Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Advokat og ophavsret

Side 2 ud af 4 (35 indlæg)
Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian,

Du skriver, at man skal kunne dokumentere et tab.

Hvis et af mine billeder bliver misbrugt, burde det være rimeligt enkelt for mig at bevise, at jeg har lidt tab svarende til prisen for at bruge billedet - ifølge min lommefilosofiSmile

Hvad hvis en web-butik tager sine egne billeder, og de bliver misbrugt af en anden butik, hvordan opgør man tabet.

Er det en vurdering af, hvad den første butik har mistet i omsætning, eller er det f.eks. en vurdering af, hvad det har kostet at tage billedet?

Jeg har efterhånden set mange bud på, hvordan den type misbrug behandlesSmile

Med venig hilsen

Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 22:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej Carsten

Svaret på dine spørgsmål er, at:

  • Din pris for lovlig udnyttelse af billedet indgår når erstatningen skal beregnes
  • En webbutik skal opgøre sit tab efter de retningslinjer, som jeg beskriver nedenfor
  • Der vil både kunne tages hensyn til en omsætningsnedgang plus omkostningerne ved at fremstille billederne

Hvis en person eller virksomhed uberettiget anvender ophavsretligt beskyttet materiale skal krænkeren i følge ophavsretsloven betale følgende i erstatning:

  • Et ”rimeligt” vederlag til rettighedshaveren for udnyttelsen,
  • Erstatning til rettighedshaveren for ”yderligere skade”, som overtrædelsen har medført, plus
  • En eventuel godtgørelse for ”ikke-økonomisk” skade

Hvad er så et ”rimeligt vederlag”? Det rimelige vederlag udgør rettighedshaverens sædvanlige honorar for det pågældende materiale eller den pågældende ydelse. Hvis der ikke eksisterer et sædvanligt honorar, fastsætter retten vederlaget på baggrund af et skøn. Det er domstolene, der i sidste ende fastlægger, hvad der er et rimeligt vederlag.

Hvad er så ”yderligere skade”? Det er det faktisk lidte tab, dvs. det tab, som rettighedshaveren har lidt som en direkte følge af, at materiale er blevet kopieret, eksempelvis en omsætningsnedgang. Derudover indgår krænkerens uberettigede fortjeneste også. Det er interessant. Hvis en stor virksomhed ulovligt anvender en lille virksomheds ophavsretligt beskyttede materiale kan den uberettigede fortjeneste vise at være større end den lille virksomheds lidte tab. Den uberettigede fortjeneste kan den lille virksomhed så kræve betalt i erstatning.

Hvad er så ”ikke-økonomisk” skade? Det er den type skade, som en rettighedshaver lider, hvis hendes eller hans materiale eksempelvis bliver videregivet i dårlig kvalitet eller anvendt i sammenhænge, som kan være stødende.

I sidste ende bliver erstatningen fastsat på baggrund af en samlet vurdering, hvor alle de elementer indgår, som jeg beskriver ovenfor.

 

Mvh.

Simply Law

v. / Kristian Holte

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian,

Tusind tak for dit meget grundige svar. 

Der har gennem tiden været ret mange tråde på Amino omkring brud på ophavsret, og der har været stort set lige så mange bud på konsekvenserne og fremgangsmådenSmile

Jeg kommer nok i fremtiden til at henvise til den her tråd, når der der dukker nye tråde op om emnet.

Med venlig hilsen

Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Tilmeldt 1. Jun 08
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare af ren nysgerrighed, hvordan finder I ud af om andre har stjålet tekst eller billeder - googler dem?

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :

TM2Byg:

Bare af ren nysgerrighed, hvordan finder I ud af om andre har stjålet tekst eller billeder - googler dem?

Man kan prøve at tjekke dit site på CopyScape

Håber du kan bruge det. Skype-Smile

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Jeg er partner i UlovligKopiering.dk, der hjælper virksomheder, som får kopieret online indhold.
Find mig på LinkedIn

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Simply Law:

I sidste ende bliver erstatningen fastsat på baggrund af en samlet vurdering, hvor alle de elementer indgår, som jeg beskriver ovenfor.

