Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konsulentkontrakt der sikrer lige vilkår som fastansat

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 13. Jan 10
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 16:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er ny herinde, men har allerede fundet meget brugbart information. Det er et rigtig godt forum.

Det jeg gerne vil have feedback på er følgende:

Vi er to personer der vil starte eget firma for at udvikle nye produkter. Design, produktudvikling og salg. Har endnu ikke registreret noget firma, men har ideen bag.

For at kunne skabe en indkomst der kan bruges som investeringer i dette projekt påtænker vi at arbejde som konsulenter sideløbende den første tid, evt et eller to år. Vi er blevet tilbudt faste stillinger i et firma. Det vi gerne ville var at blive ansat som faste konsulenter i det samme firma istedet for en fast ansættelse.

Jeg kan nævne at vi overvejer virksomhedsstrukturen: Et holding selskab hver, et fælles holding herunder og et driftsselskab ApS herunder der vil udbyde den konsulentservice jeg taler om. Naar vi senere vil gå videre med egen udvikling vil vi danne et nyt driftsselskab Aps der tager sig af den del under vores fælles holdingselskab.
(grunden til et holding selskab hver øverst er at det ikke er usandsynligt at vi individuelt vil starte projekter senere uden den anden part)

Grunden til virksomhedsstrukturen er, at vi derved (forhåbentligt forholdsvist smertefrit) kan kanalisere penge fra indtjeningen som konsulenter op i holdingstrukturen og videre i det andet driftsselskab til opstart og invisteringer.

Mit spørgsmål går på hvilke kontraktmæssige forhold vi skal huske at få med når vi bliver ansat som konsulenter for at være ligeså godt økonomisk og sikkerhedsmæssigt stillet som hvis vi var fastansat. Her tænker jeg f.eks på løn, pension, ferie, feriepenge, opsigelse, osv.

Hvordan kan vi strikke denne konsulentkontrakt sammen så vi får det hele med?
Er der nogen herinde der kan give feedback herpå eller har erfaringer med tilsvarende?

Håber der er svar derude.
På forhånd tak.

mvh.

Morten

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis forholdet ligner et lønmodtagerforhold kunne det meget vel tænkes at SKAT bliver ret mugne over jeres konstruktion og vælger at kalde jer lønmodtagere alligevel.

Derudover kan jeg ikke se hvad fordelen for en virksomhed skulle være ved at hyre jer som eksterne konsulenter hvis I vil have vilkår som var i lønmodtagere, jeg tvivler på at de vinder noget ved det i forhold til en almindelig ansættelse.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

I kan passende starte her med denne skabelon fra www.startvaekst,dk http://www.startvaekst.dk/file/20199/Konsulentkontrakt-Word.doc .

Denne kan i tilrette og måske få gennemført, men det tilrådes dog at tage en advokat med på råd ved den endelige udformning.

Bemærk også Anders bemærkninger hvis der kun er en arbejdsplads, idet dette meget hurtigt vil få karakter af skjult lønmodtagerarbejde.

Vedrørende jeres plan om selskabskonstrunktioner kan dette gøres noget lettere end det anførte.

 

Med venlig hilsen 

Fra København
Tilmeldt 13. Jan 10
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Reg. Revisor TSP:

Vedrørende jeres plan om selskabskonstrunktioner kan dette gøres noget lettere end det anførte.



Tak for svarene. Du maa meget gerne uddybe hvordan du mener det kan goeres lettere.

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten:

Reg. Revisor TSP:

Vedrørende jeres plan om selskabskonstrunktioner kan dette gøres noget lettere end det anførte.



Tak for svarene. Du maa meget gerne uddybe hvordan du mener det kan goeres lettere.

 

Hej Morten

Jeg kan ikke umiddelbart se fordelen ved det fælles holdingselskab, idet dette kun er et fordyrende led omfattet af revisionspligt. Det vil da være noget lettere, at ejerandelene i datterselskaberne afpasses til jeres indsats, eks. i starten 50/50 o.s.v.. Vælges der så på et senere tidspunkt at starte endnu et datterselskab af den ene part, så ejes dette jo bare 100 % af dert oprindelige holdingselskab.

Med venlig hilsen

Fra København
Tilmeldt 13. Jan 10
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Du mener hvis en af os efterfølgende vil starte et nyt ApS uden partneren kan man ordne det saadan at det ejes udelukkende af den ene part? Er det korrekt forstaaet?

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tonny Skov Pedersen:
Jeg kan ikke umiddelbart se fordelen ved det fælles holdingselskab, idet dette kun er et fordyrende led omfattet af revisionspligt. Det vil da være noget lettere, at ejerandelene i datterselskaberne afpasses til jeres indsats, eks. i starten 50/50 o.s.v.. Vælges der så på et senere tidspunkt at starte endnu et datterselskab af den ene part, så ejes dette jo bare 100 % af dert oprindelige holdingselskab.

Helt enig! Det er også den konstruktion jeg har med min partner. Vi har både deMib.com og andre selskaber sammen - men har også hver især, i vores egne holdingselskaber, investeringer i andre selskaber. Det er der absolut ingen problemer i.

Jeg vil også lige understrege det problem som andre har taget op: SKAT vil sikkert bedømme det forhold du beskriver som et A-skattepligtigt lønmodtagerforhold. Det bør I undersøge nærmere med jeres revisor. Jeg ved ikke om det er noget man kan få et bindende svar på fra SKAT, men det er måske en mulighed.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig med Tommy og Mikkel. Herudover har Anders fat i det rigtige. Jeres projekt med hensyn til at "sætte jer selv på aktier" er mere eller mindre dødsdømt (lønmodtagere) medmindre I bl.a. påtager jer størstedelen af risikoen overfor slutkunden"  og den økonomiske risiko ved arbejdet som sådan (udover risikoen for at I ikke får jeres løn).

Udover rådgivningsmæssig assistance er et bindende svar også en oplagt mulighed her.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)