Oplæg til debat. Det er tilladt at rose folk i store toner herinde. Det er tilladt at klappe hinanden på skuldrene. Det er tilladt at give gode idéer og hjælpe folk på vej. Altsammen gode ting. Men med til livet hører altså også modpolerne til ovenstående - de situationer hvor noget går galt. Hvor hjemmesiden ikke er professionel. Hvor varerne ikke bliver leveret som lovet. Hvor pakkerne bliver væk i posten. Hvorfor er det ikke tilladt at debattere denne del af forretningslivet? Er det tilsigtet at Amino skal være et slags forum for rygklappere, uden skyggen af saglig kritik? Og hvis denne kritik opstår, så skal den blot slettes med det samme? Hvad får man ud af det? For hvis man ikke kan diskutere disse emner, så er der ingen forbedring ej heller. Uden kritik ingen udvikling. |
Jeg er skam enig med dig, men sådanne diskussioner kan godt gå hen og tage overhånd, og ende med at blive alt andet en konstruktive - især hvis de implicerede er med i tråden. Dette tror jeg godt Amino vil undgå.