Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Netværk og Ledelse

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Medarbejdere, samarbejdspartnere, rådgivere, investorer m.m."

 

Kan du kombinere 2 ord? Programmør + Entreprenør

Side 1 ud af 2 (15 indlæg) 1 2 Næste >
Amino-karma 71
Fra Sliema, Malta
Tilmeldt 31. dec 09
Indlæg ialt: 18


Skrevet 09-05-2010 kl. 10:26

Hvor er den danske programmør som tør tage chancer?

Hvor er programmøren som tør tro på en ide så meget, at han/hun er villig til at investere sin tid, uden betaling, til projektet i troen på et større og betydeligt højere finansielt afkast om 2 år?

Hvor er programmøren, som ikke syntes det fedeste i livet er at spise pizza og spille WOW til kl. 4 om morgenen, men derimod har en professional business tankegang, som forstår andet end kodesnak og som kan oversætte en ide til et færdigt online produkt i topklasse?

Hvor er programmøren som ikke har specialiseret sig i kun 2 kodesprog, men som har en overordnet forståelse og kundskab til de fleste sprog + flash + actionscript + diverse andre "tools" som udgør et lækkert site?

FIND HAM/HENDE!!!

Ovenstående er selvfølgeligt en provokation for at skabe interesse, men seriøst.....

Man sidder her som den ene part af et muligt, fantastisk, super indtjenende virksomhed, med seriøse nedskrevede, professionelle forretningsideer som man kommer op med flere gange om ugen....Ideer som, når man lufter dem i sit netværk, så siger alle "det er sgu en super ide - gør det!", ideer som man personligt brænder for i vildskab og som "ticker" alle bokse 1) kan vi tjene penge på det? YES 2) Kan det lade sig gøre? YES og 3) Er det en ide som verden virkeligt har brug for? YES. 4) Findes det allerede? NOPE.

Denne kæmpe energi som spreder sig i kroppen når man som "ide skaber" er faldet over endnu en guld-åre (er sikker på alle entreprenører kender den fornemmelse) bliver hurtigt tabt igen....for der mangler 50% af historien - HVEM skal skabe selve online produktet? Ja....det er godt spørgsmål når man ikke lige har 100.000 til at smide efter en faktura fra en programmør.

Så meget kort....

JEG HAR:

*Høj energi
*En stabil strøm af realistiske ideer med fokus på kæmpe indtjening
*MBA i Marketing, erfaring fra top virksomheder i DK samt udland, speciale i online marketing.
*Utrolig professionel, hårdt arbejdende og ungdommelig mentalitet
*31 år, bosat på Malta, kæmpe online netværk

JEG MANGLER:

*Personen til at sparre med vedr. online ideer
*Personen som kan omsætte en ide til et færdigt online produkt (website/webshop)
*Personen som er villig til at tro på en ide, gå 110% efter den, uden betaling
*Personen som er super skarp til alt det tekniske men som måske mangler en ide-skaber, marketings kundskaber for at få produktet fra "et super site" til "et super indtjenende site".
*Personen som er professionel, organiseret og som kan stå op om morgenen og arbejde hårdt for at nå vores fælles mål.

Måske drømmer jeg.....måske findes programmøren ikke længere som er villig til at arbejde gratis i bytte for en potentiel kæmpe indtjening senere.....måske skal ens bedste ven være super programmør for at få ovenstående til at gå i opfyldelse....måske......men mit håb lever stadig!

Jeg tror du er derude....skriv til mig NU!

write2michaelp@hotmail.com


Amino-karma 6.585
Fra København
Tilmeldt 21. jan 09
Indlæg ialt: 1.563

CMS
Fra IntraMedia A/S
Skrevet 09-05-2010 kl. 11:37

Jeg er selv programmør og passer som sådan ganske udmærket indenfor din profilering eller ønsker.

Men jeg stiller mig alligevel straks disse spørgsmål:


1) Hvis ideen er så skudsikker og perfekt, hvorfor låner du så ikke bare pengene i banken og derved slipper for at have et mellemværende med en programmør?

2) Hvis du ikke (jf punkt1) kan låne pengene i banken, så burde det være nemt at få en investor til en så skudsikker forretning du nævner her at det er?

3)  Hvordan kan jeg vide at DU som person har viljestyrke, evner og engagement m.v. til at gennemføre idéen. For hver gang der er 1 million der har en idé, så er der én som er dygtig og vedholden nok til at gennemføre - hvorfor skulle det lige være dig?

4) Jeg har uanset om det er verdens bedste idé, ingen sikkerhed for at det bliver til noget - faktisk føler jeg at der er en større chance for at det IKKE bliver til noget. Ikke pga. dig som person, men pga. at sådan er det bare GENERELT med disse genial idéer. Og det kan skyldes så mange årsager, der er udover tidligere nævnte problemer selvf. også 3. parts indblanding, lovgivning, konkurrenter der dukker op, økonomiproblem, sygdom, force majuere og meget meget mere.

