Holdingselskaber og revisionspligt?

Fabel:

Hvis et holdingselskabs formue fungerer som en "fond" hvor renteindtægterne bliver brugt til at skabe og udvikle klima- og kulturprojekter / driftselskaber, må vi så godt indsætte f.eks. 1 million på holdingselskabets konto for at hjælpe renteudbyttet på vej i opstartsperioden, indtil indtægterne og overførelserne fra driftselskaberne, er så store at holdingselskabets formue er stor nok i sig selv.
Og hvad sker der så med den million som vi nu trækker ud igen.
Bliver vi beskattet af den - eller er der andre omkostninger forbundet med tilbageførelsen ?

På forhånd tak, og tak i øvrigt for jeres hjælp derinde :)

 

 

 

Hej

I må gerne som Bent også skriver indsætte 1 mio. i holdingselskabet, som anført. Når kapitalen så på sigt bliver tilstrækkelig stor, så kan der oprettes en "fond" eller lignende af holdingselskabet, som så kan få udformet en "fundats" i overensstemmelse med de anførte aktiviteter.

Der er dog helt specielle regler omkring fonde, hvorfor der skal tages en kyndig rådgiver med, når dette bliver aktuelt.

Hilsen

Skattekonsulenterne:

Når han nævner ordet fond skal man nok ikke lægge for meget i det. Som jeg læser det har det intet med en fond eller en forening at gøre.  

Enig

Men det var nu også kun for at præcisere lidt omkring fonde.

Hilsen

Hej igen

1) Lad os så sige at holdingselskabet nu har stemmemajoriteten via sit holdingselskab - og dermed skal sambeskattes - bliver det så anset som en koncern? Eller hvornår bliver en selskabskonstruktion anset som en koncern? 

2) Hvad ligger der præcist i begrebet sambeskatning. og kender I evt nogle gode links hvortil jeg kan læse mere om emnet (som jeg lige umiddelbart kan se er rimlig komplekst)?

For langt de fleste sambeskatninger hvor der kun er et enkelt datterselskab med et overliggende holdingselskab er der ikke nogle ben i det. Det samme med holdingselskabet der har to datterselskaber under sig:

Det som navnet siger: Sam beskatning. Selskaberne beskattes sammen under et. Med sambeskatningen opnår man en konsolidering af indkomsten i de forskellige sider. Dvs. mulighed for modregning af underskud mellem selskaberne. Der svares kun skat af nettoresultatet og skatten betales af holdingselskabet (almindeligvis).  De øvrige selskaber skal så kompensere holdingselskabet for den betalte skat, eller have noget refunderet hvis de har tilført et underskud.

Henrik Krogh:

Bemærk at det er et meget kompleks og der er sågar skrevet hele bøger om Selskabsskattelovens § 31 - 32, som omhandler frivillig og tvungen sambeskatning.

Jeg kan til fulde tilslutte med Henriks bemærkning, om at det er et komplekst område.

Derfor er det meget vigtigt, at man vælger sin revisor med omhu.

Jeg har selv 'brændt' mig på en revisor, der ikke havde det fulde overblik, og i et meget stort omfang måtte bruge en ekstern skatterådgiver - med deraf ikke uvæsentlige omkosninger for mig! Revitax tror jeg de hed, og deres regning blev ukritisk viderefaktureret til mig - naturligvis(?) tillagt en avance!

Det er muligt, at revisorerne herinde mener, det er helt rimeligt, at klienterne betaler sådanne omkostninger (til videreuddannelse??). Men eftersom det er muligt, at finde revisionsfirmaer, der har ekspertisen qua andre klienter med lignende problemstillinger , så kan man ligeså godt undersøge markedet, inden man vælger sin revisor. 

I mit tilfælde var der ovenikøbet tale om en statsautoriseret revisor, hvor de var 5-6 statsautoriserede partnere at trække på!

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at min 'historie' er fra det år, hvor tvungen sambeskatning blev indført. Men der bliver jo hele tiden indført nye komplekse skatteregler, så uanset hvad - så find en revisor, hvor det ikke er dig, der skal betale for deres videnopdatering!

Kom igen Tonny. Revisorer er eksperter i regnskab og revision og det at de er undergivet krav om efteruddannelse gør dem ikke nødvendigvis til eksperter i skat.

De store revisionsfirmaer har egne skatteafdelinger og trækker på dem i vidt omfang fordi de erkender deres begrænsninger. På samme måde trækker andre revisorer på firmaer som Revitax, mig selv m.fl. Hvis den enkelte revisor ikke har et sådant netværk at trække på, ikke vil erkende egne begrænsninger, eller vil spare af frygt for ikke at kunne få sit honorar hjem hos kunden vil jeg betegne det som direkte livsvarligt.  Det er nemlig betydeligt dyrere at reparere hvis skaden er sket, end at forebygge og lave tingene rigtigt  fra starten.

Det næste man så kan diskutere er hvem der skal betale. Taler vi om detailrådgivning møntet på et enkelt kundeforhold så bør kunden betale men taler vi om alm. vidensopdatering så bør det være for revisors regning. Det vil altid være en balancegang fra sag til sag.   

Så vidt jeg ved, gjorde jeg ikke mig selv til ekspert, det lader jeg andre om.

Som bekendt er det indenfor revisionsbranchen et "must" at kende sine egne begrænsninger Derfor kan der udmærket være områder, hvor en enkelt revisor er fuldt på højde med andre indenfor området.

Espresso's indlæg indikerer netop, at selv ved flere revisorer er det ikke givet, hvor ekspertisen er eller skal hentes.

Har selv iøvrigt brugt ekstern assistance i forbindelse med komplicerede såvel skattemæssige som selskabsretlige situationer, men følgelig foreholdt kunden de økonomiske konsekvenser i denne forbindelse.

Jeg er iøvrigt helt enig i dine betragtninger generelt, og omkring honorar til ekstern assistance må det netop vurderes, hvorvidt man selv har fået tilført ny viden, som følge af den aktuelle sag

Hilsen