Hvordan er det med kørselsfradrag til kunder når ikke man har egen bil men nogle gange låner naboens, nogle gange cykler og nogle gange tager bussen?
Hvilken takst / fremgangsmåde skal benyttes (2010):
3,56 kr/km
1,90 kr/km
40 øre/km
faktiske udgifter (benzin til naboens bil og offentlig transport bilag og "kørebog" over cykelturerne med forholdsmæssigt fradrag for udgifter til lapning mv. )
eller kan man ikke nøjes med en metode og må skelne mellem de forskellige transport-metoder?
Jeg mener ikke selvstændige overhovedet kan modtage kørselsgodtgørelse, - så derfor nævner jeg ikke satserne af den grund, men altså er vi ikke enige om at selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter og man plejer frit at kunne vælge enten: 1. fradrag for dokumenterede udgifter eller 2. fradrag efter Ligningsrådets satser (høje satser svarende til kørselsgodtgørelse for lønmodtagere dog uden reglen om de første 24 km).
Jeg mener så blot at have hørt at ejer man ikke selv bil kan man kun fradrage udgifter svarende til "den lille sats".
Jeg er klar over jeg kan vælge løsning (1) med fradrag for faktiske udgifter, og det er nemt i forbindelse med offentlig transport men måske mere problematisk at dokumentere korrektheden af når jeg fylder benzin på naboens bil efter en tur til kunde.
Så spørgsmålet går på om det blot er mest praktisk at se bort fra transportmidlets art i mit tilfælde og fradrage udgifter svarende til km mellem virksomhedsadresse og kunde til Ligningsrådets høje sats?
Når du låner naboens bil eller lejer en bil, kan du fratrække de faktiske udgifter. Du kan ikke beregne kilometerpenge i lånte biler.
Hvis du bruger din cykel meget, kan det være værd at overveje at føre din i virksomhedens regnskab som blandet driftsmiddel, hvor virksomheden betaler f.eks. halvdelen og du selv den anden halvdel af reparationer og - på et senere tidspunkt - nyanskaffelsen.
Bliv gratis medlem
)
Opret bruger