Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Findes der en ekspert i SMBA? Har et par hurtige spørgsmål...

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Har læst de forskellige tråde om SMBA og vil sætte pris på at få svar på et par spørgsmål, uden alt for meget mudderkastning mellem jer der er for og imod SMBA. Har prøvet at få det her på plads i meget lang tid og er træt og forvirret nok i forvejen.... og nej, jeg har ikke tænkt mig at smide 10.000 kr. eller noget bare i nærheden for at få skruet et SMBA sammen. Firma konstruktionen skal være simpel - startes sammen med meget nær familie (ingen risiko for at vi vil prøve at snyde hinanden) og firmaet skal kun sælge én varegruppe, elektronisk via nettet.

Jeg vil være meget taknemmelig hvis jer der har viden inden for området kan svare på følgende spørgsmål:

1) Først, SPE-selskaber ser ud til at være et godt alternativ til SMBA, er de lige om hjørnet? Fandt en side der sagde medio maj, men gad vide hvornår det blive en realitet. Nogen der ved noget nyt?

2) Er det en idé/nemt at købe et stiftelsesdokument til et SMBA (http://www.dokumenter.dk/document/93) og selv tilpasse det?

3) Hvad med et skuffeselskab? Noget jeg skal være opmærksom på hvis jeg vælger den løsning?

4) Må indrømme at jeg ikke helt forstår det med at SMBA skal adskille sig væsentligt fra et ApS eller A/S for at det kan registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Helt præcis hvad mener man? Variabel kapital er nævnt, hvad menes der her? Ejere blandt ansatte, kun direktion står også nævnt uden at jeg lige forstår sætningen helt - er det bare at selskabet skal udbetale løn til os begge?

5) Har I erfaringer med smba.dk?

6) Hæfter man personligt og solidarisk hvis oplysninger ved stiftelse af selskabet ved en fejltagelse er forkerte - fx. ved sagsanlæg? Hvis ja, er det muligt at kun en af ejerne hæfter alene?

7) Hvor hurtigt får man et cvr-nr. hvis man selv registrerer et SMBA?

På forhånd tak og jeg vil være glad for hvis kun dem der har helt tjek på det svarer! (forvirring er der nok af....)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu skal jeg forsøge med et seriøst svar

Flavone:
1) Først, SPE-selskaber ser ud til at være et godt alternativ til SMBA, er de lige om hjørnet? Fandt en side der sagde medio maj, men gad vide hvornår det blive en realitet. Nogen der ved noget nyt?

Vedrørende SPE-selskaber har jeg opfattelsen af, at disse er godkendt af regeringen, men hvornår de bliver indført er straks mere uvidst. Det sidste har været medio 2010, men det vides ikke.

Flavone:
2) Er det en idé/nemt at købe et stiftelsesdokument til et SMBA (http://www.dokumenter.dk/document/93) og selv tilpasse det?

Dette kan jeg ikke anbefale, derudover er det også noget jeg holder mig fra, idet der skal være visse kriterier, som skal opfyldes, herunder bl.a. det kooperative element. Hvis vedtægterne ikke er i orden, kan de blive afvist som værende et ApS eller slet og ret ikke godkendes. Få professionel hjælp til denne del.

Flavone:
3) Hvad med et skuffeselskab? Noget jeg skal være opmærksom på hvis jeg vælger den løsning?

Et skuffeselskab er et færdigregistreret selskab, som har en fastlagt regnskabsperiode. Herudover kan disse anskaffes ved en simpel handel med anparterne, hvorefter det er dig som ejer, som skal sørge for at alle forhold for selskabet er i orden, herunder tilpasning af vedtægter og kapitalforhold m.v.. Derudover er det vigtigt at få erklæring fra tidligere ejer og evt. selskabets revisor på, at der ikke tidligere har været erhvervsmæssige aktiviteter i selskabet.

