Køb et Amino Sponsorlink
Hej,
Jeg er gået et gang med at renovere min søns værelse, og jeg havde en fæl fornemmelse af at pudsen ikke var specielt god på een af væggene, og det viste sig at holde stik.
Huset er fra 1932 og traditionelt pudset med brædder,strå, ståltråd og puds.
I en længde på ca. 2 meter gange 30 cm er pudsen meget "svømmende" og enkelte steder er der hul (se billedet herunder) - det er stykket mellem de to hvide kasser A og B.
Spørgsmålet er nu om det bedst kan betale sig at rive det hele ned og sætte gips op eller om det kan betale sig at få en murer til at reparere det.
(væggen er en skråvæg, 4 meter bred. 2 meter på det skrå stykke og 80 cm lodret væg)
Som det ses på billedet er væggen fuld af reparationer i forvejen, og enkelte steder er stråene synlige (men ikke mere end at det kan pudses
Vi regner med at skulle bo i vores fantastiske hus i mange år endnu.
Har nogen et godt råd ?
mvh
Jan
hej.
du skal naturligvis have fat i en håndværker - der er en del vigtige forhold at tage hensyn til, f.eks. dampspærre eller ej, isolering.
mvh.
Hej
Jeg er ikke håndværker, men for mig og se er der en skunk, og sandsynlig også isolering oppe under taget, så tror ikke du skal bekymrer dig om damp spærre mv.
Men dit spørgsmål undrer mig dog lidt, hvis du vil sætte gips uden på den pudsede væg, hvorfor så gøre noget ved pudset - de skruer du skal smide i væggen for at holde gipspladerne, skal jo alligevel ind og fæstne i træværket under pudset - i mine øjne skal det være RIGTIG slemt, hvis man skal gøre noget ved dette inden.
Omvendt hvis du blot skal smide filt eller væv på væggene er det jo selvfølgelig en anden sag, og så er der nok ikke andet og gøre end at tage det værste ned, smide en gang hønsenet på træværket bag, kaste noget beton/mørtel på hønsenettet, så det danner små klatter på væggen, således at du får en god hæfte evne når du skal til at pudse op, og så heller pudse op i tyndere lag flere gange, end prøve og lave det i en omgang, for hvis laget bliver for tykt, bliver det svært at arbejde med.
Lige en kommentar fra en der har været igang i et år med renovering af huset, og synes da selv jeg kan være mit eget arbejde bekendt :)
Bendtsen
sören graugaard: hej. du skal naturligvis have fat i en håndværker - der er en del vigtige forhold at tage hensyn til, f.eks. dampspærre eller ej, isolering. mvh.
Hej Søren,
Tak for indsparket,
Der er isoleret både i skunken og mellem tag og væg og alt ser sundt ud, så den del er jeg ikke så nervøs for (det har jo trods alt siddet der i 80 år).
Hej Bendsten,
Bendtsen: Men dit spørgsmål undrer mig dog lidt, hvis du vil sætte gips uden på den pudsede væg, hvorfor så gøre noget ved pudset - de skruer du skal smide i væggen for at holde gipspladerne, skal jo alligevel ind og fæstne i træværket under pudset - i mine øjne skal det være RIGTIG slemt, hvis man skal gøre noget ved dette inden.
Det kan jeg godt forstå hvis det var det du troede jeg mente Det kan være at jeg ikke har beskrevet det godt nok.
Jeg ville enten reparere eller tage det hele ned og sætte gips op i stedet for puds. For det har du fuldstændigt ret i - der er ingen grund til at reparere pudsen hvis der alligevel sættes gips op udenpå.
Det var slet ikke faldet mig ind at sætte gips uden på pudsen, men jeg har lige haft en håndværker ovre og kigge, og har talt men en hærdet GDS'er - og de sagde begge at de ville sætte gips uden på det pudsede lag - så det er nok der den ender.
Det giver nok det bedste langsigtede resultat, da gipsen til enhver tid vil blive mere stabil end hvis det bliver pudset op igen.
Tak for inputtet.
Hej Jan
Måske jeg skulle skifte spor og blive håndværker :)
Bendtsen: Måske jeg skulle skifte spor og blive håndværker :)
Hæ - ja, hvis det er noget du brænder for :o)
Tror nu jeg skal holde mig til det jeg laver, hvis jeg skulle skifte vill ejeg nok ikke være specielt konkurrence dygtig på prisen :)
Technocowboy: Spørgsmålet er nu om det bedst kan betale sig at rive det hele ned og sætte gips op eller om det kan betale sig at få en murer til at reparere det.
Technocowboy: Vi regner med at skulle bo i vores fantastiske hus i mange år endnu.
Ja, så er sagen jo en anden. Hvis du virkelig sætter pris på dit gamle hus, vil det rigtigste være at banke pudsen ned og få pudset op igen med rørvæv og hele molevitten. Det foregår sådan her: http://www.kulturbyg.dk/index.php/husbygning-1929/murerarbejde/pudsning (teksten er ca 3 år ældre en dit hus).
Det er efter min mening en tvivlsom løsning at sætte gips direkte uden på sådan en pudset skråvæg. Hvad skal gipsen skrues fast i? Det hjælper ikke at sætte gipsen på spredt forskalling, for hvad skal forskallingen skrues fast i?
Jeg synes du skulle få en murer til at pudse væggen op igen. Hvis du er lidt nænsom under nedbrydningen (og mureren pudser lige) kan du endda redde dine fine fodlister og den lille dør ud til skunken, som du så kan montere igen bagefter.
Og så kan du sove roligt ved tanken om at du gjorde det ordentligt
Held og lykke med dit projekt.
der er jo aldrig noget forkert i at have en fagmand eller en super GDSér til at vurdere :-) det morsomme er at gode råd kommer fra en der starter med at fortælle "jeg er ikke håndværker" - men samtidig også ved alt ! :-)
citat: "Omvendt hvis du blot skal smide filt eller væv på væggene" - OK, så smid nogle plader op og knald et par søm i - klask noget tapet op som så kan svuppes over med lidt plasticmaling.
Gode håndværksråd bør nok komme fra håndværkere, ikke sandt ?
I de seneste 10-20 år er der "smidt" forskellige ting op i boligerne, mest af GDS´ere, men desværre også af faglærte håndværkere.
god påske