Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ophavsret til fotos

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Roskilde
Tilmeldt 20. Feb 08
Indlæg ialt: 9
Fra  Mediehuset ApS Skrevet kl. 21:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

Jeg er journalist og fotograf og er kommet i en lille knibe, som jeg behøver lidt ophavsret-hjælp til.

En af mine kunder er et bilblad, som for et halvt år siden bestiller mig til en fotoopgave, hvor jeg skal fotografere en bil til bladet. Jeg kontakter ejeren af bilen og aftaler mundtligt med ham, at jeg skal fotografere den med henblik på, at billederne skal bruges i det pågældende blad.

Jeg tager billederne, artiklen kommer i bladet, og alle er glade. Men efter nogle måneder ser ejeren af bilen, at mine billeder (af hans bil) er blevet brugt på coveret af en musik-cd. Jeg fortæller ham, at det kender jeg ikke noget til, og at bladet må have lavet en cover-aftale med cd-producenten uden min viden og accept. Jeg taler derefter med redaktøren på bladet (som jeg har kendt i snart ti år og har et godt samarbejde med), og han beklager naturligvis, at mine billeder er brugt på cd'en uden en aftale med mig.

For mig er det ikke det store problem, da bladet er min største kunde, så vi skal nok finde ud af en form for kompensation. Problemet er imidlertid, at ejeren af bilen er meget utilfreds med, at hans bil nu er på coveret af et produkt, som han ikke synes om. Han vil derfor køre en erstatningssag mod enten mig eller bladet, da han mener, at han skulle have sagt ja til cd-fotoet.

Mit spørgsmål er derfor: Er der noget at komme efter fra ejerens side? Jeg må vel bruge/sælge billederne til hvem, jeg har lyst til? Eller kan ejeren af bilen bestemme, hvad billederne skal bruges til, når der mundtligt er aftalt, at de skal i det pågældende blad (men det er ikke aftalt, at de IKKE må bruges andre steder!)?

At bladet har brugt billederne til noget andet uden min accept, er vel kun en sag mellem dem og jeg - og ikke mellem ejeren af bilen og bladet. Eller hvad?

På forhånd mange tak.

Hilsen Kasper Erling

 

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 22:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Æv for en kedelig sag. Hermed et lidt kort svar.

Er nummerpladen eller andre ting, som sammenkæder ejeren og bilen genkendeligt på fotoet ?

Hvis nej, så mener jeg ikke at ejeren af bilen har nogen part i denne sag.

Hvis ja, så er det brugeren af billedet (CD-forlaget), som har et problem overfor ejeren, idet han skulle have givet tilladelse til brug af billedet.

Det er under alle omstændigheder en klar overtrædelse af ophavsretsloven og som sådan er du berettiget til erstatning.

Prøv at tage kontakt til en Amino-jurist, Kristian Holte, som netop har startet et ret fordelagtigt tilbud om håndtering af sager om ophavsret.

Mvh.

Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra Roskilde
Tilmeldt 20. Feb 08
Indlæg ialt: 9
Fra  Mediehuset ApS Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

Tak for dit svar.

På det specifikke foto, der er brugt på cd-coveret, er hverken nummerpladen eller ejerens ansigt synligt. Der er indsat en 'fake-nummerplade' med bladets navn på. Det samme er gældende i artiklen i bladet - her vises ejerens ansigt dog på flere fotos - men altså ikke på cd'en (som udgives af et andet firma end forlaget bag bladet).

Mht. min erstatning er det ikke noget problem - den tager jeg med bladet.

Tak for info om Kristian Holte.

Hilsen Kasper Erling

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper,

Så burde der ikke være noget som helst, som involverer ejeren af bilen.

Jeg kender desværre ikke de danske regler ordentligt - mest de amerikanske fra diverse fora samt en super god bog om den slags.

Jeg har lige stillet Kristan Holte en række spørgsmål omkring model-releases, hvor spørgsmålet om ejeren klart er beslægtet, så nu veter jeg spændt på at se, om min vurdering er rigtig Smile

SmileCarsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra Roskilde
Tilmeldt 20. Feb 08
Indlæg ialt: 9
Fra  Mediehuset ApS Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa igen.

Jeg mener nu heller ikke, at der er noget at komme efter.

Sagen havde måske været en anden, hvis jeg havde indgået en skriftlig aftale med ejeren, hvori det fremgik, at han IKKE ønskede sin bil i andre medier end det pågældende blad. Men selvom en sådan aftale var lavet i sin tid, har jeg jo stadigvæk ikke haft mulighed for at bremse cd-projektet, da jeg aldrig er blevet spurgt. Netop derfor er der vel ingen sag mellem ejeren af bilen og jeg?

Jeg har også lige skrevet til Holte, så måske han svarer mig. Skriv gerne, hvis du hører noget Smile

Hilsen Kasper Erling

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)