Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsordningen - hvad går det ud på?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Aug 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Min revisor har nævnt virksomhedsordningen for mig, men jeg har svært ved at forstå, hvad den indebærer. Måske der er en herinde, der kan komme med en forklaring, som jeg forstår :o).

I 2009 havde jeg et overskud i min virksomhed på 456.000 kr - det betyder vel, at jeg skal betale topskat. Jeg hævede alt overskuddet til mig selv.

Min revisor foreslår nu, at jeg bruger virksomhedsordningen til at skyde noget af skatten, så jeg ikke skal betale topskat - og dermed får flere penge tilbage i skat for 2009. Hun nævnte også, at min erhvervskonto går ind og bliver et aktiv (jeg tror i hvert fald, at det var det, hun sagde). Men jeg har svært ved at se, hvordan det hele hænger sammen.

Hvordan kan jeg opspare noget, når jeg har hævet alt?

Hvilken fordel er der ved at skyde skatten? Jeg står vel bare med samme problem i 2010.

Betyder det, at jeg skal lægge nogle penge til side et sted?

Jeg er godt og grundigt forvirret og vil selvfølgelig også tage det op med min revisor, men nogle gange er det godt at få tingene forklaret på forskellige måder. Jeg har generelt meget svært ved at forstå alt det med skat etc.

Jeg håber, at der er nogen, der kan hjælpe mig.

 

VH Helle

Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

translatøren:

Hvordan kan jeg opspare noget, når jeg har hævet alt?

Det kan du heller ikke. Jeg vil dog sige at jeg har hørt historier om at nogle har troet at man kan benytte en mellemregning i virksomhedsordningen til at optimere skatten, men det duer altså ikke at lave et tilgodehavende i virksomheden

Ved at benytte virksomhedsordningen vil den del af overskuddet du ikke hæver, blive beskattet aconto med skattesatsen for selskaber, dvs. 25%. Det ikke hævede overskud registeres på en opgørelse for opsparet overskud og i tilfælde af at man et år hæver mere end der er overskud i virksomheden til, så "hæver" man på dette opsparede overskud og godtgøres den skat man har betalt aconto.

Virksomhedsordningen handler i høj grad om skatteoptimering

I dette eksempel, så lad os forestille os at topskattegrænsen er 400.000
År 1: overskud 500.000, der hæves 400.000 til beskatning og 100.000 opspares, acontobeskattet med 25%
År 2: overskud 300.000, der hæves 400.000 til beskatning, herunder 100.000 fra opsparet overskud og man bliver i sin skatteberegning godtgjort den acontoskat man har betalt

Det er lidt mere kringlet end som så at gøre op, men groft sat op

Uden for virksomhedsordningen ville ovenstående have medført topskat i år 1, men det kan kan altså undgås, da ikke hele overskudet hæves.

Der er i øvrigt flere fordele end blot skatteudskydelse i virksomhedsordningen. Eksempelvis kan du fratrække renteomkostningerne i den personlige indkomst fremfor i kapitalindkomsten, hvor fradragsretten er begrænset.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian S.:

translatøren:

Hvordan kan jeg opspare noget, når jeg har hævet alt?

Det kan du heller ikke. Jeg vil dog sige at jeg har hørt historier om at nogle har troet at man kan benytte en mellemregning i virksomhedsordningen til at optimere skatten, men det duer altså ikke at lave et tilgodehavende i virksomheden

Hej

Det kan vi i princippet ikke udtale os om, da vi kun har dit overskud som parameter.

Man kan i givet fald forestille sig, at der kunne være et kapitalafkast af væsentlig størrelse, som bevirker, at man nærmer sig topskattegrænsen.

Herefter kan de foretagne hævninger jvf. hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteordningen blive reguleret med den beregnede virksomhedsskat, som i sidste ende vil bevirke, at man kommer under topskattegrænsen.

At virksomhedsskatten skal betales i 2010 er så et andet problem, men denne er forhåbentlig lettere at klare end topskatten.

Dette kun som illustration af, at trådstarters revisor formentlig har en indgangsvinkel til dette, som vi ikke er i besiddelse af.

Hilsen

Tonny

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)