Henrik, det læser jeg da somom, at man IKKE bare kan spare op med virksomhedsordningen og dermed undgå fradrag i S.U.'en. Læser du det anderledes? |
Robert:Jeg er lige gået ud af handelsgymnasiet og jeg siger dig.. de penge der bliver brugt på SU er penge ud af vinduet. Det er virkelig et fåtal der har brug for støtten. Det er egentlig bare et 'café latte' tillæg som man siger. Sørgeligt..
Nu skal man lige huske at være lidt nuanceret. Hjemmeboende på en ungdomsuddannelse bliver ofte (undskyld udtrykkket) forkælet i hoved og røv af mor og far, så de fx selvom de er fyldt 18 ikke betaler en krone for kost og logi. Klart nok, så bliver de 1.192-2.677 kr i SU til rene lommepenge. Skal man derimod lægge 1.000 kr i logi og 1.200 i kost (temmelig lave satser), så er det jo ikke ligefrem fordi der er særlig mange penge til alt det andet som tøj, ny computer osv. Her er problemet, så vidt jeg kan se det, snarest forældrene, ikke systemet. Der er ingen, der ville kunne sige noget til, at forældrene opkræver 2.200 eller for den sags skyld 3.000 om måneden af en hjemmeboende søn/datter, der er fyldt 18.
Når en studerende på en videregående uddannelse, der ikke bor hjeme, får 5.384 kr om måneden i SU, så er det meget få, der har overskud på den forretning. Det er det heller ikke meningen, at de skal have, men for folk uden penge som skidt ville det være hårdt at skulle skaffe sig disse penge ved ekstra arbejde, når studiet er sat til at tage ca. 40 timer om ugen.
Det nuværende princip om, at SU'en skal give den studerende halvdelen af, hvad der anses som den nødvendige indkomst for at kunne leve nogenlunde (husleje, kost, transport, tøj, forsikringer osv) og man så selv skal skaffe den anden halvdel, anser jeg som ganske fornuftigt.
Men det er klart, at kan man tjene mere end 8.464 kr om måneden ved siden af sit studie (altså i alt får 13.848 før skat), ja, så må finde sig i, at der bliver trukket et tilsvarende beløb i SU'en. Man har i så tilfælde åbentlyst ikke brug for støtte for at kunne fuldføre ens uddannelse. Har man af en eller anden grund sat sig med så høje faste udgifter, at man ikke kan klare sig for det, så må man lade være med at uddanne sig (!) eller tage SU-lån i den periode, hvis det er alt om at gøre at få den uddannelse.
Under særlige forhold er der jo også mulighed for at studere på højere satser, men det her virker altså i mine øjne i alt væsentlig som rimelige vilkår at byde unge mennesker i 20'erne. SU'en på ungdomsuddannelserne kunne man dog nok sagtens sænke, men så vil der opstå et problem med nogle unge, der bliver nødt at gå på kommunekontoret med hatten i hånden og forklare, at mor og far altså ikke har råd til at tilbyde gratis kost og logi. Eller droppe en ungdomsuddannelse, men det gavner ikke just vores samfund.