sin uddannelse.

Det betyder jo så desværre også, at børn og unge fra dårligt stillede familier sjældent får en uddannelse, fordi der simpelthen ikke er penge til det.

At vi har en ordning som SU, der vel egentlig kun kan betragtes som et tilskud (som skal suppleres med enten SU-lån eller arbejde), synes jeg er en god ordning.

Der er ingen tvivl om, at samfundet tjener penge på at fastholde SU'en. Det er en investering i fremtiden, som helt sikkert betaler sig tilbage igen.

At nedlægge SU'en ville være at spille fallit i samfundet, og vil være et trin ned at velfærdsstigen.

Jeg kan godt følge tankegangen om, at SU'en ikke er en løn for arbejde, men kun er en støtte for de som ikke kan betale selv. Men hvorfor skal det være sådan?

Vi taler så meget om ligeløn og ligestilling i dette samfund.
Hvorfor skal børn af rigere forældre automatisk stilles dårligere end børn af fattige? (ps jeg kommer ikke selv fra en rig familie, og har stadig et stort SU-lån, som skal betales af)
Hvorfor skal man straffes for at tage ekstra arbejde, mens skolekammeraterne holder fest?

Hvis endelig man skulle fjerne SU'en (hvilket jeg er modstander af), så skulle der i stedet indføres et fradrag for "de magre år", hvor man ikke kunne tjene penge i studietiden.

Martin E. Jensen:

Hvorfor skal børn af rigere forældre automatisk stilles dårligere end børn af fattige?

Jeg synes det er en absurd holding. Mener du så også at rige familier skal have bistandshjælp, fordi de ellers stilles urimeligt i forhold til de fattige familier der får det?

Støtte fra samfundet - uanset om det er som kontanthjælp, S.U. eller andet bør og skal være støtte. Ellers er det borgerløn, og det har vi set hvad fører til i bl.a. det gamle Sovjet - sløvsind og ligegyldighed.

Sorry, men nu må folk fand'me til at tage sig lidt sammen, ligge den der røvforkælede holding på hylden, og begynde at tage lidt mere ansvar for deres eget liv, i stedet for at forvente at vi andre hårdtarbejdende borgere skal forsørge deres driverliv.

Du misforstår, Martin. Det vi snakker om her er unge der vil modtage "bistand" i form af S.U., SAMTIDIGT med at de tjener alle de penge de vil i deres firma. Det ville svare til rige familer kunne få kontanthjælp UDEN at skulle afstå fra deres høje løn eller rigdom. Og det er ganske enkelt helt ude i hampen.

Hvis man kan klare sig selv så skal man satme også det. Og det her studerende vi snakekr om - som trådstarter, der jo GODT kan tjene rigeligt til at klare sig gennem studierne, de bør og skal altså ikke have S.U.

Jeg forstår slet ikke, at du ikke godt kan se det absurde i, at almindelige skatteydere skal betale skat til, at der kan udbetales S.U. til studerende, der så ved siden af kan få lov til at tjene mere end dem der betaler skatten til deres S.U. Det er da omvendt Robin Hood så det batter. Det er grådigt og forkælet. Og det er undergravende for det system, som jeg tror vi begge to grundlæggende synes er fint.

Martin E. Jensen:

Jo rigere man er, des meget mere har man betalt til statskassen end andre mennekser.

Det er absolut ikke altid tilfældet. Mange store formuer er f.eks. skabt i de foregående 10-20 år gennem store stigninger i ejendomsværdierne - og det er der ikke betalt skat af.

Iøvrigt er det da komplet ligegyldigt hvor meget du har betalt i skat - det berettiger dig da ikke til bistand, hvis du ikke har brug for det. Det du snakker om er borgerløn - og det er jeg ganske enkelt imod.

Mikkel deMib Svendsen:

Det vi snakker om her er unge der vil modtage "bistand" i form af S.U., SAMTIDIGT med at de tjener alle de penge de vil i deres firma.

Jeg mener netop ikke, at de tjener deres penge samtidigt med at SU'en udbetales. Der "arbejdes" på studiet, hvilket der betales en uddannelsesstøtte til. Det synes jeg er rimeligt, at alle har lige adgang til, og det er meget fornuftigt at staten vælger at investere i de mennesker, som tager en uddannelse. Det kommer nemlig ind igen senere.

Der er så nogle unge, som gerne vil gøre en EKSTRA indsats i stedet for at ligge på sofaen om eftermiddagen. De går ud og tjener nogle ekstra penge, og betaler skat af disse penge. Disse penge er tjent i fritiden, og er derfor ikke tjent samtidigt med at SU'en er udbetalt, for den er jo en støtte under uddannelsen.

Som jeg læser dine indlæg, så mener du, at friske aktive unge mennesker skal straffes for at tage ekstra arbejde i deres fritid, selvom de i øvrigt passer studierne i "normal arbejdstid"?

Når der betales skat af de penge som tjenes, så er der vel mest tale om, at den studerende betaler en del af sin egen SU - og i nogle tilfælde hele sin egen SU.

Hvis pengene først beskattes, når den studerende har fuldtidsjob, så beskattes de jo med topskat, og staten får jo så en meget stor del af de tjente penge tilbage i statskassen.

Hvis man fratog SU'en fra den studerende, så ville den studerende opnå at have fuldt fradrag samt en lavere skat på de tjente penge i stedet, og så ville der gå færre penge i statskassen.

Hvis den studerende slet ikke arbejder under studiet, så vil der kun være udgifter for statskassen.

Jeg kan derfor ikke følge dig i, at studerende, som vælger at være aktive (og betale en del af sin egen uddannelse) ikke skal have lov til at gøre dette.

Mikkel deMib Svendsen:

Det du snakker om er borgerløn - og det er jeg ganske enkelt imod.

Det jeg snakker om er at alle skal have lige rettigheder, og hvis man ønsker at gøre en ekstra indsats, så skal man ikke straffes for det.

Netop dem som gør en ekstra indsats er jo med til at bidrage ekstra til samfundet, mens dem som bare ligger på sofaen ikke bidrager med noget ekstra.

Gundlæggende kan jeg (som iværksætter) ikke lide at holde folk med ekstra energi nede, men vil hellere se dem skabe resultater - og selvfølgelig blive belønnet for det.

Selvfølgelig kræver det også at man gennemfører sit studium, for ellers bør man betale sin SU tilbage. I dag er det desværre sådan, at man kan tilmelde sig et studium på universitetet og dermed modtage SU, men uden at man møder op. Når der er gået 1-2 år, så framelder man sig studiet (uden at have bestået nogle eksamener), men har fået SU i perioden som ekstra hjælp til dagligdagen (eksempelvis ved siden af drift af virksomhed).

Dette synes jeg er en forkastelig og umoralsk tankegang.

Jeg kan dog ikke se problemet i, at man selv betaler en del af sin SU (via skatten), og samtidig har lidt ekstra penge at gøre godt med - enten under eller efter studiet - fordi man arbejdede lidt ekstra.