 

Jeg nævner disse ting for at forklare hvad der umiddelbart falder mig i tankerne når jeg hører et indlæg af din type. Det har intet med dit konkrete indlæg igennem, da jeg hverken har nærlæst det, undersøgt eller tænkt nærmere igennem. Men det vil være en stor fordel for dig lige at tage denne typer tanker i forkøbet, så du kan respondere på disse med det samme når nogen spørger, eller måske allerede i din "salgstale" her hvor du efterspørger en programmør.

Jeg vil iøvrigt mene, at der er mange programmører der passer til den profilering du snakker om i starten, der er bare ikke særlig mange af dem der gider at arbejde gratis, og hvis de endelig skulle arbejde på en idé, så vil de typisk arbejde på deres egne idéer. (så de ikke skal dele med nogen, og en 2./3. part ikke kan blive en udfordring for at komme videre).

Enhver programmør som passer i din profilering, får selv 10 nye idéer om dagen, og får præsenteret 100 nye fra 3. hånd, så det bliver svært for dig at sælge lige præcis din idé til vedkommende, da du blot vil være "én i mængden", medmindre du for alvor kan skille dig ud.

 

Som en slutbemærkning, hvis din idé er så skudsikker som du tror, hvorfor så ikke bare lave en kontrakt med programmøren om at han får x antal penge efter x tid eller efter opfyldning en bestemt målsætning - for så skulle der jo gerne være / komme penge i kassen til at betale programmøren?

Amino-karma 6.585
Fra København
Tilmeldt 21. jan 09
Indlæg ialt: 1.563

CMS
Fra IntraMedia A/S
Skrevet 09-05-2010 kl. 11:40

Som en ekstra bemærkning:

En programmør som er entreprenør og business-minded, vil formentlig som du efterspørger være villig til at tage nogen risici. Men det vil være kalkulerede risici.

Amino-karma 19.512
Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. apr 05
Indlæg ialt: 4.209
flag
Amino Plus Moderator
Niels Henriksen
Fra IQsms ApS,Text Reactor ApS
Skrevet 09-05-2010 kl. 11:44

Hej Michael

Jeg syntes at det er et godt indlæg du kommer med her, men som programmør har jeg nogle ting:

Du skriver at man skal vente med at få "bonus" til efter 2 år. Hvad skal man leve af i mellemtiden hvis der skal arbejds hårdt? Du vil gerne have en programmør i topklasse, men du vil ikke betale for det? Kun hvis det bliver en success?

Jeg siger ikke at der findes sådan en programmør, men så er det nok mest en der ikke har så meget erfaring. Hvis du netop skal have success med et projekt af den størrelse, så er det ikke en knægt på 16 år du skal have fat i, men en der har mange års erfaring og som ved hvor faldgruperne ligger.

Men det kan også være at du finder en programmør der har penge nok til at kunne klare sig og som vil syntes at det kunne være sjovt at lave :)

Jeg får selv mange henvendelser om at få % af projekter hvis jeg bare gider at bruge min tid, men hvis du som ejer af projektet ikke kan lægge x antal kr i det fra starten, så kan jeg som programmør ikke lægge min tid i det.

Det du beder om her er at en programmør bruger 1-2 år på noget som man ikke ved bliver til noget?

Du ved heller ikke hvad din ide vil koste? Mit foreslag er at du gør følgende: Få dokumenteret din ide på den måde at du beskriver den så meget du kan. Betal evt. et firma for at lave en foranalyse af det så du kan få estimeret hvor lang tid det vil tage at lave samt hvad det vil koste.

Evt. få brudt ideen ned i små bidder og få dem lavet (evt. gratis). Eller hvis der er så stor potentiale i at tjene pengene, så se om du kan få en investor med på linien.

Men held og lykke med din jagt :)

Send sms fra en af danmarks billigste gateways

Intet krav om minimums køb for fast lav pris.

---------------------------------------------------

Husk at tjekke op på reglerne for brug af Amino

Amino-karma 1.619
Fra Værløse
Tilmeldt 1. jun 09
Indlæg ialt: 410

Morten Kaltoft
Skrevet 09-05-2010 kl. 12:02

Du har tilsyneladende ikke researchet markedet særligt godt, for jeg kender da mange, som passer helt på den profil du giver - fx mig selv.

Lars fra IM skriver nogle gode spørgsmål du bør spørge dig selv om, hvilket jeg også synes du burde. Du skal jo kunne overtale mellemmanden at idéen er skudsikker, hvilket jeg ikke synes du helt formår.

/ Morten

Få et godt webdesign til en lav pris på owix.dk - drevet af unge iværksættere

Amino-karma 12.014
Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. apr 09
Indlæg ialt: 2.627
Amino Plus
Rasmus Lindgren
Fra Infospray
Skrevet 09-05-2010 kl. 12:18

Michael Pedersen:

Hvor er den danske programmør som tør tage chancer?

Hvor er programmøren som tør tro på en ide så meget, at han/hun er villig til at investere sin tid, uden betaling, til projektet i troen på et større og betydeligt højere finansielt afkast om 2 år?

