Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skat i enkeltmandsvirksomhed og lån

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 13. Jul 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 20:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg har stadig ikke helt styr på det, men er af den opfattelse at i en enkeltmandsvirksomhed trækkes skatten af firmaets indkomst bare som personlig indkomst for mig selv (Gælder dette uanset om pengene går på erhvervskonto eller privatkonto?). Vil det så også sige at jeg bare kan hive penge ud af virksomheden til mig selv? Jeg har jo netop betalt skat af dem som privat indkomst og regner derfor med at jeg ikke kan beskattes som personlig indkomst igen?

Sagen er egentlig at jeg har lånt 50k af mine forældre til at starte virksomheden og dem vil jeg jo gerne betale tilbage af overskuddet. Hvis jeg bare kan hive dem fra firmaet og ud til mig selv er det jo let at overføre dem til mine forældre igen. De første 50.000 man overfører indbyrdes i familien er jo skattefri uanset om det er foræring eller rentefrit lån.

På forhånd tak

Asbjørn

Fra Vanuato
Tilmeldt 24. Apr 09
Indlæg ialt: 1458
Fra  Kaffes Skrevet kl. 21:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Asbjørn

Jeg tror du får blandet det lidt sammen - jeg kan da prøve at forklare sammenhængen til en mere forklarende regnskabskyndig fanger din tråd.

Først og fremmest så er det helt korrekt at du person beskattes af dit overskud fra din enkeltmandsvirksomhed.

Så har du et overskud på 200.000 ja så bliver du beskattet af 200.000.

Du kan frit hæve beløb mellem dig som privatperson og din enkeltmandsvirksomhed men det ændre ikke på at du stadigvæk skal beskattes af de 200.000. Det eneste det medfører er at der er det mindre på din konto og din egenkapital formindskes men det har altså ingen skattemæssig konsekvens (Med mindre din virksomhed er under virksomhedsskatteordningen, forkortet VSO - den er lidt mere kompleks, men her kan du udsætte din skat mod ikke at hævet overskuddet ud af din virksomhed kan kun betale sig hvis du har råd til at opspare overskuddet ja og altså ikke har behov for at hæve til privatforbrug)

Men om du hæver til privatforbrug eller om du betaler af på en gæld til dine forældre ændre ikke på at du skal betale skat af de 200.000.

Du nævner at det er skattefrit med gave eller rentefri lån mellem nærtbeslægtede som du jo er med dine forældre. Men det har kun betydning for selve lånet eller gaven.

Håber det gav mening og at der er en regnskabskyndig der fanger tråden som kan give dig et puft i den rigtige retning. Jeg vil helt kart anbefale dig at få talt med en revisor eller en god bogholder som er inde i sagerne - det kan godt betale sig - men find en god en af slagsen.

De bedste kaffe hilsner
Søren

Fra Århus
Tilmeldt 13. Jul 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det hurtige svar

Det fremgik åbenbart ikke af min tråd men det du skrev var præcis den måde jeg regnede med det fungerede. Var godt klar over at jeg selvfølgelig skulle betale skat af et evt. overskud. Spørgsmålet var bare om jeg kom til at betale skat 2 gange - en gang når virksomheden tjente pengene på mit skattekort og endnu en gang når jeg hev pengene ud af virksomheden til mig selv.

Mht. lånet var det netop min pointe at så snart jeg havde pengene på min privatkonto kunne jeg betale dem tilbage skattefrit.

Har ikke lige styr på det du kalder virksomhedsskatteordningen. Hvornår er man under den? Jeg er momsregistreret. Har det noget med det at gøre? Eller evt. noget at føre med om man benytter virksomhedskonto i forhold til privatkonto?

På forhånd tak

Asbjørn

Fra Århus
Tilmeldt 13. Jul 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Har forresten et møde med en revisor om 2 uger - han skal bare lige hjem fra ferie først. Men nogle spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at få styr på så hurtigt som muligt :)

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)