Mvh.

Simply Law

v. / Kristian Holte

Tak for gode svar.

Kan du ikke lige skrive lidt om fremgangsmåden?

1. Kan man uden at bede forulemper om at fjerne billederne sende dem en regning svarende til omkostningerne?

2. Hvis man skal bede forulemper om at fjerne billederne, hvor lang respit skal de i så fald have til det? og skal meddelelsen sendes som e.mail eller skal det sendes som anbefalet brev?

3. Har forulempede ret til/krav på kompensation under alle omstændigheder, i det der faktisk har fundet en overtrædelse sted?

4. Hvilke beviser mener du der er tilstrækkelige til at få medhold i et krav? Skal man blot dokumentere v.hj.a. screenshots eller bør "optage" sekvens af at man besøger hjemmesiden og at billderne så er der? For i princippet kan forulemper nægte tilstedeværelsen efter at være gjort opmærksom på overtrædelsen, og så er der kun screenshots som bevis for at det har foregået, og som i princippet kan manipuleres med. Så alt i alt hvilket materiale underbygger bedst påstand om vederlag for uretmæssigt brug?

5. Kunne man ikke forestille sig en standardiseret skrivelse som kunne udfærdiges en gang for alle der kunne tage de forskellige apsoekter i betragtning - og hvis ja - kan du lave sådan en og til hvilken pris?

Håber du har tid og lyst til at svare.

Køb ren argan olie her

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 23:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige et tillægsspørgsmål affødt af en anden tråd: http://www.amino.dk/forums/p/89527/582391.aspx#582391

1. Hvis man ikke kopiere et billede min blot linker til det, så det indsættes på ens side uden at angive/kreditere kilden?

2. Gør det nogen forskel hvis man linker og satidig angiver/krediterer kildesiden.

Jeg mener ikke, at man må bruge andres billeder (eller andre "værker") på den måde, men jeg har set holdningen om "at det må man godt" flere gange.

Kristion, vil du hjælpe med den ekspertise indenfor jura?

Giv evt. svaret i ovenstående tråd, hvor "holdningen blev fremført".

Med venlig hilsen

Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 322
Skrevet kl. 23:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg følger lige med her..

Juusu here and Juusu there..

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 23:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Simply Law:
Hvis en person eller virksomhed uberettiget anvender ophavsretligt beskyttet materiale skal krænkeren i følge ophavsretsloven betale følgende i erstatning:

Jeg synes du glemmer nogle vigtige detaljer her ...

1) Der skal ikjke dokumenteres tab for, at få ertsatning ifølge Ophavsretsloven

2) Udover det du skriver er der også retspraksis for et tillæg på 100% hvis brugen er uberettiget - beregnet ud fra den originale "rimelige" pris for værket

3) Derudover er der også retspraksis for, atd er skal tillægges yderligere 100% såfremt ophavsmanden ikke er krediteret ved offentliggørelsen af det uretmæssigt kopierede værk.

Således kommer du op på 3 gange den faktiske værdi for værket uden at skulle dokumentere et tab. Kan der så derudover dokumenteres yderligere tab kan der muligvis kræves endnu mere.

Jeg har gennem de sidste 10 år haft MANGE af den slags sager - og vundet dem alle, så jeg kender det her område ganske godt :)

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel

Super godt at høre et indspark fra en erfaren mand - tak for inputtet.

Dit indlæg ligger fuldstændig i tråd med den praksis, jeg har læst mig til på udenlandske forums og blogs. Det er selvfølgelig mest amerikanske sager og regler, som diskuteres.

Jeg har aldrig set, at man skal kunne dokumentere et tab for at kunne kræve erstatning. Det giver selvfølgelig god mening, at man kan kræve højere erstatning end de 3 gange, hvis man har lidt tab pga. misbruget.

Mvh.

Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Side 2 ud af 4 (35 indlæg)