Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gode råd til webshop med babytøj

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Helle - houseofkids.dk:

Morten Nielsen - Kidznet.dk:

Nu spørger jeg ikke fordi jeg er din konkurrent, men fordi jeg er nysgerrig..

Vil du ikke tjene penge?

Det var også min første tanke Smile

Når vi køber ind til leverandørernes normale indkøbspriser har vi en mark-up typisk på 2,5, Dvs. at en bluse der koster 100 kr eks moms, sælges for 250 kr. inkl. moms. Det er sjældent man får solgt alle størrelser ud, så derfor holdes der udsalg hvor man sælger ud for mellem 35-40% i starten - og helt ned til 70% til allersidst. Risikoen for at brænde inde med ikke sælgelige varer er stor.

Nu har jeg været i branchen i snart 5 år, og ved hvor meget man kan risikere at tabe af penge, hvis ikke man tænker sig rigtig godt om.

Ideen med de 33% er rigtig god. Men hvis du vil tjene penge på din ide, så skal du godt nok have en meget meget god avance - som efter min erfaring kun kan fåes hvis du selv bestiller produktion fra Kina eller lignende. Også selvom der skal betales for medlemsskab.

Så mit råd er at du sætter dig ned og regner dit projekt rigtig grundigt igennem - husk også at beregne hvad det koster i markedsføring at få kunder i butikken. Det tog os 3 år før vi begyndte at lave et ordentligt overskud - og hold da fast hvor har jeg arbejdet meget, længe og hårdt for at nå til hvor vi er i dag. At få overskud handler ikke om salg - det handler om selve bundlinien - alt skal gåes efter i sømmene og optimeres hele tiden. Hver en krone tæller i det store billede. Specielt portoområdet er en virkelig varm kartoffel - og så avancen på varerne.

Ovenstående er venligt ment Smile Held og lykke med det hele.

Mange hilsener Helle

Jeg kan give Helle ret, hvis din avance er på 2,5, tjener du næsten ingenting på varerne med 33% rabat. Hvis du vil ha' din webshop til at køre med overskud, bliver du desværre nok nødt til at finde en anden måde at få kunderne til at vælge din webshop fremfor en anden. Det er blandt andet noget af det jeg arbejder rigtigt meget med at finde ud af! Igen, jeg siger det ikke fordi jeg er en konkurrent, men som et godt råd. Ellers ender du med at blive en døgnflue ligesom mange andre webshops med børnetøj.

Og Helle, ja det kræver rigtigt hårdt arbejde. Når jeg har fri fra mit normale fuldtidsarbejde sidder jeg og knokler med min shop konstant, og det kaster kun få ordrer af sig. Det er hårdt når man har et begrænset budget Wink

Men det handler i bund og grund om at ha' tålmodighed og kunne overbevise banken om at ens ide holder, for ellers er det ikke muligt at fortsætte. Jeg glæder mig til den dag hvor vi har fået så meget fremgang at vi er på højde med dig Big Smile

Jeg får iøvrigt meget inspiration ved at besøge House of Kids engang imellem, så at holde øje med sine konkurrenter kan også gøre en hel del. Det er faktisk en meget vigtig del af dét at køre en butik på fysisk og på internettet.

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :

@helle

tak for dit input, jeg siger ikke at jeg ikke får et slag over fingerne, og jo markedsføringen skal der skydes en del penge efter. DVS. at vi over kort tid (6-12mdr) satser på at ligge PR 1-2 på Google og så blive der.

Vi kører også med 2.5 med har også et mindre sortiment, men satser på stor udskiftning. Vi har ikke fysiske locationer der koster penge da privaten er så stor at den  huser projektet.

Siden har været oppe i en lille uge, og alt bliver rettet til, jeg er bare tidlig ude for at få de gode råd fra sådanne som dig og jeg takker, fordi du tog dig tid til at skrive.

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:21
Hvor mange stjerner giver du? :

@martin nielsen

Jo det vil vi vel alle og nej det er ikke min hovedindtægt. Det er en test for om ideen med at favorisere medlemmer virker. Det der er mit problem er om jeg køber rigtigt ind.

Fra Gråsten
Tilmeldt 11. Oct 09
Indlæg ialt: 993
Fra  VeloMania Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Fireball:

@martin nielsen

Jo det vil vi vel alle og nej det er ikke min hovedindtægt. Det er en test for om ideen med at favorisere medlemmer virker. Det der er mit problem er om jeg køber rigtigt ind.

Ja det problem kender vi alle. Det er heller ikke nemt for en nystartet shop at få nogle af de store brands ind, det er der andre der har ødelagt for os. Det er selvsamme shops som idag ikke eksisterer længere (så kan de lære det....).

Du skal også være opmærksom på, at hvis du ønsker nogle af de store mærker i din shop, så dur din idé med 33% rabat ikke. Så takker de nej med det samme...

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

@martin nielsen

Det med de store brands kan jeg ikke forholde mig til efter danske forhold, for dem der siger til mig at jeg skal sælge til en fast pris for at få lov til at handle, kan jeg ikke bruge til noget som helst. 

Jeg kører efter den ideologi at hvis jeg kan tjene og mine kunder kan spare så er det der jeg befinder mig bedst. Så kan vi se hinanden i øjnene alle sammen. 

Og jeg synes at jeg at regnet det hele ud flere gange og med de forudsætninger jeg har, hvor mine udgifter er i bund i forhold til andre der starter op så tror jeg på det.

 

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)