Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor går grænsen ved istandsættelse?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Jul 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Vi har indtil nu brugt lokaler i privaten til fotoopgaver, men projekterne begynder at blive så omfattende at vi skal have mere plads + det ville være rart at kunne kalde "hjem" for "hjem"... Derfor har vi tænkt os at flytte virksomheden over i en længe (to-længet landejendom), og opsætte kontor og studie derovre - så det er 100% adskilt.

Spørgsmålet er så - hvor meget må virksomheden sætte i stand, og hvor meget skal jeg klare for egen regning. Her er en liste over ting der skal laves:

  - El-arbejde
  - Isolering
  - Maling
  - Nye gulvtæpper
  - Ny trappe da den gamle gør det svært at navigere rundt med større emner
  - Aircondition

Jeg ser frem til at høre hvad i siger.

~ Twiddle

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Bumper lige tråden. Jeg ser problemer helt andre steder ved jeres idé, - så derfor kunne det være interessant om der var nogen eksperter der kiggede forbi tråden.

Umiddelbart vil jeg mene at alt hvad der er bygningsforbedring, el,isolering,trappe,aircondition står for din egen regning, mens maling og gulvtæppe må kunne betales af firmaet.

Om så kunne findes en løsning, med at etablere et selskab der forestår renovering og udlejning af ejendomme, - vil  være et spørgsmål om hvor omfattende/dyrt  (om)byggeriet er.

Spændene emne.

Michael

 

Tilmeldt 30. Jul 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 19:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Dyrebilen.dk:
Jeg ser problemer helt andre steder ved jeres idé, - så derfor kunne det være interessant om der var nogen eksperter der kiggede forbi tråden.

Nej, du rammer spot on :) Det var præcist den opdeling jeg ledte efter.

Du fordeler tingene som jeg nogenlunde havde regnet med. Dog er jeg i tvivl om noget som el... Fordi rummet som det står idag, har el - men ikke kontakter fordelt som jeg skal bruge i firmaet. Aircondition, jamen - der er varme nok - jeg vil bare gerne kunne banke lidt kold luft ind når der er 10 mennesker i studiet.

Det kunne være rart at høre nogen der var 100% sikre i deres sag og kunne give mig et fingerpeg :-)

~ Twiddle

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ikke rigtigt der er nogen vej udenom at bede SKAT om et bindende ligningssvar, det koster godt nok en smule men så har du også tingene helt på det rene med hvad du må eller ikke må trække fra.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Du skriver det er en 2-længet ejendom.

Hvordan er det med den erhvervsmæssige del? Den længe som I nu påtænker at tage i anvendelse, hvad har den været brugt til tidligere?

Er der tale om en landejendom?

Baggrunden for spørgsmålene er, at I tilfælde af en erhvervsmæssig del i denne længe, så kan svarene formentlig blive en helt del anderledes, hvilket formentlig vil være i jeres favør.

Hilsen

Tonny

Tilmeldt 30. Jul 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Tonny Skov Pedersen:
Hvordan er det med den erhvervsmæssige del? Den længe som I nu påtænker at tage i anvendelse, hvad har den været brugt til tidligere?

Det er førstesalen på vores anden længe. Nedereste etage er hhv. privat værksted, garage - hvor et enkelt rum kun benyttes til opgang til 1. salen hvor den erhvervmæssige del vil komme til at lægge.

Den har ikke været brugt til beboelse før, men blot været et loft. Et pænt loft dog, men står ikke registreret som beboelse.

Tonny Skov Pedersen:
Er der tale om en landejendom?

Vi ligger i landzone, hvis det er svaret på spørgsmålet :-) Vi har ikke jord til og står ikke som "nedlagt landbrug" så vidt jeg husker.

~ Twiddle

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Så kunne det være en idé at få denne del registreret som erhverv hos Teknisk Forvaltning.

Herefter kan I reelt få fradrag for både indretningen, istandsættelsen m.v. samt momsfradrag tillige, idet denne del af ejendommen så bliver erhvervsmæssig.

Eventuelle bygningsforbedringer, særligt udendørs, ville under særlige forhold kunne medregnes forholdsmæssigt for hele ejendommen, hvis I er ejere af denne.

Håber dette kan hjælpe.

PS. Ved indretningen af 1. salen skal I være opmærksom på, at indretningen foretages på en sådan måde, at 1. salen på et senere tidspunkt vil kunne anvendes til beboelse. Dette kan medføre, at ejendommen i givet fald kan sælges som en beboelsesejendom, uden at en del af denne bliver beskattet af en fortjeneste jvf. Ejendomsavancebeskatningensloven. Herudover vil ejendommen tillige stige i værdi grundet denne indretning.

Hilsen

Tonny

Tilmeldt 30. Jul 09
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder jo interessant - men kan man ikke få problemer med det senere hen; jeg tænker - hvis nye ejere af huset ikke ønsker erhverv?

Det virker som en rigtig god ide - men jeg er lidt i tvivl om man maler sig selv op i et hjørne?

~ Twiddle

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Det der plejer at være svært i denne forbindelse, er at få en beboelse lavet om til erhverv.

Derimod er det som regel lettere at få erhverv ændret til beboelse. Iøvrigt kan I høre om, hvorvidt den erhvervsmæssige anvendelse kun gælder i jeres ejertid, således en ny ejer i givet fald må ansøge om en erhvervstilladelse ved et køb.

Hilsen

Tonny

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)