Hej alle dygtige Amino'er Jeg har brug for lidt assistance til prissætning af et produkt vi skal afgive tilbud på til en større dansk supermarkedskæde. Slutkunde-prisen er tænkt til ca. 55 kr. (ex moms) og vores omkostninger pr. produkt er ca. 16 kr.(ex moms). Der er med andre ord god plads til at alle kan tjene noget på det. Mit spørgsmål er:
Er der nogen der kender en tommel-finger-regel for mark-up i supermarkeder (non-food)?
Det skal siges, at vi er totalt novicer på det her område - vi er ved at starte en produktdesignvirksomhed op fra bunden, med egne designs, eget brand, egen produktion i Kina osv. osv.
På forhånd tak for hjælpen!
Hilsen Andreas Sachse, MAIK |
Hej Andreas,
Den gennemsnitlige avance på nonfood i supermarkeder ligger en del lavere, vel omkring 25% - vel at mærke beregnet på salgsprisen. D.v.s. at supermarkedet vil forvente at tjene 25% af de 55 kr. de kan sælge dit produkt til.
Du foreslår at de skal betale 28 kr., så her vil de altså have næsten 50%.
Nu er der jo givetvis forskel på avancen i de forskellige non-food-katagorier, men uanset ligger du jo i den gode ende.
Du skal være opmærksom på at supermarkedskæderne - ud over den avance eller nettopris, du tilbyder dem - også ofte forlanger tilskud til markedsføring, distribution osv, så husk at tage forbehold for det når du forhandler med dem.
Held og lykke!
Lars