Må man skrive om virkelige personer i en bog??

Så vidt jeg ved, kan du skrive, hvad du ønsker - når du undgår injurier. Dermed ikke sagt at folk ikke bliver sure;)

Du kan også skrive om de umiddelbart genkendelige personer og give dem andet navn - en nøgleroman.

Selvfølgelig skal du ikke forvanske handlingen i din bog, vi har da heldigvis ytringsfrihed!

Grænserne er vide!

Tænk på Knud Romers bog Den der blinker, er bange for døden. Den handler om hans barndom i Nykøbing Falster - påstås det. En masse navngivne mennesker gør ting,

de i virkeligheden aldrig har gjort. Om de var sure på Romer i Nykøbing F? JA!!

Jeg har skrevet en artikel om hans roman - det er nemlig romangenren, der gør, at han bør tilgives, da han ikke påstår, at det er erindringer, her:

dehttp://www.litteraturnu.dk/artikel.php?action=read&id=774 

Nu vil jeg lige hurtigt understrege, at vi ikke snakker om unødigt snavs og sladder om andre personer. Det er ikke en negativ bog med et negativt formål!

Når jeg stiller spørgsmålet, så er det fordi der jo helt naturligt altid vil være nogen i en spændende sandfærdig historie som har gjort noget knap så klogt eller knap så flinkt. Det kunne være at nogen blev fulde og sagde noget dumt - eller at nogen fik dårlig rådgivning af en bankrådgiver og mistede hele sin formue....eller hvad ved jeg. Kort sagt kan det næsten ikke undgås at nævne en hulens masse mennesker, hvis man vil fortælle en sand historie.

Men jeg tolker jeres input sådan, at så længe man holder sig 100% til sandheden, så er det ikke noget judisk problem?

Jeg kan næsten heller ikke forestille mig andet - når man tænker på de mange, mange, mange negative artikler man læser hver eneste dag - om kendte og ukendte mennesker og virksomheder.

Rikkepigen:

Når jeg stiller spørgsmålet, så er det fordi der jo helt naturligt altid vil være nogen i en spændende sandfærdig historie som har gjort noget knap så klogt eller knap så flinkt.

Husk nu at det er sådan du tolker sandheden... Der er altid flere sider af en historie!!!

Rikkepigen:

Men jeg tolker jeres input sådan, at så længe man holder sig 100% til sandheden, så er det ikke noget judisk problem?

Husk nu at det er din side af historien, og den aldrig kan diffineres, som værende 100% sandheden... Og slet ik så mange år efter!!!

Mennesket glemmer hurtigt, og du vil derfor selv have glemt vigtige detaljer mm, som kunne have en vigtig indflydelse på, det som du angiver som værende 100% sandt...

Rikkepigen:

Hvad mener du med "så mange år efter"?? Ved du hvad bogen handler om?

Nej men du kan ik huske alt i detaljer. Det er fakta at mennesket glemmer ufatteligt hurtigt, hvilket os er grunden til, at et sagn/historie kan ændre sig meget!

Rikkepigen:

Jeg er absolut ikke enig med dig i, at det er svært at gengive en sandhed. Der findes jo altid kun én sandhed!

"Den røde Jaguar kom kørende på vejen kl. 17.12".....det kan ikke diskuteres!

Men jeg vil give dig ret så langt, at hvis man fortæller en personlig historie om ens opfattelse af ting...så bliver den ensidigt og har ikke så meget med sandhed at gøre. Men det er overhovedet ikke tilfældet her.

Lige den type hændelser er self sandheden... Men så snart det er en handling, eller en situation, så er der altid flere "sandheder", alt efter hvem du spørger...

Jeg er helt enig med Fashion-Seller. Selv om der objektivt set kun kan være én sandhed, så er det ikke sådan, der virker i det virkelige liv.

Og hvis du beskriver en hændelse, som den omtalte person har et helt andet sandhedssyn på, så er det dig - som forfatter - der kan komme i den situation, at du skal kunne bevise, at det du skriver er sandt.

Desuden vil jeg tro, at en bog, der kunne indeholder faktuelle oplysninger som dit eget eksempel: "Den røde jaguar kom kørende på vejen kl. 17.12" hurtig kunne blive meget tør at læse :-) - hvis du altså har tænkt dig at skrive en bog til almindelige læsere?

Rikkepigen:

Den med kun een sandhed, bør du nok lige overveje igen ;o) - Medmindre det altsammen er som i dit eksempel "Den røde jaguar kom kørende på vejen kl. 17.12". Det tvivler jeg nu på, for det lyder ret kedeligt....mildt sagt ;o) '

Et eksempel...

Tre mennesker er inviteret til fest (A, B og C)

A er positiv og i godt humør. Holder sig til de andre positive, lægger mærke til de positive og går glad hjem - En dejlig positiv fest...alle var glade og det var sjovt.

B har tidligere givet værten et billede. Da han kommer ser han ikke billedet og kan ikke lide at spørge. Han er skuffet og lidt sur. Han lægger mærke til de, der heller ikke er glade - En dårlig fest, en dårlig vært øv øv

C Har lige været oppe at skændes med sin kæreste og tager alene afsted. Han lægger mærke til et par, der virker som om, at det ikke spiller. De skændes. Senere går han udenfor, hvor en jalous fyr skændes med sin kæreste - Han går hjem sur og er overbevist om at parforhold er noget lort.

De var alle til samme fest, men oplevede den absolut ikke ens.......

Spørgsmålet er så................hvordan var festen? Hvad er den endegyldige sandhed?

Ja, hvordan var festen?! Det afgør forfatteren!