Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad gør man ved en bank som pludseligt har fået kolde fødder?

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)
Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi står lige nu i en meget uheldig situation; Vi fik for et halvt års tid siden et beskedent beløb til opstart af en webshop af vores bank, og det var dét beløb vi skulle starte på. Beløbet var ikke særligt højt, nærmere 50.000 kroner. Vi har for det fået købt varer, startet butikken op og gjort alt hvad der står i vores magt for at få det til at køre. Vi er begge enige om at vi ikke kunne have brugt pengene mere fornuftigt.

Nu står vi i den situation at banken ikke gider støtte os yderligere. Kassen er selvfølgelig ved at være tom, vi har ikke et stort nok vareudvalg til at lokke mange flere kunder til, vi har ingenting tilbage til markedsføring. Sidst men ikke mindst har vi arbejdet rigtigt hårdt for at komme højt op i søgeresultaterne på Google, og det har også virket rimeligt godt.

Men banken har sagt stop før vi overhovedet næsten er begyndt, og vi står meget uforstående overfor det. Vi havde møde i banken i fredags og gik derfra med en meget positiv følelse, og følte at de ekstra penge vi havde brug for, var reddet i land. Vi fik så på børnetøjsmessen i lørdags lavet nogle meget gode aftaler. Men idag ringer banken med en afvisning, og nu står jeg her med et eventyr som er stoppet før det overhovedet er begyndt, og en enorm mængde arbejde som eventuelt vil være spildt. De er hverken til at hugge eller stikke i Ick!

Jeg ved at vores idéer er meget inovative i børnetøjsbranchen og jeg stoler på mine egne evner. Jeg tror virkeligt på det her projekt. Jeg har så mange ting i støbeskéen, men uden penge er det ikke muligt at gøre disse ting. Vores etableringskredit rækkede ikke engang til en totalt make-over af vores shop, selvom det er pænt tiltrængt!

Nogen der ved hvad jeg nu skal gøre? Kontakte andre banker, investeringsforeninger? Jeg er ikke interesseret i at lukke eventyret allerede nu, for jeg ved at min idé holder vand.

Er der nogle som eventuelt er interesseret i at hjælpe, må i også meget gerne kontakte mig. Jeg har en færdig forretningsplan liggende som jeg eventuelt kan tilsende...

Med Venlig Hilsen
Morten

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du kan jo vælge at prøve de andre banker. Der er nok at vælge imellem, men svaret vil muligvis være det samme.

Stram ballerne sammen i privatøkonomien i 6 måneder og du vil blive overrasket over hvor mange penge man kan spare sammen. Sælg nogle af de ting I ikke bruger. Tag lån i friværdi, hvis I har det. Tag et weekendarbejde. Sælg bilen.

Nogle gange skal det være surt før det bliver godt, been there done that Smile

 

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 16:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet er egentligt at vi virkeligt lever på minimum lige nu fordi vi vil noget med vores firma. Vi har endda også købt varer med vores egne private penge.

Vi har godt nok bil, men vi bor ude på landet så den kan vi ikke gå af med. Vi bor i lejebolig, så friværdi har vi desværre heller ikke noget af. Weekendarbejde har jeg virkeligt tænkt meget på, men jeg er ikke sikker på at det vil kunne gøre det.. Jeg vil dog gerne forsøge...

Nogle der har andet gode forslag?

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5906
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten,

Nu melder historien ikke om hvor mange penge det drejer sig om, men prøv du roligt at søge i 10 forskellige banker. Fordi din nuværende bank siger nej, er de tikke ensbetydende med at alle andre også vil gøre det :o). Det virker lidt som du har afskrevet den mulighed på forhånd?

Med venlig hilsen
Casper Schneidereit

Fra Odense
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 2966
Skrevet kl. 16:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Go Bank Crawling som de andre siger.. Man skal ikke få det dårligt over at skifte bank. Bank sælgere!!!!! husk det. De er ikke en skid loyale.

 

Hvordan har i markedsført jer? har i prøvet facebook osv? jeg vil meget gerne dele mine 283 venner med din fanside for at dele budskabet ud :)

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 17:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej

Du/i skal være benhårde i jeres prioritering af hvad der skal bringe forretningen fremad, og i den forbindelse gøre status over hvorledes i kan komme i mål med jeres nuværende potientiale.

Investorer og yderligere finansiering i børnetøjsbranchen er op ad bakke, men det er naturligvis en hest der skal spilles på, - dog må det ske når der ikke er andet og vigtigere at tage sig til.

