Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Handelsagentaftale - Lov om handelsagenter og handelsrejsende

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Mar 10
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Godmorgen Aminoer.

Jeg er ved at udforme en handelsagentaftale og jeg faldt over punktet angående godtgørelse. Jeg har læst hvad loven om handelsagenter siger, men jeg må sige at jeg ikke forstår jurasprog særlig godt.

Jeg søger en person der kort kan være behjælpelig med at tyde dette for mig:

http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/synopsis/docs/lovsamling/handelsagentloven.html

Det er fra §25 til §29.

Hvad betyder det i menneskeligt sprog? Skal man give godtgørelse efter at aftalens ophør hvis agenten har skaffet en kunder man stadig tjener penge på løbende? Og hvem skal bestemme hvor meget denne godtgørelse er? Og er det kun 1 gang denne godtgørelse skal udbetales?

Jeg siger mange tak for jeres hjælp.


Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Iværksætter

Jeg har flere gange udfærdiget agentaftaler, hvor godtgørelsen var et issue, vi fokuserede særligt på. Det er efter min erfaring et af de vigtigste punkter når den type kontrakt indgås.

Der er groft sagt tre betingelser, der skal være opfyldt før godtgørelse skal udbetales:

  • agent har skaffet nye kunder eller udvidet handel med bestående kundekreds
  • disse kunder vil give agenturgiver "betydelige" fordele fremadrettet
  • betaling af godtgørelse er "rimelig", her ses fx hvor meget agenten "taber" i provision ved at aftalen ophører

Hvis ikke disse tre betingelser er opfyldt skal der ikke betales noget. 

Størrelsen af godtgørelsen kan ikke overstige 1 års betaling efter aftalen til agenten beregnet som gennemsnit af de sidste 5 års betaling til agenten (eller hvor lang tid samarbejdet har varet).

Hvem bestemmer størrelsen? Der er intet nævn, der kan klages til, så parterne bestemmer selv størrelsen med mulighed for sagsanlæg ved domstolene. Der er adgang til på forhånd - under visse omstændigheder - at aftale størrelsen eller kriterierne for godtgørelsen på forhånd i selve kontrakten så usikkerhed minimeres. 

Godtgørelsen skal kun udbetales 1 gang, men der er selvfølgelig mulighed for at aftale, at den udbetales løbende i rater mv.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 23. Mar 10
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Lad os sige at en agent skaffer en kunde til firmaet som køber et produkt.

Efter et par måneder ophører aftalen.

Der går ½ år, og den kunde som agenten skaffede til firmaet, vælger at købe et nyt produkt hos firmaet.

Skal firmaet betale godtgørelse til agenten et halvt år efter samarbejdet er stoppet?

Findes der en bedre måde at have en sælger i sit firma som arbejder udelukkende på provision, uden at skulle ansætte vedkommende? Og i så fald hvilke kontrakter/aftaler skal man have udarbejdet? Findes der nogle skabeloner til dette?

Der er ikke tale om fysiske produkter, men ydelser.

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skriver, at der er tale om tjenesteydelser. Derfor er det ikke sikkert, at agentforholdet overhovedet er omfattet af handelsagentloven. Det kan i stedet være omfattet af andre love, alt efter hvad der er tale om. I det følgende tager jeg udgangspunkt i, at forholdet er omfattet af handelsagentloven.

Kompensationen skal beregnes når samarbejdet ophører, dvs. uafhængigt af hvilke konkrete salg, der sker i perioden efter. Og her siger § 26 så noget om hvordan den kompensation skal beregnes.

I de tilfælde, jeg har arbejdet med, har agenterne ikke været ansatte i firmaet, men arbejdet som selvstændige "konsulenter" med deres eget firma. Den konstruktion kan du altid vælge, hvis du er interesseret i at undgå funktionærlovens bestemmelser.

Hvis du ikke allerede har fundet skabeloner kan du evt. prøve dokumenter.dk. Det skal siges, at jeg ikke kender noget til niveauet af deres materiale.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)