Han er i fuld gang med at arbejde på sin egen super gode ide

Og... ville du selv arbejde i to år uden løn? Undskyld men der skal jo altså også brød på bordet.

Amino-karma 71
Fra Sliema, Malta
Tilmeldt 31. dec 09
Indlæg ialt: 18

Michael Pedersen
Skrevet 09-05-2010 kl. 13:37

Wow...1 time senere og 4 seriøse svar på mit oplæg - Amino, jeg er imponeret!

Til jer som har taget jer tiden til at skrive svar, tusind tak!

Et par kommentarer efter at have gennemlæst jeres indlæg:

1) Jeg er udmærket klar over at top programmøren får 100 af disse "salgstaler" dagligt og at de selvfølgeligt også selv har ideer. Indlægget var på ingen måde ment som nedgørende overfor programmører, som har min største respekt.

2) Arbejde hårdt uden betaling - Ja, jeg er godt klar over der skal brød på bordet, for det skal der sjovt nok også i min hverdag. Netop derfor at jeg selv har 80 timers arbejdsuge i mit "normale" job. I mit oplæg er jeg godt klar over, at såfremt det er uden betaling, kan en programmør jo ikke bruge al sin tid på dette projekt, det er dog min holdning at vil man frem i verden må man også være klar til at investere tiden, udover sit normale job, til sin egen virksomhed.

3) Programmør med egne ideer - Jeg ville aldrig drømme om at samarbejde med en programmør som ikke havde sine egne ideer. Det er jo netop det som et partnerskab drejer sig om, at man kan sparre med hinanden og i fællesskab finde vejen. Dog må programmøren måske også indse at de har brug for hjælp, når deres ide er oversat til et færdig online produkt - hvor meget er produktet værd hvis det ikke bliver markedsført? Hvis ingen kender det? Hvis man sælger til for lav pris? Hvis ikke man indser markedspotentialet og udnytter det fuldt? Hvad er det så værd at have sin egen ide og evnen til at skabe det, hvis man ikke kan få budskabet ud i verden til profit? Så er det er jo blot yderligere et dot com i Googles index uden indtjening.

Det jeg vil frem til er at vi har brug for hinanden. Ja, i starten vil den primære arbejdsbyrde være hos programmøren, men så snart produktet er salgsbart, så skifter arbejdsbyrden til partneren med markedsføring/salgserfaring.

Ser frem til yderligere tanker og bestemt også email med "Jeg vil gerne høre mere, måske er jeg ham/hende som kan/vil udgøre de sidste 50% i partnerskabet"

Kom frem af busken og lad os skabe noget som gavner os begge!!

God weekend,

Michael

Amino-karma 71
Fra Sliema, Malta
Tilmeldt 31. dec 09
Indlæg ialt: 18

Michael Pedersen
Skrevet 09-05-2010 kl. 13:41

I øvrigt....

Jeg leder ikke efter en forretningspartner til 1 projekt.....
Jeg søger efter partneren som deler min passion og iværksætterlyst og som er interesseret i at søsætte utallige ideer som vi i fællesskab vurderer til at være realistiske og profitable.

Finder jeg mon ham/hende denne gang? :)

Michael

Amino-karma 3.769
Tilmeldt 22. okt 08
Indlæg ialt: 802

gweb
Skrevet 09-05-2010 kl. 13:43

Lad os sige at jeg var interesseret.

Jeg har brugt 2 år af mit liv (som jeg ellers kunne have brugt på at tjene dobbelt løn et andet sted), og vi står nu med et færdigt produkt. Hvem dækker omkostningerne i forbindelse med markedsføring?

Hvem dækker de løbende omkostninger, som indkøb af licenser til udviklingsværktøjer, servermiljø osv osv.?

Hvor stor en del af overskuddet får jeg?

Amino-karma 3.661
Fra Kolding
Tilmeldt 23. okt 05
Indlæg ialt: 899

Uffe Fey
Fra WORDPRESSKONSULENT ApS
Skrevet 09-05-2010 kl. 15:05

Here we go again.

Der blev stillet to særdeles relevante spørgsmål:

1) Hvis ideen er så skudsikker og perfekt, hvorfor låner du så ikke bare pengene i banken og derved slipper for at have et mellemværende med en programmør?

2) Hvis du ikke (jf punkt1) kan låne pengene i banken, så burde det være nemt at få en investor til en så skudsikker forretning du nævner her at det er?

Jeg er helt enig, og alt andet er faktisk totalt ligegyldigt hvis du ikke vil svare på dette. Så gør dig selv og os andre den tjeneste at komme med et ordentligt svar, i stedet for at snakke udenom.

Pointen er jo:
Hvis du ikke selv tror nok på idéen til at du vil låne pengene eller finde en investor, hvorfor skal andre så?

Uanset dine gode intentioner, er det direkte useriøst og respektløst at efterlyse gratis arbejdskraft hvis du ikke selv vil tage den risiko der skal til.

Så kom selv ind i kampen og ud af busken.

--
Uffe Fey, WordPress-konsulent på fuld tid

Side 1 ud af 2 (15 indlæg) 1 2 Næste >

RSS-feed