Uden at kende dig/jer, kender jeg kun lignende situationer alt for godt. Det er en klassisk fejl, og mange projekter er gået døde på grund af det. Man hopper i det dybe vand i bassinet i modsat ende af hvor korkbæltet ligger, og drukner på halvvejen. Man skulle fornuftigvis jo være startet i den ende hvor korkbæltet lå (og have taget det på) og så først når man var blevet en god svømmer, - taget turen ud i det dybe bassin. Det er så desværre bare gået hen og blevet umoderne, men godt købmandsskab bygger på de gamle dyder *smiler*

Markedsføring synes at være vejen frem for jer, og til at skaffe kapital til det, må i sælge nogle varer. Du/i må lægge hovederne i blød, og finde ud af hvordan i for små penge kan nå en masse mennesker. Det kan være noget med at køre hjemmefra en time tidligere/komme en time senere hjem, og så undervejs til/fra arbejde uddele flyers eller lign. Der er masser af måder man kan sælge børnetøj på, så det er egentlig kun fantasien der sætter grænser for hvor billigt man kan gøre det.

Det er hverken særligt nemt eller bekvemt og på ingen måde glamourøst, men nu er du/i i en situation hvor det simpelthen er overlevelse der er på dagsorden, og så må direktørtitlen gemmes til festlige lejligheder og bydrengen træde i karakter.

Selv tømmer jeg stadig skraldespande 34 år efter min start som selvstændig hvis ingen andre gør det. Thats life *smiler*

Held og lykke med det.

Michael     

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har også allerede aftalt møder med flere banker, men det kunne være at i havde idéer til hvad man også kunne gøre. Men det ser ud som om at det bl.a. er andre banker som er vejen frem. Bautik, vi kan godt finde ud af noget med Facebook. Vi har en gruppe, men kun med 40 medlemmer. Jeg arbejder dog hele tiden på at få nye medlemmer, men det er åbenbart ikke godt nok...

Dyrebilen, jeg har også overvejet idéen, jeg skal bare lige ha' fundet lidt penge til at få trykt nogle tusinde flyers. Jeg er sikker på at det nok skal give noget..

Flere svar modtages gerne, og jeg svarer mere uddybbende på svar fra jer når jeg kommer hjem fra arbejde.. :-)

Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1187
Skrevet kl. 17:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Få skrevet en stak sider omkring alle dine idéer og tanker omkring forretningen - så kan du vise et par nye banker dette. Forhåbentlig vil de kunne se det smarte i dine løsning & kreativitet.

 

Ofte er det en god idé at få nedfældet en lille forretningsplan når eksterne parter skal overtales :)

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Morten

Er ked af at høre om jeres situation med banken. Kunne det være at forretningsplanen er for vild til disse tider, og til den økonomi der er eller kan være til rådighed? Min bank elsker når der underdrives i forhold til både budgetter og planer - er jeg for højtflyvende løfter de straks det ene øjenbryn :·) Så det er med at »tackle« dem på den rigtige måde.

Kunne det være en ide at tage nogle dropshipping varer ind? Eller måske finde nogle små danske leverandører som vil være villige til at lægge en lille kollektion hos jer, og tage det retur som ikke bliver solgt? Det vil nok ikke være så nemt - men alligevel - hvis du finder et godt mærke, og viser dem forretningsplan mv - så kan de måske se potentiale og dermed gå ind i et dybere samarbejde...

Homepartys er et stort hit for tiden - måske kan du også tænke lidt i de baner.

Kender du en butiksejer kan du måske låne en kvm til udstilling af nogle varer og henvise til webadressen.

Måske kan du tilbyde gratis levering hver mandag indenfor en radius xx fra jeres hjem.

Hvis dine planer er store - så kunne det være en rigtig god ide at finde en investor. Banken vil have pant for store lån, så er der ingen friværdi eller lignende, skal man regne med at det tager lidt længere tid og man får lidt mere sved på panden.

Håber det bedste for jer Smile

 

 

Fra Århus
Tilmeldt 15. Feb 07
Indlæg ialt: 286
Fra  Webkontoret Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har selv delt masser af flyers ud, men jeg printede dem selv på en god farveprinter for at spare penge. Billeder kan blive aldeles flotte på en god printer, og så kommer I hurtigere i gang med at dele ud Wink

Mvh. Kitt

www.webkontoret.dk - enkle og prisbillige hjemmesider med fokus på design og brugervenlighed

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)