Der berettes i debatten om, en som har læst filosofi i 7 år og nu har været på bistand i 12 år, fordi han ikke kan bruges i erhvervslivet.
Hvis han har taget et 5-års studie på 7 år, og efterfølgende været på bistand i 12 år, er det næppe i studiet problemet ligger, men derimod i den pågældende person.
På alle studier er det først og fremmest et spørgsmål om personerne, hvorvidt de kommer videre efter endt studie.
Tag fx Morten Albæk som også netop uddannede sig til filosof, og som kom til at arbejde på højt plan i Danske Bank, hvor han kunne bruge de kompetencer, han han havde fået.
Man skal huske på, at med mange humanistiske uddannelse som fx filosofi, lærer du ikke noget håndværk. Du lærer ikke, som på lærerseminariet, hvordan du lærer fra dig; du lærer ikke, som på datalogi, hvordan du programmerer din egen compiler. Altså helt konkrete ting.
Til gengæld får man nogle generelle kompetencer, og det er så op til den enkelte person, at finde ud af hvordan han/hun bruger de kompetencer og i hvilket job, de bedst bruges i. Er man for snævertsynet, går man ledig i 12 år...