Flavone:
4) Må indrømme at jeg ikke helt forstår det med at SMBA skal adskille sig væsentligt fra et ApS eller A/S for at det kan registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Helt præcis hvad mener man? Variabel kapital er nævnt, hvad menes der her? Ejere blandt ansatte, kun direktion står også nævnt uden at jeg lige forstår sætningen helt - er det bare at selskabet skal udbetale løn til os begge?

Den største forskel set nøgterns er, at SmbA reelt stiftes uden nogen kapital ligesom der ikke er revisionspligt eller pligt til at offentliggøre regnskaberne, idet disse først indtræder ved nogle relativt høje grænser. Herudover er der forholdet til kreditinstitutter, leverandører m.v., som ikke altid anser selskabsformen for særlig attraktiv.

Flavone:
5) Har I erfaringer med smba.dk?

Det er en virksomhed, som sammen med en del andre, udbyder SmbA som værende det mest ultimative indenfor selskaber. Deres ligesóm andres troværdighed må du selv vurdere. Dog er det sikkert, hvis de nye SPE-selskaber kommer i gang, så er SmbA ikke særlig aktuelt mere.

Flavone:
6) Hæfter man personligt og solidarisk hvis oplysninger ved stiftelse af selskabet ved en fejltagelse er forkerte - fx. ved sagsanlæg? Hvis ja, er det muligt at kun en af ejerne hæfter alene?

Hvis en stiftelse af et selskab underkendes, så gælder samme regler, som selskabet under stiftelse, så er det personligt og solidarisk for den periode, hvor selskabet har eksisteret på et forkert grundlag. Dette netop også en af argumentationerne mod SmbA, hvor det af nogle eksperter anses for at være en risiko, hvis et SmbA underkendes.

Flavone:
7) Hvor hurtigt får man et cvr-nr. hvis man selv registrerer et SMBA?

Så vidt jeg er orienteret går det rimelig pt., men det kan godt gå et stykke tid, men 14 dage- 3uger tror jeg pt., dog er jeg ikke sikker. Et SmbA kan ikke stiftes online.

Håber dette var seriøst nok, og jeg har ikke nogen præferencer for den ene eller den anden løsning.

Hilsen

Tonny

Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 14:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tonny, mange tak for svar - det var seriøst nok og meget informativt.

Hvor ville jeg dog ønske at der eksisterede noget tekst der forklarede helt præcis hvordan man laver stiftelsesdokument/vedtægterne, således at det er lavet på en lovlig/forsvarlig måde. Jeg mener selv at min firmakonstruktion er meget simpel, men det er nok en god idé at følge dit råd om at få noget rådgivning. Igen, tak fordi du tog dig tid til at hjælpe mig, nu er jeg da kommet et skridt videre.

Fra Sorø
Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 28
Fra  BusinessTime Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

På dokumenter.dk har de et sæt vedtægter/stiftelsesdokumenter til S.M.B.A som kan købes for 375 kr. som burde kunne få dig i gennem E&S.

 

venlig hilsen

Helle Pia

HPKontorservice@live.dk

 

 

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 14996
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Flavone:

Firma konstruktionen skal være simpel - startes sammen med meget nær familie (ingen risiko for at vi vil prøve at snyde hinanden) og firmaet skal kun sælge én varegruppe, elektronisk

Lidt of topic, men det er virkelig det dummeste, som man kan gøre... Går det galt, så ødelægger det familien totalt!

Billige designer Solbriller hos Customfit.eu

Tom Ford Solbriller -- Lacoste -- Carrera - Oakley - Chloe mm. Alt er på lager! Leveringstid 1-3 dage til DK.

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

Link til Amino ekspertbloggen, hvor jeg skriver om lidt af hvert...

Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Først tak til Helle Pia, jeg kender godt det dokument men jeg er lidt usikker på om det vil være godt nok.

Til Fashion-Seller, jeg forstår godt din tankegang, men der er nu ingen risiko for at mit projekt ødelægger familien. Ligefrem at kalde det det dummeste man kan gøre er en overdrivelse, der findes skam mange familieejede firmaer hvor der ikke er nogle problemer. Desuden er der stort set ingen udgifter til at starte, så derved er der heller ingen penge at miste. Det går nok også an på hvem man starter op sammen med, der er bestemt nær familie jeg ikke ville vælge!

Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 635
Skrevet kl. 17:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Flavone

Hvis du efterlyser kompetent rådgivning om SMBA, så er her to gode ressourcer:

Selskabsadvokaterne i Kgs. Lyngby, er advokater med speciale i selskabsret og hjælper dig med SMBA-selskaber. De er medlem af advokatsamfundet, og er således uhyre troværdige. Deres timepriser ligger dog på den gode side af 1200kr./timen. Fordelen er at de som advokater har en lovpligtig forsikring i forbindelse med erstatningsansvar ifht. fejl.

Ydermere indhenter de gerne bindende svar fra SKAT inden en selskabskonstruktion iværksættes, således at du med dette dokument fra SKAT på ingen måde senere kan komme i klemme da de har godkendt det én gang for alle. Der er dog et gebyr på disse bindende svar, jeg kan ikke p.t. huske prisen på dette men det er ikke voldsomt (under 1000kr.)

http://www.selskabsadvokaterne.dk/juridiskartikel/42/

 

Derudover er der Ejler Ottesen som er skatterådgiver og har smba.dk - i øvrigt er han særdeles aktiv i forbindelse med en afklaring omkring de nye SPE-selskaber. Hans timepris er 420kr./timen - og endnu mere interessant er det at du bliver afregnet pr. minut og ikke pr. påbegyndt halve eller hele time. Ulempen, er at han ikke er advokat og som sådan ikke har erstatningspligt jf. gældende lovgivning i forbindelse med eventuelle fejl.

http://smba.dk/smba

 

Håber det kunne bruges?

SMBA og i særdeleshed SPE er så uhyre interessante selskabsformer for iværksættere såvel som mellemstore og store virksomheder hvis du spørger mig, at jeg ikke fatter at de ikke bruges oftere.

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 19:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Baldersoe.com:
i særdeleshed SPE

Måske fordi selskabsformen endnu ikke er inkorporeret i dansk selskabsret!Wink

Fra Herning
Tilmeldt 8. Dec 09
Indlæg ialt: 585
Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej.

hvis du er interesseret kan jeg sende dig et sæt stiftelsesdokument og vedtægter uden beregning.

Jeg har selv brugt dem i forbindelse med mine egne firmaer og der var ingen problemer med anerkendelse af selskabet.

Det vigtige er at der skal være mere minimum 2 stiftere af selskabet, og f.eks. må den ene stifter ikke være et selskab som den anden stifter ejer, i så fald bliver selskabet underkendt af SKAT.

Jeg hjælper dig gerne med stiftelsen og selskabs konstruktionen. Jeg er ikke advokat. Men har en del erfaring i at arbejde med netop SMBA. De banker jeg arbejder sammen med har ingen problem  med at det er et SMBA, heller ikke mine leverandører og samarbejdspartnere.

men det er da korrekt som Tonny Skov skriver at der er nogle der betragter et Smba som mindre seriøst.

Hvis mit tilbud har din interesse så send mig lige en PM.

de bedste hilsner

og god weekend

Anders Mikkelsen

Nr1

Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak til jer alle sammen og jeg beklager mange gange at jeg er så længe om at svare - det mindste man kan gøre er da at takke når flinke personer hjælper en!

Nu har jeg fået noget mere at gå videre med, og jeg vil da også overveje dit yderst venlige tilbud Anders - tak for det. Tror dog lige at jeg vil vente og se om der sker noget nyt vedr. SPE-selskaber. Det ville være den perfekte løsning for mine forskellige projekter. Jeg kan forstå at der måske kommer en afgørelse d. 25-26 maj, og det er jo lige om hjørnet. Det store spørgsmål er jo så hvornår det rent faktisk bliver muligt at stifte sådant et selskab.... det kan da umuligt gå særligt hurtigt eller hvad?

Endnu en gang tak (nu må jeg da få ændret det så jeg modtager en mail når jeg får svar!)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)