Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afvise modregning mellem sager?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Jul 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvilke muligheder har man i en småsag for at afvise modregningen af et krav i et andet krav?

Det er ikke nok bare at afvise at man er intereseret i dette?

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har taget udgangspunkt i, at det er din modpart, der vil modregne. Er det omvendt, er betingelserne de samme. For, at din modpart kan modregne skal et par betingelser være opfyldt:

1. Udjævnelighed -> Ens typer krav. Fx penge mod penge.

2. Afviklingsmodenhed - > Bl.a. at modkrav (din modparts krav) skal være forfaldent. 

3. Gensidighed -> Du skal være indehaver af hovedkravet (det krav, der bliver modregnet i) og du skal være debitor i modkravet (det krav, der medregnes med). Hvis fx du personligt er debitor i det ene krav og et selskab kreditor i det andet er betingelsen ikke opfyldt.

4. Retskraftighed - > Du skal være forpligtet til at opfylde modkravet, det må fx ikke være forældet. Gælder ikke for "konnekse" krav, dvs. krav, der udspringer af samme retsforhold.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 18. Jul 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det krav, som modpart ønsker at stille til modregning over for mit originale krav, opfylder disse punkter, så er der bare ingenting at gøre? - Så er man tvunget til at acceptere denne modregning?

Det skal forresten lige siges, at det der stilles til modregning er et krav som stammer fra en sag, som sagtens kunne ende i en separat retssag. Strider det så imod punkt 2 omkring afviklingsmodenhed?

 

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)